mandag den 30. juni 2014

Vil du være en aktiv del af en kriminovelle


Den 1. juli 2014 starter projektet med at få skrevet en kriminovelle - hvor læserne er medbestemmende for hvad der skal foregå. Bog&Ide i Charlottenlunds kunder har allerede sat nogle af rammerne, nemlig at offeret bliver slået ihjel med en kniv på Rådhusvej i Charlottenlund.

Forfatterne skriver skiftevis et afnit på novellen. Læserne kan hele tiden gætte med og input via de 2 nedenstående links.

Lars Winkler, der er Jakob Melanders hovedperson i sine krimier, skal så arbejde sammen med Robert Strand, der er Eva Maria Fredensborgs hovedperson.


Så det bliver spændende at følge, om de to efterforskere kan arbejde sammen. Forhåbentlig ender de ikke med at slå hinanden ihjel.

Eva Maria Fredensborgs facebookside

Jakob Melanders facebookside


lørdag den 28. juni 2014

Anmeldelse af Elisabeth Lyneborgs Påfugleskrig

Denne krimi er forholdsvis kort - på 206 sider. På dette forholdsvist få antal sider, kommer du lidt rundt i en risk familie. Hovedpersonen Emmy Torp er dansk og på besøg hos sin veninde Lotte, som er gift med en irer. Familien viser sig at være rimelig speciel. De bor på et gammelt irsk slot, som lader til godt at kunne trænge til en pengeindsprøjtning.

Handlingen går i al sin enkelthed ud på at der blandt nogle af de gamle papirer på slottet er et gammelt brev fra den oprindelige grundlægger af slottet - som skriver at der er gemt en diamantskat på slottet. Så går den vilde skattejagt ellers i gang.

Dem som ved noget om hvor disse diamanter kunne være dør. Emmy bliver hurtigt mistænkt for de forskellige mord, mest fordi at vicepolitikommisæren synes det kunne være en nem løsning. Men Emmy vil helst undgår et fængselsophold og kontakter derfor en bekendt fra Montpellier Politi i Frankrig.

Krimien er skrevet i et flydende sprog, så du er hurtigt færdig med den.

Plottet fint bygget op, men sammenhængen lidt for let at gennemskue.

Det er 2. krimi i en serie. Jeg har ikke læst den første i serien - måske har det en betydning. For jeg får ikke fornemmelsen af at personerne rigtig kommer ind under huden.

Herudover har jeg det svært med at en fransk politikommisær har nogen som helst autoritet i Irland, særligt når det er den mistænkte som har inviteret det franske politi til at bistå med opklaringen.

Så hvis du kun har lyst til en kort ikke for tung lille sommerkrimi, så kan du roligt vælge denne. Selv om der bliver myrdet et par stykker, så oplever du ikke gys og spændingsmomentet er moderat.

tirsdag den 24. juni 2014

Anmeldelse af Birgitte Bilgau-Davidsens Men mor kom ikke

Lad det være sagt med det samme - denne krimi er ikke for sarte sjæle. Krimiens første par sider, allerede der ved du hvad du har i vente. Det er skræmmende, voldsomt og vildt ubehageligt. Jeg tænkte, jeg håber ikke at det fortsætter sådan her de næste par hundrede sider - for det vidste jeg nu alligevel ikke om jeg havde lyst til at udsætte mig selv for.

Fædregruppen, som er en gruppe mænd som overbeviser sig selv om at de jo bare viser deres børn kærlighed. Børnene, som Fædregruppen kalder dem, synes denne Fædregruppe har haft en god barndom hvor de har fået masser af kærlighed. Nogle af Fædrene fortryder dog at have delt børnene med de andre fædre, men mest fordi at de hellere ville have haft dem for sig selv. Et enkelt medlem af Fædregruppen har ikke selv børn, Svend hedder han, han er et ganske ubehageligt bekendtskab af en læge.

Anna som en af pigerne hedder, er sygemeldt med stress. Hun kommer i kontakt med en hjemsendt soldat fra krigen i Afganistan. Anna opretter en facebook-gruppe for de andre børn, hvor hvert af "børnene" vælger en figur fra Peter Plys.

Fra dette tidspunkt er det at krimien egentlig starter. Politiet kommer også ud i nogle dilemmaer da de finder ud ad at der er forbindelse mellem de myrdede. For har de egentlig lyst til at fange morderen og beskytte det sidste medlem der er tilbage i Fædregruppen.

Du skal nok have en pause i ny og næ - for det er langt fra behagelig læsning. Til gengæld er det samtidig en krimi hvor du hele tiden lige skal læse et kapitel mere, for du vil helt sikkert gerne vide hvad der sker.

Plottet er godt skruet sammen. Man kan sige at soldaten giver disse børn den retfærdighed som familierne og samfundet af uransagelige årsager ikke gav disse børn.

En rigtig god men også meget barsk krimi. Hvor emnet pædofili bliver behandlet og hvor konsekvenserne af pædofili ikke bliver pakket - gid det aldrig bliver et tabu.

Rigtig god læselyst.

fredag den 20. juni 2014

Vinderne af Krimihjertes STORE sommerkonkurrence

Så har klokken passeret 20, fredag den 20. juni.

Så er det tid til at finde vinderne af de 7 bøger.

Offer uden ansigt - tada - vinderne blev Jac og Marianne Øfjord

Skyggedrengen - tada - vinderen blev Conni

Der hænger en engel alene i skoven - tada - vinderen blev Marianne Knudsen

Psykostuntmanden - tada - vinderen blev Karen Hyldgaard

Kidnappet - tada - vinderen blev Kirsten Aakermann

Lige i horsekæret - tada - vinderen blev Anonym - kommentaren er indsendt d. 17. juni kl. 16.56

Husk at sende mig dine kontaktoplysninger - gerne i en personlig besked via Facebook

Vinderne er trukket via Random.org

God fornøjelse med bøgerne.

torsdag den 19. juni 2014

Anmeldelse af Mari Jungstedts Det fjerde offer


Det er vindstille og varmt den sommermorgen, da 3 gerningsmænd begår bevæbnet røveri mod en penge transport i et ellers idyllisk kvarter på Gotlands vestkyst. Røverne flygter på motorcykler mod en forladt ødegård, men da politiet finder skjulestedet, er røverne flygtet. De har efterladt sig to spor: en sportstaske med pengesedler smurt ind i blæk og liget af en mand med halsen skåret over.

Anders Knutas fra det lokale politi leder efterforskningen. Personligt kæmper han for sit smuldrende ægteskab og forsøger at holde snor i sine forbudte følelser for kollegaen Karin Jakobsen. Karin plages af skyldfølelse over for sin datter, hun forlod efter fødslen og først nu er ved at lære at kende. I fællesskab skal de to opklare sagen om røverne og drabet.

Hvad er røvernes historie egentlig? er de involveret i drabet? Og hvad betyder de tre initialer JTD, der er tatoveret på den dræbtes arm? Mens sporene leder Knutas og Karin femten år tilbage i tiden til en tragisk historie om et barn, er morderen i hælene på sit næste offer. Og han ved noget, de ikke ved.

Anmeldelse:
Jeg har været meget spændt på hvordan jeg ville synes om denne - den nyeste af Mari Jungstedt krimier. Jeg indrømmer gerne at jeg sad virkelig og håbede på at den ville overraske mig positivt, for jeg synes der har været et par svipsere imellem i denne serie.

Men lige så skuffet jeg var over den forrige lige så glad er jeg for denne.

Hvis du tænker Aj jeg gider altså ikke flere fra Mari Jungstedt - den sidste var simpelthen for dårlig - ja så synes jeg alligevel at du skal give den en chance. Den er langt bedre end den forrige, faktisk mener jeg slet ikke de kan sammenlignes.

Johan og Emmas forhold er skåret kraftigt ned, faktisk er de fleste af de personlige relationer skåret ned til et minimum - og det bevirker at der meget mere plads til selve krimidelen. Og det er med til at gøre det til en meget mere positiv oplevelse af læse "Det fjerde offer".

Plottet er skruet godt sammen, og da man finder ud af hvem gerningsmanden er og hvad motivet bagved er - ja så følte jeg faktisk meget med morderen - for på en måde kommer man til føle at man egentlig godt forstår hvorfor morderen har gjort som han gjorde.

Sproget er som altid let og flydende. Har du læst alle de andre i denne Visby-serie så skal du selvfølgelig også læse denne.

Som i mange andre krimier - er det oplevelser i barndommen som morderen ikke kan slippe - og som morderen derfor ønsker at påføre en bestemt person. Men gør det morderen til særligt dårligt menneske - måske - men mest hvis de ikke vil påtage sig det ansvar over de konsekvenser som deres handlinger har medført. På den måde er den tankevækkende.

Rigtig god læselyst.

tirsdag den 17. juni 2014

Krimihjertes STORE sommerkonkurrence

Ud over krimier som allerede er omtalt HER

Kan du vinde de her krimier som alle er doneret af Forlaget Mellemgaard.

Krimien foregår i Tisvilde, hvor den pæne overflade viser sig ikke at være SÅ pæn igen.

Krimien handler om nogle litauiske piger som lokkes til Danmark, men ender prostitutionsmiljøet - og senere kommer efterretningstjenesten ind over.

Denne krimi foregår i en familievirksomhed, hvor børnene efter faderens død kæmper om magten - den nye direktør finder en som ligner ham på en prik - og så kører spillet.

lørdag den 14. juni 2014

Krimihjertes store sommerkonkurrence

Her i denne sidste sommerkonkurrence på Krimihjerte kan du vinde følgende krimier:

Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem er en rigtig god krimi - du kan læse min anmeldelse HER Der er 2 eksemplarer af denne på højkant. De er skænket af forlaget L&R

Skyggedrengen af Carl-Johan Vallgren udkommer den 20. juni på forlaget Modtryk. Modtryk har været så søde at skænke et eksemplar til konkurrencen.

Rosinante udgiver Samuel Bjørks Der hænger en engel alene i skoven, den udkom den 13. juni. Rosinante har også skænket et eksemplar.

De 2 sidste krimier bliver anmeldt senere på Krimihjerte - forhåbentlig inden alt for længe.

For at være med i konkurrencen skal du svare på et enkelt spørgsmål.

Hvor mange krimier regner du med at læse i løbet af sommeren?

Konkurrencen slutter den 20. juni kl. 20 - så hvis du er en af de heldige vindere har du måske en god krimi til Sankt Hans - men nu ikke noget med at brænde den på bålet :)

Rigtig god fornøjelse

torsdag den 12. juni 2014

Anmeldelse af Carin Gerhardsens Klaverstemmeren

Det er daggry, og manden bag rattet har ingen ro i kroppen. Ligegyldigt hvor mange hestekræfter, han behersker, kan han ikke undslippe dæmonerne. I morgendisen ser han en ung kvinde. Hun er nøgen og løber lige imod ham.

Om formiddagen bliver den unge kvinde fundet hårdt medtaget foran klaverstemmeren John Gideons dør, men hun kan hverken fortælle, hvem hun er eller hvad, der er sket. Og John Gideon er ikke til at få fat i.

Kriminalkommisær Sjöberg og hans team har ikke meget at gå efter, og det mest tydelige spor, de kan forfølge, ligner sladder til forveksling: John Gideons naboer snakker. Om den evige strøm af piger, der gennem årene har passeret ind og ud ad klaverstemmerens dør. Hvad er det, der trækker de unge piger hen til John Gideons dør? Sjöberg mistænker vicepolitimester Malmberg for at være involveret i sagen. Han har hang til unge kvinder. Men hvordan hænger det sammen med en gammel fortælling om en narkomans nederdrægtige død i Uppsala og en lille pige i en gynge?

Dét bliver kriminalkommisærens hovedpine at finde ud af med hjælp fra sin nært allierede Jamal, den tidligere rockstjerne Anderson, den geniale Gerdin, og Westmann og Sandén, der både ufrivilligt og personligt bliver dybt involveret i sagen.

Anmeldelse:
På Krimimessen i Horsens i år, fortalte Carin Gerhardsen at i denne krimi fik man endelig opklaret hvem der havde med i voldtægten af Petra Westmann. Desværre var jeg ikke så vild med at man ret hurtigt fik det opklaret - stort set i en bisætning.

Har synes de 4 første bind var vildt gode, så jeg havde meget høje forventninger til dette bind nummer 5 i Hammerby-serien. I starten synes jeg ikke den var noget særlig - den var da ok - men ikke på højde med de andre 4. Men jeg synes alligevel at den hævede niveauet betragteligt hen mod slutningen. Så jeg synes den endte med at være en ganske god læseoplevelse - hvor jeg havde svært ved at lægge den fra mig.

