Handling
Den tidligere politibetjent Astrid er vendt tilbage til København og har etableret sig som privat undersøger. Hun bliver kontaktet af en ny klient, en ung familiefar, hvis morbror netop er blevet udskrevet fra den lukkede Sikringsafdeling i Slagelse. Morbroren, der er skizofren, fik for femten år siden en anbringelsesdom i psykiatrien for et brutalt drab på sin søster og dennes nye kæreste og datter. Nu er klienten bange for, at morbroren vil kontakte ham og hans familie, og derfor beder han Astrid om at lokalisere morbroren, så han kan tage sine forholdsregler.
Samtidig har den unge Sara fået rodet sig ud i økonomiske problemer. Nu, hvor hun bor alene og har skullet tage sig af sin syge lillebror David, er hun kommet i dårligt selskab og står pludselig uden tag over hovedet. Hun opsøger Astrid og får lov til at flytte ind nogle dage, men det bliver hurtigt til mere. For at betale for sit ophold begynder Sara at hjælpe til i Astrids firma.
Da Astrids klients femårige datter kort efter forsvinder fra hans villa i Måløv, strammer situationen til, og Astrid og Sara må sammen forsøge at finde den forsvundne drabsmand og forhåbentlig den femårige pige, inden det er for sent.
Anmeldelse
Mørk arv er bind 2 i serien om Astrid. Første del hed Justas børn.
De 2 hovedkarakterer i serien, er begge meget forskellige. Deres personlighed er meget præget af deres fortid. Astrid af hendes tidligere fortid til kollegaen Johannes, men Sara er meget præget af opvæksten i sekten Justas børn. Astrid er nu privatdetektiv, men var tidligere politibetjent, hvor Sara er barn af stifteren Justas børn. Vi følger dem i hver deres historie.
Handlingen er spændende og medrivende. Agnete Friis kan noget med personer med kant, det er noget bedste i den danske krimiverden - det fåes ikke meget bedre.
Det var så dejligt igen at læse en krimi -serie fra Agnete Friis. Jeg glæder mig allerede til at næste bog i serien udkommer. Der er altid masser af lækre tvist i plottene fra Agnete Friis.
Har du endnu ikke læst 1.del af serien - har du 2 virkelig spændende læseoplevelser tilgode.
Rigtig god læselyst.
Krimihjerte giver Mørkets Arv af Agnete Friis 💗💗💗💗💔 (4 1/2) af 6 mulige krimihjerter.
Jeg har modtaget Mørkets arv af Agnete Friis som et anmeldereksemplar fra Peoples Press.
Du kan også finde krimien på Mofibo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar