mandag den 27. juni 2016

Anmeldelse af ENSOMmerfugl af Gabriella Ullberg Westin

ENSOMmerfugl er en krimi, men den er så meget mere.

Man kommer vidt omkring; man hører både om ensomhed, matchfixing, doping i fodbold og ludomani.

Måns er landholdsspiller for Sverige, som i en del år har spillet i den italienske serie A, vender tilbage til Sverige med sin kone og 2 børn. Han er inde og handle det allersidste ind til juleaften. Da han kommer hjem venter der ham et frygteligt syn. Det som skulle have været en rigtig svensk familiejuleaften, ender i stedet for i et mareridt.

Måns er ikke ene om at vende tilbage til den by han tidligere er opvokset i, også vicekriminalinspektøren Johan Rokka vender hjem.

Alt går langt fra som de forventede. Måns bliver mistænkt for at have myrdet sin kone, men er det ham?


Det bliver hurtigt klart at Måns måske slet ikke kendte din kone Henna Pedersen så godt som han troede. Da først de begynder at grave i hendes fortid, begynder der også at komme ledetråde - men ender de blindt? eller havde hun allerede indset at en tilbagevenden til Sverige måske ikke ville helt så smertefrit som hendes mand Måns havde forestillet sig.

Det er en rigtig spændende, men også en krimi som tager forskellige problemstillinger op inden for fodboldverdenen. For hvor langt er man villig til at gå for hurtigt at blive klar til igen at spille fodbold? Er man villig til at risikere sit liv? Alt handler dog ikke om fodbold i bogen, langt fra.

Det er plot, der stille og roligt bliver bygget op. Der er de tvist der skal være til at gøre historien levende og spændende.

Persongalleriet er godt beskrevet, og du kommer til kende dem rigtig godt.

Det er Gabriella Ullberg Westins debut som krimiforfatter, og hvilken debut. I Sverige er der allerede udgivet 2 krimier i serien, jeg glæder mig til den næste bliver udgivet i Danmark.

Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 25. juni 2016

Anmeldelse af Camilla Grebes Når isen brister

Camilla Grebe har ikke tidligere
skrevet en krimi alene, og hvilken debut.
Det er jo ikke fordi at Camilla Grebe ikke tidligere har skrevet en krimi, men denne gang gør det bare alene. Jeg har ikke læst nogen af hendes tidligere krimier, men denne er fantastisk.

Der er en krimi hvor du som læser følger flere hvoedpersoner, de har så hver deres kapitler. Peter er politiefterforsker, Hanne er adfærdsspykolog, Emma er butiksansat. Hanne er for 10 år siden blevet svigtet af Peter. Hun er nu ramt af en begyndende demens.

Politiet har fundet en kvinde med et afhugget hoved i en kendt direktørs hjem. Direktøren har været forsvundet siden fundet. Emma har ikke kunnet få fat i sin forlovede Jesper (direktøren). Samtidig er der visse lighedstegn med en 10 år gammel drabssag, hvor Miguel Calderón blev myrdet - der er mange fælles træk i drabssagerne. Men er der egentlig en sammenhæng?

Det er utrolig spændende at følge personerne både hver for sig og den udviklingen de gennemgår inden sagen er opklaret.

Plottet er er mere end spændende. Det er en krimi som er svær at lægge fra sig før den sidste side er vendt. Den er spændende, uhyggelig men på en stilfærdig måde. Man kan aldrig vide hvad det næste træk er. Jeg blev overrasket flere gange i slutningen.

Personerne er fantastisk beskrevet. Du kommer til at kende dem rigtig godt, de kommer virkelig ind under huden på dig.

Jeg giver den mine bedste anbefalinger.

Har du ikke allerede læst den, så skynd at få fingre i den. Det vil du ikke fortryde.

Rigtig god fornøjelse.

fredag den 24. juni 2016

Anmeldelse af Anna Grues I lige linje

Nu er tiden kommet til en ny krimi i serien om Dan Sommerdahl. Indrømmet jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med Anna Grues forfatterskab.

I lige linje handler både om at Dan Sommerdahl forsøger at finde sin far men også om det at komme videre efter skilsmissen.

 Hans mor kan ikke hjælpe i hans søgen, da hun er syg. Samtidig med Dans søgen bliver han nysgerrig i forbindelse med at en motionist cykelrytter (Lars) har haft en ulykke og siden engageres han af dennes enke (Eva) til at finde deres datter Sofie. Eva har forsøgt at komme i kontakt med det lader sig ikke gøre. Så Dan plan er at opsøge hende i Oxford når han alligevel skal over og søge efter sin far. Det kan vel ikke være så svært? eller kan det?

Da Christianssunds Cykelklubs kasserer senere bliver fundet død, og det viser sig at han ikke "bare" er faldet over overbord. Så bliver Dan først rigtig nysgerrig, for er der en sammenhæng så slipper han ikke sit greb i sagen før han kan skimte en løsning på mysteriet.

I lige linje er en rigtig spændende krimi. Kan man godt lide den engelske krimi tradition fra blandt andet Agatha Christies Miss Marple - så vil man elske denne krimi. Lige som i Miss Marple krimierne er der ingen blodrige beskrivelser.

Sproget er let og flydende, og alt for hurtigt når du frem til sidste side i historien. Det er ikke en krimi hvor du sidder ude på kanten af stolen, og ikke tør se de billeder som historien skaber. Til gengæld er det en krimi som er helt sin egen og som giver dig den spænding der skal være på sin helt egen stilfærdige facon.

Plottet er rigtig godt bygget op, og jeg lover dig at du bliver overrasket til sidst.

Jeg glæder mig allerede til at gå i gang med de andre Dan Sommerdahl - krimier.

Du kan roligt glæde dig til denne krimi, men det vil nok ikke lægge den fra dig før du har læst dig frem til første side - og det går hurtigt med at komme dertil.

Rigtig god fornøjelse.

torsdag den 23. juni 2016

Vinderne af Sommerkonkurrence # 3

Så er vinderne af konkurrencen fundet.

Charlotte Drescher var så heldig at vinde Den fremmede.

Marianne Øfjord var så heldig at vinde Den polske lykkejæger og Tik Tak

Conni var den heldige vinder af Færgen og Storvildt.

Tillykke til vinderne.

Send mig en besked med jeres adresser, så jeg hurtigt kan få sendt jeres bogpakker til jer.

Rigtig god sommer.

søndag den 19. juni 2016

Anmeldelse af Julia Heaberlins Kvinden i graven

Kvinden i graven er en anderledes thriller. Allerede da jeg læste prologen var jeg fanget af fortællingen.

Blomsterne på coveret har en helt central betydning i historien. Historien kører i 2 spor - nutiden og i perioden lige efter hun blev fundet.

Man følger hovedpersonen Tessa lige efter at hun bliver fundet i live i en grav på en mark i Texas. Hvor hun går ved forskellige psykiatere for at få behandlet sine oplevelser. Her får man indblik i hendes tanker og også forholdet til veninden Lydia er en central del af denne del af historien. I nutiden har Tessa en teenagedatter. Tessa er præget af sine oplevelser i fortiden, men har været i kontakt med en person, Agnes, som forsøger at få uskyldige på dødsgangen frigivet. Agnes som nu er død har overbevist Tessa om at ham som er dømt for være den seriemorder hun slap fra er uskyldig.

Det er en thriller som omend den var spændende, også var en bog som jeg indimellem blev nød til at lægge fra mig. Den kører nogle rigtig gode psykologiske spil.

Thrilleren er yderst velskrevet, nærværende og spændende. For finder man som læser ud af hvem egentlig er den skyldige eller var det alligevel den rette som blev dømt? Og hvad er det med de der gule blomster med sorte hoveder?

Tessa som person er rigtig godt beskrevet, hendes følelser, hendes tilknytning til veninden Lydia er rigtig gode.

Da jeg nærmede mig slutningen af bogen fandt jeg ud af at den som jeg måske troede var seriemorderen slet slet ikke havde noget med det at gøre. Det kom et herligt tvist til sidst, som gjorde den til noget helt særligt. Faktisk synes jeg afslutningen er lidt creepy.

Så jeg kan kun sige rigtig god fornøjelse - hvad mon du tænker næste gang du ser de blomster ude i den virkelig verden?

lørdag den 18. juni 2016

Møde med Anna Grue

I går var jeg til bloggermøde sammen med Anna Grue på Cafe Casablanca i Århus. Det var rigtig spændende. Vi hørte om Anna Grues store fascination af Agatha Christies Miss Marple og Colin Dexters Morse. Udover det hørte vi også om Dan Sommerdahl, selvfølgelig. Det var jo i den anledning af vi mødtes.

Anna Grue er meget fascineret af den engelske krimitradition. Anna Grue omtaler selv sine krimier som hyggekrimier. Anna Grue bevæger sig i en helt anden krimiverden end langt de fleste andre danske krimiforfattere og de skandinaviske krimier. Der er ingen blodige deltaljer beskrevet i hendes krimier og det er med fuldt overlæg.

I de engelske krimier er der ofte tale om ren fiktion. Stederne hvor krimierne foregår er opdigtede, det giver også forfatteren en vis frihed. Ved at bruge en privatdetektiv i stedet for en kriminalkommisær eller lignende så flytter man fokus fra at alt skal være realistisk. Så har man lige pludselig lov til at gøre ting i historien som egentlig ikke er videre realistiske.

Noget andet som er ret sjovt, er at Anna Grue i de første 6 Dan Sommerdahl krimier slet ikke foretog research. Så bøgerne er skrevet ud fra hvordan Anna Grue forestiller sig at tingene foregår. Efter at have skrevet manuskriptet, så har hun brugt fagfolk til at læse tingene igennem. Men da Anna Grue skulle skrive Italiensvej blev hun tvunget til at foretage research - og nu er hun nærmest blevet helt bidt af det. Anna Grue har derfor været en hel dag på et plejehjem i forbindelse med sin research til "I lige linje".

Har du læst andre bøger af Anna Grue vil du vide at der altid er dyr med i hendes bøger. Et helt særligt kendetegn er at der i hver bog optræder en ny hunderace.

Men hvor skriver Anna Grue så sine bøger? Jo det foregår i sommerhuset. Anna Grue fortalte, at hun slet ikke kunne koncentrere sig hjemme i huset i København. I sommerhuset er der ro - der bliver man kun forstyret af fuglenes kvidren.

Anna Grue strikker meget, så da der var andre strikke-entuasiaster blandt bloggerne så var glæden stor.

Det var en rigtig hyggelig og sjov eftermiddag i en meget afslappet stemning.

onsdag den 15. juni 2016

Sommerkonkurrence # 3

Så starter sommerkonkurrence # 3

Denne gang kan du vinde en af 3 bogpakker. Er der én af du helst vil vinde?

Jeg vil blive rigtig glad hvis du vil synes godt om Krimihjertes Facebookside.

Det eneste du skal for at deltage i konkurrencen er at skrive hvad du skal læse i sommerferien.

Konkurrencen slutter onsdag den 22. juni kl. 20.



fredag den 10. juni 2016

Vinderen af sommerkonkurrence # 1

Så er vinderen af Julia Heaberlins Kvinden i graven fundet.

Vinderen er fundet via random.org - og vinderen er tada Lisbeth

Skriv en besked med dine kontakt oplysninger, så får jeg forlaget til at sende dig et eksemplar.

Præmien er sponsoreret af Politiken.

Men fortvivl ikke for inden længe kommer der en ny konkurrence.

Rigtig god weekend til jer alle.

Måske du er i København i morgen?

I morgen starter Copenhagen Crime Festival i Østerbrohuset lige ved Nordhavn st.. Det er første gang at festivalen afholdes. Den skal ikke forveksles med Krimimessen i Horsens. Men derfor kan det jo være en udmærket i de at have en krimi festival i København.

Copenhagen Crime - skriver dette om sig selv:

" På Copenhagen Crime kan du glæde dig til at udforske og opleve alle aspekter indenfor krimigenren forlde sig ud på nye, spændende og underholdende måder.

Fra 5 scener kan du opleve debatter, interviews, foredrag og meget andet med forfattere, journalister, politifolk, skulespillere og mange flere."

Du kan findes programmet til festivalen lørdag HER og søndag HER

Noget af det som jeg helt sikkert ville høre var Helle Vincentz, fordi at hun er en af mine danske spændings favoritforfattere og fordi at hun er en rigtig god foredragsholder.

Jesper Stein, vinderen af Laurbær-prisen, ville også være et must.

Jeg kan huske at jeg engang på Krimimessen i Horsens hørte en retsmediciner, det var spændende - men hold op hvor havde jeg mange billeder siddende på nethinden bagefter.

Rigtig god fornøjelse til jer som skal ind på festivalen.

Anmeldelse af Sara Blædels Bedemandens datter

Sara Blædel har lagt Louise Rick på hylden og har netop udsendt Bedemandens datter som er første del af en triologi. Jeg kan roligt sige at jeg savner ikke Louise Rick, jeg er ret vild med det nye univers.

Bedemandens datter handler i al sin enkelhed om at bedemandens datter Ilka skal have faderens bedemandsforretning i USA. Nærmere bestemt i byen Racine. Farens flyttede til USA da Ilka var 7 år, og siden hørte de ikke fra ham. Men nu skal Ilka altså arve. Farens nye familie i USA står ikke ligefrem klar med udbredte arme for at møde Ilka. Efterhånden som historien skrider fremad, bliver man som læser klar over at alt ikke hvad det lader til omkring faren. Der bliver sideløbende rodet op i en gammel mordsag - og det er ikke helt ufarligt.

Sara Blædel har med Bedemandens datter skabt et helt unikt univers. Jeg har i hvertfald aldrig tidligere læst en krimi hvor - hovedparten af handlingen foregår i en amerikansk bedemandsforretning - for den sags skyld heller ikke i en dansk bedemandsforretning. Sara Blædel formår at gøre det interessant og vedkommende. Som læser kommer du helt tæt på hvordan en bedemandsforretning fungerer i USA. En nærmest livslang opspring til ens egen begravelse havde jeg slet slet ikke forestillet mig - ej heller at man kunne få charms med asken som et smykke eller at en kiste alene kunne koste langt 30.000 kr. eller mere.

I forhold til personerne så kommer du helt ind under huden på Ilka. De personer som er tæt på Ilka kommer du også til at kende rigtig godt. Personerne er levende og vedkommende.

Det store spørgsmål er og bliver - hvem var Ilkas far egentlig? Hvad er det for et liv han har levet og finder Ilka ud hvad der egentlig foregår?

Sara Blædels univers, som er en triologi kan noget helt særligt. Da jeg læste den sidste side tænkte ej den kan da ikke slutte nu - jeg vil da vide noget mere. Så langt fra alt bliver altså rullet ud for læseren i denne første del. Der er en mordgåde som afsluttes fint, men hovedhistorien om Bedemandens datter - ja det varer nok lige et par krimier inden alle sløjfer er bundet på den.

Jeg er allerede blevet spurgt om den er al den hypen værd - og svaret hertil mener jeg helt klart er et stort og rungende JA.

Så jeg kan kun anbefale dig at finde den i din boghandel hurtigst muligt.

Rigtig god læselyst.

torsdag den 9. juni 2016

Vinder af Sommerkonkurrence # 2

Så er vinderen fundet.

Der har været 24 deltagere i konkurrence. Mange tak fordi at i deltog.

