tirsdag den 27. marts 2018

Tina og Basse af Peer Kaae

Handling
Kan et barn forsvinde?
Den 14. december 1965 triller en ung mor sin flotte nye barnevogn ind mod City. Under kalechen ligger Tina, 2 måneder gammel. Foran Daells Varehus stiller den unge mor vognen under halvtaget og går på juleindkøb, men da hun en halv time senere vender tilbage, er barnevognen væk. Hun finder den i en gård - uden datteren. Moren slår alarm, og politiet sætter en kæmpe eftersøgning i gang.

57 dage senere gentager historien sig, En ung mor pakker i Odense sin 3 måned gamle søn ned i en blå barnevogn og går ind mod centrum. Hun sætter vognen ved en børnetøjsforretning i Kongensgade, men da hun kommer ud på gaden efter 10 minutter og kigger ned i barnevognen, er Basse væk - kidnappet?

Peer Kaae holder de to sager op i mod hinanden - den ene opklaret, den anden opgivet. Peer Kaae genåbner mysteriet om spædbarnet der forsvandt - for altid.

Anmeldelse
Tina og Basse er en True Crime bog af Peer Kaae. Peer Kaae har skrevet en del af sådanne bøger indenfor krimigenren.

Det var egentlig ikke i første omgang en bog, jeg havde tænkt mig at kaste mig over. Det ændrede sig efter, at jeg hørte Peer Kaae på Krimimessen i Horsens i sidste weekend. Hvor han netop fortalte meget levende om bogen. Så jeg besluttede på stedet, at den måtte jeg kaste mig over så snart jeg var hjemme igen. Der var ikke langt fra tanke til handling. Det har jeg på intet tidspunkt fortrudt.

Det skinner tydeligt igennem at det er en journalist, som har skrevet bogen. Det er tydeligt at det er en meget gennemarbejdet bog. Der er brugt oceaner af tid på dybdegående research.

De 2 kidnapninger er beskrevet levende og objektivt. Alene den måde som forældrene reagerer på kidnapningerne er meget forskellige. Hvilket også er med til at opklaringerne har meget forskellige vilkår. Den sidste del af bogen har Peer Kaae kaldt Sagen genåbnet. Også denne del er virkelig god. Undervejs gennem bogen hører du også hvad der efterfølgende sker, hvilket også er ret interessant.

Alt i alt har det været en fornøjelse at Tina og Basse. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg læser én af Peer Kaaes True Crime bøger.

Rigtig god fornøjelse

Krimihjerte giver Tina og Basse 5 ud af 6 hjerter.




søndag den 11. marts 2018

Ser du krimiserier på TV?

Der findes et utal af krimiserier på utallinge streamingtjenester. Som ved alt andet er nogle bedre end andre.

Ud over at jeg læser mange bøger i krimigenren, så ser jeg også en del krimiserier på DR, TV2, Netflix og HBO.

Jeg har lige indgået et samarbejde med CMore. Samarbejdet går ud på, at jeg skal anmelde de krimiserier og film inden for krimi/spænding som jeg ser på deres streammingtjeneste.

Så fremover vil jeg også her på Krimihjerte fortælle lidt om hvad jeg har set af krimi-/spændings-serier, og hvilke jeg synes er anbefalelsesværdige.

Indtil videre er det planen at fortælle om hvad det er jeg har set, til at begynde med 1-3 indlæg om måneden.

Nedenfor kan se du hvad jeg har set i februar måned.

I februar måned har jeg for eksempel set
- Den døende detektiv
Den kan desværre ikke længere streames på DR. Den er en virkelig god krimiserie. Rolf Lassgård, spiller exeptionelt hovedrollen. Faktisk er jeg fristet til at sige, at han som altid spiller ekseptionelt. Historien er fantastisk krimi, som har noget på hjertet. Rolf Lassgård spiller den pensionerede Lars Martin Johansson.

Sammen med hans tidligere kollega Eriksson - graver de i en gammel sag. Lars Martin falder om med et hjerteslag. Det der med en sund kost, er ikke hans livret. Så han bruger efterforskningen som en form for genoptræning. En ganske anderledes og spændende genoptræning. Krimien oser af kvalitet. Den holder din interesse fanget fra start til slut. Det er en serie i 3 dele.

Lige pt er det desværre kun afsnit 3:3 som er tilgængeligt på DR.dk Den blev vist på DR2, så husk at holde øje med hvad de sender af gode krimier på DR2.

Det er ellers en serie som jeg varmt vil anbefale.

