Viser opslag med etiketten Cara Hunter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cara Hunter. Vis alle opslag

søndag den 4. juni 2023

Sandhedens time af Cara Hunter

Handling

Hun har alt på spil. Han har alt at tabe. Men en af dem lyver. 

Da en ung og smuk Oxford-studerende anklager en af universitetets professorer for seksuelt overgreb, tror kiminalinspektør Adam Fawley og hans team, at de har hørt det hele før. Men de kunne ikke tage mere fejl. For denne gang er den anklagede en kvinde og den lysende stjerne på sin afdeling, og den studerende en to meter høj mandlig rugbyspiller. 

Snart befinder kriminalinspektør Adam Fawley og hans team sig i et kapløb med tiden for at afsløre sandheden. Men hvad de ikke ved er, at nogen holder øje med dem. Og de har en plan om at sætte Fawley ud af spillet – for altid. 

Sandhedens time er den femte bog i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra den på overfladen så trygge by Oxford. 

Anmeldelse:

Jeg har nydt endnu engang at være i selvskab med Adam Fawley. Jeg skiftet lidt mellem papirudgaven og lydbogen.

Det var en fantastisk læseoplevelse. Det blev alt andet end kedeligt. Adam Fawleys kone, Alex og deres historie har en ikke ubetydelig andel i historien. Der er ligesom 2 linjer i krimien - en historie som har tråde tilbage i tiden - til en tidligere sag. Hvor Alex var et offer i en sag. 

Den anden historie vedrører sex-anklagen. Hvordan det hele hænger sammen vil jeg naturligvis ikke afsløre.

Men jeg vil godt sige at det er en spændende historie.

Cara Hunter er rigtig god til at skrive politi-krimier. Personerne har kant og flere dimensioner. De er vedkommende og de kommer ind under huden på dig.

Historien er realistisk. Jeg kan sagtens forestille mig at sådan noget kunne foregå i den virkelige verden.

En rigtig page-turner - hvor du hele tiden bare gerne vil have et kapitel mere.

Krimihjerte giver Sandhedens time af Cara Hunter sine varmeste anbefalinger. 

Har du endnu ikke læst noget af Cara Hunter - så har du en del gode læseoplevelsser til gode. Det er bare om at komme igang.

Krimihjerte giver Cara Hunters sidste skud på stammen 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse.

Tak til Gads Forlag for anmeldereksemplaret.


torsdag den 2. marts 2023

Familiens synder af Cara Hunter

Handling
Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet.

Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten?

Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i  det tilsyneladende idylliske boligområde ...

Anmeldelse
Ingen skal være i tvivl jeg elsker simpelthen Cara Hunters bøger. For mig kan de noget helt særligt. Jeg elsker den måde de er bygget op på - hvor du som læser føres på vildspor - noget er du godt klar over at den løsning er alt for let.

Det er altid med nedbidte negle og heftig hjertebanken når forløsningen i bogen er tæt på.

Personskildringerne er så virkelige, kunne for så vidt nemt være nogen man kendte.

Bøgerne er altid fulde af tvists - det er netop det som gør at Cara Hunters bøger står mit hjerte nær.

Familiens synder er den første af hendes krimier som er oversat til dansk.

Den er virkelig god. Når du har læst denne er jeg sikker på at du gerne vil læse resten af hendes bøger. 

Krimihjerte giver den 💖💖💖💖 ud af 6 mulige hjerter.

Den er modtaget som anmeldereksemplar fra Gads Forlag

Rigtig god læse lyst.


mandag den 2. marts 2020

Varmer op til Krimimessen, med lækre konkurrencer

I denne uge har du muligheden for at vinde denne thriller:

Cara Hunters Familiens synder.

For at være med i konkurrencen, skal du svare på hvilken dansk forlag der har udgivet Care Hunters thriller.

Du kan svare på Krimihjertes FB side, Instagram side eller via bloggen som en besked eller en kommentar.

Du skal svare senest torsdag den 5. marts 2020 kl. 17, for at deltage i konkurrencen.

Jo hurtigere vinderen sender kontakt oplysningerne - jo jo hurtigere kan du modtage præmien.

Du kan allerede nu også glæde dig til næste uges konkurrence hvor du kan vinde Friheden af Arne Dahl.

Held og lykke.