Anmeldelse af Vredens ord af Bille & Bille

Så kom der igen nyt fra Bille & Bille. Vredens ord er 4. krimi i serien om Thea. Thea arbejder som journalist på forsk.nu.

Alle krimierne fra Bille&Bille er videnskabskrimier, så man får både en god læseoplevelse og man lærer noget nyt. Denne gang er det kunstige sprog som er omdrejningspunktet.

Krimien starter ud med at Thea overværer optagelserne til en film om vikingerne, hvor der er byttet om på et våben - så det er et rigtigt våben og ikke bare en attrap der bruges. Under kampen myrdes en af skuespillerne. Det er det som sætter gang i det hele. I nærheden af hvor optagelserne foregår - er der et lille samfund som taler Nyska. Her sker der også ting og sager, selv om det på overfladen synes ganske til forladeligt.

Ud over at Thea bliver hvirvlet ind i kampene mellem de kunstige sprog, samtidig med at hun finder ud af noget med sin far. Som kommer til at betyde rigtig meget for hende.

Men hvad er det professoren bliver så chokeret over? Da han ser den video-sekvens som Thea har optaget under optagelserne. Den myrdede havde nære relationer til det alternative lokalsamfund, hvor hans venner planlægger en aktion. Men hvad er det for en aktion? og hvilke motiver kan den lille gruppe egentlig have?

Det er en yderst velskrevet og rigtigt spændende krimi.

Jeg var særligt vild med Bille&Billes krimi nr. 2 og denne Vredens ord er helt på højde med den. Det er en rigtig pageturner af en krimi. Noget af det som Bille & Bille mestrer er at sætte et plot op i en videnskabelig baggrund. Selv om det videnskabelige danner baggrunden for handlingen er Bille & Bille rigtig dygtige til at få det gjort lettilgængeligt og super spændende. Det bliver gjort på en naturlig måde, så det bliver en flydende del af handlingen uden at det på noget tidspunkt bliver for teknisk. Det er faktisk rigtig svært.

Vredens ord er en rigtig god krimi på med et højt spændingsniveau.

Rigtig god fornøjelse og god læselyst.

Min krimimesse 2016

Dette indlæg er om mine oplevelser på året Krimimesse i Horsens. Du kan godt forberede dig på et længere indlæg.

Oplevelsen startede sådan set allerede lige efter jeg var steget på toget i Århus. Hvem kommer ind for at sætte sig i samme vogn? Det er ingen ringere end Inger Wolf. Så gik snakken ellers - og vi var så klar til at komme på Krimimesse.

Noget af det jeg elsker ved Krimimessen det er både at møde forfattere, folk fra forlagsbranchen som jeg samarbejder med og ikke mindst venner og blog-kolleger og læsere. Der er nogen som kalder Krimimessen i Horsens for den store fætter-kusine fest. Måske er det ikke helt forkert. Jeg føler ihvertfald at jeg kender rigtig mange af forfatterne og af de besøgene.

Som sædvanlig fik jeg ikke hørt særlig meget. Det blev dog til lidt med Jakob Melander, Sofie Sarenbrant og Lars Kepler på Krimimessens første dag. Faktisk blev der kort efter at Jakob Melander og Stefanie Caruana startede der interview lidt drama. Brandalarmen gik i gang. Først troede jeg at det var et stunt - men det var det ikke. Brand var der nu ikke, der var en som troede at den røde knap ved døren - var en døråbner. Så blev vi da tvunget til at komme lidt ud i det fine solskinsvejr. Heldigvis skulle vi ikke står der så længe.

Jeg er som i måske ved også en del af Team Krimifan, og derfor tilbragte jeg en del af min tid på People's Press/Krimifans stand med at snakke krimier.

Den seneste krimi/spændingsroman jeg har læst er Helle Vincentz "Stjålne liv" - den er jeg helt pjattet med. Helle skal jeg høre tirsdag den 15. marts til et foredrag der hedder Djøfere som krimihelt. (men det var lige et sidespring - det kan du snart læse om)

Ud over at være en del på Krimifans stand, så kunne man også være heldig at finde mig på Pernille Boelskov og Kim Juuls stand, hvor Eva Maria Fredensborg serverede krimimessens bedste latte. 

Lørdag mødte jeg også Clare Mackintosh som har skrevet bogen "Jeg lader dig gå". Den glæder jeg mig rigtig meget til at læse.

Egentlig var det meningen at jeg skulle optræde i et krimimagasin udgivet af DreamLitt, men det nåede desværre ikke at blive færdig. Det havde vi så en længere snak om - og jeg endte med at gå fra deres stand med denne nye krimi - inklusiv en signatur. Jeg er vild med personlige hilsner i krimier, så jeg var glad.

Efter et lille ophold på hotelværelset, så var jeg klar til forlagsmiddagen som jeg indtog sammen med de andre fra People's Press. Det var som altid hyggeligt.

Søndag startede stille og roligt ud - men med masser af sommerfugle i maven. Det var jo søndag at jeg skulle bevæge mig op på scene sammen med Lotte Petri. Dagen startede jeg ud på Krimifans stand hvor der var mange forfattere forbi; Agnete Friis, Inger Wolf, Jens Østergaard, Sofie Sarenbrant, Carin Gerhardsen, Ninni Schulmann og Viveca Steen. Da TV2 ØJ kom forbi for at lave en reportage med Inger Wolf gjaldt om at gå så lidt i vejen som muligt. Men på det tidspunkt var det ved at være tid til at jeg skulle til at bevæge mig mod Gymnastiksalen hvor jeg skulle på scenen.

Det gik over al forventning, jeg havde flere spørgsmål som jeg egentlig ville have stillet - men bedre med for mange spørgsmål end for få. Der var en del problemer med teknikken, men jeg prøvede at være cool. Da jeg først sad på scenen fløj sommerfuglene deres vej. Det gik godt, folk var glade og synes det havde været spændende. Så måske vil jeg alligevel gøre det igen en anden gang hvis jeg får muligheden.

Herefter var det tid til lige at slentre lidt rundt og se om jeg kunne finde alle dem som jeg endnu ikke havde fået hilst på. Her mødte jeg blandt andet David Sparrevohn Mørch. Som synes dette om Krimihjerte - "Shes one of the good ones" - Tak for det David.

Min krimimesse sluttede af med at jeg var til Krimi Bingo Banko. det havde jeg ikke prøvet før og det var da ganske sjovt. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg skal være med til det. Men her gælder det om at komme i god tid. For når man ikke at få en spilleplade - tja så er det ret ærgerligt, for så kan man ikke være med.

Det var Bille& Bille som stod for afholdelsen af Krimi Bingo Banko. Hovedpræmien var sjovt nok 2 eksemplarer af deres nye krimi Vredens ord. Der var rigtig mange krimi-boggaver. Og jeg vandt faktisk én som jeg ikke havde i forvejen. Så er der nok nogen som vil spørge kan det virkelig lade sig gøre - og JA det kan det faktisk godt.

Herefter var jeg klar til at komme hjem og fordøje oplevelserne. Og ja jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2017.

Anmeldelse af Bille & Billes I ond tro

Thea Vind er igen på banen. Kasper hendes praktikant i forrige bog "Nattens gerninger", du kan læse min anmeldelse af den HER, er nu blevet fastansat. Thea har så fået en ny praktikant bundet på ærmet - Judith.

Thea modtager underlige Kierkegaard citater, og bliver brugt i en kynisk morders spil - således at hun finder ofrene. Thea forsøger desperat at finde ud af hvem det næste offer er inden det er for sent, det er et spil mod tiden.

Det viser sig hurtigt at der er mange sider af Søren Kierkegaard, og arbejder du som forsker på Kirkegaardscentret under Københavns Universitet - ja så lever du livet farligt.

Bille & Bille tager denne gang filosofien under deres vinger det er tungt stof, og det gør også at krimien er noget tung i det i den første halvdel. Faktisk skal du forbi side 150 før det bliver rigtig spændende, desværre løfter den sig slet ikke op på niveauet for de 2 tidligere Thea Vind krimier.

Hvad Judith egentlig er for en person, bliver aldrig helt klart. Kasper er som Kasper er, ham kommer du heller ikke tættere. Thea finder en form for fred med sig selv.

Plottet er egentlig ok, selv om det virker en kende søgt. Nok kan forskere være et underligt folkefærd, dem jeg kender, er heldigvis ikke i besiddelse af sådanne karaktertræk som nogle af forskerne er i denne krimi.

Kun meget få steder havde jeg sådan at jeg bare måtte læse et kapitel mere, og det er egentlig ærgerligt - for de to krimier af Bille & Bille var bøger som jeg bare slugte.

Så jeg håber at der kommer mere spænding i den næste krimi fra Bille & Bille, som vist skal handle om sprogvidenskab.

Anmeldelse af Bille & Billes Nattens gerning

Videnskabsjournalisten Thea lider psykisk efter traumatiske oplevelser i Syren, så for at tænke på noget andet tager hun imod en invitation fra Charlotte, hendes gamle veninde, der inviterer hende til den kanariske ø La Palma.

Charlotte er blevet direktør på Nordisk Optisk Teleskop, og beder Thea skrive en artikel om fusk på øen, da en dansk astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet er død på en ensom nattevagt, og det spanske politi ikke vil efterforske det som mord.

Pludselig dør endnu en astrofysiker, og Charlotte er sikker på, at hun bliver det næste offer. Nu gælder det om for Thea, at overleve det dødsensfarlige spil hun bliver trukket ind i.

Anmeldelse:
Jeg har i rigtig lang tid haft Nattens gerning stående, og endelig var der overskud til at læse en dejlig videnskabskrimi fra Bille & Bille igen. Heldigvis behøver jeg ikke at vente alt for længe inden jeg igen kan sidde med en Thea Vind krimi. Det vil jeg glæde mig til.

Det varede ikke længe så var jeg solgt - og havde intet andet ønske end at blive i Thea Vinds univers. Jeg fløj gennem krimien og rejsen varede alt for kort tid. Men det var en dejlig tid :)

Den måde som Steen og Lisbeth Bille leger med ordene, gør at du flyver gennem krimien. Det videnskabelige bliver aldrig tungt, og det er nok et plus for langt de fleste krimilæsere. Du skal hele tiden lige vide lidt mere. Den er rigtig spændende.

Plottet er spændende bygget op - og astrofysik. Tja der må jeg sige at jeg var solgt, den gamle drøm om selv at blive astrofysiker er for længst lagt på hylden. Derfor var det måske ekstra spændende for mig at læse netop denne videnskabskrimi.

Thea får en praktikant, en noget speciel en af slagsen. Thea ender dog med at blive meget glad for Kasper som praktikanten hedder. Kasper ender med at blive en god reseacher - som hjælper Thea langt i opklaringsarbejdet.

Selv om det er en videnskabskrimi er den ikke mere teknisk end at alle kan være med - det sørger Thea Vind for.

En rigtig god videnskabskrimi. Har du endnu ikke læst noget af Bille & Bille, så er det da nu du skal starte.

God læselyst.

videnskabskrimier

Faktisk synes jeg det er meget forfriskende at læse gode videnskabskrimier. Jeg har læst et par ud over dem som jeg omtaler herunder, men jeg synes bare ikke de helt holder hele vejen. Det er lidt lige som om de går død lige inden afslutningen. For mig er det et tydeligt tegn på manglende kvalitet. Jeg vil derfor nøjes med at omtale 4 forfattere - hvoraf det ene er et forfatterpar, som skriver krimier som jeg gerne varmt anbefaler.

Michael Lycke har skrevet krimien Metusalemgenet. Det er en rigtig god videnskabskrimi som holder niveauet hele vejen igennem. Den handler i al sin enkelhed om hvor langt man vil gå for at finde det der gen som kan give evigt liv. I "Metusalemgenet" - ja der er der ingen tvivl om at de vil gå rigtig langt. Hovedpersonen Noah der er videnskabsjournalist er en meget farverig person. Michael Lycke er som en god forfatter til en videnskabkrimi skal være, god til at formidle de tekniske detaljer men samtidig på en måde så man ikke drukner i forskningstermer. Michael Lycke har sin helt egen dejlige måde skrive på. Så man er godt underholdt igennem hele krimien og samtidig bliver man fodret med ting man lige skal tænke videre over. Michael Lycke er ved at skrive opfølgeren til Metusalemgenet - som efter sigende skulle udkomme til februar. Den glæder jeg mig ihvertfald til.

Forfatterparret Sten og Lisbeth Bille har indtil videre beriget os med 2 videnskabskrimier, men de luftede på krimimessen under et interview på Krimifans stand at de havde planer om at skrive ihvertfald 2 yderligere. De har senest skrevet Nattens gerning og deres debut på krimihimlen var Gudindens sidste offer. Jeg må med skam indrømme at jeg endnu ikke har fået læst Nattens gerning, selv om den står klar. Men Gudindens sidste offer, synes jeg var rigtig spændende. Det med at gå tilbage i oldtiden er Bille&Bille jo ikke de eneste som har gjort. Den franske arkæolog Christian Jacq har jo efterhånden skrevet nogle krimiserien om det gamle Egypten. Dem har jeg altid været ret vilde med. Men tilbage til Bille&Bille de skriver flydende og man sluger bare historien. Deres hovedperson Thea er en meget speciel personlighed fordi at hun er helt sin egen. Der er spænding fra start til slut, og det kan alle krimilæsere jo godt lidt. Jeg var ihvertfald glimrende underholdt.

Sissel-Jo Gazan er lige nu højaktuel med efterfølgeren til Dinosaurens fjer, Svalens graf - du kan læse min anmeldelse her. Sissel-Jo har en meget flydende skrivestil. Det er ikke en decideret pageturner, da der er mange ting at forholde sig til - som man tænker meget over mens man læser, men også bagefter. Sissel-Jo var i Dinosaurens fjer ret teknisk, i Svalens graf er der ikke den samme tekniske detaljeringsgrad, men der er ikke på noget tidspunkt hvor man ikke bare har lyst til at vide mere. Sissel-Jo kan noget helt særligt, man glemmer ikke sådan lige med det samme hvad det er man har læst. Sissel-Jo skriver fantastisk, hendes krimier er meget gennemarbejdede og den slags tager jo tid, så det er derfor heller ikke hvert eller hvert andet år der kommer en ny krimi fra hendes hånd. I Svalens graf er omdrejningspunktet familiehemmeligheder og hvad det gør ved familier samt forskning ud fra medicinalindustriens interesse eller forskernes egne interesser.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med nogen af forfattere - ja så kan jeg bare sige at du har en masse godt i vente.