torsdag den 30. august 2018

Saga af Sussie Maria Pilegaard -

Handling
Saga og Mike er på vej til Seattle. Mike er blevet forfremmet, og udadtil er de to det perfekte par med hus, børn og en god økonomi. Men under den perfekte overflade ligger dæmonerne på lur. Eventyret begynder at slå revner, og gamle familiehemmeligheder dukker frem fra sprækkerne. Inden længe bliver Saga nød til at vælge, om hun vil redde sig selv, eller om hun vil blive og forsøge at redde stumperne af den tilværelse, hun altid har drømt.

Anmeldelse
Saga er en psykologisk thriller. Jeg kunne slet ikke slippe den, da jeg først var gået i gang med at læse.

Det er en historie som gav mig en knude i maven lige fra første side. Samtidig løber det dig koldt ned af ryggen. Det som jeg bedst kan sammenligne den med indholdsmæssigt er Liza Marklunds Forelskede sig til et mareridt. Det kunne sagtens have været bogens titel, det er ihvertfald meget sigende. Det er lige præcis det som Saga gennemlever i bogen. Der dog alligevel mange forskelle mellem Saga og Forelskede sig til et mareridt.

I bogen Saga - for du særligt i sidste halvdel af bogen indsigt i hvor forskelligt de samme situationer opleves. Det er ganske tankevækkende.

Hvis du har læst Forelskede sig til et mareridt  - og kunne lidt den - så vil du også kunne lide denne.

Jeg vil ikke kalde det et plot, men opbygningen er uhyggelig realistisk. Den er intens, uhyggelig god og grusom i al sin enkelhed. Tror desværre der er langt flere mennesker som har dette tæt inde på livet end man lige går rundt og forestiller sig.

Sprogligt er det en letlæselig bog. skrevet i et levende sprog, som gør bogen til en rigtig page-turner med masser af uhygge.

Det er en bog som jeg varmt vil anbefale dig at læse.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Saga af Sussie Maria Piliegaard 4 ud af 6 hjerter.


Saga af Sussie Maria Pilegaard udgives af EgoLibris. Saga er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.


fredag den 24. august 2018

Maria Wern sæson 7 og film om Hitchcock - Sponsoret indlæg

Sidste opdagede jeg at C More havde fået en helt ny sæson - sæson 7. Den består at 4 afsnit - i film længde. De afsluttes som sædvanligt, men der er alligevel en gennemgående historie. Som ender med at blive løst i sidste afsnit.

Maria er blevet kæreste med kollegaen Sebastian. Det er lettere problematisk, da Maria ikke er parat til at det bliver offentligt.

Det er en rigtig god svensk krimi serie. Sæson er ingen undtagelse - noget af det bedste Maria Wern jeg har set.

Så har du C More så skynd dig at se dem hvis du ikke allerede har set dem.

Sæson 7 - er helt - her fra 2018. Den er tilgængelig på C More indtil 31. januar 2019.


C Mores FB side så jeg en reklame for filmen om Hitchcock. Den handler selvfølgelig om Alfred Hitchcock, men lige så meget om hans kone Alma.  Med så gode skuespillere som Anthony Hopkins og Helen Mirren, de leverer en fabelagtig præstation i denne film fra 2012.

Filmen handler om Hichcocks besættelse af sine hovedpersoner, men også af sammenholdet mellem Alma og Hichcock. Filmen handler om forholdet under optagelsen af filmen Psycho.

Den er fabelagtig. Så den vil jeg anbefale at i ser - også selv om i måske ikke er de største Hitchcock fan. Det er jeg faktisk heller ikke. Men alene samspillet mellem de to skuespillere er det hele værd.

Den er tilgængelig på C More helt frem til 3. juni 2019.

Rigtig god fornøjelse.

tirsdag den 21. august 2018

Slet ikke set film eller serier i juni/juli? - Sponsoreret indlæg

Ja det har jeg bestemt.

Jeg har for eksempel set Springflod efter krimien af samme navn af Cilla og Rolf Børjlind. Den har tidligere blevet vist på DR. Det er en rigtig god serie. Den følger også bogen godt - så du bliver ikke skuffet når du ser serien.

Endnu en gang viser svenskerne at de bare kan det der - med at lave fantastiske krimier. Skuespillerne udfylder rollerne helt fantastisk. Det er en serie som sagtens kan ses mere end én gang.

Cilla og Rolf Børjlind har ud over at have skrevet krimien, også skrevet manuskript til tv-serien.


Sprogflod er selvfølgelig ikke den eneste serie jeg har set hen over de seneste måneder. Jeg har lige netop set Mary kills people på C More. Den er desværre ikke længere på C More. Det er en spændende serie. Den handler om lægen Mary som tilbyder aktiv dødshjælp - sådan i det skjulte. Politiet er på sporet af hende. Mary samarbejder med en tidligere læge, som mistede sin autorisation pga narkomisbrug. Der er rigtig mange forviklinger - hvordan den ender vil jeg ikke afsløre - det kunne jo være den kom tilbage på Cmore på et andet tidspunkt.


Riviera er en spændingsserie. Den foregår selvfølgelig på Rivieraen. Den handler kort fortalt om den amerikanske kunstekspert Georgina, der lever et glamourøst jetsetliv på den franske riviera. Da hendes man pludselig bliver erklæret død efter en mystisk bådeksplosion, begynder den farlige jagt på sandheden.

Ekskonen flytter ind i palæet, det i sig selv er en udfordring. Men der kommer mange andre ting op til overfladen, som Georgina måske ikke ligefrem forventede. Faktisk langt fra.

Alle tre serier er rigtig gode. Jeg anbefaler gerne dem alle tre.

Springflod og Riviera kan begge stadigvæk streames på C More



lørdag den 18. august 2018

Jeg er den skyldige af Marianne Monteau

Handling
En lun forårsaften i maj på plejehjemmet Birkehaven i Aarhus. Margit Blixt er tres år, blind, lam fra underkroppen og ned, men også ensom frustreret og aggressiv. Hun er en beboer, som personalet så vidt muligt undgår. En aften hvor hun er faldet i søvn i sin kørestol, vågner hun brat op. Alene, tror hun, men få sekunder efter hun at noget er galt. Helt galt. Listende fodtrin bag hendes ryg, en svag duft af aftershave og knirkelyde fra lænestolen i hjørnet. Hun drejer hovedet efter lydende, mens hun mærker koldsved løbe ned ad ryggen. Hun råber, og nu bliver der helt stille. Alligevel er Margit Blixt ikke i tvivl, hun er ikke alene på stuen.

Lucy Kiehl, en yngre politiassistent fra København, savner sin familie og beslutter efter nogle års tjeneste i Købehavn at lade sig forflytte til hjembyen Aarhus. Første dag på jobbet kastes Lucy hovedkulds ud i opklaringen af det bestialske mord på Margit Blixt. Ingen ved, hvorfor det skulle gå ud over den ældre, handicappede kvinde, men som efterforskningen skrider frem, indser Lucy og hendes kolleger, at de står overfor en forbrydelse, hvor kun en ting er sikkert - mordet på Margit Blixt kommer ikke til at stå alene...

Anmeldelse
Jeg er den skyldige er Marianne Monteaus debutkrimi. En forfatter som bliver spændende at følge i fremtiden.

"Jeg er den skyldige" er en spændende krimi, som foregår både i København og Aarhus. Egentlig er det ret specielt, selve plottet. Særligt baggrunden for mordene, er noget helt særligt, men også uhyggeligt, ondt og grusomt. Jeg kunne ihvertfald ikke finde ud af hvem morderen var, inden det blev afsløret.

Personskildringerne er rigtig fine, hvilket gør at man som læser let får dem ind under huden. Hovedpersonen fremstår desværre ind imellem en kende naiv. Det bliver ind i mellem lidt rigeligt.

Men overordnet set, synes jeg Marianne Monteau kommer ganske godt i land med sin debutkrimi. Det bliver spændende at følge forfatteren fremover. Jeg håber der kommer lidt mere "kød" på hovedpersonen i de følgende bøger i den planlagte serie. For eksempel kunne jeg godt tænke mig at hun lagde noget af naiviteten på hylden og at hun fik lidt mere kant.

Krimien er hurtigt læst, fordi den er spændende og du som læser er ganske godt underholdt.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Jeg er den skyldige 4 små hjerter ud af 6.

Krimier er modtaget som anmeldereksemplar af forfatteren, Marianne Monteau.



tirsdag den 14. august 2018

Krokodillevogteren af Katrine Engberg

Handling
I et byhus i indre København går folkepensionisten Gregers Hermansen forsigtigt ned af trapperne. Underboens dør står på klem og Gregers falder uheldigvis ind i lejligheden, da han vil støtte sig til dørkarmen. Noget afbøder dog hans fald. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger ovenpå liget af en ung kvinde.

Kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner sættes på denne overraskende sag, der vender op og ned på livet i byhuset.

Anmeldelse
Dette var en rigtig spændende debut-krimi fra Katrine Engberg. Den virker lovende - og en ny krimiforfatter med masser af potentiale har set dagens lys. Et stjerneskud på den danske krimihimmel er født.

Indtil videre har Katrine Engberg udgivet 3 krimier, alle med Kørner og Werner som hovedpersonerne.

Det var en krimi som jeg nærmest fløj igennem, så jeg håber jeg snart kan afse tid til at komme tilbage til Engbergs krimi-univers. Det var ihvertfald en fornøjelse at læse Krokodillevogteren.

Personskildringerne er rigtig gode. Det er et meget blandet persongalleri, det giver krimien en ekstra dimension.

Plottet er godt skruet sammen, så jeg var godt underholdt fra start til slut.

Har du endnu ikke læst noget af Katrine Engberg, ja så kan jeg kun anbefale dig at komme i gang.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver Krokodillevogteren 4 hjerter ud af 6.

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra L&R.


onsdag den 8. august 2018

Pyromanen af Inger Wolf

Handling
Pyromanen er første sæson af en ny spændende og barsk krimi af Inger Wolf. Den er planlagt til 3 sæsoner.

Den foregår i en landsby Fjelstervang, hvor ingenting sker, men da et hus brænder ned til grunden, viser det sig snart, at der er tale om en bestialsk forbrydelse. Samtidig forsvinder en dreng, og journalister strømmer til den lille by. Brandefterforsker Klara Larsen bliver, sammen med sin assistent, politimanden Sebastian Vinther, indkaldt til at hjælpe det lokale politi. Klara arbejder helst alene, men hendes chef har pålagt hende en ny makker, som i tilgift snakker hele tiden og er meget nysgerrig. Sammen gennemgår de gerningsstedet og forfølger sporene fra den grusomme forbrydelse, der forgrener sig vidt og bredt i den lille by.

Anmeldelse
Krimien kan du finde på enten Mofibo eller Storytel. Den findes som lydbog og ebog.

Det var et rent tilfælde, at jeg opdagede at "Pyromanen" var udkommet. Jeg havde ikke abonnement på hverken Storytel eller Mofibo, men det kunne jeg jo hurtigt få.

Det er en mørk og ond historie. Den er grusomt spændende. De 10 afsnit som krimien er i - ja de var hurtigt læst. Jeg blev grebet af historien, som jeg bare lige måtte have et kapitel mere af.

Klara er en anderledes hovedperson, som gemmer på hemmeligheder. Det er ikke alle hemmelighederne der bliver løftet sløret for. Sebastian har også sit at slås med. Samarbejdet mellem Klara og Sebastian udfordrer dem begge på mange måder, ikke mindst deres personligheder.

Jeg var vild med krimien lige fra første side. Jeg glæder mig derfor allerede til Krimimessen i Horsens hvor sæson 2 udkommer.

Det er en spændende, ond, grusom og fantastisk krimi-serie.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver Pyromanen af Inger Wolf 5 ud af 6 hjerter


mandag den 6. august 2018

Krimihjerte holder fødselsdag

Der bliver masser af fest på Krimihjerte. Den 13. september 2018 har Krimihjerte eksisteret i 5 år. Det er helt vildt. Der er sket utrolig meget på den tid.

Der bliver holdt fødselsdag den 26. august 2018 mellem kl. 14.30 - 17 på min adresse Nyløkkevej 86 i Malling. Her har du mulighed for at møde andre krimielskere - indtil videre har følgende forfattere sagt, at de kigger forbi - Inger Wolf, Claus Lohman og Marianne Monteau. Måske kigger Inger Gammelgaard Madsen og Thomas Bagger også forbi.

Til sådan en halvrund fødselsdag - skal der selvfølgelig serveres både vådt og tørt. Så der vil være kolde bobler og kage. Der vil også være mulighed for at vinde lækre bogpakker.

Sidst Krimihjerte holdt fødselsdag var i 2016 - på dette link kan læse du lidt om hvordan det - og se lidt billeder derfra fødselsdag. Jeg håber på lige så godt vejr som resten af sommeren 2018 har budt på.

Der vil op til den 13. september 2018 også komme en fødselsdagskonkurrence på bloggen.


lørdag den 4. august 2018

Kastanjemanden af Søren Sveistrup

Handling
I en forstad til København gør politiet et uhyggeligt fund. En yngre kvinde er blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en lille kastanjemand.

Den unge efterforsker Naia Thulin sættes på sagen. Som makker får hun den udbrændte efterforsker Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag. Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: Socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret.

Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Sammen med endnu en kastanjemand og endnu et spor af pigen. Thulin og Hess leder efter en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?

Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.

Anmeldelse
Mine forventninger var ret høje da jeg gik i gang med at læse Kastanjemanden af Søren Sveistrup. Særligt fordi at han er manden der har skrevet manuskript til Tv-serien Forbrydelsen.

Det er helt sikkert en krimi, som vil gøre sig rigtig godt som tv-serie.

Det er uden tvivl en rigtig god krimi. Den er lang, men den går ikke død undervejs. Jeg synes ofte at meget lange bøger har en tendens til ligesom at gå lidt i stå halvvejs.

Plottet er flot og grusomt bygget op. Rigtig mange vil nok ikke have helt det samme forhold til kastanjemænd efter at have læst Kastanjemanden.

Krimiens karakterer fungerer rigtig godt sammen. Det er nogle sammensatte personer på godt og ondt. Særligt Thulin og Hess kommer du ind under huden af.

Det var en rigtig dejlig læseoplevelse, som jeg håber at du også vil nyde.

Krimihjerte giver Kastanjemanden 5 ud af 6 hjerter.

Kastanjemanden er modtaget som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.




torsdag den 2. august 2018

Black Notice af Lotte Petri

Handling
Et underligt lys på bunden af Dragør Havn får politiet til at tilkalde en specialist i våde gerningssteder. I vandet ligger en bil med liget af en ung kvinde. Drabsefterforsker Felix Jørgensen bliver sat på sagen, og hans nye assistent, Kathrine Nymark, får sin ilddåb, da det står klart, at en brutal morder er på fri fod. De retsmedicinske undersøgelser viser, at kvinden har været udsat for et sadistisk indgreb.

På en forreven Klippestrækning i den allersydligste del af Norge finder en hundelufter et delvist skeletteret lig iført våddragt. Politiet tror i begyndelsen, at der er tale om en klassisk drukneulykke, men signalementet svarer ikke til nogen ad de lokale, og efter nærmere undersøgelser viser det sig, at ofret har fået foretaget et kirurgisk indgreb i underlivet.

Herefter tager handlingen fart, og det ville være synd at afsløre mere.

Anmeldelse
Black Notice er en krimiserie i fem afsnit. Serien udkom med et afsnit hver uge - fra 2. november 2017 og de efterfølgende fire uger. Den kan også købes i papir-udgave.

Det er en barsk, spændende og rigtig velskrevet krimi. En krimi som du sluger når du først kommer i gang med at læse den. Til tider løber det dig koldt ned af ryggen, men jeg synes helt bestemt at du skal læse den.

Det er en rigtig velformuleret krimi, karaktererne er vedkommende og fremstår helstøbte, plottet er inspireret af virkelige hændelser og fantastisk flot skruet sammen. Det at serien er bygget over virkelige hændelser, gør den kun endnu mere hårrejsende.

Jeg har kun tilbage at sige - LÆS den.

Krimihjerte giver Black Notice 5 ud af 6 hjerter.


Krimiserien er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget L&R.