søndag den 30. november 2014

Vinderne af Julekonkurrence # 1

Julekonkurrence #1 sluttede her til aften kl. 20

Så de 3 som ikke fik svaret før efter kl. 20, er desværre ikke med i lodtrækningen. Vinderne er trukket  med hjælp fra en Random generator.

Vinderen af Steffen Jakobsens Gengældelsen er Dorte Garst

Vinderen af Sara Blædels Kvinden de meldte savnet er Birgith

Vinderen af Christian Frosts Gud er bare hun stavet bagfra er Charlotte Drescher

Tillykke til vinderne, hun at sende mig din adresse så du kan få din boggave snarest.

søndag den 23. november 2014

Julekonkurrence #1 - 1. Adventskonkurrence



Det er de her bøger dom du kan vinde i næste weekend. Alle bøgerne udgives af People's Press, som har været så søde at donere dem til til Krimihjertes julekonkurrencer. Der bliver i alt 4 konkurrencer, så der er mulig for at vinde gode bøger for en krimielsker helt op til jul.

For at kunne deltage i konkurrencen skal du svare på dette spørgsmål:

Hvor mange konkurrencer består Krimihjertes julekonkurrencer af?

Du kan svare med en kommentar på bloggen eller hvis du ikke kan få det til at fungere så skriv en kommentar på blogindlægget på FB eller send mig en besked.

Julekonkurrence # 1 slutter lørdag den 29. november kl. 20.

Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 22. november 2014

Anmeldelse af Zack af Lutteman og Kallentoft

Forlagets beskrivelse:
Fire asiatiske kvinder findes brutalt myrdet. En femte læsses svært såret af foran et hospital i Stockholm. Efter hendes skader at dømme er hun blevet angrebet af hunde.

Den 27-årige kriminalinspektør Zack har gjort kometkarriere ved Stockholms politi, men om natten hjemsøger han storbyens kriminelle underverden på jagt efter stoffer, som hjælper ham på flugt fra virkeligheden. Han ved, at det ikke bliver ved med at gå, men blodige minder driver ham mod afgrunden.

Mens politiets interne efterforskere nærmer sig Zack, forsøger han og kollegaen Deniz at løse et af de mest koldblodige kvindemord i nyere, svensk historie. Men Zack og Deniz søger i blinde, for i et mørkt netværk af racister, kvindehadere og menneskehandlere er det næsten umuligt at kende ven fra fjende. Kun ét er sikkert: flere kvinder vil dø, før de finder morderen.

Anmeldelse:
Den specialenhed som Zack og Deniz arbejder i, er speciel på flere niveauer. For det første tager de sig kun af særlige sager. For de andet er medarbejdersammensætningen noget ud over det sædvanlige. Her kan man virkelig tale om at have en arbejdsplads hvor der er plads til forskelligheder. Zack er ung og på stoffer, Deniz er indvandrer - kvinde - lesbisk, herudover er der en blind efterforsker og en IT specialist som har problemer med benene. De er en meget broget skare, men til gengæld er de gode til at arbejde sammen og få løst sagerne.

Sproget er let og flydende. Kapitler er korte, hvilket gør at man ofte tænker jeg tager lige et kapitel mere.

Persongalleriet er troværdigt, og rigtig godt beskrevet. Zack har helt sikkert en masse at arbejde med på det personlige plan, det bliver så spændende at finde ud om han i næste bog så begynder at arbejde med det - eller om han bare bevæger sig endnu længere ud i sit misbrug, og dermed flygter fra sig selv. Selv om Zack arbejder godt sammen med Deniz, er han alligevel ret så egenrådig. Til tider vil du have lyst til at ruske i Zack - og nærmest råbe af ham - "Tag dig nu sammen, og tænk dig lige om- hvad er det lige du har gang i?" Som person kommer du til at kende rigtig godt, men mange af hans hemmeligheder er nok noget dybere end det som bliver afsløret i dette første bind i Herkules-serien.

I denne krimi kommer du omkring emnerne trafficking, bandekriminalitet - det er der jo efterhånden rigtig mange krimier som tager op - men denne gang er tvistet anderledes. Det er også tydeligt at der er foretaget masser af research.

Det er en rigtig spændende krimier - og jeg glæder mig ihvertfald allerede nu til den næste i serien udkommer.

Har du ikke læst den endnu, så er den en oplagt emne til en titel på din ønskeseddel til jul.

Rigtig god fornøjelse.

søndag den 16. november 2014

Interview med Claus Lohman på Bogforum

Du kan her læse hvad der komm ud af interviewet med Claus Lohman.

1: Hvordan kom du i gang med at skrive krimier?
Det var faktisk lidt af et tilfælde. Jeg havde en historie oppe i hovedet som jeg fortalt en god veninde. Da hun havde hørt historien, sagde hun at den skal du skrive ned. Jeg tænkte lidt over det, men satte mig så ned og gik i gang. Det tog 2 år at skrive romanen.

2: Hvad er det der fascinerer dig ved genren spænding?
Kan det lade sig gøre eller kan det ikke lade sig gøre - det spændingsmoment synes jeg er meget fascinerende. det skal ikke være urealistisk. Min bog kredser om noget der kan lade sig gøre og noget som ikke kan lade sig gøre. Når man siger til sig selv, hvad nu hvis? Det synes jeg er spændende.

3: Er Sarah og David også med i de næste bøger?
Ja de er med i de næste bøger. Men nogen af personerne falder i farten.

4: Kan du løfte af sløret for hvad handlingen er i den næste bog?
Genstart som er den første bog foregår i Amish-miljøet, det kommer 2'eren også til at gøre. De bor i en anden stat, hvor de arbejder på et plejehjem. De bor et sted hvor der er en kløft som får en central rolle. Dennis Lineger er også med i den næste. Der kommer noget med en flugt fra et af verdens sikreste fængsler - det bliver realistisk med lidt alternativt. Der sker også en del overraskende ting. Der kommer også nogle nye karakterer med.

I den første bog, Genstart, ville jeg gerne have at den afspejlede roen og langsommeligheden fra Amish-samfundet. Derfor varede det længe inden der rigtigt kom skred i handlingen. I den næste er det langsommelige pillet ud og der er gang i den fra starten.

5: Drømmer du om at kunne leve af dit forfatterskab?
Ja det ville da være fantastisk. Som det er nu er det min hobby, og det er jo en fantastisk hobby at have. Jeg vil sige at jeg egentlig mere drømmer af at have muligheden for at kunne leve af at skrive. Jeg tror altid jeg vil have mit undervisningsjob ved siden, for det elsker jeg jo også. Ellers bliver det også for ensomt. Jeg tror aldrig jeg kommer til at være fuldtidsforfatter.

6. Læser du selv spændingsromaner? Eller har du gjort det tidligere?
Jeg har gjort det tidligere. Nu er der ikke så meget tid til det når jeg skal skrive, mine børn. Også for ikke at blive influeret af andre forfattere. Jeg vil ikke efterligne nogen. Hvis jeg kommer til det - så er det ihvertfald ubevidst. Genren er helt specielt - der er ikke andre som skriver noget lignende.

7: Hvordan foregår det når du skriver?
Jeg kan skrive alle vegne. Men omvendt kan jeg sidde en hel weekend, uden at få skrevet et eneste ord. Så kommer det igen, på et andet tidspunkt. Jeg skriver mest når jeg ikke har mine børn.

8: Har du nogen særlige ritualer?
Skriver i word - da jeg skriver i en bestemt skrifttype. Jeg gør den meget stor når jeg skriver, skriftstørrelse 14. det ser så flot ud når jeg skriver.

9: Har du været de steder du skriver om?
Nej, men jeg har søgt om et legat så jeg kan komme over og besøge Amish-samfundet. Faktisk er jeg blevet kontaktet af nogen som laver rejser dertil. De ville høre om jeg havde været der, for beskrivelserne i bogen var ligesom at være der selv. Det var fedt, det var jeg selvfølgelig glad for.

10: Hvilke bøger ligger på dit natbord lige nu?
Michael Chrichton, han er én af mine store inspirationskilder.

du kan læse min anmeldelse af Genstart HER og om da Krimihjerte var på TV2/ Fyn HER

torsdag den 13. november 2014

Krimihjertes møde med Markus Luttemann og Mons Kallentoft




På bogforums anden dag, lørdag, var Krimihjerte inviteret til morgenmad sammen med 4 andre bogbloggere, Forlaget Politiken og de 2 svenske forfattere Mons Kallentoft & Markus Luttemann.

Det var meget interessant at møde de 2 forfattere på slap line. Markus har tidligere ikke skrevet fiktion, mens Mons har skrevet indtil flere krimier. Samarbejdet mellem de 2 forfattere kan man godt sige kom sådan lidt tilfældigt igang. De mødtes første gang i baren ved en prisuddeling. Hvor de talte sammen i 1 time. Men først da Mons fik ideen til denne bog, som han ikke ville skrive alene kom samarbejdet med Markus Luttemann i stand.

