onsdag den 31. maj 2023

Den forsvundne datter af Gill Paul

Handling

Rusland, 1918. Smukke, livlige Maria Romanov, den faldne zars 19-årige datter, lever i fangenskab med sin familie langt væk fra sin tidligere royale tilværelse. 

Hendes eneste fornøjelse er lidt flygtig og forsigtig flirten med to af vagterne. Hun har ingen anelse om at hendes uskyldige tilnærmelser kan betyde forskellen på liv og død.

Australien, 1973. På sit dødsleje gentager Val Doyles far den samme vending: "jeg ønskede ikke at slå hende ihjel!" 

Val bliver både urolig og nysgerrig over farens betroelser. Hvad taler han om? Da hun kortlægger sin egen mors forsvinden mange år tidligere, bliver hun trukket ind i et af verdenshistoriens største mysterier. 

Hvad skete der egentlig med Maria Romanov?

Anmeldelse

Endnu en gang har Gill Paul tager mig med storm. Det er en meget medrivende fortælling. Den er til tider tåskrummende, men også meget hjertevarm.

Som i Zarens datter fortælles historien i to tidsperioder. Disse smelter sammen senere i historien. 

Begge bøgerne er selvstændige og har i og for sig ikke noget med hinanden at gøre.

Personskildringerne er er fyldt med kanter (dimensioner) - de er levende - det ville være personer som du nemt ville kunne forestille dig i virkeligheden.

Jeg giver den mine varmeste anbefalinger.

Det er ikke en krimi.

Men derfor vil jeg nu gerne give den 💗💗💗💗💗 med på sin videre færd.

Jeg har lyttet bogen på Mofibo

Rigtig god læselyst.

Zarens datter af Gill Paul

Handling

1914. Rusland er på randen af sammenbrud, og zarfamilien går en usikker fremtid i møde. 

Tatjana, storfyrstinde og en af zarens døtre, har forelsket sig i officeren Dmitri, efter at hun har plejet ham på sygesengen, men efterhånden som situationen i landet forværres, er både deres liv og kærlighed i overhængende fare.

2016. Kitty Fisher forlader hovedkulds London, da hun opdager, at hendes mand har været hende utro. Hun flygter til en hytte i den amerikanske ødemark, som hun har arvet efter sin oldefar. 

Der, på stranden, finder hun et juvelbesat smykke, der fører hende til en for længst begravet familiehemmelighed.

Anmeldelse

Zarens datter er en fantastisk historie. For mig har den alt. Den er fortalt levende, spændende og det kunne jo faktisk godt være sket. Personskildringerne er fortalt så levende at du nemt kan forestille dig det hele.

Historien er fortalt i hvert deres tidsspor. Det fungerer så godt. 

Jeg lyttede bogen på Mofibo. Jeg havde virkelig svært ved ikke lige at høre lidt mere. Ikke mindst vil du som læser gerne vide mere om familiehemmeligheden.

Grundlæggende handler den om kærlighed, tab og forsoning.

Jeg har altid været fascineret af den sidste zarfamilie, 2. verdenskrig og her får jeg lidt af det hele.

Oplæseren var også rigtig god - så alt i alt en fantastisk lytteoplevelse.

Det er ikke en krimi.

Men detfor vil jeg nu alligevel gerne give den 💗💗💗💗💗 med på sin videre færd.

Rigtig god læselyst.

onsdag den 10. maj 2023

Mord på øen af Marianne Cederwall

Handling

Anki Karlsson flytter til Gotland, efter hun for nyligt er blevet enke. Hun udlever en gammel drøm og køber to islandske heste for at nyde den smukke natur og tage hul på et nyt kapitel i sit liv.

Men Anki når knapt at pakke ud, før idyllen krakelerer. Nogen vandaliserer kirken, en hest bliver forgiftet i Ankis stald, og da et lig af en kvinde bliver fundet i hendes have, bliver mistanken rettet mod hende.

Sammen med den pensionerede kriminalkommissær Tryggve er Anki fast besluttet på at finde ud af, hvem der forstyrrer freden i den normalt så fredelige lilleby. De er et umage makkerpar, men det viser sig, Anki har sans for opklaringsarbejdet. Ingen af dem havde imidlertid forestillet sig, hvor farlig en opgave de har kastet sig over. 

For hvem i den lille charmerende landsby har motiv til at dræbe?

Anmeldelse

Jeg har lyttet denne krimi på Mofibo. 

Jeg var så heldig ,at det var min ynglingsoplæser Randi Winther, som læste den. 

Først og fremmest er Anki en ret morsom personlighed. Hun er tidligere skolelærer. Anki havde ikke meget til overs for sin mand, som havde mange affærer. Men da han fik Alzheimer passede hun ham indtil hans død. Herefter mente Anki, at nu ville hun udleve en drøm. Bor på Gotland på en gård med nogle Islænderheste og så ellers bare hygge sig.

