torsdag den 28. november 2013

Anmeldelse af Kaaberbøl&Friis' Den betænksomme morder


Nina Borg er på vej hjem fra en indkøbstur, da hun bliver slået ned på parkeringspladsen. Fortumlet og halvt bevidstløs hører hun sin overfaldsmand bede om tilgivelse. Det er først senere hun forstår, at det ikke er for det han lige har gjort, men for det han har i sinde at gøre. Som Røde Kors-sygeplejeske er Nina mere vant til at redde andre end til at forsvare sige selv. Nu er det hendes eget liv der er i fare, langsomt går det op for hende, at sagen har forbindelse til 3 unge mænd fra Manila og deres overraskende og farlige venskab. Der er langt fra Viborg til Manila. Alligevel deler Nina og overfaldsmanden samme dilemma: Hvor langt vil de gå for at redde sig selv?

Anmeldelse:
Lige fra Drengen i kufferten har jeg været solgt til krimierne om Nina Borg.

I denne krimier er det ikke så meget spændingen om hvem morderen er som holder mig tryllebundet, men de 2 delhistorier som udgør krimien. Det er som altid Nina Borg og hendes nærmeste som er det centrale. I denne bliver Nina Borg tvunget til at forholde sig til at hendes børn er bange for at miste hende. Endelig får hun øjnene op.

Den anden del af krimien foregår på Filippinerne. 3 meget forskellige unge mænds veje krydses da de alle er til optagelsesprøve til medicinstudiet. De 3 V'er, Viktor, Vincent og Vang. Særligt for Vincent og Viktor får det fatale følger.

Det bliver en væsentlig del af hændelsesforløbet at uddannelse - koster penge. Ikke mindst hvad der sker hvis man låner mange penge af en skrupelløs rigmandssøn, som mest tænker på sit eget omdømme - og er ligeglad med hvad der sker med andre mennesker.

Krimien Den betænksomme morder, er meget anderledes i spændingsniveauet i forhold til de tidligere 3 i serien, men det betyder ikke at du ikke bliver underholdt. Du bliver underholdt på højt niveau, du sidder bare ikke med hjertet oppe i halsen.

Plottet er godt udtænkt, og siderne vender sig selv.

Så har du ikke allerede læst denne eller andre krimier i serien om Nina Borg - så har du da noget godt tilgode.

God læselyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar