torsdag den 28. november 2013

Anmeldelse af Kaaberbøl&Friis' Den betænksomme morder


Nina Borg er på vej hjem fra en indkøbstur, da hun bliver slået ned på parkeringspladsen. Fortumlet og halvt bevidstløs hører hun sin overfaldsmand bede om tilgivelse. Det er først senere hun forstår, at det ikke er for det han lige har gjort, men for det han har i sinde at gøre. Som Røde Kors-sygeplejeske er Nina mere vant til at redde andre end til at forsvare sige selv. Nu er det hendes eget liv der er i fare, langsomt går det op for hende, at sagen har forbindelse til 3 unge mænd fra Manila og deres overraskende og farlige venskab. Der er langt fra Viborg til Manila. Alligevel deler Nina og overfaldsmanden samme dilemma: Hvor langt vil de gå for at redde sig selv?

Anmeldelse:
Lige fra Drengen i kufferten har jeg været solgt til krimierne om Nina Borg.

I denne krimier er det ikke så meget spændingen om hvem morderen er som holder mig tryllebundet, men de 2 delhistorier som udgør krimien. Det er som altid Nina Borg og hendes nærmeste som er det centrale. I denne bliver Nina Borg tvunget til at forholde sig til at hendes børn er bange for at miste hende. Endelig får hun øjnene op.

Den anden del af krimien foregår på Filippinerne. 3 meget forskellige unge mænds veje krydses da de alle er til optagelsesprøve til medicinstudiet. De 3 V'er, Viktor, Vincent og Vang. Særligt for Vincent og Viktor får det fatale følger.

Det bliver en væsentlig del af hændelsesforløbet at uddannelse - koster penge. Ikke mindst hvad der sker hvis man låner mange penge af en skrupelløs rigmandssøn, som mest tænker på sit eget omdømme - og er ligeglad med hvad der sker med andre mennesker.

Krimien Den betænksomme morder, er meget anderledes i spændingsniveauet i forhold til de tidligere 3 i serien, men det betyder ikke at du ikke bliver underholdt. Du bliver underholdt på højt niveau, du sidder bare ikke med hjertet oppe i halsen.

Plottet er godt udtænkt, og siderne vender sig selv.

Så har du ikke allerede læst denne eller andre krimier i serien om Nina Borg - så har du da noget godt tilgode.

God læselyst.

mandag den 25. november 2013

Ugens forfatterpar er Lene Kaaberbøl og Agnete Friis

Ugens Forfattere på Krimihjerte i denne uge er Lene Kaaberbøl & Agnete Friis, det er nogle af mine absolutte favoritter.

Hvornår begyndte i at skrive krimier?
Vi begyndte at skrive krimier i 2007. Vi var begge to nybegyndere i krimi-faget, så vores første fælles bog var også en fælles krimi-debut. Vi udkom i efteråret 2008 med ”Drengen i kufferten”.

Hvad fik jer til at skrive netop krimier?
Vi har begge to en baggrund som forfattere til børne- og ungdomsbøger, og selv om man kan dele meget med sine unge læsere, så er der mange ”voksne” emner, som bliver sorteret fra. Blandt andet var vi begge to elementært interesserede i hvordan vores (med)menneskelighed bliver sat på prøve i det samfund, vi lever i. Hvorfor ser vi ikke de handlede kvinder i Skelbækgade? Og hvorfor bekymrer vi os ikke om de flygtningebørn, som hvert år forsvinder fra asylcentrene? Da vi begge to var ivrige og glade krimi-læsere, var det en oplagt genre for os at dykke ned i.

Hvad læser i helst ebøger eller papirudgaven?
Vi gør begge dele. Agnete har en e-reader, som hun især bruger til at hente bøger på engelsk og tysk. Hun falder dog ofte for fristelsen og impulskøber papirbøger i Føtex og boghandlen og alle andre steder, hvor de ligger frit fremme. Er især glad for de helt små pocket-bøger, som gerne må få æselører og kaffepletter. Lene læser rigtig mange e-bøger. Dels på grund af prisen, men også på grund af kroniske pladsproblemer på reolen.

Kan i leve af at være forfattere?
Ja, det kan vi godt. Vi er begge forfattere på fuld tid og nyder det.

Hvor meget fylder researchdelen for en krimi?
Det er forskelligt fra bog til bog. Nogle emner og scener kræver meget læsning, interviews med gode kilder eller grundige instruktionsvideoer på youtube. Andre kræver sanset stemning og besøg i landskaber og byer. Vi har gjort det til en rutine altid at besøge de lande, vi skriver om, og gør os umage med at ramme de små detaljer, og vi har brugt alt mellem tre og ni måneder på at færdigresearche en bog.

Kan i beskrive hvordan i har det lige omkring udgivelsen af en af jeres krimier?
Det er ALTID en stor begivenhed bogen udkommer. Også selv om vi begge to har prøvet det nogle gange. Der er lettelsen ved at have gjort noget færdigt blandet med uro for modtagelsen både i pressen og blandt læserne. Samtidig er et en tid, som kræver flere udadvendte aktiviteter, end vi normalt begiver os ud i. Forfattere er jo et folkefærd der lever bedst i skjul og stilhed ;) Men det er dejligt at stressende, når vi af og til bliver tvunget ud i manegen.

Kunne i tænke jer at møde Nina Borg?
Absolut. Hun kan uden tvivl være irriterende, men vi er begge fascineret af ildsjæle med en mission som rækker ud over dem selv. For hvad er det der driver dem, og hvad er det de kan se, som vi ikke selv kan få øje på? Vi ville nok byde hende en kop kaffe og måske en whisky til lige at tage toppen af aktivitetsniveauet, mens vi snakker.

Hvad er fordelen ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgivere?
Fordelen ved at udkomme på et forlag er helt klart, at man har får et kvalitetsstempel på bogen, som er let at aflæse for både boghandlere og kunder. Derudover er der rigtig meget, som man ikke behøver at bekymre sig om. For eksempel markedsføring og distribution. Man skal have virkelig meget hår på brystet, hvis man går i krig på bogmarkedet på egen hånd. Sidst – men ikke mindst – en god redaktør betyder rigtig meget. Det er dejligt at have en person der riser og roser undervejs.

torsdag den 21. november 2013

Chris Carter på bogmessen i Bellacentret

Lørdag formiddag på året bogmesse i Bellacentret, så jeg et interview med Chris Carter. Egil fra forlaget Jentas interviewede Chris Carter.

Snakken kom ud over hans seneste krimi Dødsshowet til at handle om, hvad Chris Carter tidligere har beskæftiget sig med. Chris Carter har en universitetsgrad i kriminalpsykologi, så efter endt uddannelse fik han arbejde indenfor politiet. Her arbejdede han i nogle år, hvorefter han fik lyst til at prøve nye udfordringer.

Disse nye udfordringer var lidt utraditionelle. Han startede at spille guitar (elektrisk), han har vist nok været guitarist for Rickie Martin. Så helt ueffen har han nok ikke være.

En dag fortalte han sin kæreste at han havde drømt at han havde skrevet en historie. Svaret fra hende var, jamen prøv det da. Chris satte sig til at skrive et kapitel - hun læste - og nikkede ja det vil jeg gerne læse mere om. Chris Carter endte med at skrive 2 historier, hvoraf den ene var en krimi. Denne synes kæresten bedst om og derfor var det denne han valgte at gå videre med.. Det er den vej man går i UK, først senere finder man et forlag. Agenten synes det lød lovende og fortalte han skulle lave en liste over 10 forlag som han godt kunne tænke sig udgav han krimi. Chris Carter skrev en liste på 3 forlag - som alle vendte tilbage med begejstring.

Så har du en forfatter i maven så gælder det åbenbart bare om at komme i gang, for tænk hvis du også kunne skrive krimier som sælger lige så godt som Chris Carters.

God læselyst.

søndag den 17. november 2013

Anmeldelse af Stephanie Caruanas Smerten selv

Mickey Liebermann er ny i Rigspolitiets Psykologitjeneste, da han i 2008 bliver konfronteret med et makabert drab. En prisvindende fotograf er ikke bare blevet myrdet, men udskåret og efterladt til at forbløde i sin egen seng. Tilbagei 1980'erne bliver den omsorgssvigtede Eva til en ung kvinde, der drukner sig i sex for at dulme trangen til at dræbe. Mens Evas fortid nærmer sig Mickeys nutid, bliver han konfronteret med sider af sin personlighed, han troede, han havde sluppet. Mickey må se sig selv i øjnene for at undgå at blive den næste i rækken af nøgne, døde mænd.

Anmeldelse:
En meget usædvanlig spændingsroman/krimi. Den er jo nok mest en krimi, men så alligevel ikke. Det er ikke hverken en pageturner eller en hæsblæsende roman. Grunden til at den ikke er en pageturner, for mig ihvertfald, er at jeg lige skal karpere det læste i inden jeg læser videre. Tempoet i handlingen er ikke hæsblæsende, men alligevel sker der hele tiden noget.

Romanen er usædvanlig på den måde at at den meget barsk, der er ikke meget der overlades til fantasien -ihvertfald ikke når det gælder sex-delen. Herudover er den usædvanlig fordi at den blander den erotiske genre med krimigenren. Sex-delen er meget fremtrædende, for nogle vil den nok være for fremtrædende. Den er derfor noget helt for sig selv.

Hovedpersonen Mickey Liebermann er egentlig en person som er meget usikker på hvad han egentlig vil med sit liv. Denne usikkerhed bliver meget udstillet igennem romanen, men han ender dog med at blive klar  hvad han vil, både professionelt og med hans sexliv.

Normalt er jeg ikke meget for den erotiske genre, men da jeg havde hørt denne skulle være god, så gav jeg den en chance. Det var en god beslutning, for Stephanie Caruana kan noget med ord som ikke alle forfattere kan. Plottet fungerer rigtig fint.

Smerten selv er absolut et bekendtskab værd, men vær forberedt på at det også er en barsk læseoplevelse.

God læselyst.

torsdag den 14. november 2013

Stephanie Caruana på årets bogmesse i Bella

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har været på bogmesse i Bellacentret i weekenden. Søndag kl. 10.20 sad jeg spændt og ventede på at debatten med Lars Kjædegaard og Stephanie Caruana skulle begynde.

Jeg sad selvfølgelig og kiggede efter både Stephanie og Lars - og jeg blev en kende overrasket. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg havde forestillet mig Stephanie som ihvertfald højere end jeg selv, men det var hun altså ikke. Ikke at det betyder noget som helst, for skrive kan hun i hvertfald.

Den erfarne forfatter og debutanten. De klarede det begge rigtig godt. Det var et meget spændende, men ret kort interview. I Stephanies Smerten selv, er sex omdrejningspunktet - det mente Lars Kjædegaard også godt man kunne sige om hans krimier. Her er det dog uden at det er den primære handling, eller ihvertfald ikke fylder så meget i krimierne.

Hvis du ikke enten nåede at se debatten, eller ikke var så heldig at være på til stede på bogmessen, kan du se debatten Her

Efter debatten havde jeg min bog med som jeg også anmelder i denne uge - for den skulle jeg selvfølgelig have signeret. Det fik jeg - og bagefter var en af medarbejderne fra Rosinante så sød at tage et par billeder af os.

I løbet af weekenden kan du læse min anmeldelse af Stephanie Caruanas debutkrimi Smerten selv.




mandag den 11. november 2013

Ugens forfatter er Stephanie Caruana


1. Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg har været seks år undervejs med min roman, men jeg var faktisk ikke klar over, at det var en krimi til at begynde med. Jeg kan huske, jeg var i Berlin, da jeg hviskede til min veninde, at jeg nok skrev på en krimi. Jeg havde det som om, jeg sprang ud af skabet! Og inden da sneg jeg mig jo til Horsens som en eller anden kærlighedssyg hang-around. Det gør jeg stadig, selvom jeg nu er en del af det.

2. Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Historien faldt først i hak for mig, da jeg kunne se, at mord var en naturlig følge af de personer og begivenheder, jeg gerne ville skrive om. Og så var det logikken i opklaringsarbejdet; hvis det nu var sådan, det skete, hvad ville man se efter, hvordan kunne det lade sig gøre og hvilke fejlslutninger ville efterforskerne gøre sig? Omvendt kunne jeg også se, at den måde, jeg skriver på og de emner, jeg har med i bogen, måske ikke passer ind i den traditionelle krimiform. Jeg prøver at udfordre genren, men jeg er jo også nødt til at forholde mig til, at der er nogle rammer for den.

3. hvad læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Papir! Nok mest fordi jeg ikke har en gadget, der kan læse ebøger.

4. kan du leve af at skrive krimier?
Nej, eller rettere - det tror jeg ikke! Jeg er jo netop lige udkommet, men jeg er enormt ydmyg overfor, at folk jeg ikke kender, vil købe min bog. At jeg en dag skulle tjene på det, og sågar tjene så meget, at jeg kan opgive mit lønarbejde, ligger fjernt. Men en dag…

5. Hvor meget fylder research delen for en krimi?
For mig ikke så meget. Der er så mange dygtige, garvede krimiforfattere, som går dybt ind i retsmedicin og politiprocedurer eller komplicerede internationale konspirationer, f.eks. Vincentz, Krefeld og Blædel, og det gør de så godt. Jeg vil hellere bruge mit eget krudt på sproget og personerne, få dem til at leve for læseren.

6. Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Jeg har været og er euforisk over at debutere! Den kommer ud på et ret turbulent tidspunkt i mit liv, så der har været dage, hvor det almindelige hverdagsliv får mig ned på jorden. Det er fint med fem stjerner og at sige noget i avisen, men ’kan vi lægge det fotoshoot, så jeg kan nå at hente børn?’. Men jeg nyder det. At fortælle om bogen, læse op. Det er nu og her, hvem ved, hvor længe det varer?

7. Kunne du tænke dig at møde Mickey Liebermann?
Ja! Jeg har jo lavet ham lidt lækker… men han vil nok brokke sig og stille krav, hvis han skal stille op i en to’er. Det håber jeg, han vil. Jeg ville nok købe ham en superlækker kaffe på et listigt sted på Nørrebro. Han er jo lidt af en hipster.

8. Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
Som debutant ville jeg simpelthen ikke have været mit forlag foruden. Jeg har et helt uovertruffen samarbejde med min redaktør på Rosinante, og jeg føler virkelig at dem fra forlaget er mine allierede. Men det har været udfordrende til tider. Bogen er helt klart blevet min og den bog, jeg gerne ville skrive - men det var den ikke blevet, hvis jeg havde stået med det alene.

torsdag den 7. november 2013

Forfattermøde med Inger Wolf

Mandag aften kl. 19 var jeg klar til at høre på Inger Wolf fortælle om sit forfatterskab.

Lidt overraskende skulle det starte ud med en forfatterspire. Århus kommune har et projekt hvor forfatterspirer kan læse noget af deres eget materiale, i dette tilfælde en novelle. Det var da ganske udmærket, og der var bestemt potentiale i forfatterspiren. Efter det overraskende indslag var jeg helt klar til at høre Inger Wolf fortælle.

Inger Wolf fortalte en del som sin seneste krimi "Under en sort himmel", om hendes tur til Alaska for at tale med en polarforsker m.fl. Inger Wolf læste prologen til krimien op. Så der tænkte jeg, den har jeg jo stadigvæk til gode at læse. Så det varer ikke længe inden jeg vil i gang med den.

Herudover hørte vi en del om den kommende krimi, som foregår i Japan. Hvor der er en helt særlig skov, hvor mange tager hen for at begå selvmord. Nu har selvmord også en noget andet aura i Japan end det har i Danmark. Herudover fortalte Inger Wolf om den udflugt hun havde med hendes tourguide, hvor de besøgte en grotte. Her skulle de glide ned i grotte, og hvis de ikke kunne komme op igen, skulle de hejses op i et tov. Den skulle være rigtig flot.

Så de 2 timer forfattermødet varede gik rigtig hurtigt, fordi at det var rigtig spændende at høre på. Jeg var ihvertfald rigtig godt underholdt.

Torsdag aften har Inger Wolf endnu et forfattermøde i Brørup.

