søndag den 1. januar 2023

Så mange liv af Elsebeth Egholm

Handling:

Dicte Svendsen er modstræbende vendt tilbage på redaktionen, og fejrer genkomsten med Anne og Ida Marie en sommerdag i Århus. 

Hun er dog stærkt tynget af fundet af en fremmed ørering i sin kærestes jakke. 

Pludselig gør de et gruopvækkende i åen! Et lig flyder langs udendørs-cafeerne i åen. Dicte får et uhyggeligt flashback til en sag, hvor et livløst spædbarn sejlede i en balje ned ad åen. Hun springer i vandet for at sikre liget, før det opsluges af bugten. 

Hun ved allerede, hvem den afdøde er, da den lokale restauratør Poul Egelund har været meldt savnet i flere dage. Men hvordan er han endt der? Er det en forbrydelse eller et uheld? 

Dicte indre kompas peger på en opsigtsvækkende historie, og hun vil gøre alt for at opklare sandheden.

Anmeldelse:

4. november 2022 ud kom denne kriminovelle om Dicte. Den har tidligere været udgivet i Ugebladet Søndag som følgeton. Den udkom i bogform i anledning af det er 20 år siden den første Dicte bog udkom.

Jeg var så heldig at få den med hjem fra BogForum. Hvor var det bare dejligt at være tilbage i Dicte-universet. Det havde jeg savnet.

Er du Dicte fan - så er dette en rigtig dejlig læseoplevelse. Da det er en novelle er fornøjelsen kort.

Meget falder på plads i hele universet. Hvis dette bliver det sidste vi hører til Dicte, så er det faktisk helt ok. Slutningen er rigtig sød.

Når man som jeg har læst alle de andre bøger i Dicte-serien, føles det bare rart at være i selskab med Dicte, Bo, Wagner og alle de andre.

Jeg har haft en rigtig dejlig søndag formiddag i selskab med Dicte.

Krimihjerte giver Så mange liv  💜💜💜💜💜 ud af 6 krimihjerter.

Rigtig god læselyst.

Bogen er modtaget af People's Press

Godt nytår

 

Så er 2023 i gang.

2022 blev et hvor jeg ikke fik meget gang i Krimihjerte. 2023 skal være anderledes - ikke mindst glæder jeg til at krimihjerte har 10 års jubilæum - det har jeg tænkt mig at fejre.

Som noget nyt kan du oprette dig som følger af krimihjerte inde på bloggen.

Tidligere har man kunne tilmelde sig og få mail med nye indlæg. Det har Blogger dog fjernet.

Alternativt kan du sende mig din mail i en kontaktformular - så vil jeg oprette en mailling-liste.

Jeg håber at i alle er kommet godt ind i det nye år.

Rigtig godt nytår til alle.