søndag den 21. juli 2024

illusionistem af Kamilla Oresvârd

Handling

En teenagepige og hendes forældre dør i en bilulykke. Tragedien fører til afsløringen af en uhyggelig sag om handel med børn. 

I centrum af sagen står en person, som kalder sig Illusionisten. Greta Leikler, der er blevet agent i sikkerhedsfirmaet VASA, får til opgave at finde Illusionisten. 

Men jo tættere hun kommer på sandheden, jo mere ødelæggende bliver konsekvenserne. Da en person med tilknytning til børnehandel bliver fundet myrdet, indser Greta, at tiden er ved at løbe ud. 

Illusionisten er fast besluttet på at slette alle spor af sig selv.

Anmeldelse

Illusionisten er 2. krimi om Greta Leikler. Det er selvstændige historier - så de kan godt læses uafhængigt af hinanden. Jeg vil dog anbefale at du starter med bind 1 i serien - Cirkusprinsessen.

Illusionisten har mange referencen til Franco-tiden i Spanien, hvor der har været en stor skandale om babyer som mødrene ikke fik lov til at få. Mødrene fik at vide at babyerne var døde - Så kunne andre forældre få lov at købe dem. 

En frygtelig tanke. Ikke mindst i forhold til hvordan det foregår i denne krimi - hvordan - må du selv læse om.

Greta er cirkusprinsessen. Gretas personlighed har mange facetter. Hun er en person som har mange dimensioner. Alligevel kommer man til at holde af hende - nok primært på grund af alt det som har gennemlevet i sit liv. Vi møder også betjenten Bjørn igen. 

Der er mange spændende personer med i Greta Leikler-krimierne. Alle er personer med dimensioner.

Plottet er rigtig godt bygget op - med masser af kant. Der er også masser af tvist - så du bliver overrasket gang på gang. Lige som du skal blive som krimilæser.

Krimien er også krydret med en del socialrealisme. Det er med til krimi-serien til noget helt særligt.

Jeg glæder mig til at følge Greta Leikler i mange flere historier.

Rigtig god fornøjelse

Krimihjerte giver Illusionisten af Kamilla Oresvârd 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige.

Jeg har lyttet til krimien på Mofibo.

Krimien er udgivet af Gyldendal.


lørdag den 20. juli 2024

Undskyld hjælper ikke af Tom Peder Olsen

Handling:

En skånselsløs seriemorder er på spil, og ofrene tæller både en imam, en partileder og en kendis-direktør. Frygten for terror blusser op hos PET, og nationens sikkerhed er sat på spil. 

Magnus Rhode må endnu engang stå i spidsen for en akut efterforskning, og blandt andet finde ud af, hvorfor morderen placerer blomster og bogstavkoder ved ligene, som hurtigt hober sig op. 

Ved siden af efterforskningsarbejdet forsøger Magnus Rhode at opklare, hvad der er sket med den uvurderlige vin, som hans morfar fik foræret af David Bowie for 50 år siden.

Anmeldelse

Undskyld hjælper ikke er nr. 3 i krimiserien med efterforsker Magnus Rhode. Der er tale om selvstændige historier, så de kan godt læses hver for sig.

Det er et stykke tid siden jeg blev færdig med den - lige før Børsen brændte. Det var en lidt surrealistisk oplevelse ,når nu en del af handlingen foregår på Børsen.

Det er en ganske udmærket krimi, med spektakulære mord og en vild efterforskning. 

Jeg har tidligere boet både på Christianshavn og på Østerbro. Så beskrivelser af stederne forekom kendte og let genkendelige. Stedbeskrivelserne synes jeg er rigtig gode, og passer rigtig fint til resten af fortællingen.

Personskildringerne er rigtig fine, om end jeg blev en smule træt af at læse om Magnus Rhodes meget blå øjne. 

Men det skal ikke tage noget fra historien. Den er rigtig flot bygget op. Der er masser af tvist. Du bliver fanget af historien, og forsøger helt af dig selv at finde ud af hvem der kan være den fanatiske person som er villig til at sætte alt over styr ved at myrde løs.

Er du til alt andet end hygge-krimier, vil den måske være noget for dig.

Rigtig god fornøjelse med Undskyld hjælper ikke.


Krimihjerte giver Undskyld hjælper ikke af Tom Peder Olsen 💚💚💚💚 ud af 6 mulige krimihjerter.

Jeg har læst papirudgaven - som jeg har modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Falco. Du kan også finde den på Mofibo.


fredag den 19. juli 2024

Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood

Handling

Det er blevet januar, og livet går sin vante gang i Marlow, da byens mest prominente borger, sir Peter Bailey, inviterer Marlow-klubben til et cocktailparty i sit palæ, dagen før han skal giftes med sin sygeplejerske, Jenny Page. 

Marlow-klubbens førstedame, Judith Potts, beslutter sig for at tage med – det er trods alt kun et par huse længere oppe ad Themsen, og hvem siger nej til gratis champagne? Festen får dog en brat ende, da der høres et højt brag, og den kommende brudgom findes knust under et skab i sit arbejdsværelse. Døren var låst indefra, så politiet konkluderer, at der må være tale om selvmord. 

Judith er dog overbevist om, at Peter er blevet myrdet, og at han inviterede hende med til festen, fordi han havde en mistanke om, at nogen var ude på at dræbe ham. Nu er det op til Marlow-klubben at gøre alt, hvad de kan, for at finde morderen, før han eller hun slår til igen. 

Anmeldelse

Dette er 2. krimi i serien Marlow-klubben. Krimierne er i kategorien hygge-krimi. Der er tale om selvstændige krimier - som sagtens kan læses uafhængigt, men det er altid en fordel at læse en serie i rækkefølge.

Det er engelske krimier når de er bedst. Underfundige, spændende, specielle personligheder og alle personerne har kant. 

Den er skrevet i Agatha Christie stilen - Who's done it. Et af Agatha Christies fortrin er brug af psykologi. Det underspillede er i højsædet - og det elsker jeg bare. Det er den del af krimi-genren som nok ligger tættest på mit hjerte.

Hovedpersonen Judy er virkelig skarp. Der er fantastiske beskrivelser både af miljø og personer. Som læser er det så godt beskrevet at du sagtens kan forstille dig hvordan det hele ser ud og foregår.

Personskildringerne er rigtig gode - de har kant, er troværdige, spændende og meget engelske.

Hvis allerede har læst den første krimi i serien eller serien af Richard Osman om torsdagsmordklubben - så vil du også elske denne.

Krimihjerte giver krimien sine bedste anbefalinger.

Rigtig god fornøjelse.


Krimien er indlæst af Githa Lehrmann - jeg har lyttet den på Mofibo.

Krimihjerte giver Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.


torsdag den 18. juli 2024

Til døden os skiller af Marianne Cedervall

Handling:

På Gotland skal der være bryllup – et rigtig traditionelt et endda! Amanda skal giftes med Fredrik, og sammen skal de overtage familiens slægtsgård. Hendes far er meget begejstret, men moren er skeptisk: Fredrik er skovarbejder og aner intet om dyrehold, hvorimod Daniel, Amandas nære barndomsven, i hendes øjne ville have været et meget bedre valg.  

Anki og Tryggve er inviteret med til brylluppet, og det bliver en storslået ceremoni, men under middagen kan Anki ikke undgå at bemærke en vis bitter undertone og spænding blandt nogle af gæsterne. Og pludselig er Fredrik væk. 

Det eneste spor af ham er hans blodplettede slips, som bliver fundet i jordkælderen, og snart ser det ud til, at Anki og Tryggve står over for endnu en mystisk sag.

Anmeldelse:

Til døden os skiller er 3. krimi i serien fra Gotland med Anki og Trygve.

Har du læst de to første i serien, så ved du at Anki og Trygve nok skal få mysterierne løst til sidste. Ikke nødvendigvis uden at komme i fare. Her er det særligt Anki jeg hentyder til.

Det er tale rigtig gode svenske hygge-krimier. Det danske sommervejr - det er virkelig til at læse bøger i - mens man venter på at regnen holder en pause.

Som altid er der masser af stemningsbilleder fra Gotland. Denne gang bliver du som læser også indviet i hvordan et traditionelt gotlandsk bryllup foregår. 

Beskrivelser er levende, du føler nærmest at du som læser selv indgår. Hvis du lukker øjnene kan du sagtens forestille dig at du er en del af historien.

Det er som sædvanlig en historie du flyver igennem. Ofte vil du trække på smilebåndet af Anki og Trygve. Jeg er nærmest blevet helt afhængige af deres opklaringen. 

Er du til en hygge-krimi så kan du roligt give dig i kast med denne.

Jeg har lyttet til den på Mofibo - med en af mine absolutte favoriter som oplæser - Randi Winther.

Krimien er udgivet af Cicero.

Den vil krimihjerte rigtig gerne anbefale.

Krimihjerte giver den 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 10. juli 2024

Pusheren - Anne Velin - serie del 4 af Birgitte Wulff

Handling

Unge piger i gymnasiealderen drives til at sælge stoffer og sig selv. For nogle ender det med døden.  

 Anne Velin er lige kommet tilbage fra barsel, da hun får et tip om, at en natklub i Aarhus sælger stoffer til unge. Hun følger op på sagen og får kontakt til en pige, som er blevet drugget i nattelivet. 

Samtidig får Annes kollega Sofie en henvendelse fra en mor, hvis datter er død. Politiet har afskrevet pigens skæbne som selvmord, men moren er sikker på, at nogen har gjort datteren ondt. 

Anne og Sofie sætter sig for at finde ud af, hvor stofferne i nattelivet kommer fra, og Anne får kontakt med pigen Sille, der sælger receptpligtig medicin på det sorte marked. Men det er ikke ufarligt at blande sig i narkohandlernes forretninger, og Sille kommer ud, hvor hun ikke kan bunde. Da hun til sidst vil lægge sin forretning bag sig, er det for sent. 

Anmeldelse

Pusher er 4. krimi i serien om journalisten Anne Velin. På en måde minder hun mig en smule om Dicte, men så alligevel ikke. De er den form for journalist som bare ikke giver slip. 

Anne Velin er ikke den store tilhænger af autoriteter - hun ved bedst selv. Det gør hun også langt hen af vejen - men udsætter også ofte sig selv og Sofie for nogle ret så farlige situationer.

Jeg har nydt at være i selskab med Anne Velin i alle de 4 krimier som der er udgivet indtil nu. Jeg håber at det bliver en lang serie.

Der er nogle rigtig gode beskrivelser af det meste af Aarhus i, samtidig med at der er masser af gode personskildringer. 

Personerne er beskrevet realistiske, de har kant og samtidig er de hver i sær noget helt specielt.

Krimierne er rene pageturnere - du bliver grebet fra første side. De er virkelig gode.

Jeg vil anbefale at du læser dem i rækkefølge. De er selvstændige historier - men der er selvfølgelig en gennemgående historie i forhold til Anne Velins liv. 

Serien består af 1: Tårnspringer, 2. Rigmanden, 3. Underhunden og 4. Pusheren

Rigtig god fornøjelse med læsningen

Krimihjerte hele serien 💖💖💖💖 ud af 6 mulige

Bøgerne er modtaget fra Forlaget Grønningen 1 som anmeldereksemplarer. 

Jeg har lyttet til dem på Mofibo - oplæseren er skønne Julie Riis.



tirsdag den 9. juli 2024

Fremmed af Julie Hastrup


 

Handling:

Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.

Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.

Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? 

Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus?

Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

Anmeldelse

Endelig er Rebekka Holm tilbage - jeg har savnet hendes fandenivoldskhed og hendes kamp mod autoriteterne.

Jeg havde høje forventninger til "Fremmed" . og Julie Hastrup levede mere end til fulde op til mine forventninger. 