Helt sådan går det ikke - det er jo en krimi.

Bizart nok køber Anki den gård, hvor der er sket et dødsfald i stalden.

Anki er nysgerrig af natur. Hun er god til at observere. De 2 ting får hende til at stille en masse spørgsmål. Det er der nogen som ikke er så glade for.

Det er en rigtig god fortælling. Nok i hygge-krimi genren. Der er ikke meget blod, heller ikke sådan at det løber dig koldt ned af ryggen. Men uanset det så var jeg rigtig godt underholdt. 

Jeg havde svært ved ikke lige at tage et kapitel mere. Så jeg vil kalde den en pageturner.

Handlingen virker meget realistisk. Personskildringerne er god - de har mange facetter og dimensioner.

Alt i alt en rigtig god lytteoplevelse. Jeg glæder mig allerede næste krimi i serien. Mord på øen er første bind i serien.

Krimihjerte giver den 4 store funklende 💗💗💗💗 ud af 6 mulige.

Det er SÅ dejligt at falde for en ny krimiforfatter.

Rigtig god læselyst.

tirsdag den 9. maj 2023

Mikael Lindholm: Linneas bog

Handling:

I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. 

Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. 

Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danse gennem resten af livet fra nu af.

Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. 

Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv. 

Anmeldelse:

Da Storytel spurgte om jeg ville læse og anmelde denne, tænkte jeg hvorfor ikke. Jeg er jo ret vild med alt der refererer til 2. verdenskrig.

Selv om der ikke var meget af det i romanen, blev jeg nu alligevel fanget af historien. Jeg synes, den var meget spændende. Den er skrevet over virkelige begivenheden og er første del i triologien Vinter uden sne. Næste bind udkommer den 12. september 2023. 

Det, at der er tale om virkelig personer gør den mere relevant. Der er tale om karakterer med kant. Her i Linneas bog - er det Linnea som er hovedpersonen.

Vi følger Linnea fra ung - hvor hun møder Erik. Livet med Erik bliver langt fra en dans på roser. 

Der er ikke tale om en en krimi eller noget som minder om det.

Den er fortalt på en måde så du bare har lyst til at læse hvad der videre sker med Linnea og Erik og deres lille familie. Vinder kærligheden trods alt over alle bumpene på vejen?

Hvis du vil vide det må du igang med at læse bogen.

Jeg har lyttet romanen på Mofibo - det er en Mofibo Original.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver den 💚💚💚💚 ud af 6 mulige


søndag den 7. maj 2023

Jess Kitching: Pigen hun var engang

Handling

Natalie har det perfekte liv. Men det har ikke altid været sådan. 

Da hun var teenager, blev hun nådesløst mobbet, og hun vil gøre hvad som helst for at distancere sig fra den kiksede pige, hun var dengang. 

Da hendes bedste ven bliver myrdet i et fingeret trafikuheld, peger pilen pludselig på Natalie, og hendes nye, perfekte liv begynder at krakelere. 

Natalie beslutter sig for at komme til bunds i sagen, for hun er sikker på, at det ikke er tilfældigt, at mordet sker, netop som Chrissy Summers, den værste mobber af dem alle, er vendt tilbage til byen. 

En kvinde, der før har ladet Natalie føle sit had, og som ikke har nogen stopklods, når det kommer til at gøre andre ondt. Men Natalie er ikke længere en skræmt og kikset teenager. Denne gang har hun tænkt sig at slå tilbage og afsløre Chrissy som det uhyre, hun er. 

Spørgsmålet er, om Natalie kan nå at bevise, at Chrissy er morderen, før flere begynder at dø… 

Anmeldelse:

"Pigen hun var engang" er en virkelig stærk psykologisk krimi. 

Krimien kører i 2 spor - dengang og nu. Dengang - sporet er en ond fortælling af en pigen som bliver mobbet ud over alle grænser. Jeg vægrer mig ved at tro, at nogen skoleleder ville lade en sådan mobning fortsætte.

Nutid - sporet er historien om Natalie. Hun er blevet en influencer, med mange følgere. Hun har en personlig assistent ansat samt en barnepige som hjælper hende med at få hverdagen til at fungere. Samtidig er hun kunstmaler. Hendes mand var drengen fra skolen som alle gerne ville være sammen med. Så når snakken går på de ar Natalie har efter mobningen i skolen - er hans holdning - kom nu videre.

Det er en grusom historie om hvad mobning kan betyde, både for mobberen og offerne.

Historien virker realistisk. Selv om handlingen her er sat på spidsen, så kunne jeg sagtens se det for mig.

Personskildringerne er naturlige, realistiske og vedkommende.

jeg har lyttet krimien på Mofibo.

Det var en hård lytteoplevelse, fordi at det var en hård historie.

Epilogen, sætter også tanker igang.

Krimihjerte giver den 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse.