torsdag den 15. december 2022

3. julekonkurrence 2022


Så bliver den sidste konkurrence før jul skudt i gang.

Denne kan skal du skrive der er en særlig forfatter som har givet dig en god læseoplevelse i 2022.

Du kan skrive svaret i en kommentar enten her på bloggen eller på Krimihjertes FB side.

Jeg trækker et antal vindere sent søndag aften. Så du skal have lagt et svar senest kl. 21 den 18. december 2022.

Vælger du at svare under anonym her på bloggen - så husk at skrive dit navn i besked med dit svar.

Rigtig god fornøjelse 

søndag den 11. december 2022

Vinderne af 2. julekonkurrence

 


Så er vinderne af 2. julekonkurrence.

De heldige blev:

- Maria Mauritsen

- Anita Schack

- Marianne Øfjord

Når i har sendte jeres kontaktoplysninger, sender jeg dem straks til forlagene.

Der kommer en sidste konkurrence i løbet af den kommende uge



tirsdag den 6. december 2022

2. julekonkurrence 2022


 Så er det igen tid til at starte en ny julekonkurrence på Krimihjerte.

Det som du skal svare på er om du ønsker dig boggaver i julegave?

Hvis du svarer i en kommentar her på bloggen - og du vælger anonym - så husk at skrive dit navn i beskeden. Ellers ved jeg ikke hvem du er.

Jeg trækker 3 vindere søndag kl. 16.


Rigtig god fornøjelse

mandag den 5. december 2022

vinderne af 1. julekonkurrence

 

Så er de første 2 vindere fundet.

1: Iben Andersen

2: Charlotte Jakobsen


Skynd jer at sende jeres kontakt oplysninger, så forlagene kan sende jeres ekstra julegave.

torsdag den 1. december 2022

1. julekonkurrence 2022

 

Så blev det endelig den 1. december 2022.

Så skal der da være en julekonkurrence på Krimihjerte.

Du kan vinde en overraskelse til under dit juletræ - i form af en boggave.

For at være med i konkurrencen skal du svare på følgende:

Hvad er den seneste bog du har læst (behøver ikke være en krimi 😀)?


Jeg trækker 2 vindere på søndag kl. 16.

Den seneste jeg har læst er "Det første juletræ" af Elly Griffiths. En rigtig hyggelig julefortælling.


lørdag den 27. august 2022

Sponsoreret indlæg: C More serie omtale - Before we die

 Hvis titlen virker bekendt. Så er der en helt enkel forklaring på det. Der er nemlig lavet en engelsk version af den svenske serie Innan vi dör.

Jeg har set begge serier på C More. Den svenske serie har også kunnet ses på DR.



Jeg kunne rigtig godt lide begge udgaver, men jeg var alligevel mest vild med den engelske udgave. Måske fordi at jeg lige havde set en anden serie med skuespilleren som spiller hovedpersonen.


Bailey & Scott er i flere sæsoner - jeg slugte bare den alle ret hurtigt.

fredag den 19. august 2022

Den forkerte mor af forfatteren Michel Bussi er filmatiseret

 


Walther Presents er blevet en del af C More. Der er der mange spændende krimier. Denne vil jeg gerne anbefale den er rigtig god.

Handlingen er kort fortalt:

Malone på 3 ½ år fortæller skolens psykolog, Vasile, en farlig hemmelighed: Hans mor er ikke hans rigtige mor, og hans rigtige mor er i fare. 

Det virker usandsynligt: Malones forældre har fødselsattest, babybilleder og selv deres læge bekræfter, at Malone er deres barn. Men Vasile tror alligevel på ham. Og han må handle hurtigt, hvis han skal nå til bunds i sagen. For Malones minder er begyndt at blegne, og snart vil de være helt væk.

Vasile tager kontakt til politikommissær Marianne Augresse, der er travlt optaget af et voldeligt indbrud hos en lokal smykkebutik, hvor der blev stjålet for flere millioner euro. Hun mener ikke, at et barns fantasihistorier vedkommer hende. 

Men hvad hvis hun tager fejl?

Denne serie er også udgivet som bog, i en dansk oversættelse. Bogen er udgivet hos People's Press. Bogen udkom på dansk i 2021.

tirsdag den 16. august 2022

Uglens øje af Sissel-Jo Gazan

Handling:

Engang var Søren Marhauge en af politiets allerskarpeste hjerner. nu er han en midaldrende efterforsker med en helt umulig sag om et barn, der er forsvundet.

Farmakonom Sille Bjergager er varm fortaler for den nye mirakelmedicin Trimixal, for den har hjulpet hendes brod ud af alvorlig depression, og han har endelig fået sit drømmejob som sommerfugleekspert på Københavns Universitet.

Medicinaldirektør Tonny Enggaard er manden bag det mirakuløsepræparat. Han har altid nægtet at give op, før han når sit mål. Uanset prisen.

Da en gigantisk medicinal-katastrofe pludselig truer i horisonten, krydses Søren, Silles og Tonnys veje. Men hvorfor blev industriens skrupelløse bedrag ikke opdaget i tide af de almægtige hackere MediLeaks, der overvåger medicinalindistrien indefra?

Anmeldelse:

Endelig endelig udkom bind 3 i serien. De første 2 i serien er Dinosaurens fjer og Svalens graf. Svalens graf (bind 2) udkom i 2013, men til gengæld har den været al ventetiden værd.

Det var ret sjovt at Sille boede (Marselisborg Allé) lige rundt om hjørnet af hvor jeg selv boede i mange år. Det er altid en særlig læseoplevelse at læse en bog, hvor en del af handlingen foregår et sted hvor man selv har gået rundt.

Uglens øje er en rigtig page-turner. Sissel-Jo Gazan er rigtig god til at skrive i et vedkommende sprog. Det flyder let og levende. Som læser bliver du hurtigt draget ind i handlingen.

Personerne kommer hurtigt ind under huden, så du føler dig som en del af handlingen.

Min eneste anke er at afslutningen kommer lidt hurtigt, som om at nu skal den altså afsluttes - denne historie, men måske er det bare fordi at jeg ikke havde lyst til at denne fantastiske læseoplevelse skulle slutte. Men afslutningen var fuld af tvist, hvilket gjorde læseoplevelsen helt særlig.

Det er én af de spændingsbøger som jeg har set frem til længe - og jeg blev i hvertfald ikke skuffet. Har du ikke allerede læst denne serie af Sissel-Jo Gazan, så har 3 rigtig gode læseoplevelser til gode.

Krimihjerte giver sine allerbedste anbefaler til Uglens øje.

Uglens øje af Sissel-Jo Gazan får 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimi hjerter.

Krimihjerte har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Rigtig god læselyst.


torsdag den 28. juli 2022

Sponsoret indlæg: Serier på C More

 Hvis du har adgang til C More så er der masser af spændende serier du kan gå i gang med. hvis du ikke tidligere har haft streamingtjenesten kan du via deres hjemmeside få det gratis i en periode på 30 dage.

Jeg var ret vild sæson 1 af Fartblinda. Nu er sæson 2 på C More. Der er stadigvæk de samme hovedpersoner journalisten Bea Farkas og erhvervsmanden Peder Rooth. I denne sæson er der er et dansk islæt med skuespillerne Peter Gantzler og Rosemarie Mosbæk. Som i sæson 1 blusser kærligheden op mellem de 2 hovedpersoner. 

Det er en rigtig spændende serie, men helt op på niveau med sæson 1 kommer den alligevel ikke. Du kan se en trailer fra den nye sæson.





Dark Angel er en krimiserie om Storbritanniens første kvindelige seriemorder i 1800-tallet. 

1850'erne. Mary Ann vender hjem til Seaham i det nordvestlige England efter at have flygtet fire år tidligere og har giftet sig med Billy Mowbray. Efter at have mistet flere børn, vil de starte på en frisk og bydes velkommen af hendes mor og stedfar.

Den er både grum, men viser samtidig også det barske liv for mindre bemidlede. Den kan jeg ihvertfald godt anbefale.

Og ja det er rigtigt hovedpersonen spiller også Anna i Downton Abbey.


C More har masser af krimier, særligt efter de har indgået samarbejde med Britbox og Walthers.


søndag den 29. maj 2022

Epstein dokumentar på C More

Ghislaine, Prince Andrew and the Paedophile


Der er i alt fire afsnit. Ovenfor kan du se en teaser for serien.

Serien er en grum dokumentar med ofre, advokater, Ghilaines familie m.fl.

Sagen er meget spektakulær. Der er faldet dom i sagen, men der er endnu ikke foretaget en strafudmåling. Det kommer der først i løbet af sommeren 2022. 

torsdag den 21. april 2022

Pernille Juhls sønderjyllandsserie Dagmar& Johannes m.fl.

 Pernille Juhl har tidligere skrevet en serie om Helene, som foregik under 2. verdenskrig. Det var en Mofibo Original serie. Har du endnu ikke læst den så synes jeg bestemt at du gøre det - hvis du kan lide historiske serier.

Dagmar og Johannes er en historie om 2 mennesker fra hver side af 1. verdenskrig. Deres veje krydses, men de kommer fra 2 forskellige verdner. Johannes er fra Sønderjylland  - som var tysk på dette tidspunkt. 

Ud over at være en historisk roman, er det også en kærlighedsroman. Hvor Dagmar og Johannes skal træffe nogle svære valg.

Det er en historie som du bliver helt opslugt af. En rigtig pageturner.

Dagmar og Johannes kommer helt ind under huden på dig.


I Sara & August møder vi igen Dagmar og Johannes. De har fået en søn August. August og Johannes har deres kampe. August bliver tiltrukket af en dreng med tyske forbindelser - som også er pro-nazi. August kommer med i en gruppe som arbejder for nazismen i Danmark. 

