onsdag den 30. oktober 2013

Spændingsromaner når de er bedst.

I dette blogindlæg vil jeg skrive om spændingsromaner som kan noget særligt. De nedenstående er mine bud.



Helle Vincentz har jeg desværre kun læst en en enkelt bog af, men det er bestemt en mangel. Heldigvis er det jo en ting som kan rettes. Du kan på fredag læse en anmeldelse her på siden af Nukaakas Kabale. Emnet omkring udvindingen af Grønlands undergrund er da så aktuel som det kan blive. Alle landes politikere ønsker jo det som de anser for at være det bedste for deres land. Men hvem skal bestemme hvad der er bedst? At kineserne gerne vil have adgang til de mere sjældne jordarter kan jo nok ikke undre nogen, men der er jo også mange andre lande som har interesser i Grønlands undergrund og Nordpolens undergrund. Hele dette spil er en spændingsroman værdig, virkeligheden kan nogen gange overgå fantasiens - og ja det tror jeg også sagtens at den kunne her.



Leif Davidsen synes jeg skriver fantastisk godt. Den russiske sangerinde var den første af hans spændingsromaner som jeg læste. Det er jo mange år siden den udkom, men siden har jeg været en stor fan af Leif Davidsen. På årets krimimesse var jeg så heldig at møde ham på krimifans stand, hvor  billedet er taget. Leif Davidsen tager i mange af hans romaner udgangspunkt i den tidligere østblok. I den forbindelse bruger han naturligvis en del af den viden han fik mens han var korrespondent i Moskva. Noget har selvfølgelig ændret sig siden, men meget af det politiske spil og magtintrigerne er nok intakte. Spændingselementet er noget som er centralt i alle bøgerne Leif Davidsen. Det er ikke nødvendigvis sådan at der er mange som bliver myrdet, det handler til gengæld meget om det psykologiske. For hvad var det som fik morderen til at blive morder? Og hvilken rolle spiller det politiske i hændelsesforløbet. Det sidste er ofte en væsentlig del af Leif davidsens romaner.
I modsætning til Helle Vincentz og Leif Davidsen, er Lars Kofoed spændingsroman hans første. Det synes jeg han er sluppet rigtig godt fra. Allerede  på den første side slippes spændingen løs. Det politiske spil i Spanien er et bærende element. ETA kæmper med sig selv, skal de fortsætte det voldelige spor eller gå diplomatiets vej- eller kan man få begge dele? Højtstående personer i den spanske regering forsøger at beholde magten, komme til magten - så det ikke så pæne politiske spil kommer frem - og det er ikke noget specielt syn. Det er en rigtig god spændingsroman. Så er du til spændingsromaner skulle du prøve den - jeg tror ikke du bliver skuffet. Den slog ihvertfald benene væk under mig.

God fornøjelse med mine bud på spændingsromanforfattere som kan noget helt særligt.



mandag den 28. oktober 2013

Ugens forfatter er Helle Vincentz

1.     Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg begyndte at skrive DEN AFRIKANSKE JOMFRU i begyndelsen af 2009, lige efter jeg var stoppet som projektleder hos A.P. Møller - Mærsk. Det føltes som en vild overgang at gå fra at arbejde et sted, hvor man skal være mødt klokken 8.30 og aldrig forlader kontoret før klokken 17, til pludselig at kunne bestemme alting selv.

2.     Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Jeg har altid elsket krimier og læst mange af dem – jeg kværnede John Grishams bøger, da jeg yngre – så genren føltes oplagt for mig. Krimigenren er fantastisk for mig, fordi jeg gerne både vil underholde og beskæftige sig med forskellige samfundsemner. Inden jeg sendte DEN AFRIKANSKE JOMFRU på gaden, var jeg ret spændt på, hvordan folk ville tage imod en bog, der handlede om olieindustrien og virksomheders sociale ansvar, men det viste sig heldigvis hurtigt, at rigtig mange er begejstrede for at få et kig ind bag facaden i en ellers lukket industri. Der er også allerede mange, der har sagt, at de glæder sig meget til at lære mere om jagten på Grønlands råstoffer, som NUKAAKAS KABALE handler om. Det gør mig virkelig glad!

3.     Hvad læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Jeg læser stort set altid papirbøger. En sjælden gang imellem læser jeg faglitteratur på e-bog, men ellers er jeg rimelig gammeldags på det punkt.

4.     Kan du leve af at skrive krimier? eller kunne du tænke dig at du kunne?
Ja, det kan jeg, og jeg er utrolig taknemmelig for det.

5.     Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Haha, det er ikke det mest flatterende billede, men okay: Aftenen før DEN FILIPPINSKE PIRAT udkom, var jeg ude at spise med min mand og vores søn. Normalt har jeg et rimelig afslappet forhold til mad, men ikke når jeg er nervøs. Den aften spiste jeg først en kæmpe burger med utilgiveligt mange pommes frites. Da jeg var færdig med mit eget måltid, stjal jeg alle min søns pommes frites (han var kun to år, så han kunne slet ikke matche mit tempo). Bagefter bestilte jeg en banana split. På vejen hjem købte jeg to store poser lakridser. Den ene spiste jeg på køreturen hjem, den anden inden jeg gik i seng. Så havde jeg det virkelig dårligt, men det fjernede i det mindste fokus fra nervøsiteten.

6.     Kunne du tænke dig at møde din hovedperson Caroline Kayser i virkeligheden?
Ja, for pokker! Altså, hun er jo en hård negl, så jeg ville nok finde hende en smule skræmmende. Men jeg ville også synes, at hun var super skarp og rigtig sej, sådan som hun rejser verden rundt og kaster sig ud i farlige situationer. Og jeg ville kunne lide hende for, at hun er villig til at sætte sit eget liv på spil for andres retfærdighed. Så ja, hende ville jeg rigtig gerne møde.

7.     Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
For mig er der mange fordele ved at udkomme på et forlag. Jeg kan virkelig godt lide samarbejdet med forlaget – både den del, der handler om at sparre om selve manuskriptet, men også idéudviklingen omkring marketing og pressearbejde. Jeg er jo selv journalist og nyder at engagere mig i pressearbejdet sammen med forlagets presseafdeling. Personligt ser jeg det i øvrigt som en stor fordel, at forlaget har ansvaret for alt det administrative omkring tryk, salg, osv. Administration interesserer mig ikke, men det er et vilkår som selvstændig – uanset hvilken branche, man er selvstændig i. Jeg sagtens sætte mig ind i, at det er meget tilfredsstillende og endda sjovt for nogle at være deres egen herre med alt, hvad dertil hører. Jeg er bare ikke en af dem.


fredag den 25. oktober 2013

Anmeldelse af Liza Marklunds Noras bog

Noras bog er en krimi om jagten på det lykkelige liv.

I en fashionabel villa udenfor Stockholm bliver en tidligere politiker, Ingemar Lerberg, fundet grusomt tortureret og bevidstløs. Hans hustru Nora er sporløst forsvundet.

Annika Bengtson får til opgave at skrive om sagen for Kvallspressen, samtidig med, at hun prøver at holde sammen på sin egen familie med ny mand og sammenbragte børn. Det går ikke smertefrit.

På Kvallspressen bliver chefredaktør Anders Schymann udsat for voldsomme anklager fra en anonym blogger, og hans karriere står på spil.

Mens Noras mand synker dybere ned i koma, og Schymansagen eksploderer i pressen, fremtræder et mere og mere tydeligt billede af, at noget er helt galt bag de pæne facader i Stockholms whiskeybælte.

Anmeldelse:
Liza Marklund har i mange år været een af mine ynglingskrimiforfattere.

Jeg synes krimien er rigtig god. Den er velskrevet. Sproget er flydende, og nem at gå til.

Persongalleriet er stort også større end det plejer at være. Det er både en fordel og en ulempe. Fordelen består i at Annika for første gang fremstår meget mere afbalanceret end hun tidligere har været. Thomas som ikke længere er en del af hendes liv, har en lille rolle i krimien - egentlig kunne den godt have været endnu mindre.

Ulempen er at der er så mange personer med, så der ikke bliver bundet helt nok ender.

Jeg synes jeg sidder lidt tilbage med en følelse af at jeg da har nogle personer som jeg gerne lige ville vide  hvad der videre sker dem. Hvem det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg så afslører for meget af handlingen.

Noras bog kan godt læse uafhængigt af om man har læst de tidligere udgivne i serien, men det er absolut en fordel at have læst dem.

Jeg synes helt klart det var et dejligt gensyn med Annika Bengtson.

Så tilbage er der bare at sige god læselyst.

Anmeldelse af Jens Østergaards Drengen og dæmonen


En politimand og en 6-årig pige forsvinder sporløst efter en voldsom trafikulykke på en øde landevej. Thomas Nyland fra afdelingen for Personfarlig Kriminalitet får til opgave at finde dem begge, og han får travlt, for blodsporene tyder på, at pigen vil dø, hvis hun ikke hurtigt får lægehjælp. Thomas' søgen leder ham til et faldefærdigt hus på Lolland, hvor pigen har boet sammen med sin mor. Her finder han en række foruroligende videoklip of opdager, at pigen og hendes mor har været på flugt. men fra hvem?

Anmeldelse:
Drengen og dæmonen er det 2. selvstændige bind i serien om Thomas Nyland. 

Natalja som Thomas Nyland kom i forbindelse med i Dragen Sangeren Helten, spøger stadigvæk i Thomas' tanker. Hun lukker dog ikke uden videre Thomas ind i sit liv. Det bliver spændende at følge om der kommer til at ske noget på den front i de kommende bind.

Krimien er skrevet i et flydende, og letlæseligt sprog. 

Personskildringerne er fine, man kommer tæt ind på livet af personerne. Man kommer til at kende dem godt. 

Plottet er skruet godt sammen, så man ikke lige med det samme får mistanke om hvem skurken er. Spænding gen er også rigtig godt bygget op. Thomas Nyland søger tilbage i den dræbte kvindes liv. I forbindelse med den søgen finder Thomas flere spor, som i første omgang lader til at føre dem tættere på en opklaring, men ikke alt er hvad det lader til at være.

En rigtig god krimi, men hvor skæbnen er noget uvis for den lille pige.

Så ved du ikke hvad du skal lave i weekenden er denne absolut værd at bruge tid på.

God læselyst. 

onsdag den 23. oktober 2013

Forventninger til Jens Østergaards kommende krimier

Efter at have læst begge Jens Østergaards krimier. Ja så håber jeg da at der kommer flere fra hans hånd.

Jeg synes det har været et rigtig dejligt bekendtskab, også fordi at Thomas Nyland rykker sig en del, men alligevel hænger han fast i sine egne tanker og rutiner. Men Jens Østergaard åbner alligevel for at der i slutningen af Drengen og dæmonen måske i en efterfølgende krimi kan ske noget måske grænseoverskridende for Thomas Nyland. Hvad det mere præcist er, vil jeg ikke afsløre, det må du selv læse i Drengen og dæmonen.

Efter sigende skulle der komme endnu en krimi med Thomas Nyland i foråret 2014. Det vil jeg da personligt glæde mig til. Min forventning er pænt høje :)

Har du endnu ikke læst noget af Jens Østergaard, så kan du roligt gå i gang.

Jens Østergaard var også den krimiforfatter som vandt forsommerens konkurrence på krimifan.dk Krimidysten, og det var stærke modstandere han var oppe imod, nemlig Inger Wolf og Michael Lycke.

Så god læselyst.

mandag den 21. oktober 2013

Ugens forfatter er Jens Østergaard


I denne uge er det forfatteren Jens Østergaard som er Ugens forfatter her på Krimihjerte. Du kan læse mit interview med Jens Østergaard nedenfor.

1. Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg har skrevet, siden jeg var helt lille, og genren har altid været krimi, gys eller science fiction. Jeg tegnede min første tegneserie i børnehaven - Slangen og de flyvende edderkopper - og har altid vidst, at jeg ville være forfatter, når jeg blev stor.

2. Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Da jeg var lille læste jeg Stephen King, så Hill Street Blues og P.D. James filmatiseringer i fjernsynet, lejede Tom Clancy-film på video og så A nightmare on Elm Street med mine kammerater. Min passion for krimier, thrillers og gysere er livslang, den ligger dybt i mig, og jeg kan ikke rigtigt forklare den. Den er en del af min personlighed. Derfor er alt, hvad jeg har skrevet, helt automatisk blevet til spændingshistorier eller krimier. Sådan gik det også, da jeg i 2008 satte mig for at skrive Dragen Sangeren Helten. Det var ikke bevidst for at skrive en krimi - den endte bare sådan alligevel.

3. Hvad læser du meste bøger eller papirudgaven?
Papirbøger - helt klart. Besøger er sikkert udmærkede, men jeg elsker lugten af bøger, elsker at tage en bog ned fra reolen og bladre i den, og så elsker jeg at fornemme vægten af bogen i mine bøger. Men faktisk hører jeg flere lydbølger, end jeg læser papirbøger. Dem kan jeg høre i bilen, når jeg kører til og fra arbejde, for med to små børn i huset og med mine egne bøger, som jeg skriver om aftenen, er der desværre ikke meget tid til at læse skønlitteratur.

4. Kan du leve af at skrive krimier?
Ikke endnu. Men det er målet. Drømmen er vel altid at leve af det, man elsker at lave :-)

5. Hvor meget fylder research delen for en krimi?
Det er nok den, der fylder mest.jeg starter altid min idéudviklingen med at have et tema, jeg gerne vil skrive om, og så læser jeg et utal af bøger og snakker med en masse forskellige mennesker, der kan belyse det tema. Derefter finder jeg ud af, hvordan man man kan skrive et plot, der tager det tema under behandling. Derudover kommer interviews med politifolk omkring politiets arbejde. Det er ikke vigtigt for mig, at alt foregår 100 procent som det gør i det virkelige liv, men det betyder noget, at afdelinger og personer har de rette titler og navne.

6. Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Jamen, jeg har det ad h... til :-) jeg er meget nervøs for, hvordan det, jeg har skrevet, vil blive modtaget. Jeg lægger utrolig meget arbejde i mine bøger, finpudser dem og bruger utallige dage på at stramme sprog og plot op, og når jeg lægger så meget arbejde og hjerte i mine bøger, vil jeg gerne have , at læsere og anmeldere tager godt imod dem. For mig er det enormt grænseoverskridende, at andre skal læse det, jeg skriver, men på den anden side er det jo netop hele pointen med at skrive - hvis der ikke var nogen, der gad læse mine bøger, ville det være omsonst at skrive dem.

7. Kunne du tænke dig at møde Thomas Nyland?
Både og. Han virker som en behagelig fyr, men han er så kejtet, at det nok er svært at føre en rigtig samtale med ham. Men jeg ville gerne fortælle ham, at han ikke skal være så hård ved sig selv. Og at han skal tage sig sammen og se at få erklæret sin kærlighed til Natalja Rudova, den dansk/russiske forsker, som alle hans tanker kredser om. Nå ja, og ar han skal tilgive sig selv for alt det, han bebrejder sig selv for.

8. Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
Der er flere store fordele ved at have en kontrakt med et forlag, synes jeg: jeg har en forlægger og en redaktør at sparre med, Forlaget har en agent, der har haft held med at sælge mine bøger til Tyskland og forhandle kontrakter på plads, og så tager forlaget sig blandt andet af tovtrækkeriet med de tyske skattemyndigheder ved udbetaling af royalty - en opgave, jeg som forfatter ville skulle bruge uforholdsmæssigt meget tid på - tid, som ville gå fra skrivearbejdet.

Du kan læse min anmeldelse af Dragen Sangeren Helten her

søndag den 20. oktober 2013

Filmatiserede krimier

I torsdag var jeg inde og se Kvinden i buret. Det er jo en fantastisk krimi. Filmen er da også ganske udmærket, selv om den da ikke lige følger bogudgivelse af krimien.  Det behøver den selvfølgelig heller ikke, men der er da nogen aspekter som ikke går lige godt i spænd med den forestilling man har efter at have læst krimien.

Her var det nok en rigtig rigtig stor fordel, for mig, at det var rigtig længe siden at jeg havde læst Kvinden i buret. Forholdet til ekskonen, er een af tingene, det fylder alligevel en del i de efterfølgende bøger, ligesom episoden hvor Carl og Hardy bliver beskudt. Men jeg håber bare at det er noget af det som vil være med i filmatiseringerne efterfølgende bøger om Jussi Adler-Olsens Afdeling Q.

Men det er stadigvæk en rigtig god krimi. Så har du endnu ikke læst bogen, så se filmen først inden du læser bogen.

Det er en krimi serie som ingen med et krimihjerte kan undvære.



onsdag den 16. oktober 2013

Kan man

Have for mange krimier i gang på en gang?

Ja det kan man vel godt. Der kan jo også være bøger man starter på men aldrig får afsluttet, også selv om det egentlig slet ikke var meningen at bogen ikke skulle læses færdigt. For det meste giver jeg en bog 50-100 sider, men synes jeg ikke der sker noget på det tidspunkt, så er der en stor risiko for at bogen ikke bliver læst færdigt.

Der er ihvertfald en overhængende risiko for at at den bliver lagt tilbage i bogstakken, og en anden prøves af.

Lige nu har jeg 4 krimier/spændingsromaner i gang. Jeg kan godt adskille handlingerne, det gør det jo lidt lettere. Men på den anden side ved jeg jo godt at det ikke er optimalt. Det der fungerer bedst for mig at have 2 bøger i gang. 1 papirsbog og en ebog. Lige nu har jeg 2 af hver i gang.

Men der er jo kommet og kommer stadigvæk så mange gode bøger her i efteråret at det kan være svært at følge med. Men jeg forsøger at få læst bøgerne af de forfattere som jeg elsker at læse, og de bøger som jeg synes lyder spændende. Så derfor er det vist bare med at komme i gang :)



mandag den 14. oktober 2013

Historiske krimier

En forfatter som er rigtig god til de historiske krimier, ja det er helt klart Lene Kaaberbøl.

Lene Kaaberbøl har skrevet Kadaverdoktoren og Det levende kød. Det er nogle rigtig gode krimier. Min favorit er Det levende kød, nok fordi at jeg lige skulle vænne mig til at hovedpersonen er en kvinde som nærmest er en form for hjemmelært læge. Hun er ikke uddannet læge, fordi at hun som kvinde ikke kan komme på universitet.

Krimierne foregår i Paris i Frankrig. Det at hun overhovedet får lov at arbejde som læge, er hendes far skyld. Han arbejder som retsmediciner, og det er af denne vej at hun bliver indblandet i opklaringen af forskellige mord. Han synes, at også piger skal have en uddannelse, det er dog ret ilde set i omverdenen.

Lene måde at skrive på gør at man som læser lever sig ind i hovedpersonens verden. Den eneste hæge ved det er at bøgerne alt for hurtigt er læst.

I Det levende kød, kommer man rigtig tæt på hovedpersonen. De oplevelser hun får ved at søge om at komme ind i denne mandsdominerede

Forholdene, eller nærmere forskellen i de forhold man levede under i 1900-tallet, alt efter om man var født rig eller fattig eller midt i mellem er meget levende beskrevet.

På et tidspunkt læste jeg alle Christian Jacqs bøger om det gamle Egypten, de var også rigtig gode, særligt når man som mig var meget fascineret af den tid. Christian Jacq var dog så snedig at mange af hans historier færdiggøres over 3-4 bind. Men jeg elskede dem alle sammen, da de også gav et fint indblik i livet dengang. De var skrevet på en måde så siderne nærmest vendte sig selv.

Det er helt samme kunst Lene Kaaberbøl er i besiddelse af i Kadaverdoktoren og Det levende kød.

Der findes mange andre som skriver gode krimier med afsat i forhistorien. Så kan du lide historiske romaner, var det måske noget at prøve.

Jeg vil ihvertfald gerne varmt anbefale Lene Kaaberbøls historiske krimier.


fredag den 11. oktober 2013

Forventninger til Jakob Knudsen kommende krimi

 Jeg er jo glad for at Jakob Knudsen allerede kommer med en ny krimier i februar/marts næste år, jeg synes jo næsten ikke jeg kan vente.

Jeg forventer naturligvis at det igen er en krimi som kan noget særligt. Den skal kunne underholde, men også lige lidt mere end det. Jakob Knudsen har i de 2 krimier han har udgivet indtil nu, netop haft fokus på andet end at underholde - i hans krimier er der også fokus på moral og etik.

Det er jo ikke hver dag at ens egen samfundsmoral og etik bliver testet i en krimi. Det behøver selvfølgelig ikke at være i en krimi at det bliver testet, men det er nu meget sundt lige at tænke over.

Hvad er ellers mine forventninger, ja jeg håber at der kommer mange flere krimier fra Jakob Knudsens hånd, da jeg synes han skriver rigtig godt. Jeg har jo hørt at den kommende krimi har begejstret hans redaktør, så jeg har meget høje forventninger til den.

Så vil jeg da helst have hans krimier til mindst at fylde en hel hylde i min kommende bogreol.

Så jeg håber at du har mange flere plots i ærmet som du kan trylle ned på noget papir.

For jeg vil nu engang gerne læse krimier som også lige giver læseren en grund til lige at tænke en problemstilling eller 2 igennem.

Til slut vil jeg gerne sige tak fordi at du kunne overtales til at være mit første bidrag med en hel ugen hvor fokus kun har været på en dejlig forfatter. Det har været en sand fornøjelse at have dig her på siden.

onsdag den 9. oktober 2013

Anmeldelse af Jakob Knudsens Når engle græder blod

Jakob Knudsen har senest udgivet krimien Når engle græder blod.

Krimien handler kort fortalt om:
Alt tegner lyst for de kenyanske tvillinger Samuel og Bernard, da de optages på en lokal løbeskole, men et par år senere brister alle forhåbninger. Under et maratonløb i København falder Berhard om, død af en blodprop i hjertet. Dagen efter findes en tysk forretningsmand brutalt dræbt på SAS Hotel. Gerningsstedet giver ikke kriminalkommisær Kristian Swane nogen spor at gå efter, med det gør til gengæld afhøringen af en kollega til afdøde. For det viser sig, at tyskeren både har haft et forsøgscenter, der eksperimenterer med bloddoping på vegne af et kendt cykelhold, og at der har været en lyssky forbindelse til den afdøde maratonløber og en forsvundet tvillingebror. Snart går det op for Swane, at han står med en usædvanlig kompliceret sag, hvor kyniske forretningsmænd har benyttet alle midler i jagten på sportslig succes. Men hvad er forbindelsen til det københavnske rockermiljø, som nu jagter den forsvundne tvillingebror, hvordan finder Swane, drengen inden det er for sent og hvem er det, der helt på egen hånd er i gang med hævne Berhards død?

Anmeldelse:
"Når engle græder blod" er en rigtig pageturner, hvor siderne nærmest vender sig selv. Man flyver bare igennem historien. Så man kan roligt sige at jeg var mere end godt underholdt.

Der er nogle rigtig gode personskildringer, særligt den svenske sportsdirektør på et internationalt cykelhold er god. Han fremstår meget kynisk, og afspejler vel meget godt det som os - som ikke har været tæt på cykelsporten - tror at tingene er foregået på.

De 2 afrikanske drenges liv før og efter optagelsen på den lokale løbeskole, er virkelig godt beskrevet. Man får hurtigt fornemmelsen af at den løbeskolen ikke helt er hvad den giver sig ud for at være. Men det er nok nærmere det netværk som den tyske forretningsmand benytter sig af i en trængt situation som der er noget i vejen med.

Samuel jagtes af det københavnske rockermiljø, og det bliver noget af en jagt. I den forbindelse sker der ting og sager, så man hele tiden holdes på pinebænken med hensyn til Samuels videre skæbne.

Dette er en krimi med noget på hjerte. For helliger målet altid midlet? Det er der nok delte meninger om. Jeg kan rigtig godt lide at der også i krimier sættes fokus på emner som er oppe i tiden, men også at der kan sættes spørgsmålstegn ved moral og etik.

For "hævneren" i bogen kan man jo sagtens sympatisere med, men kan man sige at denne form for selvtægt kan tillades i et retssamfund? Ja det er jo spørgsmålet. Her slutter krimien så af med et tvist som jeg ikke lige havde regnet med.

Så krimien har både underholdt mig og fået mig til at tænke på om jeg synes bevæggrundene for myrderierne er acceptable. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg så afslører for meget. Men lade være op til andre at tænke over.

Jeg havde kun én anke, at krimien var for hurtigt læst.

Så jeg kan kun anbefale "Når engle græder blod"

God læselyst.

mandag den 7. oktober 2013

Ugens profil på Krimihjerte er Jakob Knudsen

Her i denne uge er krimiforfatter Jakob Knudsen ugens forfatter på Krimihjerte.

Nedenfor kan du læse mit interview af Jakob Knudsen.

Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg skrev udkastet til min første krimi Håbefulde hjerte i 2008. Det var henover sommeren, og jeg brugte det meste af et år på at redigere den efterfølgende. Ideen til Swane-figuren havde jeg fået et par år før, så jeg havde faktisk 20-30 siders personkarakteristik liggende, som jeg tog udgangspunkt i.

Hvad fik dig til at skrive krimier?
Jeg læste - paradoksalt nok - ikke så mange krimier før i tiden. I mine unge dage tyggede jeg mig med stor lyst gennem de store klassikere, men for nogle år siden begyndte jeg at læse flere af de svenske krimier lige fra Sjöwall og Wahlöö til Håkon Nesser og Henning Mankell. Jeg kunne godt lide måden, de blandede aktuelle emner og social indignation med spændende kriminalhistorier.

Det var læsningen af dem, der sporede mig ind på genren.

Hvad læser du helst e-bøger eller papirudgaven?
Jeg er meget up-to-date med it (Mac-mand med stort M), men sjovt nok foretrækker jeg papirbøger. Jeg vil ikke afvise, at det ændrer sig med tiden. Jeg læste forleden, at antallet af solgte skønlitterære ebøger i USA er faldet fra omkring 40% til 24 % fra 2011 til 2012, hvorimod salget af faglige ebøger er stigende.

Det kan hænge sammen med hvilken generation man er født ind i. Mine sønner på 17 og 15 kan godt lide ebogs-formatet.

Som forbruger skal man imidlertid huske, at der er kunstnere i den anden ende, som skal kunne leve af det.Så udfordringen for forlagene og markedet er at finde en model, hvor forfatterne bliver honoreret på en rimelig måde.

Kan du leve af at skrive krimier? eller kunne du tænke dig at du kunne?
Mit forlag har solgt serien til udlandet, hvilket er en vigtig præmis i den sammenhæng. Danmark er et lille sprogområde, så meget afhænger af det.

Jeg tjener da nogle penge på mit forfatterskab, men arbejder stadig som lektor på læreruddannelsen. Et arbejde jeg i øvrigt er meget glad for.

Hvis økonomien kunne bære, ville det da være fint at kunne leve af mine bøger, men man skal ikke forklejne det input, man får gennem sit daglige arbejde.

Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Spændt mere end nervøs. Jeg kan med rent hjerte sige, at jeg har gjort mit bedste, og at jeg ikke er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Så kan man egentlig ikke gøre mere. der vil altid være blandede udmeldinger omkring, det man laver. Kan man ikke tåle det, skal man ikke skrive bøger.

Heldigvis var den første anmeldelse af Når engle græder blod som udkom i marts i år endog meget rosende med 5 stjerner og flot omtale. Det gav lidt ro, og efterfølgende kom flere gode anmeldelser og positiv omtale. Lektørudtalelsen til bibliotekerne var ligeledes positiv. Jeg tror man skal være taknemmelig over de gode ting og forsøge at ryste de negative af sig. I øvrigt er det en fantastisk følelse, når man står med bogen i hånden for første gang. Alle ens bestræbelser materialiseret i en flot indbinding.

Har du flere bøger i dig om Kristian Swane?
Treeren i Swane-serien er næsten færdig. der mangler kun det allersidste redigeringsarbejde. Den kommer først i det nye år. Titlen er indtil videre hemmelig.

Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag frem for som selvudgiver?
Et forlag er for mig at se en nødvendighed og meget kvalificerende instans. jeg er så heldig at være hos Peoples's Press, som råder over en yderst professionel og engageret medarbejderstab.

Problemet med selvudgivelser er, at der ikke er en egentlig kvalitetskontrol. Jeg ved godt, det er et følsomt emne, men jeg tror, at man har behov for et kritisk blik på ens arbejde udefra. Samarbejdet mellem redaktør og forfatter er sindssygt vigtigt. Man sidder som skrivende menneske i en boble af selvforståelse. Det er simpelthen nødvendigt, at nogen giver kritik og sparring.

Jeg er begunstiget med en særdeles dygtig redaktør, Lisbeth Møller-Madsen. Hun har stor erfaring i branchen og også med krimi- spændingsgenren. Hun er blandt andet også redaktør for Sara Blædel, Steffen Jakobsen og Kaaberbøl&Friis. Jeg ved, at de andre forfattere i hendes portefølje er lige så begejstrede for at arbejde sammen med hende, som jeg.

Som forfatter er det vigtig at omgive sig med de rigtige mennesker, hvis man skal forløse sit potentiale og talent.

fredag den 4. oktober 2013

Anmeldelse af Michael Katz Krefelds Afsporet


Kriminalbetjent Thomas Ravn., kaldet Ravn, er sendt på sygeorlov fra Station Citys specialenhed, efter hans kæreste, Eva, er blevet brutalt myrdet under et hjemmerøveri. Fuld af selvbebrejdelse over Evas død har Ravn søgt tilflugt på sin gamle motorbåde i Christianshavns kanal. Her bor han sammen med hunden Møffe - en aldrende engelsk bulldog med kroniske maveproblemer.

Ravn bliver hevet ud af sin sorg, da en nær ven beder ham om hjælp til at finde en ung pige, der forsvandt sporløst et par år tidligere. Efterforskningen tvinger Ravn tilbage mod sin gamle arbejdsplads og ned i den københavnske underverden. Her tyder alt på, at pigen er blevet solgt til forforbryderen Slavros, som har et netværk af bordeller i Europa. Da sporene efter hende fører til Stockholm, til et sted mørkere end helvede, må Ravn modvilligt drage afsted.

I et kapløb med tiden forsøger Ravn at finde ud af, om pigen stadig er i live. Men hans efterforskning kompliceres af den ukendte drabsmand, som i årevis har hærget Stockholm. En sadist, der udstiller sine ofre på byens skrotpladser. og som nu har udset sit næste offer.

Anmeldelse:
Denne krimi af Michael Katz Krefeld er rigtig spændende.  Jeg var godt underholdt undervejs. Sproget er flydende og let, dette er med til at gøre den til en rigtig pageturner.

Krimien har 3 sideløbende spor - man følgeren Ravn, Erik og Masja.

Jeg synes hurtigt man finder ud af hvem der er the bad guy - det gør ikke så meget fordi historien ikke alene er bygget op omkring opklaringen af hvem morderen er.

Den del af historien som omhandler Masja er faktisk den, som for mig, var den person som jeg hele tiden higede efter at høre mere fra - for hvordan skulle det dog gå den stakkels pige.

Hvorfor Erik fik det liv som han fik, tror jeg aldrig helt jeg forstod. Normalt vil jeg gerne vide hvad motivet for drabene er - det at man har muligheden og adgangen til at dræbe som man har lyst, synes jeg ikke er så spændende i sig selv. Men Erik er alligevel en spændende person - fordi han er den har er.

Ravnens vej tilbage til livet, går måske lige en kende for nemt. Men når det er sagt, er han et spændende bekendtskab som jeg gerne læser flere om.

Alt i alt en rigtig god historie, som holder spændingsniveauet lige til sidst - og hvad kan man så ønske sig mere altså ud over at næste bog gerne måtte komme snart.




















































































onsdag den 2. oktober 2013

Bogmessen i Bella Centret

I år bliver det helt anderledes at være på bogmessen i Bellacentret, da jeg ikke skal stå på en stand. Men det gør jo bare at jeg kan bruge min tid helt som jeg vil. Det er jo ikke så dårligt endda.

Der er rigtig meget på programmet særligt om lørdagen. Du kan se hele programmet her

Det er en rigtig god ide til at få overblik at lave sit eget personlige program, det kan du også gøre på siden.

Fredag starter jeg blødt ud med Ole Sohn og Liz Jensen, måske det også bliver til lidt flere så lørdagen ikke bliver alt for hård.

Her går det nemlig løs med Jan Guillou, Julie Hastrup, Kaaberbøl&Friis, Øbro&Tornbjerg, Michael Katz Krefeld bare for at nævne nogen.

Søndag afslutter jeg med Sissel-Jo Gazan, Jesper Stein, Sara Blædel og Lene Kaaberbøl bare for at nævne nogen, der er jo mange flere.

Dem jeg glæder mig allermest til at høre er, ja det er jo spørgsmålet for det er jo lutter gode navne. Men jeg glæder mig ihvertfald til at høre og møde Jan Guillou, Sissel-Jo Gazan og Kaaberbøl & Friis.

Jeg glæder mig i hverfald meget - hvad med dig kommer du også på bogmessen?