Rebekka Holm er i "Fremmed" taget på ferie - om end modvilligt - med sin mor til Skotland. 

Isle of Skye virker til at være noget helt særligt - der er ihvertfald masser af gode beskrivelser af hvor fantastisk naturen er. Samtidig med at du som læser levende kan forestille dig de farer som en barsk natur også kan være. 

Det er en helt fantastisk historie - Julie Hastrup leverer endnu engang en helt igennem sublim krimi - fra den allerhøjeste hylde. Det har været en fornøjelse, at være på tur med Rebekka Holm til det skotske. Turen går selvfølgelig ikke stille af sig. 

Er du allerede Rebekka Holm- fan vil du elske denne. 

Da jeg havde vendt sidste side - tænkte jeg - åh nej jeg vil da gerne vide mere.

Julie Hastrup er bare en super stjerne på den danske krimihimmel. 

Kender du ikke krimierne af Julie Hastrup - så er det bare med at komme et smut på biblioteket. Så har du masser af gode læseoplevelser til god.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver Fremmed af Julie Hastrup 💞💞💞💞💞💞 uf af 6 mulige krimihjerter.

Hvis du hellere vil lytte eller læse ebogen kan den blandt andet findes på Mofibo.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


onsdag den 22. maj 2024

Kæntring af David Garmark

Handling

Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner. Efter et langt liv i dødens tjeneste i Aarhus er han flyttet til Ry, hvor han lever et stille liv fuldt af ­rutiner.

 Hans hustru og datter er begge døde, og hans barnebarn Lina, som han kun har sporadisk kontakt til, er stofmisbruger og lever et farligt og sårbart liv på gaden.

 Efter lang tids tavshed kontakter Lina Walther, men inden deres relation genoptages, dør Lina. 

Walthers liv forandres totalt, for det viser sig, at han er oldefar til Channie på 7 år, der har levet en kummerlig tilværelse med sin mor.

Walther bliver værge for Channie, og det går langsomt op for ham, at Linas død ikke skyldes en uheldig overdosis, som det ellers er angivet i journalen.   

Anmeldelse

Jeg har haft denne på hylden i et stykke tid. Endelig fik jeg taget den ned af hylden. Jeg har skiftevis læst i papitudgaven og lyttet til krimien på Mofibo. Lydbogen er indlæst af forfatteren. Jeg har nydt hvert sekund.

Det er en helt i gennem fantastisk krimi. Kan du lide socialrealisme - så skynd dig enten på biblioteket eller forbi din boghandel efter dette pragteksemplar af en bog.

Handlingen foregår i og omkring Aarhus - Ry. Så der er rigtig mange steder som jeg kender rigtig godt - da jeg selv har boet i og omkring Aarhus i mange år.

Nå men tilbage til, hvorfor jeg synes den er helt fantastisk. David Garmark får med denne sat en tyk streg under sit krimi forfatterskab. Noget af det aller aller bedste på på den danske krimihimmel. Jeg har svært ved at finde en forfatter i Danmark som kan overgå denne krimi.

Du bliver draget af bogen fra første side. Den er slet ikke til at lægge fra sig. Det er en pageturner - hvor siderne vender sig selv.

Handlingen kunne jeg langt hen ad vejen nemt se for mig. Det var som at træde direkte ind i handlingen. Socialrealismen bliver brugt så flot. For selv om Channie har haft en voldsom start på livet, så lader det til at hun får nogle helt andre muligheder hos Walther. Omend starten hos sin oldefar ikke går stille af sig.

Personskildringerne er flotte, vedkommende og mere end realistiske. Den er på samme tid fantastisk, grumsom og uhyggelig.

Jeg håber, der kommet meget mere fra David Garmark, i denne sin helt egen genre.

Jeg giver den mine aller bedste anbefalinger - den er et MUST-READ.

Krimihjerte giver den 💖💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse med Kæntring.

