fredag den 24. oktober 2014

Anmeldelse af Jussi Adler-Olsens Den grænseløse

Carl bliver ringet op af en betjent fra Bornholm, som er på vej på pension. Betjenten vil gerne have Afdeling Q til at tage en sag op. Carl værger for sig. Men da betjenten så sender en mail til Rose om at Afdeling Q var hans sidste håb. Forsøger de alligevel at få fat i betjenten. For hvad var det egentlig han behøvede hjælp til? Det viser sig at være en gammel sag om en flugtbilist. Da betjenten ved sin afskedsreception foretager sig noget drastisk - ja så ender Afdeling Q meget mod Carls vilje alligevel med at tage sagen.

I denne 6. krimi om afdeling Q, kommer vi til at møde Gordon for første gang. Ligesom de andre 3 personer vi allerede kender fra Afdeling Q, Carl, Assad og Rose - er Gordon også noget helt for sig selv.

Som altid er Jussi Adler-Olsen fantastisk med sin leg med ord. Noget af det som jeg holder mest af i Jussi Adler-Olsens bøger er udover spændingen og selve krimidelen - det er humoren. I denne Afdeling Q krimi, begynder at komme en mere familiær følelse mellem Afdeling Qs medarbejdere. Rose, Assad og Carl kommer i denne 6. krimi til mere og mere at fremstå som en familie.

Siderne nærmest vender sig selv - for man skal da lige se hvad der sker videre med Pirjo og Afdeling Q. Så den er utrolig svær at lægge fra sig. Pirjo kommer med baggrund og historie til at være en central del i fortællingen, hendes handlinger er drevet af jalousi helt ud over grænserne. Hendes handlinger er rimeligt ekstreme, men hvad er Pirjos bevæggrunde for at gøre som hun gør? Er hun den egentlige morder - som Afdeling Q er på jagt efter?

Jeg indrømmer gerne at gerningsmand var en overraskelse, også baggrunden for mordet af Alberte var overraskende. Selv om jeg her bagefter måske alligevel ikke føler at jeg burde blive overrasket. I bund og grund handler det om det grænseløse på flere planer; den grænseløse jalousi, den grænseløse kærlighed og ikke mindst den grænseløse hævn. Ud over det grænseløse handler den også om opofrelse og familiefølelse.

Det Assad og Carl bliver udsat for, da deres vej krydser en person som føler sig truet er ikke for sarte sjæle.

I min optik er der ingen tvivl Jussi Adler-Olsen er tilbage på sit vante høje niveau. Du kan roligt glæde dig til du selv får bogen i hånden.

Rigtig god fornøjelse med en rigtig rigtig god krimi-thriller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar