Romanen baseret på en virkelig historie. I 1944 i det krigshærgede Berlin blev seks børn i alderen ni år og ned til otte måneder skilt fra deres mor. Igennem næsten et år måtte de klare sig selv. Uden voksnes hjælp rejste børnene hele vejen fra Berlin til Hamborg til fods. De gik gennem det kaotiske, krigsramte land, hvor sult og luftangreb, død og ødelæggelse var hverdagskost. Hvor det var alles kamp mod alle og handlede om at overleve. At de seks børn klarede sig gennem et utal af farer og strabadser er intet mindre end et mirakel. Historien er umenneskelig, for den handler om krig og grusomheder. Men den rummer også en stærk kærlighed og et rørende sammenhold. Den ældste af drengene, Hans Peter, der i 1944 var syv år, tegner et af de smukkeste portrætter, der er skrevet om en mor. En mor, der indgød sine børn en ubrydelig tro på, at hvis man bare holder sammen og stoler på Guds omsorg, så ordner det hele sig til sidst. Under sin research til en af sine andre bøger stødte Pernille Juhl på Hans Peters barndomshistorie og besluttede, at den utrolige historie måtte fortælles.
torsdag den 8. maj 2025
De uendelig år af Pernille Juhl

tirsdag den 6. maj 2025
Det første offer af Elsebeth Egholm
Handling
I krig er det første offer som bekendt sandheden.
Under en støttedemonstration i Aarhus for Palæstina sætter en koranafbrænder ild til både koran og gemytter, og en ung demonstrant bliver klemt under en politimotorcykel. Samme aften bliver motorcyklisten og to kolleger hængt ud på de sociale medier med fotos, private oplysninger og en opfordring: ’Gå efter strisserne, der støtter statsministeren og hendes syge forsvar for Israel’.
Dagen efter bliver motorcyklisten Bitten Graa fundet banket til ukendelighed, og overfaldet skaber panik og frygt, især blandt politifolk. Hvem står bag?
Bitten Graa dør af sine kvæstelser, en niårig jødisk pige kidnappes, og kidnapperne kontakter Dicte med deres politiske krav og trusler mod pigen. Kidnapningssagen ledes af linjechef fra PET Steen Harder, mens det lokale politi køres ud på et sidespor.
Konflikten fra Mellemøsten er landet i Aarhus Dicte får hademails, og PTSD-ramte Bo tager til Gaza. Imens kæmper Dicte for at finde sandheden om Bittens død og Sofies kidnapning. Hendes mission vanskeliggøres af misinformation, trusler og løgne. For der er krig, ikke kun i Mellemøsten, men også mellem kønnene og på sociale medier. Og i krig er sandheden som bekendt altid det første offer.
Anmeldelse
Jeg blev så glad, da jeg hørte at den næste bog som Elsebeth Egholm skrev på var en Dicte-krimi.
Så jeg har glædet mig rigtig meget - i rigtig længe på at kunne læse Det første offer.
Der er meget i Dicte 10, som er som det plejer at være - men så alligevel ikke.
Som læser bliver du rigtig hurtigt draget ind i Dictes univers. Dicte er som hun plejer, ikke altid nem at danse med. Der er der ikke noget nyt under solen.
Til gengæld er det et helt fantastisk plot, hvor absolut intet er som det ser ud på overfladen.
Elsebth Egholm skriver i et flydende, medrivende sprog. Nu har jeg selv boet i og omkring Århus i mange - så det var lidt som at være en del af historien. Særligt miljøbeskrivelserne er rigtig gode. Og ja Cafe Casablanca - der er der altså hyggeligt at sidde ude ved gaden med en god veninde og nyde en kold drink.
Heldigvis slipper man som læser selv for at sætte livet på spil. Det gør Dicte så til gengæld i overmål.
Det har været en ren fornøjelse at være sammen med Dicte igen. Jeg håber og krydser fingre for mange flere historier om og med Dicte. Jeg har i hvertfald været godt underholdt.
Hvis du er glad historierne om Dicte så skal du straks skynde dig ned til den nærmeste boghandel - eller hvor du normalt finder dine ynglingsbøger. Du kan roligt glæde dig.
Krimihjerte giver Det første offer af Elsebeth Egholm 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.
Du kan også finde krimier på Mofibo.
Jeg har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.