Interview med Mads Peder Nordbo

Kan du leve af at skrive krimier?

Jeg plejer gerne at sige, at det er svært at leve af at skrive bøger i Danmark, men hvis min bog nummer to får lige så stor succes som den første, så er svaret nok ja. Det hjælper nok også på det, at vi træder ind på både det græske og tyske marked her til efteråret.

Hvordan kom du igang med at skrive krimier/spændingsromaner?

På omslaget af båd 'Odins labyrint' og 'Thuleselskabet' står der 'Roman', men i bogbutikkerne sælges de som spændingsromaner, og det er også det, de er. Romaner fulde af uhygge, spænding, gotik, drama, mord, kærlighed og farlige teorier. Det er sikkert også i denne sære blanding af genrer, at sammenligningen med Dan Brown er opstået. Og så tilbage til spørgsmålet. Jeg har altid gerne villet skrive, da jeg er vokset op i et hjem fuld af bøger og fortællinger, men det først ret sent, at jeg ramte en god tråd. Jeg havde længe haft historien bag 'Odins labyrint' i tankerne, og en dag ville den bare ud, og så satte jeg mig ned og skrev. Det var den 4. januar 2010, og det var meget grænseoverskridende at skrive den første side, men derefter flød ordene frit - og det har de så gjort lige siden.

Kan du nogen gange have det, som når man er i gang med en god bog so man ikke ønsker skal slutte - når du skriver?

Ja, hele tiden. Jeg elsker at skrive, og når først de mange sport sådan en bog for alvor ruller sig ud i tankerne, så er det bare med at hænge på. Jeg har flere gange haft den oplevelse, at jeg bliver lige så overrasket over ting, jeg skriver, som hvis jeg læste dem. Det er en fantastisk følelse, for alt hvad jeg skriver, kommer jo fra mine tanker, men ikke desto mindre kan jeg sagtens overrasket over, hvad der sker. Det er skønt, og når jeg har det sådan, så vil jeg bare skrive mere og mere. Det er nok også derfor, at min bog nummer to endte med at være på knap 500 sider. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor tyk den næste mon bliver.

Hvad synes du fordelen er ved at være ved et forlag frem for at være selvudgiver?

Det er svært at sige for mig. Jeg er jo på Lindhardt & Ringhof, og der er fordelene åbenlyse. De har mange, mange års erfaringer med, hvad der sælger, og de har ekspertisen og musklerne til at støtte deres forfattere fuldt ud. Jeg vil personligt hellere bruge min tid på at skrive og tale med læserne end med at lege købmand og forlægger. Men jeg forstår, at det kan være fristende at udgive selv. forfattere får ikke pokkers mange procent af sådan en bogs slagspris. For mig opvejes dette så blot af den velsmurte maskine, jeg har i ryggen.

Kunne du tænke dig at møde Mathias?

Jeg møder ham hver dag.

Hvordan har du det lige op til en udgivelse?

Som en nyforelsket. Solen bliver varmere, blomsterne smukkere og verden ligger åben. Selvfølgelig er jeg også nervøs og bange for, at alt går galt, men det er man jo også som nyforelsket. Det er dét, der gør denne følelse så på én gang smuk og skræmmende.

Hvad ligger af litteratur på dit natbord lige nu?

Et bjerg. Men jeg tror, at den næste, jeg kommer til at læse, er 'Alex' af Pierre Lemaitre.

Læser du selv krimier/spændingsromaner? I givet fald hvilke? og hvorfor lige disse?

Igen må jeg indrømme, at jeg er mest til spændingsromaner som f.eks. Dan Browns. Men jeg holder også meget af Jean-Chrisphe Grangé, fordi han har en tilgang til ondskab, uhygge samt mørket i menneskets psyke, som jeg synes, minder om min egen. 'Alfabethuset' af Jussi hører også til mine favoritter, men den ligger så også i grænseområdet mellem flere genre.

Er det vigtigt for dig at krimien/spændingsromanen har en morale?

Ja, og helst meget mere end det. Hvis der sker et mord, så ville jeg ikke bare se mordet opklaret, motivet fundet og morderen fanget, nej, jeg vil også vide, hvor den ondskab, der skabte morderen, kommer fra. Jeg vil så langt ned i kilden til mordet, at jeg fatter sympati for morderen - for al ondskab er stoppet ind i et givent menneske via opvæksten, og dette, synes jeg, at det er vigtigt at have med i sit helhedsindtryk.

Læser du helst ebøger eller papirudgaven?

Papir. Altid papir. Tykke, lækre bøger, som jeg kan sætte op på mine boghylder og tage ned 20 år efter og puste støvet af. Min ældste bog er fra 1633. Hvade den været en ebog, var den for længst gået tabt.

Anmeldelse af Jens Østergaards Ritualet

En trykkende varm sommeraften bliver en 3-årig dreng bortført fra en tankstation i København. Kort efter finder politiet det stærkt mishandlede lig af en midaldrende kvinde i en lejlighed på den anden side af gaden. Thomas Nyland og hans team af efterforskere får ansvaret for at opklare drabet og finde den bortførte dreng. Det viser sig, at gerningsmanden har spillet mystiske lyde på kvindens stereoanlæg under mishandlingen af hende, og snart efter dukker papirark med blyantstreger og et gammelt kassettebånd med gruopvækkende optagelser op. Fund, der peger i retning af en ekstremt brutal og metodisk morder.

Anmeldelse:
Jeg var rigtig spændt da jeg startede på denne - tænk hvis Thomas Nyland fik lidt mere styr på sit eget liv? Jeg ved godt at det jo ikke er det som er hovedtemaet for en krimi - ihvertfald ikke denne.

Som altid skriver Jens Østergaard meget flydende og let. Jeg kom hurtigt ind i krimien, og faktisk er prologen en "anelse" klam. På sin vis lover det jo ganske godt - når det nu er denne genre. Som altid er krimien skrevet meget stramt - her kan du ihvertfald ikke bliver irriteret over fyldtekst - det er der nemlig ikke noget af. Er du til meget beskrivende krimier/spændingsromaner er denne nok en skuffelse. Er du til gengæld til godt skårede krimier uden alt for meget unødvendigt fyld - ja så skal du endelig gå i gang. Så vil du ihvertfald ikke blive skuffet.

Plottet er ganske godt, jeg havde ihvertfald ikke i starten og langt ind i handlingen nogen anelse om hvad motivet var og hvem der stod bag. Egentlig er det et ret skræmmende komplot - uden jeg vil går nærmere ind på hvorfor - så tror jeg nemlig jeg vil afsløre for meget.

Ritualet er Jens Østergaards 3. krimi - og det synes jeg er langt den bedste.

Den er rigtig spændende - og du lærer hurtigt personerne og de spil der kører mellem de forskellige personer at kende.

Har du endnu ikke læst noget af Jens Østergaard - ja så er det på tide at komme i gang.

Man kan sagtens læse denne uden at have læst de 2 foregående.

God læselyst.

Hvad sker der på Krimifans stand på krimimessen?

Ja der sker faktisk rigtig meget. Stort set hver time er der besøg af en forfatter. Du kan herunder se hvornår de forskellige forfattere er at træffe på Krimifans stand. Måske kommer der også andre forfattere forbi - det håber jeg da :)

Lørdag
kl. 11.00    Inger Wolf og Jens Østergaard
kl. 12.00    Jakob Knudsen
kl. 13.00    Jussi Adler - Olsen
kl. 14.00    Lene Kaaberbøl & Agnete Friis
kl. 15.00    Sara Blædel
kl. 16.00    Sofie Sarenbrant

Søndag
kl. 11.30    Chris Carter
kl. 12.00    Ninni Schulmann
kl. 13.00    Sissel - Jo Gazan
kl. 13.45    Carin Gerhardsen
kl. 14.30    Frank Jensen
kl. 15.00    Kurt Kragh

Ud over forfattermøder - er der interview af alle forfatterne. På Krimifan (facebook-siden) kan du stadigvæk nå at vide et interview med Jakob Knudsen. Der har allerede kørt en konkurrence om et interview med Sara Blædel, hvor vinderen er fundet.

I forbindelse med de andre forfatterinterview har DU muligheden for at være med til at bestemme hvad der skal spørges om - kom forbi og skriv dit spørgsmål ned - så kan det være at du er så heldig at vi bruger dit spørgsmål - og måske er det så dig der vinder et signeret eksemplar af forfatterens bog.

Der kører også andre konkurrencer - hvor der selvfølgelig også er fine bogpræmier.

Jeg glæder mig rigtig meget til Krimimessen - hvor jeg glæder mig til en masse dejlige krimioplevelser.

Nyt interview med Jens Østergaard

1: Du har tidligere skrevet at du regner med at skrive 5 bøger om Thomas Nyland - hvad så bagefter?

Jeg har tænkt mig at skrive en bog om året i fem år, og det er stadig mit mål - men det er ikke sikkert at de alle sammen kommer til at handle om Thomas Nyland. Men hvad så når de fem bøger er skrevet? Jo, i tegneseriekredse har man et ordsprog: "Det eneste, der kan slå en superhelt ihjel, er dårlige salgstal". Det samme gælder for Thomas Nyland. Hvis jeg efter fem bøger har opbygget en god læserskare og nogenlunde kan tjene til dagen og vejen på mine bøger - eller i hvert fald får et solidt tilskud til hjemmets drift - vil jeg fortsætte med at skrive, indtil jeg løber tør for ideer. Ellers vil jeg enten pakke forfatteriet helt sammen, eller i hvert fald kun skrive på meget lavt blus.

2: Holder du mange foredrag om dit forfatterskab?

Jeg vil rigtig gerne holde endnu flere. Det er fantastisk at møde sine læsere ansigt til ansigt og diskutere bøgerne med dem. Så jeg kører med glæde landet rundt for at holde foredrag, deltage i læseklubber og lignende arrangementer. Jeg mener simpelthen ikke, at man som moderne forfatter kan tillade sig at holde afstand til sine læsere.

3: Kan du nogen gange have det som når man er i gang med en god bog som man ikke ønsker skal slutte - når du skriver krimier?

Jeg har sjovt nok ikke noget problem med at afslutte mine krimier. Det hænger nok sammen med, at jeg som læser ikke selv gider alt for lange bøger - med mindre de er virkeligt velskrevne og spændende. Jeg vil helst efterlade både mig selv og læseren et sted, hvor vi ikke er mætte endnu, og dermed har lyst til at læse næste bog i serien også. Jeg bryder mig ikke om lange slutninger. Desuden slipper jeg ikke universet, når jeg afslutter en bog. Hvis jeg får lyst, kan jeg jo altid skrive en bog mere om de samme personer.

4: Er der en særlig grund til at Thomas er som han er?

Thomas er vokset frem af sig selv, og jeg havde ikke en fast plan fra starten om, hvordan han skulle være. Men jeg tror, at jeg ubevidst har forsøgt at lave en hovedperson, der er fuld af fejl, og som ikke er den her perfekte efterforsker, som ellers fylder meget i genren for tiden. Han er ikke super skarp, og han har ikke en masse nykker eller tvangstanker. Han er bare et menneske som du og jeg. Jeg tror, det er derfor, han er så let at holde af.

5:Hvad ligger der af litteratur på dit natbord lige nu?

Jeg har lige været på bogudsalg, så der ligger rigtig mange bøger. Øverst i bunken ligger der dog en bog, jeg har været i gang med et godt stykke tid, nemlig "Piano Roles" om klaverets udvikling og rolle i vores samfund. Jeg har en plan om måske at bruge det i en fremtidig bog. Ellers har jeg lige læst "Vejen" af Cormac McCarthy. Det er en af de bedste bøger, der er skrevet i moderne tid.

6: Læser du selv krimier? I givet fald hvilke? Og hvorfor lige disse?

Ja. Med stor glæde. Nu har jeg jo lige skrevet, at jeg ikke bryder mig om lange bøger, men undtagelsen fra reglen er Jean-Christophe Grangé, som ikke alene har et fantastisk sprog, men som også udvikler plots, der tager læseren meget længere ud på overdrevet end alle andre forfattere i genren - oven i købet i et hæsblæsende tempo. Af danske forfattere læser jeg gerne Steen Langstrup, fordi han er minimalismens mester, og Inger Wolf og Michael Lycke, fordi de på hver deres måde repræsenterer det bedste af nordisk kriminallitteratur. Wolf har nogle virkeligt vilde plots, og Lycke er en eminent vidensformidler.

7: Er det vigtigt for dig at krimien har en morale?

Nej. Jeg skriver bare det, der sker. Nogle gange vinder de gode, andre gange vinder de onde. Sådan er livet. Jeg har ikke behov for at fortælle folk, hvad de skal tro og mene eller komme med løftede pegefingre. Det må være op til politikere og meningsdannere at gøre den slags. Hvis læseren kan hive en morale ud af mine historier, er det okay med mig, men det er ikke noget, jeg gør med vilje.

har du lyst til også at læse det første interview jeg lavede med Jens Østergaard kan du læse det her

Anmeldelse af Sort død af Lotte Petri

Selma Eliassen er ansvarlig for overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. En dag bliver hun kontaktet af sin gamle studiekammerat Juliane, der har noget vigtigt at fortælle hende. Men Juliane forsvinder, inden Selma når at tale med hende - og bliver fundet dræbt i kælderen på Rigshospitalet.

Et andet lig bliver fundet i Fasanskoven, og det viser sig, at den dræbte led af en ganske usædvanlig sygdom. Pest.

I en skov nord for Moskva findes en ung mand dræbt under lignende omstændigheder, og Selma Eliassen gør en uhyggelig opdagelse. Pestbakterien er genmanipuleret - den er menneskeskabt, og sporene fører tilbage til Nazityskland.

Anmeldelse:
Sort død, er Lotte Petris 3. krimi. Det er den første jeg har læst, men det bliver helst sikkert ikke den sidste.

Sproget er lydende og du kommer hurtigt ind i handlingen.

Introen er måske ikke lige det som gør at du læser videre. Senere giver den mening - men lige da jeg læste den, tænkte jeg - jeg håber at fortsættelsen er bedre. Det var den bestemt. Starten går med at introducere hovedaktørerne i krimien. Krimien omdrejningspunkt er hovedsagligt Lisa og Selma. Selma er uddannet læge - hendes studiekammerater som holder jubilæumsfest, har stor indflydelse på handlingen. Lisa som arbejder med at sælge vin, er god veninde med Selma - og det er lige ved at få fatale konsekvenser for hende.

Plottet er bygget rigtig godt op - og spændingen bevares lige til slut. Hvem der var hovedmanden afsløres til slut.

Det er en rigtig spændende bog. Jeg ville nok mere kalde den en spændingsroman end en krimi. Der er selvfølgelig en mord som skal opklares. men jeg synes bare mere at det er spændingsmomentet som er det som binder bogen sammen.

Den er rigtig spændende. Har du ikke noget læsestof til weekenden - ja så vil jeg anbefale dig denne.

God læselyst.