Vinderen af konkurrencen blev Helle Pedersen, så send mig en personlig besked - så jeg kan få sendt dig din præmie.

Du har stadigvæk en chance for at vinde en spændende bog i morgen i sommerkonkurrence # 1 og ellers starter sommerkonkurrence # 3 op i næste uge.

Hen over sommeren har du også mulighed for vinde lækre præmier.

tirsdag den 7. juni 2016

Rig mulighed for gratis e-bøger

Jeg har lige været et smut på Saxo, og hente gratis e-bøger. Nogen kunne komme med den indvendig, tror du ikke du har så rigeligt på hylderne at læse. Hvis den indvending kom, ja så ville de da have ganske ret. Ikke at det ville betyde noget, man har vel altid plads til en eller 5 ebøger mere.

Der var ihvertfald flere spændende krimier.

Men jeg fandt noget ganske spændende, som jeg slet ikke vidste var tilgængeligt en forhistorie til Mio Blues - den hedder Manden uden sorg.

Jeg fandt også Lotte Petris første krimi Den 5. plage - den har jeg godt nok i signeret udgave på reolen, men nu er den også klar til at komme på min Kindle.

Herudover var der 2 shortstories (under 100 sider) en af Gittemie Eriksen (Frelst) og Den forsvundne kendisdatter af Ole Nybo.

Jeg fandt også lidt uden for kategorien Krimi/spænding - nemlig 1. del af Belgravia - nu elsker jeg jo Downton Abbey - og så er det vist den man skal læse.

Der var også en kriminovelle af Jens Østergaard - Line. Se den vakte minder. Der er skrevet over en weekend i Skagen i en konkurrence mellem Jens Østergaard, Michael Lycke og Inger Wolf. Den skulle i tage at læse.

Rigtig god jagt efter gratis ebøger på nettet.

lørdag den 4. juni 2016

sommer konkurrence # 2

Du har nu mulighed for at vinde den nye krimi af Lone Theils. Den nye krimi som udkom i går den 3. juni hedder Den blå digters kone - her Nora Sand som hovedperson.

Det er nemt at være med, du skal bare svare på dette spørgsmål?

- hvilket nummer i serien om Nora Sand er Den blå digters kone?


Præmien er sponsoret af forlaget L&R.

Du kan deltage i konkurrencen ved at skrive svaret i en besked til bloggen, en kommentar her.

Du kan deltage i konkurrencen frem til den 8. juni kl 20.

God fornøjelse


torsdag den 2. juni 2016

Anmeldelse: Over grænsen

Politikens Forlag udgiver sammen med 7 gode krimiforfattere i samarbejde med Red Barnet - novelle samlingen Over grænsen.

Det er 7 gode krimi-noveller. i langt de fleste tilfælde er det noget ret korte noveller, men de er faktisk ganske udmærkede. Den eneste som skiller sig lidt ud - er Jakob Melanders kriminovelle som er dobbelt så lang som de andre. Du kommer derfor tættere på personerne, der er flere beskrivelser og der er mere plot i end der er i de øvrige.

Den som jeg synes er særlig stærk er Sprækken af Jussi Adler-Olsen. Tænk hvis man havde levet sig liv på den måde.

Det var selvfølgelig også sjovt at møde Axel og Bentzoni en tidlig udgave. Faktisk er Jesper Stein og A.J. Kazinskis historier de eneste hvor der er en historie om den hovedperson som de ellers benytter i deres krimier.

Alle historierne synes jeg fungerer rigtig godt som noveller, men tror til gengæld heller ikke at de ville kunne bære de plots i en hel roman. Der var selvfølgelig også nogle af dem som jeg brød mindre om end andre -  men sådan vil det nok altid være. Men generelt er de alle sammen nogle gode historier som er skrevet af forfattere som virkelig kan deres håndværk - det er der ingen tvivl om.

Så vil du gerne støtte et godt formål og kan lide små afkortede historier - så er det bare med at komme ned i boghandlen.

Rigtig god fornøjelse.