Det var spændende at følge Jenny - Sandéns datter - særligt slutningen på den del af historien synes jeg faktisk åbner op for ganske skræmmende perspektiver - men døm selv når du har læst den til ende.

Gideon, er nu så slem som det lader til? Og hvad skete der egentlig med Veronica. På det tidspunkt hvor hun ser ud til at fortælle sandheden - er det så sandheden?

Når man som jeg har læst alle Carin Gerhardsens krimier i Hammerby-serien - så er jeg på en måde tryg ved at ikke alle løse ender blev løst - for jeg er "næsten" sikker på at det vil ske i en senere krimi i serien.

Har du læst de andre i serien - ja så skal du selvfølgelig også læse denne.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 11. juni 2014

Anmeldelse af Elsebeth Egholms Kød og blod

"Pigens udtryk af ren og skær rædsel var et, han aldrig ville glemme. Halsen var lang og slank og flænset op som efter mødet med et rovdyr. Kraven af blodigt kød stod i skærende kontrast til ansigtet, der var hvidt som sne, der faldt. - Nogen, der ved, hvem hun er?"

Dicte Svendsen frygter at miste grebet om virkeligheden. Voldtægten samme sommer har rystet hende. Selv da hun kvitter jobbet på avisen for at blive freelancer i byens kreative miljø, følger dæmonerne med. En ung kvinde findes død i en baggård i Mejlgade, dræbt efter et kendt mønster. Ulven spreder skræk i landdistrikterne; i byen kopierer drabsmanden dens metoder. Dicte må tage kampen op. for den ukendte dræber har en mission. Han tager de svageste i flokken, og mens hun føler sig allermindst sårbar, er han pludselig tæt på.

Anmeldelse:
Jeg har længe gået og glædet mig til at læse den nye krimi fra Elsebeth Egholm, og skuffet blev jeg ihvertfald ikke.

Langt hen af vejen havde jeg dog den følelse i kroppen at jeg havde vildt meget lyst til at ruske i Dicte - så vågn dog op - og gør noget ved dit traume. Men på den anden side så har jeg jo altid lyst til at ruske i Dicte, hun er jo helt sin egen - hendes grænser og handlemåder er ikke lige i midterområdet for "normalen" hvis man kan sige det sådan.

Dicte er sammen med Peter igen hovedpersonerne i krimien. Faktisk den bedste fra Elsebeth Egholm efter at Peter kom ind i billedet.

Elsebeth Egholm er absolut én af mine yndlingsforfattere, hun mestrer til fulde det at være ond på den gode måde.

Som noget nyt arbejder Dicte ikke længere som journalist, men det er stadigvæk drivkraften i hende - det som er med til at få hende tilbage på sporet - og igen blive den gode gamle Dicte.

Det har været en fascinerende rejse ind i en verden hvor Ulven får en stor plads - men også en skræmmende rejse - for hvad er sammenhængen mellem de datoer som mordene sker på og tidligere sager - hvor gerningsmanden sidder bag lås og slå.

Alle trådene bliver samlet rigtig godt til sidst.

Dette er endnu en super spændende krimi fra Elsebeth Egholm, hvor man som læser bliver holdt på pinebænken - og hvor man lige skal læse et kapitel mere hele tiden.

Krimien er en selvstændig fortsættelse i serien om Dicte Svendsen - men har du endnu ikke læst noget af Elsebeth Egholm - så er jeg dybt misundelig over alle de dejlige timer i Dicte og Peters selskab du endnu har til gode.

Rigtig god fornøjelse med læsningen.


mandag den 9. juni 2014

Vinderne af Dicte konkurrencen blev


Så har jeg fundet vinderne af konkurrencen hvor jeg er så heldig at kunne trække 2 vindere af Elsebeth Egholms nye krimi Kød og blod.

På onsdag kan du læse min anmeldelse af krimien her på bloggen.

Vinder nr. 1 er - tada - Katja Munkholm Nielsen

Vinder nr. 2 er - tada - Mogens Winther

Håber i synes rigtig godt om bogen.

Mange tak for at så mange har haft lyst til at deltage - og tak til Politikens Forlag for at donerer hele 2 eksemplarer af krimien.