Forfatterparret fortalte at Mons havde skrevet en fyldig synopsis, og ca. 1/2 side til alle kapitlerne. Det var således Mons som kom med ideen til bogen, men det er Markus som bagefter har skrevet historien. Undervejs havde Markus andre ideer end dem som Mons havde oprindeligt, og så diskuterede de hvilken de skulle tage.

Markus har aldrig tidligere skrevet fiktion, men nu synes han også at det er hans verden.

Markus er tidligere nyhedsjournalist, så han ville gerne have at fakta skulle være i orden. Derfor eksisterer alle stederne - miljøerne og gaderne. Men samtidig er det også sådan i bogen at fiktionen måtte vinde. Så indimellem havde forfatterne diskussioner hvor forfatteren stod overfor journalisten.

Noget som Zack også kommer ind på er om man kan stole på politiet. I Sverige ville man aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved politiets autoritet og man ville ryste på hovedet hvis nogen mente at politiet var korrupte. Sådan er det ikke i andre lande. Burma som har en central rolle i Zack, er der ikke den samme tro på at politiet altid vil dig det bedste. I Burma sælger familier ofte deres døtre for 10 $ stykket. Det er da en skræmmende tanke, som man i Danmark slet ikke kan forstå.

mandag den 10. november 2014

En helt særlig oplevelse på Bogforum


Dagen inden Bogforum, fik jeg en besked fra Claus Lohman om at TV2/Fyn måske ville følge ham om fredagen på Bogforum. Det ville blive afklaret senere. Vi aftalte at mødes kl. 11 om fredagen og lave det interview som vi havde aftalt for længe siden. På vej til Bellacentret hvor Bogforum foregår, fik jeg så endelig bekræftelse på at der ville være et TV-hold.

Da TV-holdet først ville følge Claus Lohman fra kl. 11.30, så blev aftalen at jeg skulle mødes med dem lidt herefter. TV2 ville gerne stille et par spørgsmål, om det var ok. Selvfølgelig var det det. Jeg indrømmer gerne at jeg var ret meget oppe og køre over det. Det var jo en super mulighed også for Krimihjerte for at komme mere bredt ud.

Det mest underlige var faktisk at jeg slet ikke blev nervøs. Jeg har jo ikke tidligere optrådt på TV, så det ville jo ellers være meget naturligt. Måske var det fordi at jeg prøvede at fokusere på journalisten og Claus Lohman og ikke på kameraet.

Men hvad det end var - så var det en fed oplevelse.

Du kan se indslaget på små 2 minutter som blev vist på TV2 Fyn herunder.

Klip fra TV2/Fyn

Du kan senere på ugen læse mit interview med Claus Lohman.

Det var sådan årets Bogforum startede for mig.

mandag den 3. november 2014

Bogforum - sådan ser det nu lige nu

Lige nu ser det ud til at det  hele starter fredag morgen hvor jeg bliver hentet kl. 7. Så jeg lander ved Bellacentret når det hele åbner kl. 10.

Fredag glæder jeg mig til blandt andet til at deltage i en reception for Afdeling Q og høre Mads Peder Nordbo, Hammer & Hammer, Agnete Friis og A.J. Kazinski. Jeg glæder mig også til at mødes med Claus Lohman til en snak om hans spændingsroman Genstart og måske lidt og den næste som jeg får lov at læse inden den sendes til tryk. Min dag på Bogforum slutter tidligt allerede kl. 16. Så tager jeg et break med en god veninde inde i byen - det bliver også dejligt. Fredag afslutter jeg med en middag sammen med de fleste af de andre bloggere fra Krimifan.

Lørdag starter på en hel speciel måde da jeg er inviteret til Bogmesse-morgenmad sammen med de svenske forfattere bag bogen Zack. Det glæder jeg mig meget til. Der skal også spises frokost med People's Press hvor Krimifan-teamet skal snakke om Krimifan og hvad med Krimimessen 2015.

Ellers skal der også være tid til at høre Rebekka Andreasen men det er usikkert endnu om jeg når det. Men lørdagen byder også på Elsebeth Egholm, Afdeling Q-kage, Jan Guillou, Jens Lapidus og slutter med Jan Mehlum og Stefan Ahnhem.

Søndag er sidste dag, her skal der nok købes de bøger jeg ikke nåede at købe fredag og lørdag. Snakkes med forlag, forfattere og de folk jeg kender. Forhåbentlig når jeg at høre alt det jeg gerne ville. Men ihvertfald Dennis Jürgensen, Sara Blædel, Steffen Jakobsen, Jakob Melander - måske når jeg også lige Bødker & Bruun inden jeg vender næsen retur mod Malling - efter en garanteret oplevelsesmættet weekend.