Glacé 
Er en rigtig spændende fransk krimiserie. Den er bygget over Bernard Miniers krimi Iskold død. Serien kan ses på Netflix. I al sin enkelhed handler krimien om efterforskeren Martin Servaz jagten på en seriemorder. Det er nogle grusomme mord som efterforskeren skal efterforske. Der kører et sublimt psykologisk spil mellem efterforskeren Martin Servaz og seriemorderen.

Det er en visuelt rigtig flot serie. Den er barsk, men også en fantastisk spændende oplevelse. Jeg er faktisk gået hen og blevet helt glad for franske serier. Serien er bygget over krimien Iskold død af Bernard Minier. Jeg har ikke læst krimien, men hvis bogen lever op til serien så må den være god. Visuelt er det en smuk. Der er masser af spænding, intriger og selvfølgelig mord som skal opklares.

Det er en serie som jeg varmt vil anbefale - til alle krimielskere.

Knæleren Er ligeledes en fransk krimiserie, som jeg har fundet på Netflix. Det er efter anbefaling fra en anden krimi-elsker at jeg begyndte at se den. Og wauw for en serie. Det har været ret befriende at se franske krimiserier. Ellers er det jo meget Nordic noir og amerikanske krimier som er i højsædet, men de her franske serier har altså helt andre kvaliteter. Visuelt er flot optaget og klippet. Psykologien er i højsædet, hvor det ofte løber dig koldt ned af ryggen.

Kort fortalt handler den om en morder, der er en copycat. Det er dog ikke bare et enkelt mord, men hel serie af mord. Den oprindelige drabsmand er en kvinde som sidder fængslet, så det er ikke fordi hun har genoptaget "beskæftigelsen" som morder. Men kan der komme noget godt ud af at have et samarbejde med en seriemorder?

Serien er virkelig stærk på det psykologiske plan. Samtidig er der stadigvæk masser af stærke og voldsomme scener. Så det er ikke fordi at du bliver skånet for diverse grufulde lemlæstelser.

Hvis du har Netflix, så skal du absolut se denne.


Hvad ser du af serier på diverse tjenester?

Håber du har lyst til at læse mere om hvilke serier, jeg er faldet for.

Her i marts har jeg indtil videre blandt andet set "Frygtløs" på DR og Marseille på Netflix. Begge er spændende på hver sin måde. Disse er i spændingsgenren, men dem fortæller jeg mere om en anden gang.

Hvis du gerne vil læse anmeldelser af serier, så skal du besøge siden vielskerserier

Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 3. marts 2018

Wienerbroderskabet af Ingar Johnsrud

Handling
Wienerbroderskabet handler om politiefterforsker Fredrik Beier, der bliver kontaktet af en højtprofileret politiker, som melder sin voksne datter og sit barnebarn savnet. Datteren tilhører en kristen sekt, som kalder sig "Guds lys". Da politiet møder op på sektens gård Solro, finder de fem lig, men intet spor af den forsvundne datter og barnebarnet.

Sådan starter Wienerbroderskabet, en tætvævet og actiobpræget thriller om racehygiejne, dommedagskult og politisk magt.

Wienerbroderskabet er første bog i en triologi med politimanden Fredrik Beier i centrum. Fredrik er tilbage på jobbet, men er af sine chefer blevet pålagt at gå i terapi efter en personlig tragedie. Den nye sag - og hans nye makker, den gådefulde Kafa - er en alt for stor mundfuld for en i forveen hårdtprøvet mand.

Anmeldelse
Wienerbroderskabet er 1. del i en planlagt triologi af norske Ingar Johnsrud. 2. del i triologien, Kalypso, er lige udkommet på Gyldendal.

Wienerbroderskabet er en spændende historie, med rigtig mange forviklinger. Den består af et nutidigt og fortidsforløb. Det fortidige forløb foregår primært midt under 2. verdenskrig. De 2 forløb fungerer rigtig godt sammen.

Der er en del sproglige finesser, hvor der bliver leget med sproget. Det er en fryd at læse, sådan en bog. Hvor forfatteren virkelig har styr på plottet, hvor der hele tiden sker noget - også noget man slet ikke forventer.

Der er nogle virkelig gode person- og miljøbeskrivelser. Handlingsforløbet og plottet er bygget op så det fremstår realistisk. Og ja - det kunne sagtens forekomme - også slutningen, som ikke er helt som man forventer, men realistisk er den ikke desto mindre.

Jeg glæder mig allerede til at læse Kalypso - som ligger klar på reolen.

Krimihjerte vil virkelig gerne anbefale denne rigtig gode debutthriller - som virkelig har et højt niveau..

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Wienerbroderskabet af Ingar Johnsrud 5 ud af 6 hjerter.