Sara er jøde og kommet til Danmark som flygtning fra Tyskland. De flytter til samme by.

De 2 bliver draget mod hinanden.

Det er ikke helt uden konsekvenser for de to unge. Sara læser til læge på Københavns Universitet, men må stoppe efter Danmark er blevet besat.

Hvad der videre sker må du selv læse dig til.

Pernille Juhl er suveræn til at beskrive hvad der sker i Sønderjylland. Hun har blik for alle de modsætninger som findes i landsdelen.

Bøgerne er skrevet levende og du vender den ene side efter den anden. 

Jeg glæder mig rigtig meget til sidste del af serien udkommer.

Er du til historiske romaner, så er det bare med at komme igang. De er virkelig gode.

Krimihjerte giver dem sine varmeste anbefalinger.

mandag den 11. april 2022

Vidnerne del 1 - Hævneren af Rune Stefansson

 

Handling

En morgen får alarmcentralen et desperat opkald fra en dreng, der har fundet sin far myrdet i sit hjem på landet syd for Roskilde. Den dræbte var arkitekt og jøde – og levede et udsvævende liv. Med et forlist ægteskab, flere elskerinder på samme tid og en stærkt provokerende adfærd er der mange, som kan have haft grund til at ønske ham død.

Drabsefterforskeren Jørgen Ågaard ankommer til gerningsstedet sammen med sin makker fra Midt- og Vestsjællands Politi, Elise Holm. Jørgen frygter disse første timer af en sag, hvor en pårørende må erkende, at den, han elsker, er væk. Samtidig er det den værste dag i Jørgens eget liv. I aften står han til udstødelse fra Jehovas Vidner, og det vil føre til brud med hans kone og hans datter, som begge nægter at have noget med ham at gøre.

Efterforskningen konfronterer Jørgen med, hvordan han selv har levet i en sekt, der benytter sig af ulovlige metoder til overvågning. Snart kommer han via sin viden fra Jehovas Vidner på sporet af et blodigt dobbeltdrab i en ørken langt væk fra Danmark. Den uhyggelige sag bringer Jørgen og Elise tættere på hinanden. Han lader sig opsluge af sagen for at prøve at glemme sine egne problemer. Men hans fortid forfølger ham. Der er sket ting, som måske er uoprettelige.

Anmeldelse

Hævneren er første sæson af en triologi (Vidnerne). 

Den er fængende, fængslende men samtidig blev det også lidt for meget. 

For mig fyldte Jehovas Vidner alt for meget i fortællingen. Samtidig har jeg det også lidt ambivalent med at baggrunden for Jørgens udstødelse, for bliver man virkelig udstødt fordi man søger professionel lægehjælp?

Jørgen kommer man tæt på, men de øvrige personer synes jeg manglede dybde.

Men alt i alt er historien fængende og velskrevet. Det bliver spændende at følge Jørgen fremover.

Krimihjerte giver Hævneren 💜💜💜💜(små hjerter) ud af 6 mulige.

Jeg har lyttet krimien på Mofibo.




søndag den 9. januar 2022

Polarcirklen af Liza Marklund

 

Handling
I sommeren 1980 forsvinder en 17 årig pige i den lille by Stenträsk i det nordlige Sverige. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament, nøgen og halshugget. Fundet er et chok for de gamle veninder i læseklubben polarcirklen. Smertelige hemmeligheder, som har været skjult i årtier, kommer op til overfladen og får ødelæggende konsekvenser, da kvinderne mødes igen i julen 2019.

Wiking Stormberg - drengen som flere af pigerne var forelskede i - er blevet chef i det lokale politi. Han skal lede efterforskningen af det makabre fund. Gradvist bliver han suget ind i det drama, som for altid kom til at forme de overlevendes liv.



Anmeldelse:
Polarcirklen er første del i en planlagt triologi - som foregår i Stenträsk i Norbotten.

Pigerne dannede læseklubben Polarcirklen. Det er en krimi som emmer af drama - og masser af hemmeligheder.

Jeg har virkelig savnet Liza Marklunds krimier. Hun har med Polarcirklen skrevet endnu en fantastisk krimi, som hendes læsere vil sluge hvert et ord af.

Jeg lyttede til bog på Mofibo, det gjorde kun læseoplevelsen kortere. Til gengæld blev det fortalt så levende, at jeg ikke havde nogen problemer med at forestille mig hele scenariet.

Krimien Polarcirklen er på en måde en klassisk Liza Marklund krimi og så alligevel ikke. Der er ikke en "Annika" som kæmper på flere fronter - til gengæld er der dynamik mellem læseklubbens medlemmer, som gør at du ikke lige umiddelbart kan gætte hvad der egentlig skete den gang for 40 år siden. 

kan du lide Liza Marklunds krimier tror jeg bestemt også at du vil kunne lide denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Polarcirklen af Liza Marklund 💜💜💜💜ud af 6 mulige

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra People's Press