Krimihjerte har modtaget krimien som anmeldereksemplar fra Modtryk.

lørdag den 11. maj 2024

Kvinden under jorden af Morten Remar

Handling

Drabsefterforsker Amanda Miller og hendes ældre makker, Ole Madsen, bliver sat på en lokal sag om en forsvunden kvinde i udkanten af Viborg. 

Alle beviser peger entydigt på, at ægtemanden står bag, men der er ikke noget lig. Han anholdes og sigtes for manddrab, men Amanda synes, at det hele ser for perfekt ud, og begynder at se i andre retninger, hvilket bringer hende på kollisionskurs med sine kolleger og overordnede. 

Tvivlen nager, men hun føler sig sikker i sin sag om, at ægtemanden er uskyldig, og sætter sin karriere på spil. Samtidig opsøger Amanda endnu en clairvoyant i sit årelange, mislykkede forsøg på at genskabe sin tabte hukommelse fra den traumatiske dag, hvor hun som 10-årig så sin familie blive brutalt dræbt af en ukendt gerningsmand, hvis ansigt er det eneste, hun kan huske, og som hun som barn kaldte "manden med stenansigtet". 

Drabene blev aldrig opklaret, og sagen henlagt, men Amanda har lige siden været drevet af hævn og jagtet sandheden, fast besluttet på at finde manden, der tog hendes familie fra hende. En asiatisk skønhed og åndeligt medie, Angela Woo, viser sig at være vejen ind til Amandas mørklagte sind. 

Anmeldelse

Dette er første krimi i en planlagt serie med drabsefterforsker Amanda Miller i hovedrollen.

Det er en rigtig spændende historie - som du bare flyver igennem. Den er rigtig svær at lægge fra sig. Amanda er stædig efterforsker som ikke altid spiller efter reglerne, men også en person med en bagage som ind imellem tager alt fokus. Netop det traume hun har været igennem som barn, og aldrig helt har været i stand til at bearbejde gør at hun virker troværdig.

Amanda har mange forskellige dimensioner, som gør hende både troværdig, spændende og fandenivoldsk. Hun er med til at give historie dybde.

Miljøbeskrivelserne er rigtig gode - man får en følelse af at kunne se det hele for sig. Det hjælper også at jeg har været i Viborg og besøgt Hald Hovedgaard samt kender området omkring søerne i Viborg. Det er med til at gøre det genkendeligt - og ekstra nemt at forstille sig.

Det er en krimi du bare flyver igennem - og lige pludselig er du nået til den sidste sætning. En rigtig pageturner.

Du kan godt glæde dig.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Kvinden under jorden af Morten Remar 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar af forfatteren.

Hvis du er mere til lydbøger - så er det Morten Remar som selv har indlæst - den findes blandt andet på Mofibo.

søndag den 28. april 2024

konkurrence

 

Så er der mulighed for at vinde et par bogpakker igen.

Vinderen trækkes på onsdag. Du kan deltage indtil kl 14 på onsdag.

Du deltager ved at skrive hvilken bog du vil anbefale. Det behøver ikke være en krimi.

Hvis du deltager via bloggen - så husk at skrive dit navn.

Mange tak ti forlagene Gutkind, L&R, Gyldendal og GADS.

mandag den 22. april 2024

Familiens hemmeligheder af Frida Skybäck

 

Handling

Lydias bror Dani har en mørk fortid med bandekriminalitet, overfald og narkotikaforbrydelser. Men det lykkes ham at komme ud af miljøet og få styr på sit liv, og han lover sin familie aldrig at begå kriminalitet igen. Så da politiet kontakter Lydia og fortæller, at Dani er mistænkt for at have bortført en ung kvinde, falder hele hendes verden fra hinanden. 

Men der er noget mistænkeligt ved anklagerne mod Dani, og Lydia begynder selv at undersøge sagen. Den forsvundne kvinde, Linnea Arvidsson, bor i det velhavende område Västra hamnen og studerer på universitet i Malmø. Hendes skole ligger kun et stenkast fra den café, hvor Dani arbejder. 

Men hvorfor skulle Dani bortføre en kvinde, som han ikke umiddelbart har nogen som helst forbindelse til?

Anmeldelse

Dette er en selvstændig spændingsroman af Frida Skybäck.

Det er en fortælling om en familie, hvor deres handling langt tilbage i tiden har indvirkning på deres liv i nutiden.

Linnea som forsvinder., er flyttet ind hos sin rige kæreste. Men han bliver hurtigt frikendt for at have noget med hendes forsvinden at gøre. 

Dani bliver straks mistænkt - da politiet kan se at der at han er sammen med hende på stationens overvågningskamera. Han er forvejen kendt af politiet, det er aldrig en fordel.

Det er en spændende historie, der indeholder masser af plot. Som læser bliver du draget ind i familiens 3 børns livshistorier. Det er fascinerende hvordan deres liv har udviklet sig. Der er ihvertfald ikke nogen af dem som har haft et liv som en dans på lyserøde roser - så havde nok også været kedeligt at læse.

Personerne er levende beskrevet, de har alle mange fine facetter. Jeg har ingen problemer med at forestille mig at jeg sagtens kunne møde en sådan familie - helt uden at vide det.

Jeg vil gerne anbefale Familiens henmmeligheder af Frida Skybäck.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Familiens hemmeligheder 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Jeg har delvist lyttet til bogen på Mofibo og læst i papirudgaven som jeg har modtaget som anmeldereksemplar,


mandag den 15. april 2024

Heksejagt i Whitby af Helen Cox

Handling

Så er 5. krimi i serien om Kitt Hartley her

En seriemorder er løs i Yorkshire og har krævet tre ofre på tre måneder. Elleve dage før hvert mord er et stort lilla V malet på hoveddøren til ofrets hus. De dræbte, som alle har en tilknytning til det okkulte, bliver fundet med to røde mærker på halsen og et glas aftappet blod.

Da Ruby Barnett en aften kommer hjem og finder et stort lilla V på sin hoveddør, bliver det klart, at hun er tiltænkt rollen som næste offer for den såkaldte Vampyrmorder. Privatdetektiverne Kitt Hartley og Grace Edwards har blot elleve dage til at løse mysteriet og redde Rubys liv. Uret tikker …

Anmeldelse

Lige så vild jeg er med Elly Griffiths krimier om Ruth Galloway lige så vild er jeg med Kitt Hartley krimi-serien af Helen Cox.

Jeg har mest lyttet til krimien på Mofibo - hvor min ynglingsoplæser (Randi Winther) har indtalt lydbogen, men har også læst i papirudgaven.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Helen Cox' krimi-univers - uh så har du mange gode læseoplevelser til gode.

Kitt Hartley er bibliotekar, men har for nylig startet et privatdetektivbureau. I første krimi hvor der skete et mord på det bibliotek hvor Kitt er ansat, mødte hun kriminalkommisær Halloran. En del af personerne er også med i de efterfølgende krimier. Ud over selve plottet er det også både spændende og sjovt med den interaktion der er mellem disse personer.

Personskildringerne er rigtig gode. Det er et noget anderledes persongalleri - hvor personerne er skæve, indholdsrige og med mange kanter.

Plottet er god konstrueret, der er masser af tvist. Det er med til at gøre den vedkommende og interessant.

Jeg giver den mine bedste anbefalinger.

Krimihjerte giver  Heksejagt i Whitby 💗💗💗💗💔 (4,5) ud af 6 mulige krimihjerter

Krimien er udgivet på Forlaget Zara

Krimihjerte har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Forlaget Zara.

mandag den 8. april 2024

Tavse vidner af Patricia Gibney

Handling

Drengens krop var så hvid, at den næsten var gennemsigtig. Men det var ikke det, der fik kvalmen til at stige op i halsen på hende. Han var så ung. Hans krop var uden mærker, omgivet af en glorie af plukkede vilde blomster. 

En varm sommeraften er elleveårige Mikey Driscoll på vej hjem. To dage senere bliver hans lig opdaget nogle teenagere. 

 Sagen bliver tildelt kriminalbetjent Lottie Parker, og denne gang er den personlig. Offeret var en nær ven af ​​hendes søn, Sean, der fortæller, at Mikey opførte sig normalt, før han døde, men Lottie kan ikke undgå at føle, at hendes søn holder noget fra hende.

 Senere bliver en anden dreng fundet død, omgivet af vilde blomster ved siden af ​​den smukke Ladystown Lake. 

 På jagt efter en forstyrret person med et skræmmende visitkort, må Lottie afsløre et net af hemmeligheder i Mikeys vennekreds. Nogen skjuler noget, men hvem beskytter de, og kan Lottie finde ud af det, før det er for sent? Lottie er desperat efter at fange morderen, før han slår til igen, for denne gang kan hendes eget barn være i frygtelig fare ... 

 Anmeldelse:

Dette er 5. selvstændinge krimi i serien om kriminalbetjent Lottie Parker. Den findes desværre ikke på dansk i papir-udgave. Hele serien kan du finde som ebog og lydbog på Mofibo. Lydbogen er indlæst at min ynglingsoplæser Randi Winther.

Det er en rigtig spændende traditionel engelsk whodoneit krimi.

Jeg har ikke tidligere anmeldt Lottie Parker serien. Den er absolut værd at læse. Det er helt sikkert ikke en serie du har lyst til at misse. 

i denne 5. krimi i serien møder vi igen Lottie, hele hendes familie og hendes kolleger på stationen. Lottie har det svært med sin fungerende chef. Chefen forsøger hele tiden at få Lottie ud på et skråplan så han kan slippe af med Lottie. Lottie er en ret åbenmundet person - og det får hende ofte på konfliktkurs med chefen. 

Personerne er vedkommende, stærkt beskrevet og har rigtig mange facetter. Lotties arbejdsliv bliver ikke nemmere af at hun har dybe følelser for sin tætteste kollega. Dette overskygger dog ikke selve historien.

Du vil ikke fortryde at du gik i gang med den.

Hele serien findes på Mofibo - om den findes på andre bog streamingstjenester ved jeg ikke. 

Jeg giver den mine bedste anbefalinger.

De er alle virkelig godt skrevet - og det er altid spændende emner som tages op.

Krimihjerte giver hele serie 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige.

Rigtig god læselyst.



mandag den 1. april 2024

Den syvende pige af Stacy Willingham

 

Handling

Seks teenagepiger forsvandt fra Chloe Davis hjemby i Louisiana, da hun var 12 år. Hun gjorde selv en gruopvækkende opdagelse, der førte til fundet af seriemorderen. Hendes egen far. En traumatisk hændelse, der satte sig dybt. 

Nu er hun en ung kvinde, psykolog og forlovet. Men det lykkelige liv Chloe har kæmpet for føles alligevel så skrøbeligt og ukontrollerbart. 

Pludselig forsvinder en lokal teenagepige, og minderne kommer stormende tilbage. Frygten spreder sig i hele kroppen. Men er det bare paranoia eller står Chloe endnu gang helt på en morder?

Anmeldelse

Dette er en psykologisk thriller af Stacy Willingham. Det er hendes debut - og hvilken debut. Det er bestemt en forfatter jeg vil glæde mig til at læse mere af,

Det er en virkelig spændende historie. Du følger Chloe som er blevet psykolog. Det er ikke så underligt at Chloe begynder at føle sige lidt paranoid - da der på 20 årsdagen for hendes far fængsling begynder at forsvinde unge piger igen - denne gang bliver ligene fundet.

Det er en helt fantastisk historie. Chloes tilbageblik er farvet af, hvad hun tror, hun har set og opdaget. Det gør slutningen overraskende og historien levende. Alt er ikke hvad det lader til.

Personskildringerne er virkelig gode og meget realistiske. Alle personerne har kant og dybde, samtidig har de mange flere facetter end du som læser i første omgang bliver præsenteret for.

Snyd ikke dig selv for denne læseoplevelse.

