torsdag den 2. marts 2023

Familiens synder af Cara Hunter

Handling
Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet.

Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten?

Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i  det tilsyneladende idylliske boligområde ...

Anmeldelse
Ingen skal være i tvivl jeg elsker simpelthen Cara Hunters bøger. For mig kan de noget helt særligt. Jeg elsker den måde de er bygget op på - hvor du som læser føres på vildspor - noget er du godt klar over at den løsning er alt for let.

Det er altid med nedbidte negle og heftig hjertebanken når forløsningen i bogen er tæt på.

Personskildringerne er så virkelige, kunne for så vidt nemt være nogen man kendte.

Bøgerne er altid fulde af tvists - det er netop det som gør at Cara Hunters bøger står mit hjerte nær.

Familiens synder er den første af hendes krimier som er oversat til dansk.

Den er virkelig god. Når du har læst denne er jeg sikker på at du gerne vil læse resten af hendes bøger. 

Krimihjerte giver den 💖💖💖💖 ud af 6 mulige hjerter.

Den er modtaget som anmeldereksemplar fra Gads Forlag

Rigtig god læse lyst.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar