onsdag den 25. marts 2015

Interview med Sophie Hannah

På krimimessens første dag var jeg så heldig at få mulighed for at lave et interview med Sophie Hannah på Bygholm Hotel.

Det kan du læse herunder.

Kommer der flere krimier med Hercule Poirot? eller måske endda med Miss Marple?
Jeg har altid sagt at jeg ikke ville skrive en Miss Marple bog, nu hvor jeg har skrevet en Poirot bog. Synes jeg det ville være at overtage for meget fra Agatha Christie. Men mere fra Hercule Poirot kan godt tænkes, der er ikke noget som er 100 % sikkert endnu, men tingene peger i den retning. Så svaret må vist være ja.

Har du nogen særlige vaner, når du skriver?
Jeg skriver faktisk ret godt når jeg er jeg er ude at rejse. På hoteller, på fly, i tog og lign. Jeg skriver også tit om natten, når resten af familien er gået i seng. Jeg har siden nytår prøvet at få den vane med at skrive 1.000 ord om dagen. Det er halvt så mange ord, som jeg skrev tidligere - hvor jeg skrev 2.000 ord om dagen. Sophie fortalte at når hun først kom i gang, fik hun faktisk skrevet ret meget - men det var det med at komme i gang som kunne være problemet. ( Det kunne jeg rigtig godt forholde mig til.)

Hvordan er din skriveproces?
Jeg starter næsten altid ideen til mysteriets åbning eller med afslutningen. Så arbejder jeg mig videre derfra - enten forlæns eller tilbage. Jeg har altid en klar plan, så jeg starter ikke på selve bogen før jeg har en plan med plottet, og løsningen af plottet. Da Monogram-mordene er fuldt af intriger, skal alle intrigerne være på plads inden jeg går i gang med selve bogen. Så kan jeg fokusere på selve historien når jeg starter at skrive. Så det er det med at få intrigerne på plads, stederne og alt det strukturelle er plads og ikke samtidig bekymre mig om at skrive godt. Så intrigerne og alt det andet kommer de rigtige steder i bogen. Det fungerer rigtig godt for mig.

Læser du selv krimier?
Jeg læser nærmest stort set kun krimier. jeg blev vild med krimier da jeg var 12 år og begyndte at læse Agatha Christie.

Har du været alle de steder du skriver om?
Ja for det meste. Hotellet i bogen er baseret på et rigtigt hotel i London. Landsbyen i bogen er også baseret på en landsby jeg kender. Jeg prøver at skrive ud fra personlige oplevelser - til en vis grad.

Hvorfor elsker du krimier?
Jeg elsker mysteriet, det er ikke så meget de voldelige. Men jeg elsker de krimier hvor mange virkelig forundres og tænker hvad er det lige der foregår. Det elsker jeg. Så du elsker ikke "splatter"-krimier med meget blod? nej.

Hvordan har du det lige inden en udgivelse?
Jeg tror, jeg er blevet lidt vant til det nu. Men jeg kan huske da jeg udgav den første "Little face", den solgte overraskende godt i England. Den blev overraskende for alle en bestseller. Det var der ingen som forventede at den ville gøre. Den startede at sælge godt få måneder efter den var udgivet. Så solgte den bare mere og mere. Men lige da den kom ud ud - var jeg ikke særlig nervøs, for jeg tænkte at der nok ikke ville være nogen som ville lægge mærke til den. Men det var en underlig følelse da jeg første gang så den i en forretning.

Hvilken krimi, af en anden forfatter, har betydet mest for dig som forfatter?
Det må være Agatha Christies Mord i Orientexpressen. Løsningen på mysteriet det er så ambitiøst, faldt mig aldrig ind og det er så højt et niveau. Første gang jeg læste det tænkte jeg Wauw - det er fantastisk. Det som jeg elsker ved Agatha Christies bøger er at hun hele tiden tænker - hvad ondt kan jeg gøre, hvor langt kan jeg presse personernes grænser og hvad der er muligt. Så hun var egentlig en filosof i forhold til krimien. Jeg tror at hun har fundet på flere motiver for mord og måder at myrde på , end nogen anden krimiforfatter. Agatha Christie kom altid med noget overraskende til læseren.

Hvad giver dig inspiration som forfatter?
Livet. En af de ting jeg skriver om er underlige mennesker. Menneskelige situationer er så interessante, så de konstant bidrager med inspiration. Det er ikke så meget det at se mennesker, hvordan de opfører sig - det er mere hvor jeg er mere involveret. Hvis man bare ser på folk, så gætter du dig til en masse. Men hvis du er en del af situationen/ eller relationen så ved du hvad de tænker og føler.

Hvad giver sådan noget som Krimimessen dig som forfatter?
Der er altid en masse krimiforfattere og man ser en masse venner som man ikke ser så tit. For eksempel så jeg Paul Cleave her til morgen. Det er også dejligt at bare at gå omkring, og møde læsere. Og bare det at mærke stemningen.

Er det blevet lettere eller sværere at skrive - set over tid?
Det var et svært spørgsmål. Jeg tror det er begge dele. Det bliver lettere fordi man får mere selvtillid i forhold de problemer som opstår. Man finder en måde at komme rundt om dem på, jeg planlægger dem ikke lige som jeg gjorde tidligere. Sådan at hvis der er et problem som man ikke kan få løst, så må man opgive det hele. Men det er blevet sværere for jeg bliver mere ambitiøs, så i stedetfor at gøre livet let for mig selv, ved at have lette ideer. Vil jeg gerne prøve at lave nye ting, som at skrive en Poirot krimi. Jeg tænkte at jeg ville kunne gøre det fordi at jeg elsker Agatha Christie, og jeg synes at jeg tænker lidt i samme retning, fordi at jeg blvet så influeret af hende. Så jeg tænkte at jeg kunne gøre det, men det er en stor udfordring.

Jeg kan godt lide at prøve noget nyt, og tage nogle risici.

Du kan læse min anmeldelse af Monogram-mordene HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar