fredag den 15. februar 2019

vinderne af KONKURRENCEN

Så er der trukket 2 vindere.

Vinderen af Helle Vincentz Søster min blev ..... Helle Pedersen

Vinderen af Jakob Melanders Fjenden i blandt os blev .... Jeanette Thiesen

Send mig jeres kontaktoplysninger - så jeg kan få sendt jeres præmier.

Vandt du ikke denne gang - så kan det være du er heldig næste gang - der kommer snart en ny konkurrence her på Krimihjerte.

torsdag den 14. februar 2019

Fjenden i blandt os af Jakob Melander

Handling
Bogen omhandler efterforskningen af mordet på en lille pige i et socialt belastet område, som igangsætter et voldsomt had og splittelse.

Kristian Havholm er borgermester i København for Dansk Folkeparti. Han ønsker sig en landspolitisk karriere med mere indflydelse, og planlægger i den forbindelse et kontroversielt offentligt besøg til den tidligere belastede ghettobebyggelse Oksevænget ved Bellahøj. Men på dagen for besøget findes en død pige blandt skraldet i en container. Herefter opstår voldsom tumult i området. Lars Winkler bliver efterforskningsleder på drabet, hvor politiske interesser og Oksevængets multikulturelle fordomme spænder ben for efterforskningen.

Anmeldelse
Fjenden i blandt os er 6 bind i serien om Lars Winkler. Det er en selvstændig del af krimi serien om Lars Winkler. Den kan godt læses uden at du har læst de forrige, men du vil få den bedste læseoplevelse hvis du læser dem i rækkefølge.

Emnerne er mere end almindelig aktuelle, særlig nu hvor der ikke går mange måneder før der skal være folketingsvalg i den "virkelige" verden. Kristian Havholm skal virkelig markere sig for at få mulighed for at blive spidskandidat til folketingsvalget. Han har derfor sin helt egen agenda.

Fordommene mellem "dem" og "os" er med til at forplumre opklaringsarbejdet, ikke mindst fordi Lars Winkler ikke er nærheden af at være i topform.

Det er en vildt spændende krimi - virkelig svær at lægge fra sig. Noget af det bedste fra Melanders hånd, efter min mening. Jeg er glad for at der "kun" er omkring 1/2 år til næste Winkler bog udkommer. Det har varet alt alt for længe siden der sidst var nyt fra Melander.

Sproget er som altid let og flydende. Plottet er fantastisk, og selv om man egentlig burde kunne gætte sammenhængen - så gjorde jeg det ikke. En helt igennem tryllebindende afslutning.

Det har været en rigtig dejlig læseoplevelse. Har du endnu ikke læst noget af Jakob Melander så skynd dig at komme i gang med serien. Det vil du ikke fortryde.

Fjenden i blandt får 5 ud af 6 hjerter fra Krimihjerte.

Rigtig god læselyst.

Fjenden i blandt os af Jakob Melander er modtaget som anmeldereksemplar fra People's Press.

torsdag den 7. februar 2019

Havunger af Helle Mogensen

Handling
Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord.

Men Anne tvivler. Det stemmer ikke med den Christel, hun kender fra terapisessionerne. Heller ikke med årsagen til, at Christel overhovedet gik til psykolog: Hun led af thelassofobi – angst for vand!

Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger.

Anmeldelse
Helle Mogensen debuterer som krimiforfatter med Havunger. En ganske vellykket en af slagsen endda.

Anne Lebæks arbejde som psykolog - og de problemstillinger det giver i form af den tavshedspligt hun er underlagt - give hende nogen problemer. Selv om hun overvejer tavshedspligten, så falder det hende egentlig ikke svært at bryde den. Lige på det punkt er jeg ikke så sikker på det realistiske.

Det er et let og flydende sprog, uden de store sprogperler. Til gengæld bliver du hurtigt fanget af historien. Plottet er godt bygget op, med tvists helt til sidst. Det er dog ikke en krimi hvor du sidder ude på kanten af stolen konstant eller har bidt neglene helt ned til roden. Hvis du skal have masser af uhygge, så er det nok ikke lige denne du skal give dig i kast. Havunger er mere en "hygge"krimi a la Mari Jungstedts krimier.

Der er heldigvis ikke så meget af faglige psykologiske termer i krimier. Det synes jeg, til tider kan ødelægge læseoplevelsen af en krimi.

Jeg har haft en dejlig læseoplevelse med Havunger af Helle Mogensen. Jeg har elsket hvert et sekund.

Krimihjerte giver Havunger af Helle Mogensen 4 ud af 6 hjerter

mandag den 4. februar 2019

KONKURRENCE

Skal du være en af de heldige til at vinde et signeret eksemplar af enten Helle Vincentz Søster min eller Jakob Melanders Fjenden i blandt os?

Det er nemt at deltage - du skriver bare en kommentar til indlægget her på bloggen eller sender en besked via bloggen.

Det du skal skrive i kommentaren er hvilken bog du er i gang med at læse for tiden.

Konkurrencen slutter mandag den 11. februar 2019 kl. 16.

Fra offentliggørelsen af vinderne har i 3 dage til at sende mig kontaktoplysningerne - så jeg kan få sendt bøgerne.

Præmierne er sponsoreret af People's Press.