God læselyst til vinderne.

lørdag den 7. juni 2014

Og vinderne af Grundlovsdag konkurrencen er


Den heldige vinder af Fyrre dage uden skygge blev - tada - Heidi Mortensen


Den heldige vinder af Ligsynsdommeren blev - tada - Charlotte Drescher

Jeg kan oplyse at begge vinderne er udtrukket ved hjælp af Random True Number Generator.

Jeg vil gerne benytte anledningen til at takke forlagene for at være villige til at give bøgerne, samt for den store opbakning til konkurrencen. Det har virkelig været overvældende - så mange tak :)

fredag den 6. juni 2014

Anmeldelse af Bille & Billes Nattens gerning


Videnskabsjournalisten Thea lider psykisk efter traumatiske oplevelser i Syren, så for at tænke på noget andet tager hun imod en invitation fra Charlotte, hendes gamle veninde, der inviterer hende til den kanariske ø La Palma.

Charlotte er blevet direktør på Nordisk Optisk Teleskop, og beder Thea skrive en artikel om fusk på øen, da en dansk astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet er død på en ensom nattevagt, og det spanske politi ikke vil efterforske det som mord.

Pludselig dør endnu en astrofysiker, og Charlotte er sikker på, at hun bliver det næste offer. Nu gælder det om for Thea, at overleve det dødsensfarlige spil hun bliver trukket ind i.

Anmeldelse:
Jeg har i rigtig lang tid haft Nattens gerning stående, og endelig var der overskud til at læse en dejlig videnskabskrimi fra Bille & Bille igen. Heldigvis behøver jeg ikke at vente alt for længe inden jeg igen kan sidde med en Thea Vind krimi. Det vil jeg glæde mig til.

Det varede ikke længe så var jeg solgt - og havde intet andet ønske end at blive i Thea Vinds univers. Jeg fløj gennem krimien og rejsen varede alt for kort tid. Men det var en dejlig tid :)

Den måde som Steen og Lisbeth Bille leger med ordene, gør at du flyver gennem krimien. Det videnskabelige bliver aldrig tungt, og det er nok et plus for langt de fleste krimilæsere. Du skal hele tiden lige vide lidt mere. Den er rigtig spændende.

Plottet er spændende bygget op - og astrofysik. Tja der må jeg sige at jeg var solgt, den gamle drøm om selv at blive astrofysiker er for længst lagt på hylden. Derfor var det måske ekstra spændende for mig at læse netop denne videnskabskrimi.

Thea får en praktikant, en noget speciel en af slagsen. Thea ender dog med at blive meget glad for Kasper som praktikanten hedder. Kasper ender med at blive en god reseacher - som hjælper Thea langt i opklaringsarbejdet.

Selv om det er en videnskabskrimi er den ikke mere teknisk end at alle kan være med - det sørger Thea Vind for.

En rigtig god videnskabskrimi. Har du endnu ikke læst noget af Bille & Bille, så er det da nu du skal starte.

God læselyst.




torsdag den 5. juni 2014

Grundlovsdag skal da også fejres

Så det gør Krimihjerte selvfølgelig med en Grundlovskonkurrence.

Denne gang er der 2 forskellige titler du kan vinde. Ligesom i konkurrencen om Elsebeth Egholm konkurrencen skal du svare på et spørgsmål, men det er ikke sværere end sidst :)

Denne krimi er en fransk krimi, som foregår i Sameland. Krimien er skænket af Modtryk.

Den anden krimi der er på højkant er Ligsynsdommeren. Krimien er skænket af Loxodonta.

Jeg har endnu ikke læst og anmeldt krimierne, men det skulle gerne komme i løbet af sommeren.

Spørgsmålet som du skal svare på for at være med i konkurrencen er:

Hvor mange krimier udloddes i denne Grundlovskonkurrence?

Skriv svaret i en kommentar herunder. Da det ikke virkede for alle - kan du også svare ved at skrive svaret på indlægget på Facebook, eller svar i en besked via bloggens forside.

Jeg trækker en vinder lørdag aften kl. 20

onsdag den 4. juni 2014

Anmeldelse af Kim Juuls I et fravær af nærhed

Da Norholm finder en gammel ven dræbt, må han sande, at vejen tilbage til et normalt liv bliver en anden end den, han havde forestillet sig. Den dræbte har udviklet en neutral software, der blandt andet kan anvendes i droner. Droner som USA, med hjælp fra private firmaer, benytter til bombning af formodede terrorister i Pakistan og Afrika, mens retssystemer og det internationale samfund er totalt fraværende.

Et spændende plot, der rækker langt ud over landets grænser. Kombineret med det genkendelige i København, Nyborg og omegn samt gode bi-personer bliver Lars Norholm til godt, nærværende og begavet selskab.

Anmeldelse:
På bagsiden af bogen står at dette er en selvstændig fortsættelse af "I et vægtløst sekund". Man kan også godt læse dem uafhængigt af hinanden, men det vil nedsætte læseoplevelsen. Jeg mener, at man vil miste alt for meget af sammenhængen ved ikke at læse " I et vægtløst sekund" først.

I denne bog er der ikke deciderede ord som jeg bliver irriteret over, men der er stadigvæk mangler i korrekturlæsningen - og det er egentlig synd.

Sproget er som "I et vægtløst sekund", let og flydende. Lars Norholm er igen hovedpersonen. Man kommer også i "I et fravær af nærhed" tæt på personen Lars Norholm.

Plottet er spændende, for hvad er det som amerikanerne vil have fat i - og er det egentlig det som er omdrejningspunktet. Og hertil kan man både svare ja og nej. Der er mange forskellige interessenter som hver forsøger at gøre det bedste for at fremme deres egne interesser. Sådan er det jo egentlig også med Lars Norholm.

Har du allerede læst "I et vægtløst sekund" SKAL du også læse "I et fravær af nærhed". For med "I et fravær af nærhed" kommer der den forløsning som der ikke var i 1'eren (I et vægtløst sekund).

I midten af bogen, sker der egentlig ikke så meget - men det er heldigvis kun en ganske kort overgang af krimien.

Så jeg vil allerede nu glæde mig til at læse mere af Kim Juul.

Rigtig god fornøjelse.

mandag den 2. juni 2014

Anmeldelse af Stefans Ahnhems Offer uden ansigt


Fabian Risk arbejder hos politiet, men da to af hans kollegaer på meningsløs vis dør under en efterforskning, beslutter han sig for at rejse med sin kone og sine børn tilbage til sin barndomsby. Her er det meningen, at han skal begynde i et nyt job efter sommerferien, men sådan skal det ikke gå.

Forfærdelige mord ryster nemlig byen, og det skal vise sig at være Fabians gamle klassekammerater, der falder på stribe.

Hvad foregår der? Er Fabian selv i fare? Og hvordan skal han løse sagen inden flere ofre kommer på bordet?

Anmeldelse:
"Offer uden ansigt" er en krimi med noget på hjertet. Det den har på hjertet er at fortælle om hvor galt det kan gå hvis et menneske ser sig helt overset. Når det er så slemt at vedkommende føler at det ville have været meget bedre at have været mobbe-offeret. Det siger jo ikke så lidt om den person, der er ihvertfald nogle traume som godt kunne have trængt til at blive bearbejdet.

Krimien foregår både i Helsingborg og i Danmark på forskellige lokaliteter. I Danmark er det primært Dunja og hendes ret usympatiske overordnede Kim - som har en rolle at spille. Dunja bliver afgørende for opklaringen i Sverige, men inden er hun blevet fyret i Danmark fordi at hun gerne vil samarbejde med det svenske politi.

Det fremgår tydeligt i beskrivelserne at forfatteren til dagligt arbejder som manuskriptforfatter. Måden der leges med ordene - giver klare billeder på nethinden både af personerne og selve de forskellige scener.

Persongalleriet er godt beskrevet og som læser føler du hurtigt at du kommer til kende Fabian. Fabian har selv gået i klassen som alle begivenhederne drejer sig om. Det er dog et fåtal af de anvendte personer som læseren kommer så tæt på, men det fungerer rigtig godt.

Spillet der køres i den danske del er også rigtig godt. Det fungerer måske mindre godt at der ikke kommer hjælp udefra til efterforskningsgruppen og at presset på efterforskningsgruppen trods alt ikke er større end det er - når nu den ene efter den anden fra skoleklassen bliver myrdet.

Morderen er ihvertfald kreativ, og på en eller anden måde kan man godt sige at han opnår hvad han ville, men det har ihvertfald en høj pris for tidligere klassekammerater.

Rigtig god læselyst.