Rigtig god fornøjelse med bogen.

Krimihjerte giver den 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Cicero

Jeg har lyttet bogen på Mofibo.

mandag den 25. marts 2024

konkurrence #2

 Så er der igen 2 bogpakker på højkant.

Denne gang er det en omgang blandede bolsjer i den ene pakke - den anden er hele serie af Louise Voller,.

Konkurrencen slutter tirsdag kl. 16 - herefter trækker jeg en vinder.



Hvis du svarer som Ukendt/Anonym på bloggen - så HUSK at skrive dit navn i beskeden, ellers ved jeg ikke hvem du er.

Tak for bøgerne til People's Press, Gads Forlag og L&R.

lørdag den 23. marts 2024

Eftermælet af Heidi og Claus Lohman


Handling:

 Mens plastikkirurgen, Robert McAllister, tager orlov for at passe sin og Susan Whites søn, vender Susan tilbage til jobbet som kriminalassistent i Christchurch, New Zealand. Kort efter myrdes en krybdyrsmugler, og Susan sættes på sagen. Opklaringsarbejdet fører hende til barndomsbyen, Wellington, hvor hendes far mange år tidligere fungerede som betjent og blev dræbt i tjeneste. Da et 100 år gammelt skelet findes i en sprække, opdager Susan, at det har forbindelse til den myrdede krybdyrsmugler, men noget tyder på, at sagen også har tråde til hendes fars død.

Den midaldrende nyborgenser, rengøringsdamen Merete, står over for svære udfordringer. Ryggen værker, hendes to drenge er umulige, og forholdet til ægtemanden sejler. Hun finder trøst i krimiernes verden, og efter at have set et interview på tv med en populær bogblogger starter hun sin egen blog. Tingene går dog anderledes end forventet, og en dag tager alt en uventet drejning.

Anmeldelse:

Eftermælet er en selvstændig fortsættelse af Efter skælvet.

Denne gang foregår en del af historie i og omkring Nyborg, men hovedhistorien foregår på New Zealand.

For mig som bogblogger, synes jeg selvfølgelig at det var sjovt at bogbloggeren blev en del af historien. 

Prologen er voldsom. Mordet der er sker for længe længe siden - kommer til at koste flere liv gennem de næste 150 år.

Det er en både dragende og vedkommende historie - både samlet set, men egentlig også hver for sig.

Det er tydeligt at der er lagt et stort arbejde i researchen.

Nogen vel måske kalde en del af historien for feelgood, men der er absolut intet feelgood over. Den del som foregår på New Zealand er stadigvæk det som bærer hele historien.

jeg synes, det er en rigtig spændende krimi. Hvor siderne vender sig selv. I starten er det fordi jeg gerne vil se hvad der sker med Merete - senere er det den New Zealandske historie som jeg bare må vide hvor ender.

Jeg glæder mig allerede til sidste bind i triologien. Selv om det er en selvstændig bog i serien, anbefaler jeg bestemt at du skal læse dem i rækkefølge.

Krimihjerte sender 💖💖💖💖 ud af 6 mulige til Eftermælet.

Rigtig god læselyst.

Hvis du hellere vil lytte til bogen - er den netop kommet på Mofibo med min ynglingsoplæser Randi Winther.


mandag den 18. marts 2024

Konkurrencetid

 


Nu er det blevet tid til en konkurrence.

Jeg er kommet hjem fra krimimessen med en masse lækre bøger til Give-away.

I første omgang bliver det 2 gode serier. Som jeg finder hver der vinder.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive hvilken bog du er ved at læse lige nu - det behøver ikke at være en krimi.

Jeg trækker en vinder torsdag den 21. marts 2024. Så skynd dig at skrive en kommentar enten her på bloggen eller på Krimihjertes FB side 


Vinderne har 2 dage efter de er udtrukket til at kontakte mig med deres kontakt oplysninger, ellers finder jeg en anden vinder.

HUSK - hvis du vælger Anonym - så skriv lige dit navn i beskeden.

Rigtig god fornøjelse.