torsdag den 28. april 2016

Mangler du læsestof så se lige hvad der udgives lige om lidt

Mangler du noget at læse. Så har du ihvertfald ikke samme luksusproblem som jeg. Jeg har rigtig mange anmeldereksemplarer liggende som venter på at blive læst. Dog er jeg i gang med 2 spændende og også grumme bøger - og så lige en enkelt som jeg holder pause fra.

God fornøjelse.

maj
Rasmus Dahlberg: Stormflod udgives af L&R den 4. maj
John Hart: Forlad os vores skyld udgives af Hr. Ferdinand den 4. maj
Louis Klostergaard: Marinetdukken udgives af EC Edition den 6. maj
Katja Vesselbo Døssing: Andre folks børn udgives af People's Press den 10. maj
Camilla Grebe: Når isen brister udgives af L&R den 12. maj
Lucie Whitehouse: Før du mødte mig udgives af Ordenes by den 18. maj
Keigo Higashino: Den hengivne hr. X udgives af Modtryk den 20. maj
Mats Strandberg: Færgen udgives af Modtryk den 20. maj
Chris Tvedt & Elisabeth Guldbrandsen: Djævlens barn udgives af Klim den 30. maj

Juni
Diverse forfattere: Uden grænser udgives af Politikens forlag den 1. juni
Stuart MacBride: Hilsner fra de døde udgives af HarperCollins Nordic den 1. juni
Harlan Coben: Den fremmede udgives af Gads Forlag den 1. juni
Karin Fossum: Helvedesilden udgives af Gyldendal den 2. juni
Lone Theils: Den blå digters kone udgives af L&R den 4. juni
L S Hilton: Maestra udgives af Rosinante den 10. juni
Sara Blædel: Bedemandens datter udgives af People's Press den 10. juni
Nele Neuhaus: Snehvide skal død udgives af People's Press den 15. juni
Anna Grue: I lige linie udgives af Politikens Forlag den 21. juni
Rebecka Edgren Aldén: Den ottende dødssynd udgives af Modtryk den 24. juni
Carl-Johan Vallgren: Svinene udgives af Modtryk den 24. juni

torsdag den 21. april 2016

Anmeldelse af Erik Knoths Jagten på det forsvundne Ravkammer

Anmeldelse:
Jagtens på det forsvundne Ravkammer er en rigtig god spændingsroman.

En pensioneret orlogskaptajn, Bjarke Willumsen, er inviteret til Rusland i forbindelse med fejringen af skt. Petersborgs 300 års jubilæum og indvielsen af det nye  Ravkammeret. Det oprindelige Ravkammer tog tyskerne i slutningen af 2. verdenskrig ned ved krigens afslutning, siden er det ikke blevet set. Det var nu blevet genopbygget.

Bjarke som i sin pensionisttilværelse efterforsker forsvundne kunstgenstande, har fået til opgave at finde det forsvunde Ravkammer. Mange der har forsøgt at opklare mysteriet om hvor Ravkammeret er forsvundet hen, er blevet myrdet. Bjarke skal holde en tale i forbindelse med fejringen, og han glæder sig at komme med sine afsløringer som han forventer vil sende rystelser gennem kunstverdenen. Bjarke når ikke at holde sin tale, da han bliver myrdet natten inden.

Men hvad er det som ikke tåler dagens lys? Hvorfor er det så farligt at efterforske og forsøge at finde det forsvundne Ravkammer?

Marcus, der er Bjarkes søn finder under oprydningen i Bjarkes hjem efter hans død en del interessante ting og lige pludselig er han i gang med jagten på Ravkammeret. Men intet er hvad det ser ud til at være i Rusland.

Der er masser af spænding i bogen. Den er god skrevet, underholdende og rigtig spændende. Den troværdig og handlingen kunne jeg sagtens forestille skete i virkeligheden.

Er man samtidig lidt historisk interesseret, så vil jeg helt klart anbefale dig at læse denne bog.

Den er levende fortalt og det er en historie hvor du hele tiden gerne vil vide hvad Marcus nu skal udsættes for.

Der sker en del overraskende ting i forbindelse med efterforskningsarbejdet, som kun er med til at gøre det til en spændende historie og gøre den vedkommende.

Så trænger du til en spændende bog, med et historisk islæt, så skulle du tage at læse denne.

Bogen er udgivet af Forlaget Hovedland.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 13. april 2016

Anmeldelse af Harriet Lanes Den anden

Anmeldelse:
Denne psykolgiske thriller som bestemt hører til genren Domestic noir.

Det er fascinerende at følge de to kvinder. Hvor den ene en småbørnsmor (Emma) bare betragter den anden som en hjælpsom ny veninde, mens den anden (Nina) har helt andre skumler bagtanker med sit venskab.

"Du husker ikke hende, men hun husker dig". Det er en meget rammende beskrivelse og egentlig siger det alt om hvad denne thriller handler om.

Bogen er bygger op omkring de 2 hovedpersoner, hvor man skiftevis følger dem. Man oplever derfor de samme tidsrum/begivenheder fra hver af de 2 hovedpersoner.

Som læser er du slet ikke tvivl om at Nina egentlig slet ikke er interesseret i et egentlig venskab med Emma. Nina begynder nærmest at stalke Emma, dog uden at Emma fatter den mindste mistanke til hende.

Bogen er spændende og velskrevet. Personerne er skildret virkelig godt, så du kommer nemt til at føle at du som læser næsten er med. De kommer helt ind under huden på dig.

På et tidspunkt begyndte jeg dog at synes ligesom ikke der var nogen udvikling i historien. Men så skal jeg ellers love for at afslutningen nærmest fik mig til at sidde tilbage med ondt i maven.

Bogen er udgivet af GADs Forlag.

mandag den 11. april 2016

Vinder af Karin Slaughter konkurrencen

Vinderen er fundet via sitet Findenvinder. Den heldige blev Louise Hede.

send mig en besked med dine kontaktoplysninger, så sender jeg dem fluks videre til forlaget.

Tillykke Louise, jeg håber at du vil synes om De smukkeste.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 6. april 2016

Karin Slaughter konkurrence

Jeg har nu den glæde at kunne lave en konkurrence hvor præmien er den nye thriller af Karin Slaughter. Jeg er selv i gang med den, efter at have læst forhistorien i Lyst hår, blå øjne er jeg hooked.

Den kan du roligt glæde mig til.

For at være med i konkurrencen skal du svare på følgende spørgsmål:

Hvad hedder forhistorien til thrilleren De smukkeste?

Skriv svaret i en kommentar, eller send en besked helst via bloggen.

Konkurrencen slutter mandag kl. 20

Præmien er sponsoreret af HarperCollins Nordic DK

Rigtig god fornøjelse

lørdag den 2. april 2016

Anmeldelse af Vredens ord af Bille & Bille

Så kom der igen nyt fra Bille & Bille. Vredens ord er 4. krimi i serien om Thea. Thea arbejder som journalist på forsk.nu.

Alle krimierne fra Bille&Bille er videnskabskrimier, så man får både en god læseoplevelse og man lærer noget nyt. Denne gang er det kunstige sprog som er omdrejningspunktet.

Krimien starter ud med at Thea overværer optagelserne til en film om vikingerne, hvor der er byttet om på et våben - så det er et rigtigt våben og ikke bare en attrap der bruges. Under kampen myrdes en af skuespillerne. Det er det som sætter gang i det hele. I nærheden af hvor optagelserne foregår - er der et lille samfund som taler Nyska. Her sker der også ting og sager, selv om det på overfladen synes ganske til forladeligt.

Ud over at Thea bliver hvirvlet ind i kampene mellem de kunstige sprog, samtidig med at hun finder ud af noget med sin far. Som kommer til at betyde rigtig meget for hende.

Men hvad er det professoren bliver så chokeret over? Da han ser den video-sekvens som Thea har optaget under optagelserne. Den myrdede havde nære relationer til det alternative lokalsamfund, hvor hans venner planlægger en aktion. Men hvad er det for en aktion? og hvilke motiver kan den lille gruppe egentlig have?

Det er en yderst velskrevet og rigtigt spændende krimi.

Jeg var særligt vild med Bille&Billes krimi nr. 2 og denne Vredens ord er helt på højde med den. Det er en rigtig pageturner af en krimi. Noget af det som Bille & Bille mestrer er at sætte et plot op i en videnskabelig baggrund. Selv om det videnskabelige danner baggrunden for handlingen er Bille & Bille rigtig dygtige til at få det gjort lettilgængeligt og super spændende. Det bliver gjort på en naturlig måde, så det bliver en flydende del af handlingen uden at det på noget tidspunkt bliver for teknisk. Det er faktisk rigtig svært.

Vredens ord er en rigtig god krimi på med et højt spændingsniveau.

Rigtig god fornøjelse og god læselyst.