Så jeg glæder mig til at jeg skal være i Inger Wolf selskab på turen fra Århus til Bellacentret på fredag, når turen går til bogmessen.


mandag den 4. november 2013

Anmeldelse af Hans Schmidt Petersens Sørgekåbe

Handling:
Det er en hed sommeraften, og der er grillfest hos kriminalkommissær Carsten Mathiesens naboer Knud og Anne. Men stemningen er trykket. For fem år siden fik et af nabobørnene, Nanna, sin tå klippet af med en plæneklipper. Og nogle dage før festen blev den arbejdsløse Orla Madsen overfaldet på gaden i Åbenrå. Flere af gæsterne udviser en uforholdsmæssig stor interesse for Madsens skæbne. Samtidig har naboerne kærlighedsaffærer på kryds og tværs af ægteskaber og vejnumre. Da den smukke og depressive nabo Signe findes myrdet på værternes toilet, må Carsten tage utraditionelle metoder i brug for at finde morderen blandt naboerne, der alle har noget på hinanden. Og det viser sig, at både den afklippede tå, overfaldet og mordet hænger sammen …

Anmeldelse:
Krimien er skrevet som en kortroman. Der er velskrevet samtidig med at handlingen er holdt meget stramt. Det gør den meget kompakt, og gør det sværere at få et flow i historien. Carsten politikommisæren, løser alle de problemer som der bliver udstillet. Samtidig med at læseren stilles overfor nogle etiske og moralske spørgsmål - om hvor langt man er villig til at gå for at beskytte sin egen levevis.

Du kommer med på en rejse hvor pænheden i et sønderjysk parcelhuskvarter, falder totalt fra hinanden. Beboerne i kvarteret dækker over hinanden lige indtil afslutningen - hvor alle masserne falder - og konsekvenserne af de foretagne handlinger kommer frem i lys skue.

En ganske udmærket krimi, og er du til stramt fortalte eller korte romaner så er denne en oplagt mulighed.

fredag den 1. november 2013

Anmeldelse af Helle Vincentz Nukaakas kabale

Handling:
Nukaakas kabale er en sprængfarlig historie om stormagternes jagt på Grønlands råstoffer. Den benhårde kamp om undergrunden sætter al moral ud af spil – og forstærker landets spændinger mellem grønlændere og danskere.Truslerne vælter ind over dansk-grønlandske Nukaaka Nielsen. Som chef i Grønlands Råstofdirektorat afgør hun, hvem der får adgang til undergrundens værdifulde råstoffer. En beslutning, der kan få stor indflydelse på den globale magtbalance. Så da en anonym mailskriver advarer hende mod at lukke kineserne ind, slår Nukaaka det hen som politisk chikane. Kort tid efter finder hun en af sine nære medarbejdere dræbt. Men hvem er villig til at slå ihjel for at holde kineserne ude af Grønland? Og hvorfor kalder vedkommende Nukaaka for en ”qallunaarsuaq” – en stor, dum dansker, der tror, hun ejer det hele?Mens Nukaaka kæmper for at beskytte sig selv og sin treårige søn, dukker den ambitiøse, men hårdt prøvede, forretningskvinde Caroline Kayser op i Nuuk. De to kvinders fælles fortid hvirvler dem ind i et spind af politik, mord og storkapital, og den idylliske kærlighedsferie, Caroline havde set frem til, kan hun glemme alt om.

Anmeldelse:
For at sige det kort, så skal du ikke gå i gang med denne - hvis du har andre planer for dagen. Når du først kommer i gang har du ikke lyst til at slippe den igen før sidste side er vendt.

Helle Vincentz har fat i et meget aktuelt emne. Hun skriver meget flydende og det varer ikke længe før at siderne nærmest vender sig selv.

Det var ikke længe før du er godt inde i persongalleriet og hvilke forbindelserne de har til hinanden. Dog er der enkelte som man ikke helt lige fra begyndelsen kan placere hvor de hører til. Men det er ikke det samme som at man nemt kan gennemskue hvem der er skurkene i det beskidte spil.

Du kommer rigtig tæt på Nukaaka, selv om jeg godt kunn lide. Havde jeg det også sådan at jeg ind imellem tænkte - så vågn dog op Nukaaka.

Vi følger også udviklingen af Carolines forhold til sin far, hvor jeg til sidst tænkte YES Caroline.

En fantastisk spændingsroman. Så er du til spænding og politiske intriger - så SKAL du bare læse Nukaakas kabale. Det er absolut n af de bedste bøger jeg har læst i år.

God læselyst.