mandag den 3. april 2023

Frida Skybäck - pigen på isen

Handling

En kold vintermorgen løber en ung kvinde ud på en tilfrosset sø. Hun går igennem isen og drukner. 

Hun er ny i den lille skånske by, og ingen lader til at vide ret meget om hende. Blev hun tvunget derud, eller var det selvmord?

Politiefterforsker Fredrika Storm, som er opvokset i den lille by og netop er vendt tilbage efter mange år i Stockholm, bliver sat på sagen sammen med sin nye kollega, Henry Calment. 

Men efterforskningen bliver kompliceret, da det viser sig, at flere spor peger mod mørke hemmeligheder i Fredrikas egen familiehistorie.Kan sagen om den druknede kvinde have forbindelse til en mand, der forlod byen tyve år tidligere, og måske endda også til Fredrikas mor, der forsvandt sporløst samme år?

Anmeldelse 

Inden jeg gik i gang med at lytte til Frida SkyBäcks Kvinden på isen, havde jeg lyttet til en af hendes feelgood romaner. Så jeg tænkte, at jeg ville lytte til krimien - for tænk hvis jeg gik glip af endnu en god krimiforfatter.

Jeg var allerede ret vild med Frida Skybäcks feelgood romaner. Så skrivemåden var velkendt.

Det blev en hurtig lytteoplevelse - jeg fløj igennem den. Den var fantastisk. Masser af gode tvist og en virkelig fængende historie.

Personskildringerne er levende. De kommer ind under huden ret hurtigt.

Siderne vender sig selv - eller rettere i mit tilfælde det ene minut tager det andet. Jeg var lige ved at køre for langt med bussen, da jeg slet ikke havde øje for hvor langt jeg var kommet.

Jeg havde en fest, mens jeg lyttede til krimien - jeg håber ,der kommer mange flere krimier fra Frida Skybäck.

Hvis du bliver vild med forfatteren, er der 3 feelgood romaner at gå i gang med. Jeg kan godt anbefale dem alle 3.

Rigtig god fornøjelse med bogen eller bøgerne.

Krimihjerte sender 💜💜💜💜 ud af 6 mulige afsted mod Frida Skybäck for Pigen på isen.

Du kan roligt glæde dig til hendes forfatterskab.

Jeg har lyttet alle 4 bøger på Mofibo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar