mandag den 30. december 2013

Hvad året 2013 bragte af krimioplevelser

Godt nytår til alle krimihjertes dejlige læsere.

I år har været et år hvor der er sket rigtig meget. I september 2013 startede jeg bloggen Krimihjerte. Egentlig fordi at jeg savnede at blogge om krimier, der var der nemlig dømt pause på Krimifan. Ikke mindst har jeg været glad for at både forlagene og brugerne af min blog, støttede op om julekonkurrencen. 

Det har også været rigtig sjovt med forfatterinterviewene, der har ihvertfald ikke været nogen forfattere som ikke ville stille op. Jeg venter dog stadig spændt på at at få svarene retur fra denne dejlige danske krimiforfatter.

Men lige nu kan vi jo læse på Facebook at Sara Blædel har tilbragt julen i Mexico. Men jeg håber at Sara Blædel snart kan blive Ugens forfatter på Krimihjerte.

Ellers har den helt store oplevelse jo været bogmessen i Bella Centret hvor også ovenstående billede er fra. Her fik jeg snakket med rigtig mange forlag, forfattere - og jeg fik selvfølgelig også em god stak bøger med hjem.

Noget af det bedste var dog dette ....
 da Krimifan fik Saxos innovations ærespris. Vi vidste godt at vi var med blandt de sidste 3 :) Vi vandt ikke selve prisen, men æresprisen - det var bare rigtig flot.

Den næste store oplevelse bliver selvfølgelig Krimimessen i Horsens, den glæder jeg mig rigtig meget til.

Håber i alle får et rigtig godt nytår. Krimihjerte vil gerne ønske jer rigtig mange dejlige oplevelser med krimier i 2014.

fredag den 27. december 2013

Nu er juledagene ved at være ovre

Så hvad bragte juledagene så?

En dejlig krimi lå der under juletræet til mig - Hellig alliance af A.J. Kazinski. Den glæder jeg mig til at komme i gang med. Men lige nu er jeg allerede i gang med 2 andre.

Ellers har juledagene stået på dejlig hygge med både den ene del af familien og den anden. Nu har julefreden lagt sag, så er der lidt til at læse. Næste bog jeg skal i gang med er Øbro&Tornbjergs Evas sidste nat. Den håber jeg at være færdig med lige efter nytår, så kan jeg nemlig få mit interview på krimihjerte.

De andre dejlige julegaver ligger endnu under juletræet, men de skal snart på plads.

Håber i alle har haft en rigtig dejlig jul og forhåbentlig fået julens dosis af familiehygge.

Håber i har fået nogle dejlige gaver - og måske en bog eller 2.

lørdag den 21. december 2013

Hvad mon der ligger af krimier under juletræerne?

Forhåbentlig er der nogen som får nogle dejlige krimi boggaver. Jeg har ikke de store forventninger selv lige hvad det angår. Men det kommer nok af at jeg kun har en enkelt krimi på min ønskeseddel. Til gengæld ville det glæde mig at få Maria Hellebergs Kongens kvinder i julegave.

Men ellers har december på Krimihjerte mest stået i julekonkurrencernes tegn. Forhåbentlig har i snart fået præmierne, så i har lidt ekstra at fornøje jer med her i juleferien.

Jeg havde ellers tænkt at jeg ville have skrevet om at der skulle komme en efterfølger til Stieg Larsons trilogi om Salander. Men stort set alle de krimiblogs jeg læser har skrevet om det - så i stedet vil jeg hellere henvise til en blog som har beskrevet det ganske fint. det kan du læse om her

Efter sygdom og længere tid uden at læse, er jeg endelig kommet i gang igen. Så nu varer det ikke længe inden der kommer en anmeldelse af Sara Blædels Dødesporet. Det tegner rigtig godt.

Jeg kan da godt røbe at den krimi jeg har på min ønskeseddel er A.J. Kasinskis Hellig Alliance.

Jeg vil hermed gerne ønske alle en glædelig jul.

lørdag den 14. december 2013

Julekonkurrence del 2: Vinderne

Så er vinderne trukket. Jeg har selvfølgelig anvendt en tilfældighedsgenerator ved udvælgelsen.

Vinderen af hovedpræmien - Sara Blædels Dødesporet er Heidi NSJ

Vinderen af Ian Rankins I en anden mands grav er Jacqueline Jensen

Vinderen af Lars Ørlunds Blackjack er Preben Knudsen

Vinderen af Bødker&Bruuns Før døden lukker mine øjne er Pia Hjort Bendixen

Vinderen af Helle Vincentz Nukaakas kabale er Randi Døj

Vinderen af Sander Jakobsens Forkynderen er Rikke Jensen

Så husk nu at sende en adresse så bogstaverne kan blive sendt til jer :)

onsdag den 11. december 2013

Det er disse bøger du kan vinde

Hovedpræmien er Sara Blædels Dødesporet
Sponsoreret af Peoples Press

I en anden mands grav af Ian Rankin, signeret
Sponsoreret af Forlaget Klim

Blackjack af Lars Ørlund, signeret
Sponsoreret af Lars Ørlund

Før døden lukker mine øjne af Bødker&Bruun,
sponsoreret af forlaget Modtryk

Nukaakas kabale af Helle Vincentz,
sponsoreret af Rosinante

Forkynderen af Sander Jakobsen,
sponsoreret af Forlaget Republik

mandag den 9. december 2013

Julekonkurrence del 2

I denne uge kan du også vinde gode boggaver.

Som tidligere annonceret er denne uges hovedpræmie Sara Blædels Dødesporet.

I denne del 2 af Julekonkurrencen vil der også være flere boggaver at konkurrere om. For at være med i konkurrencen skal du lige som sidst kommentere på dette opslag eller skrive en kommentar til linket på facebook.

Du vil senere på ugen kunne se hvilke bøger du kan vinde i denne uge.

Sidste frist for deltagelse er fredag kl 22.

Jeg håber at endnu flere i denne uge har lyst til at deltage.

God fornøjelse


søndag den 8. december 2013

Julekonkurrencens del 1: Vinderne

Så er 1. Uge med Julekonkurrencen slut

Jeg har udtrukket 5 vindere. Så kære vinder send mig en besked med din adresse, så jeg kan komme på posthuset og sende bøgerne:)

Hovedpræmien - den signerede udgave af Jesper Steins Bye Bye Blackbird blev vundet af Katja Nielsen

Anette Deleuran vandt Tre små cyklister af Therese Philipsen
Preben Knudsen vandt Gøgen kalder af Robert Galbraith
Charlotte Jakobsen vandt Afsporet af Michael Katz Krefeld
Tove hornbek vandt Indhenter af Morten Buschmann

God læselyst til vinderne. Jeg håber i bliver glade for gaverne :)

Næste julekonkurrence starter i morgen.


torsdag den 5. december 2013

Julekonkurrencen i denne uge

Måske kan endnu flere lokkes til Krimihjertes julekonkurrence del 1, når de hører hvilke bøger der er på spil i denne uge.

Husk det eneste du skal gøre at skrive en kommentar på denne eller det blogindlæg om julekonkurrencen, eller på facebook. Jeg vil selvfølgelig også gerne have du deler.

Hovedpræmien i denne uge er et signeret eksemplar af Bye Bye Blackbird af Jesper Stein.
(Sponsoreret af Politikens forlag)

Therese Philipsen : Tre små cyklister
( sponsoreret af People's Press)

Robert Galbraith : Gøgens kalden Du kan læse mere om bogen her
( sponsoreret af Gyldendal)

Michael Katz Krefeld: Afsporet
(sponsoreret af L&R)

Morten Buschmann : Indhenter
( sponsoreret af Mellemgaard)


tirsdag den 3. december 2013

Anmeldelse: Slutspillet af Jørgen Bodilsen

Da tre PET-agenter bliver sprængt i lufte , opstår mistanken om, at der måske er et hemmeligt netværk, som handler uden om den nyudnævnte chef. Og hvad er i virkeligheden regeringens største problem? At opklare sprængningen eller vurdere, om der er stemmer i begivenhederne til næste valg. Og hvorfor kan to kvinder ikke få lov at leve deres drøm ud om at blive kunstmalere på en lille græsk ø for en lottogevinst? Det ser ud til at fortidens "snavs" altid dukker op igen og sætter en ny dagsorden.

Anmeldelse:
Jørgen Bodilsen har udgivet sin 2. Spændingsroman gennem Skriveforlaget. Den betegnes som en politisk thriller. Jeg vil nok nærmere kalde det en spændingsroman med et politisk islæt.

Ved at have den politiske vinkel på historien, bliver der behandlet nogle moralske temaer i historien. Kan en justitsminister anvende polsk arbejdskraft? Og vel at mærke få udført sort arbejde? Det er der nok ikke mange der synes ville være en god ide, sådan noget har det med at komme frem på de mest "dårlige" tidspunkter. Der er også flere spændende emner, men ved at skrive om dem vil jeg afsløre for meget af handlingen.

Plottet er ganske udmærket, historien er skrevet meget flydende. Særligt i slutningen er den ganske humoristisk. Handlingen er ikke helt nok til at få hjertet helt op halsen af bare spænding.

Det er en spændingsroman som er ganske underholdende.

Kunne handlingen ske i virkeligheden - tja det tror jeg faktisk godt at den kunne. Dog har jeg alligevel så meget tillid tilbage til landets politikere at jeg ikke ville forvente at lige den del er realistisk.




mandag den 2. december 2013

Krimihjerte er også i julehumør

Lige som hos mange andre er julehyggen ved at indfinde sig hos Krimihjerte.

Som hos så mange andre er boggaver jo et hit :) Jeg har fået lov at få et par eksemplarer fra et par forlag. Så derfor kommer er en lille julekonkurrence her på bloggen.

Julekonkurrencen går i al sin enkelthed ud på at du skal skrive en kommentar i kommentarfeltet og at du skal dele blogindlægget på facebook.

Nu er jeg jo ikke den eneste som har en julekonkurrence, hvor man kan vinde bøger. Stort set alle forlagene kører julekonkurrencer. Herudover er der diverse blogs som kører julekonkurrencer. Så der er rig mulighed for at vinde en ekstra julegave på facebook, og diverse blogsites.

Hvad den første bog er - er selvfølgelig en hemmelighed :)

Så smid en kommentar i kommentarfeltet her - eller på facebook, så er du måske den heldige vinder af en ekstra julegave. Lørdag kl. 23 er sidste frist for at deltage i denne uges konkurrence.


torsdag den 28. november 2013

Anmeldelse af Kaaberbøl&Friis' Den betænksomme morder


Nina Borg er på vej hjem fra en indkøbstur, da hun bliver slået ned på parkeringspladsen. Fortumlet og halvt bevidstløs hører hun sin overfaldsmand bede om tilgivelse. Det er først senere hun forstår, at det ikke er for det han lige har gjort, men for det han har i sinde at gøre. Som Røde Kors-sygeplejeske er Nina mere vant til at redde andre end til at forsvare sige selv. Nu er det hendes eget liv der er i fare, langsomt går det op for hende, at sagen har forbindelse til 3 unge mænd fra Manila og deres overraskende og farlige venskab. Der er langt fra Viborg til Manila. Alligevel deler Nina og overfaldsmanden samme dilemma: Hvor langt vil de gå for at redde sig selv?

Anmeldelse:
Lige fra Drengen i kufferten har jeg været solgt til krimierne om Nina Borg.

I denne krimier er det ikke så meget spændingen om hvem morderen er som holder mig tryllebundet, men de 2 delhistorier som udgør krimien. Det er som altid Nina Borg og hendes nærmeste som er det centrale. I denne bliver Nina Borg tvunget til at forholde sig til at hendes børn er bange for at miste hende. Endelig får hun øjnene op.

Den anden del af krimien foregår på Filippinerne. 3 meget forskellige unge mænds veje krydses da de alle er til optagelsesprøve til medicinstudiet. De 3 V'er, Viktor, Vincent og Vang. Særligt for Vincent og Viktor får det fatale følger.

Det bliver en væsentlig del af hændelsesforløbet at uddannelse - koster penge. Ikke mindst hvad der sker hvis man låner mange penge af en skrupelløs rigmandssøn, som mest tænker på sit eget omdømme - og er ligeglad med hvad der sker med andre mennesker.

Krimien Den betænksomme morder, er meget anderledes i spændingsniveauet i forhold til de tidligere 3 i serien, men det betyder ikke at du ikke bliver underholdt. Du bliver underholdt på højt niveau, du sidder bare ikke med hjertet oppe i halsen.

Plottet er godt udtænkt, og siderne vender sig selv.

Så har du ikke allerede læst denne eller andre krimier i serien om Nina Borg - så har du da noget godt tilgode.

God læselyst.

mandag den 25. november 2013

Ugens forfatterpar er Lene Kaaberbøl og Agnete Friis

Ugens Forfattere på Krimihjerte i denne uge er Lene Kaaberbøl & Agnete Friis, det er nogle af mine absolutte favoritter.

Hvornår begyndte i at skrive krimier?
Vi begyndte at skrive krimier i 2007. Vi var begge to nybegyndere i krimi-faget, så vores første fælles bog var også en fælles krimi-debut. Vi udkom i efteråret 2008 med ”Drengen i kufferten”.

Hvad fik jer til at skrive netop krimier?
Vi har begge to en baggrund som forfattere til børne- og ungdomsbøger, og selv om man kan dele meget med sine unge læsere, så er der mange ”voksne” emner, som bliver sorteret fra. Blandt andet var vi begge to elementært interesserede i hvordan vores (med)menneskelighed bliver sat på prøve i det samfund, vi lever i. Hvorfor ser vi ikke de handlede kvinder i Skelbækgade? Og hvorfor bekymrer vi os ikke om de flygtningebørn, som hvert år forsvinder fra asylcentrene? Da vi begge to var ivrige og glade krimi-læsere, var det en oplagt genre for os at dykke ned i.

Hvad læser i helst ebøger eller papirudgaven?
Vi gør begge dele. Agnete har en e-reader, som hun især bruger til at hente bøger på engelsk og tysk. Hun falder dog ofte for fristelsen og impulskøber papirbøger i Føtex og boghandlen og alle andre steder, hvor de ligger frit fremme. Er især glad for de helt små pocket-bøger, som gerne må få æselører og kaffepletter. Lene læser rigtig mange e-bøger. Dels på grund af prisen, men også på grund af kroniske pladsproblemer på reolen.

Kan i leve af at være forfattere?
Ja, det kan vi godt. Vi er begge forfattere på fuld tid og nyder det.

Hvor meget fylder researchdelen for en krimi?
Det er forskelligt fra bog til bog. Nogle emner og scener kræver meget læsning, interviews med gode kilder eller grundige instruktionsvideoer på youtube. Andre kræver sanset stemning og besøg i landskaber og byer. Vi har gjort det til en rutine altid at besøge de lande, vi skriver om, og gør os umage med at ramme de små detaljer, og vi har brugt alt mellem tre og ni måneder på at færdigresearche en bog.

Kan i beskrive hvordan i har det lige omkring udgivelsen af en af jeres krimier?
Det er ALTID en stor begivenhed bogen udkommer. Også selv om vi begge to har prøvet det nogle gange. Der er lettelsen ved at have gjort noget færdigt blandet med uro for modtagelsen både i pressen og blandt læserne. Samtidig er et en tid, som kræver flere udadvendte aktiviteter, end vi normalt begiver os ud i. Forfattere er jo et folkefærd der lever bedst i skjul og stilhed ;) Men det er dejligt at stressende, når vi af og til bliver tvunget ud i manegen.

Kunne i tænke jer at møde Nina Borg?
Absolut. Hun kan uden tvivl være irriterende, men vi er begge fascineret af ildsjæle med en mission som rækker ud over dem selv. For hvad er det der driver dem, og hvad er det de kan se, som vi ikke selv kan få øje på? Vi ville nok byde hende en kop kaffe og måske en whisky til lige at tage toppen af aktivitetsniveauet, mens vi snakker.

Hvad er fordelen ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgivere?
Fordelen ved at udkomme på et forlag er helt klart, at man har får et kvalitetsstempel på bogen, som er let at aflæse for både boghandlere og kunder. Derudover er der rigtig meget, som man ikke behøver at bekymre sig om. For eksempel markedsføring og distribution. Man skal have virkelig meget hår på brystet, hvis man går i krig på bogmarkedet på egen hånd. Sidst – men ikke mindst – en god redaktør betyder rigtig meget. Det er dejligt at have en person der riser og roser undervejs.

torsdag den 21. november 2013

Chris Carter på bogmessen i Bellacentret

Lørdag formiddag på året bogmesse i Bellacentret, så jeg et interview med Chris Carter. Egil fra forlaget Jentas interviewede Chris Carter.

Snakken kom ud over hans seneste krimi Dødsshowet til at handle om, hvad Chris Carter tidligere har beskæftiget sig med. Chris Carter har en universitetsgrad i kriminalpsykologi, så efter endt uddannelse fik han arbejde indenfor politiet. Her arbejdede han i nogle år, hvorefter han fik lyst til at prøve nye udfordringer.

Disse nye udfordringer var lidt utraditionelle. Han startede at spille guitar (elektrisk), han har vist nok været guitarist for Rickie Martin. Så helt ueffen har han nok ikke være.

En dag fortalte han sin kæreste at han havde drømt at han havde skrevet en historie. Svaret fra hende var, jamen prøv det da. Chris satte sig til at skrive et kapitel - hun læste - og nikkede ja det vil jeg gerne læse mere om. Chris Carter endte med at skrive 2 historier, hvoraf den ene var en krimi. Denne synes kæresten bedst om og derfor var det denne han valgte at gå videre med.. Det er den vej man går i UK, først senere finder man et forlag. Agenten synes det lød lovende og fortalte han skulle lave en liste over 10 forlag som han godt kunne tænke sig udgav han krimi. Chris Carter skrev en liste på 3 forlag - som alle vendte tilbage med begejstring.

Så har du en forfatter i maven så gælder det åbenbart bare om at komme i gang, for tænk hvis du også kunne skrive krimier som sælger lige så godt som Chris Carters.

God læselyst.

søndag den 17. november 2013

Anmeldelse af Stephanie Caruanas Smerten selv

Mickey Liebermann er ny i Rigspolitiets Psykologitjeneste, da han i 2008 bliver konfronteret med et makabert drab. En prisvindende fotograf er ikke bare blevet myrdet, men udskåret og efterladt til at forbløde i sin egen seng. Tilbagei 1980'erne bliver den omsorgssvigtede Eva til en ung kvinde, der drukner sig i sex for at dulme trangen til at dræbe. Mens Evas fortid nærmer sig Mickeys nutid, bliver han konfronteret med sider af sin personlighed, han troede, han havde sluppet. Mickey må se sig selv i øjnene for at undgå at blive den næste i rækken af nøgne, døde mænd.

Anmeldelse:
En meget usædvanlig spændingsroman/krimi. Den er jo nok mest en krimi, men så alligevel ikke. Det er ikke hverken en pageturner eller en hæsblæsende roman. Grunden til at den ikke er en pageturner, for mig ihvertfald, er at jeg lige skal karpere det læste i inden jeg læser videre. Tempoet i handlingen er ikke hæsblæsende, men alligevel sker der hele tiden noget.

Romanen er usædvanlig på den måde at at den meget barsk, der er ikke meget der overlades til fantasien -ihvertfald ikke når det gælder sex-delen. Herudover er den usædvanlig fordi at den blander den erotiske genre med krimigenren. Sex-delen er meget fremtrædende, for nogle vil den nok være for fremtrædende. Den er derfor noget helt for sig selv.

Hovedpersonen Mickey Liebermann er egentlig en person som er meget usikker på hvad han egentlig vil med sit liv. Denne usikkerhed bliver meget udstillet igennem romanen, men han ender dog med at blive klar  hvad han vil, både professionelt og med hans sexliv.

Normalt er jeg ikke meget for den erotiske genre, men da jeg havde hørt denne skulle være god, så gav jeg den en chance. Det var en god beslutning, for Stephanie Caruana kan noget med ord som ikke alle forfattere kan. Plottet fungerer rigtig fint.

Smerten selv er absolut et bekendtskab værd, men vær forberedt på at det også er en barsk læseoplevelse.

God læselyst.

torsdag den 14. november 2013

Stephanie Caruana på årets bogmesse i Bella

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har været på bogmesse i Bellacentret i weekenden. Søndag kl. 10.20 sad jeg spændt og ventede på at debatten med Lars Kjædegaard og Stephanie Caruana skulle begynde.

Jeg sad selvfølgelig og kiggede efter både Stephanie og Lars - og jeg blev en kende overrasket. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg havde forestillet mig Stephanie som ihvertfald højere end jeg selv, men det var hun altså ikke. Ikke at det betyder noget som helst, for skrive kan hun i hvertfald.

Den erfarne forfatter og debutanten. De klarede det begge rigtig godt. Det var et meget spændende, men ret kort interview. I Stephanies Smerten selv, er sex omdrejningspunktet - det mente Lars Kjædegaard også godt man kunne sige om hans krimier. Her er det dog uden at det er den primære handling, eller ihvertfald ikke fylder så meget i krimierne.

Hvis du ikke enten nåede at se debatten, eller ikke var så heldig at være på til stede på bogmessen, kan du se debatten Her

Efter debatten havde jeg min bog med som jeg også anmelder i denne uge - for den skulle jeg selvfølgelig have signeret. Det fik jeg - og bagefter var en af medarbejderne fra Rosinante så sød at tage et par billeder af os.

I løbet af weekenden kan du læse min anmeldelse af Stephanie Caruanas debutkrimi Smerten selv.




mandag den 11. november 2013

Ugens forfatter er Stephanie Caruana


1. Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg har været seks år undervejs med min roman, men jeg var faktisk ikke klar over, at det var en krimi til at begynde med. Jeg kan huske, jeg var i Berlin, da jeg hviskede til min veninde, at jeg nok skrev på en krimi. Jeg havde det som om, jeg sprang ud af skabet! Og inden da sneg jeg mig jo til Horsens som en eller anden kærlighedssyg hang-around. Det gør jeg stadig, selvom jeg nu er en del af det.

2. Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Historien faldt først i hak for mig, da jeg kunne se, at mord var en naturlig følge af de personer og begivenheder, jeg gerne ville skrive om. Og så var det logikken i opklaringsarbejdet; hvis det nu var sådan, det skete, hvad ville man se efter, hvordan kunne det lade sig gøre og hvilke fejlslutninger ville efterforskerne gøre sig? Omvendt kunne jeg også se, at den måde, jeg skriver på og de emner, jeg har med i bogen, måske ikke passer ind i den traditionelle krimiform. Jeg prøver at udfordre genren, men jeg er jo også nødt til at forholde mig til, at der er nogle rammer for den.

3. hvad læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Papir! Nok mest fordi jeg ikke har en gadget, der kan læse ebøger.

4. kan du leve af at skrive krimier?
Nej, eller rettere - det tror jeg ikke! Jeg er jo netop lige udkommet, men jeg er enormt ydmyg overfor, at folk jeg ikke kender, vil købe min bog. At jeg en dag skulle tjene på det, og sågar tjene så meget, at jeg kan opgive mit lønarbejde, ligger fjernt. Men en dag…

5. Hvor meget fylder research delen for en krimi?
For mig ikke så meget. Der er så mange dygtige, garvede krimiforfattere, som går dybt ind i retsmedicin og politiprocedurer eller komplicerede internationale konspirationer, f.eks. Vincentz, Krefeld og Blædel, og det gør de så godt. Jeg vil hellere bruge mit eget krudt på sproget og personerne, få dem til at leve for læseren.

6. Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Jeg har været og er euforisk over at debutere! Den kommer ud på et ret turbulent tidspunkt i mit liv, så der har været dage, hvor det almindelige hverdagsliv får mig ned på jorden. Det er fint med fem stjerner og at sige noget i avisen, men ’kan vi lægge det fotoshoot, så jeg kan nå at hente børn?’. Men jeg nyder det. At fortælle om bogen, læse op. Det er nu og her, hvem ved, hvor længe det varer?

7. Kunne du tænke dig at møde Mickey Liebermann?
Ja! Jeg har jo lavet ham lidt lækker… men han vil nok brokke sig og stille krav, hvis han skal stille op i en to’er. Det håber jeg, han vil. Jeg ville nok købe ham en superlækker kaffe på et listigt sted på Nørrebro. Han er jo lidt af en hipster.

8. Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
Som debutant ville jeg simpelthen ikke have været mit forlag foruden. Jeg har et helt uovertruffen samarbejde med min redaktør på Rosinante, og jeg føler virkelig at dem fra forlaget er mine allierede. Men det har været udfordrende til tider. Bogen er helt klart blevet min og den bog, jeg gerne ville skrive - men det var den ikke blevet, hvis jeg havde stået med det alene.

torsdag den 7. november 2013

Forfattermøde med Inger Wolf

Mandag aften kl. 19 var jeg klar til at høre på Inger Wolf fortælle om sit forfatterskab.

Lidt overraskende skulle det starte ud med en forfatterspire. Århus kommune har et projekt hvor forfatterspirer kan læse noget af deres eget materiale, i dette tilfælde en novelle. Det var da ganske udmærket, og der var bestemt potentiale i forfatterspiren. Efter det overraskende indslag var jeg helt klar til at høre Inger Wolf fortælle.

Inger Wolf fortalte en del som sin seneste krimi "Under en sort himmel", om hendes tur til Alaska for at tale med en polarforsker m.fl. Inger Wolf læste prologen til krimien op. Så der tænkte jeg, den har jeg jo stadigvæk til gode at læse. Så det varer ikke længe inden jeg vil i gang med den.

Herudover hørte vi en del om den kommende krimi, som foregår i Japan. Hvor der er en helt særlig skov, hvor mange tager hen for at begå selvmord. Nu har selvmord også en noget andet aura i Japan end det har i Danmark. Herudover fortalte Inger Wolf om den udflugt hun havde med hendes tourguide, hvor de besøgte en grotte. Her skulle de glide ned i grotte, og hvis de ikke kunne komme op igen, skulle de hejses op i et tov. Den skulle være rigtig flot.

Så de 2 timer forfattermødet varede gik rigtig hurtigt, fordi at det var rigtig spændende at høre på. Jeg var ihvertfald rigtig godt underholdt.

Torsdag aften har Inger Wolf endnu et forfattermøde i Brørup.

Så jeg glæder mig til at jeg skal være i Inger Wolf selskab på turen fra Århus til Bellacentret på fredag, når turen går til bogmessen.


mandag den 4. november 2013

Anmeldelse af Hans Schmidt Petersens Sørgekåbe

Handling:
Det er en hed sommeraften, og der er grillfest hos kriminalkommissær Carsten Mathiesens naboer Knud og Anne. Men stemningen er trykket. For fem år siden fik et af nabobørnene, Nanna, sin tå klippet af med en plæneklipper. Og nogle dage før festen blev den arbejdsløse Orla Madsen overfaldet på gaden i Åbenrå. Flere af gæsterne udviser en uforholdsmæssig stor interesse for Madsens skæbne. Samtidig har naboerne kærlighedsaffærer på kryds og tværs af ægteskaber og vejnumre. Da den smukke og depressive nabo Signe findes myrdet på værternes toilet, må Carsten tage utraditionelle metoder i brug for at finde morderen blandt naboerne, der alle har noget på hinanden. Og det viser sig, at både den afklippede tå, overfaldet og mordet hænger sammen …

Anmeldelse:
Krimien er skrevet som en kortroman. Der er velskrevet samtidig med at handlingen er holdt meget stramt. Det gør den meget kompakt, og gør det sværere at få et flow i historien. Carsten politikommisæren, løser alle de problemer som der bliver udstillet. Samtidig med at læseren stilles overfor nogle etiske og moralske spørgsmål - om hvor langt man er villig til at gå for at beskytte sin egen levevis.

Du kommer med på en rejse hvor pænheden i et sønderjysk parcelhuskvarter, falder totalt fra hinanden. Beboerne i kvarteret dækker over hinanden lige indtil afslutningen - hvor alle masserne falder - og konsekvenserne af de foretagne handlinger kommer frem i lys skue.

En ganske udmærket krimi, og er du til stramt fortalte eller korte romaner så er denne en oplagt mulighed.

fredag den 1. november 2013

Anmeldelse af Helle Vincentz Nukaakas kabale

Handling:
Nukaakas kabale er en sprængfarlig historie om stormagternes jagt på Grønlands råstoffer. Den benhårde kamp om undergrunden sætter al moral ud af spil – og forstærker landets spændinger mellem grønlændere og danskere.Truslerne vælter ind over dansk-grønlandske Nukaaka Nielsen. Som chef i Grønlands Råstofdirektorat afgør hun, hvem der får adgang til undergrundens værdifulde råstoffer. En beslutning, der kan få stor indflydelse på den globale magtbalance. Så da en anonym mailskriver advarer hende mod at lukke kineserne ind, slår Nukaaka det hen som politisk chikane. Kort tid efter finder hun en af sine nære medarbejdere dræbt. Men hvem er villig til at slå ihjel for at holde kineserne ude af Grønland? Og hvorfor kalder vedkommende Nukaaka for en ”qallunaarsuaq” – en stor, dum dansker, der tror, hun ejer det hele?Mens Nukaaka kæmper for at beskytte sig selv og sin treårige søn, dukker den ambitiøse, men hårdt prøvede, forretningskvinde Caroline Kayser op i Nuuk. De to kvinders fælles fortid hvirvler dem ind i et spind af politik, mord og storkapital, og den idylliske kærlighedsferie, Caroline havde set frem til, kan hun glemme alt om.

Anmeldelse:
For at sige det kort, så skal du ikke gå i gang med denne - hvis du har andre planer for dagen. Når du først kommer i gang har du ikke lyst til at slippe den igen før sidste side er vendt.

Helle Vincentz har fat i et meget aktuelt emne. Hun skriver meget flydende og det varer ikke længe før at siderne nærmest vender sig selv.

Det var ikke længe før du er godt inde i persongalleriet og hvilke forbindelserne de har til hinanden. Dog er der enkelte som man ikke helt lige fra begyndelsen kan placere hvor de hører til. Men det er ikke det samme som at man nemt kan gennemskue hvem der er skurkene i det beskidte spil.

Du kommer rigtig tæt på Nukaaka, selv om jeg godt kunn lide. Havde jeg det også sådan at jeg ind imellem tænkte - så vågn dog op Nukaaka.

Vi følger også udviklingen af Carolines forhold til sin far, hvor jeg til sidst tænkte YES Caroline.

En fantastisk spændingsroman. Så er du til spænding og politiske intriger - så SKAL du bare læse Nukaakas kabale. Det er absolut n af de bedste bøger jeg har læst i år.

God læselyst.

onsdag den 30. oktober 2013

Spændingsromaner når de er bedst.

I dette blogindlæg vil jeg skrive om spændingsromaner som kan noget særligt. De nedenstående er mine bud.



Helle Vincentz har jeg desværre kun læst en en enkelt bog af, men det er bestemt en mangel. Heldigvis er det jo en ting som kan rettes. Du kan på fredag læse en anmeldelse her på siden af Nukaakas Kabale. Emnet omkring udvindingen af Grønlands undergrund er da så aktuel som det kan blive. Alle landes politikere ønsker jo det som de anser for at være det bedste for deres land. Men hvem skal bestemme hvad der er bedst? At kineserne gerne vil have adgang til de mere sjældne jordarter kan jo nok ikke undre nogen, men der er jo også mange andre lande som har interesser i Grønlands undergrund og Nordpolens undergrund. Hele dette spil er en spændingsroman værdig, virkeligheden kan nogen gange overgå fantasiens - og ja det tror jeg også sagtens at den kunne her.



Leif Davidsen synes jeg skriver fantastisk godt. Den russiske sangerinde var den første af hans spændingsromaner som jeg læste. Det er jo mange år siden den udkom, men siden har jeg været en stor fan af Leif Davidsen. På årets krimimesse var jeg så heldig at møde ham på krimifans stand, hvor  billedet er taget. Leif Davidsen tager i mange af hans romaner udgangspunkt i den tidligere østblok. I den forbindelse bruger han naturligvis en del af den viden han fik mens han var korrespondent i Moskva. Noget har selvfølgelig ændret sig siden, men meget af det politiske spil og magtintrigerne er nok intakte. Spændingselementet er noget som er centralt i alle bøgerne Leif Davidsen. Det er ikke nødvendigvis sådan at der er mange som bliver myrdet, det handler til gengæld meget om det psykologiske. For hvad var det som fik morderen til at blive morder? Og hvilken rolle spiller det politiske i hændelsesforløbet. Det sidste er ofte en væsentlig del af Leif davidsens romaner.
I modsætning til Helle Vincentz og Leif Davidsen, er Lars Kofoed spændingsroman hans første. Det synes jeg han er sluppet rigtig godt fra. Allerede  på den første side slippes spændingen løs. Det politiske spil i Spanien er et bærende element. ETA kæmper med sig selv, skal de fortsætte det voldelige spor eller gå diplomatiets vej- eller kan man få begge dele? Højtstående personer i den spanske regering forsøger at beholde magten, komme til magten - så det ikke så pæne politiske spil kommer frem - og det er ikke noget specielt syn. Det er en rigtig god spændingsroman. Så er du til spændingsromaner skulle du prøve den - jeg tror ikke du bliver skuffet. Den slog ihvertfald benene væk under mig.

God fornøjelse med mine bud på spændingsromanforfattere som kan noget helt særligt.



mandag den 28. oktober 2013

Ugens forfatter er Helle Vincentz

1.     Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg begyndte at skrive DEN AFRIKANSKE JOMFRU i begyndelsen af 2009, lige efter jeg var stoppet som projektleder hos A.P. Møller - Mærsk. Det føltes som en vild overgang at gå fra at arbejde et sted, hvor man skal være mødt klokken 8.30 og aldrig forlader kontoret før klokken 17, til pludselig at kunne bestemme alting selv.

2.     Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Jeg har altid elsket krimier og læst mange af dem – jeg kværnede John Grishams bøger, da jeg yngre – så genren føltes oplagt for mig. Krimigenren er fantastisk for mig, fordi jeg gerne både vil underholde og beskæftige sig med forskellige samfundsemner. Inden jeg sendte DEN AFRIKANSKE JOMFRU på gaden, var jeg ret spændt på, hvordan folk ville tage imod en bog, der handlede om olieindustrien og virksomheders sociale ansvar, men det viste sig heldigvis hurtigt, at rigtig mange er begejstrede for at få et kig ind bag facaden i en ellers lukket industri. Der er også allerede mange, der har sagt, at de glæder sig meget til at lære mere om jagten på Grønlands råstoffer, som NUKAAKAS KABALE handler om. Det gør mig virkelig glad!

3.     Hvad læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Jeg læser stort set altid papirbøger. En sjælden gang imellem læser jeg faglitteratur på e-bog, men ellers er jeg rimelig gammeldags på det punkt.

4.     Kan du leve af at skrive krimier? eller kunne du tænke dig at du kunne?
Ja, det kan jeg, og jeg er utrolig taknemmelig for det.

5.     Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Haha, det er ikke det mest flatterende billede, men okay: Aftenen før DEN FILIPPINSKE PIRAT udkom, var jeg ude at spise med min mand og vores søn. Normalt har jeg et rimelig afslappet forhold til mad, men ikke når jeg er nervøs. Den aften spiste jeg først en kæmpe burger med utilgiveligt mange pommes frites. Da jeg var færdig med mit eget måltid, stjal jeg alle min søns pommes frites (han var kun to år, så han kunne slet ikke matche mit tempo). Bagefter bestilte jeg en banana split. På vejen hjem købte jeg to store poser lakridser. Den ene spiste jeg på køreturen hjem, den anden inden jeg gik i seng. Så havde jeg det virkelig dårligt, men det fjernede i det mindste fokus fra nervøsiteten.

6.     Kunne du tænke dig at møde din hovedperson Caroline Kayser i virkeligheden?
Ja, for pokker! Altså, hun er jo en hård negl, så jeg ville nok finde hende en smule skræmmende. Men jeg ville også synes, at hun var super skarp og rigtig sej, sådan som hun rejser verden rundt og kaster sig ud i farlige situationer. Og jeg ville kunne lide hende for, at hun er villig til at sætte sit eget liv på spil for andres retfærdighed. Så ja, hende ville jeg rigtig gerne møde.

7.     Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
For mig er der mange fordele ved at udkomme på et forlag. Jeg kan virkelig godt lide samarbejdet med forlaget – både den del, der handler om at sparre om selve manuskriptet, men også idéudviklingen omkring marketing og pressearbejde. Jeg er jo selv journalist og nyder at engagere mig i pressearbejdet sammen med forlagets presseafdeling. Personligt ser jeg det i øvrigt som en stor fordel, at forlaget har ansvaret for alt det administrative omkring tryk, salg, osv. Administration interesserer mig ikke, men det er et vilkår som selvstændig – uanset hvilken branche, man er selvstændig i. Jeg sagtens sætte mig ind i, at det er meget tilfredsstillende og endda sjovt for nogle at være deres egen herre med alt, hvad dertil hører. Jeg er bare ikke en af dem.


fredag den 25. oktober 2013

Anmeldelse af Liza Marklunds Noras bog

Noras bog er en krimi om jagten på det lykkelige liv.

I en fashionabel villa udenfor Stockholm bliver en tidligere politiker, Ingemar Lerberg, fundet grusomt tortureret og bevidstløs. Hans hustru Nora er sporløst forsvundet.

Annika Bengtson får til opgave at skrive om sagen for Kvallspressen, samtidig med, at hun prøver at holde sammen på sin egen familie med ny mand og sammenbragte børn. Det går ikke smertefrit.

På Kvallspressen bliver chefredaktør Anders Schymann udsat for voldsomme anklager fra en anonym blogger, og hans karriere står på spil.

Mens Noras mand synker dybere ned i koma, og Schymansagen eksploderer i pressen, fremtræder et mere og mere tydeligt billede af, at noget er helt galt bag de pæne facader i Stockholms whiskeybælte.

Anmeldelse:
Liza Marklund har i mange år været een af mine ynglingskrimiforfattere.

Jeg synes krimien er rigtig god. Den er velskrevet. Sproget er flydende, og nem at gå til.

Persongalleriet er stort også større end det plejer at være. Det er både en fordel og en ulempe. Fordelen består i at Annika for første gang fremstår meget mere afbalanceret end hun tidligere har været. Thomas som ikke længere er en del af hendes liv, har en lille rolle i krimien - egentlig kunne den godt have været endnu mindre.

Ulempen er at der er så mange personer med, så der ikke bliver bundet helt nok ender.

Jeg synes jeg sidder lidt tilbage med en følelse af at jeg da har nogle personer som jeg gerne lige ville vide  hvad der videre sker dem. Hvem det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg så afslører for meget af handlingen.

Noras bog kan godt læse uafhængigt af om man har læst de tidligere udgivne i serien, men det er absolut en fordel at have læst dem.

Jeg synes helt klart det var et dejligt gensyn med Annika Bengtson.

Så tilbage er der bare at sige god læselyst.

Anmeldelse af Jens Østergaards Drengen og dæmonen


En politimand og en 6-årig pige forsvinder sporløst efter en voldsom trafikulykke på en øde landevej. Thomas Nyland fra afdelingen for Personfarlig Kriminalitet får til opgave at finde dem begge, og han får travlt, for blodsporene tyder på, at pigen vil dø, hvis hun ikke hurtigt får lægehjælp. Thomas' søgen leder ham til et faldefærdigt hus på Lolland, hvor pigen har boet sammen med sin mor. Her finder han en række foruroligende videoklip of opdager, at pigen og hendes mor har været på flugt. men fra hvem?

Anmeldelse:
Drengen og dæmonen er det 2. selvstændige bind i serien om Thomas Nyland. 

Natalja som Thomas Nyland kom i forbindelse med i Dragen Sangeren Helten, spøger stadigvæk i Thomas' tanker. Hun lukker dog ikke uden videre Thomas ind i sit liv. Det bliver spændende at følge om der kommer til at ske noget på den front i de kommende bind.

Krimien er skrevet i et flydende, og letlæseligt sprog. 

Personskildringerne er fine, man kommer tæt ind på livet af personerne. Man kommer til at kende dem godt. 

Plottet er skruet godt sammen, så man ikke lige med det samme får mistanke om hvem skurken er. Spænding gen er også rigtig godt bygget op. Thomas Nyland søger tilbage i den dræbte kvindes liv. I forbindelse med den søgen finder Thomas flere spor, som i første omgang lader til at føre dem tættere på en opklaring, men ikke alt er hvad det lader til at være.

En rigtig god krimi, men hvor skæbnen er noget uvis for den lille pige.

Så ved du ikke hvad du skal lave i weekenden er denne absolut værd at bruge tid på.

God læselyst. 

onsdag den 23. oktober 2013

Forventninger til Jens Østergaards kommende krimier

Efter at have læst begge Jens Østergaards krimier. Ja så håber jeg da at der kommer flere fra hans hånd.

Jeg synes det har været et rigtig dejligt bekendtskab, også fordi at Thomas Nyland rykker sig en del, men alligevel hænger han fast i sine egne tanker og rutiner. Men Jens Østergaard åbner alligevel for at der i slutningen af Drengen og dæmonen måske i en efterfølgende krimi kan ske noget måske grænseoverskridende for Thomas Nyland. Hvad det mere præcist er, vil jeg ikke afsløre, det må du selv læse i Drengen og dæmonen.

Efter sigende skulle der komme endnu en krimi med Thomas Nyland i foråret 2014. Det vil jeg da personligt glæde mig til. Min forventning er pænt høje :)

Har du endnu ikke læst noget af Jens Østergaard, så kan du roligt gå i gang.

Jens Østergaard var også den krimiforfatter som vandt forsommerens konkurrence på krimifan.dk Krimidysten, og det var stærke modstandere han var oppe imod, nemlig Inger Wolf og Michael Lycke.

Så god læselyst.

mandag den 21. oktober 2013

Ugens forfatter er Jens Østergaard


I denne uge er det forfatteren Jens Østergaard som er Ugens forfatter her på Krimihjerte. Du kan læse mit interview med Jens Østergaard nedenfor.

1. Hvornår begyndte du at skrive krimier?
Jeg har skrevet, siden jeg var helt lille, og genren har altid været krimi, gys eller science fiction. Jeg tegnede min første tegneserie i børnehaven - Slangen og de flyvende edderkopper - og har altid vidst, at jeg ville være forfatter, når jeg blev stor.

2. Hvad fik dig til at skrive netop krimier?
Da jeg var lille læste jeg Stephen King, så Hill Street Blues og P.D. James filmatiseringer i fjernsynet, lejede Tom Clancy-film på video og så A nightmare on Elm Street med mine kammerater. Min passion for krimier, thrillers og gysere er livslang, den ligger dybt i mig, og jeg kan ikke rigtigt forklare den. Den er en del af min personlighed. Derfor er alt, hvad jeg har skrevet, helt automatisk blevet til spændingshistorier eller krimier. Sådan gik det også, da jeg i 2008 satte mig for at skrive Dragen Sangeren Helten. Det var ikke bevidst for at skrive en krimi - den endte bare sådan alligevel.

3. Hvad læser du meste bøger eller papirudgaven?
Papirbøger - helt klart. Besøger er sikkert udmærkede, men jeg elsker lugten af bøger, elsker at tage en bog ned fra reolen og bladre i den, og så elsker jeg at fornemme vægten af bogen i mine bøger. Men faktisk hører jeg flere lydbølger, end jeg læser papirbøger. Dem kan jeg høre i bilen, når jeg kører til og fra arbejde, for med to små børn i huset og med mine egne bøger, som jeg skriver om aftenen, er der desværre ikke meget tid til at læse skønlitteratur.

4. Kan du leve af at skrive krimier?
Ikke endnu. Men det er målet. Drømmen er vel altid at leve af det, man elsker at lave :-)

5. Hvor meget fylder research delen for en krimi?
Det er nok den, der fylder mest.jeg starter altid min idéudviklingen med at have et tema, jeg gerne vil skrive om, og så læser jeg et utal af bøger og snakker med en masse forskellige mennesker, der kan belyse det tema. Derefter finder jeg ud af, hvordan man man kan skrive et plot, der tager det tema under behandling. Derudover kommer interviews med politifolk omkring politiets arbejde. Det er ikke vigtigt for mig, at alt foregår 100 procent som det gør i det virkelige liv, men det betyder noget, at afdelinger og personer har de rette titler og navne.

6. Kan du beskrive hvordan du har det lige omkring udgivelsen af en af dine krimier?
Jamen, jeg har det ad h... til :-) jeg er meget nervøs for, hvordan det, jeg har skrevet, vil blive modtaget. Jeg lægger utrolig meget arbejde i mine bøger, finpudser dem og bruger utallige dage på at stramme sprog og plot op, og når jeg lægger så meget arbejde og hjerte i mine bøger, vil jeg gerne have , at læsere og anmeldere tager godt imod dem. For mig er det enormt grænseoverskridende, at andre skal læse det, jeg skriver, men på den anden side er det jo netop hele pointen med at skrive - hvis der ikke var nogen, der gad læse mine bøger, ville det være omsonst at skrive dem.

7. Kunne du tænke dig at møde Thomas Nyland?
Både og. Han virker som en behagelig fyr, men han er så kejtet, at det nok er svært at føre en rigtig samtale med ham. Men jeg ville gerne fortælle ham, at han ikke skal være så hård ved sig selv. Og at han skal tage sig sammen og se at få erklæret sin kærlighed til Natalja Rudova, den dansk/russiske forsker, som alle hans tanker kredser om. Nå ja, og ar han skal tilgive sig selv for alt det, han bebrejder sig selv for.

8. Hvad synes du fordelen er ved at blive udgivet via et forlag fremfor som selvudgiver?
Der er flere store fordele ved at have en kontrakt med et forlag, synes jeg: jeg har en forlægger og en redaktør at sparre med, Forlaget har en agent, der har haft held med at sælge mine bøger til Tyskland og forhandle kontrakter på plads, og så tager forlaget sig blandt andet af tovtrækkeriet med de tyske skattemyndigheder ved udbetaling af royalty - en opgave, jeg som forfatter ville skulle bruge uforholdsmæssigt meget tid på - tid, som ville gå fra skrivearbejdet.

Du kan læse min anmeldelse af Dragen Sangeren Helten her

søndag den 20. oktober 2013

Filmatiserede krimier

I torsdag var jeg inde og se Kvinden i buret. Det er jo en fantastisk krimi. Filmen er da også ganske udmærket, selv om den da ikke lige følger bogudgivelse af krimien.  Det behøver den selvfølgelig heller ikke, men der er da nogen aspekter som ikke går lige godt i spænd med den forestilling man har efter at have læst krimien.

Her var det nok en rigtig rigtig stor fordel, for mig, at det var rigtig længe siden at jeg havde læst Kvinden i buret. Forholdet til ekskonen, er een af tingene, det fylder alligevel en del i de efterfølgende bøger, ligesom episoden hvor Carl og Hardy bliver beskudt. Men jeg håber bare at det er noget af det som vil være med i filmatiseringerne efterfølgende bøger om Jussi Adler-Olsens Afdeling Q.

Men det er stadigvæk en rigtig god krimi. Så har du endnu ikke læst bogen, så se filmen først inden du læser bogen.

Det er en krimi serie som ingen med et krimihjerte kan undvære.



onsdag den 16. oktober 2013

Kan man

Have for mange krimier i gang på en gang?

Ja det kan man vel godt. Der kan jo også være bøger man starter på men aldrig får afsluttet, også selv om det egentlig slet ikke var meningen at bogen ikke skulle læses færdigt. For det meste giver jeg en bog 50-100 sider, men synes jeg ikke der sker noget på det tidspunkt, så er der en stor risiko for at bogen ikke bliver læst færdigt.

Der er ihvertfald en overhængende risiko for at at den bliver lagt tilbage i bogstakken, og en anden prøves af.

Lige nu har jeg 4 krimier/spændingsromaner i gang. Jeg kan godt adskille handlingerne, det gør det jo lidt lettere. Men på den anden side ved jeg jo godt at det ikke er optimalt. Det der fungerer bedst for mig at have 2 bøger i gang. 1 papirsbog og en ebog. Lige nu har jeg 2 af hver i gang.

Men der er jo kommet og kommer stadigvæk så mange gode bøger her i efteråret at det kan være svært at følge med. Men jeg forsøger at få læst bøgerne af de forfattere som jeg elsker at læse, og de bøger som jeg synes lyder spændende. Så derfor er det vist bare med at komme i gang :)



mandag den 14. oktober 2013

Historiske krimier

En forfatter som er rigtig god til de historiske krimier, ja det er helt klart Lene Kaaberbøl.

Lene Kaaberbøl har skrevet Kadaverdoktoren og Det levende kød. Det er nogle rigtig gode krimier. Min favorit er Det levende kød, nok fordi at jeg lige skulle vænne mig til at hovedpersonen er en kvinde som nærmest er en form for hjemmelært læge. Hun er ikke uddannet læge, fordi at hun som kvinde ikke kan komme på universitet.

Krimierne foregår i Paris i Frankrig. Det at hun overhovedet får lov at arbejde som læge, er hendes far skyld. Han arbejder som retsmediciner, og det er af denne vej at hun bliver indblandet i opklaringen af forskellige mord. Han synes, at også piger skal have en uddannelse, det er dog ret ilde set i omverdenen.

Lene måde at skrive på gør at man som læser lever sig ind i hovedpersonens verden. Den eneste hæge ved det er at bøgerne alt for hurtigt er læst.

I Det levende kød, kommer man rigtig tæt på hovedpersonen. De oplevelser hun får ved at søge om at komme ind i denne mandsdominerede

Forholdene, eller nærmere forskellen i de forhold man levede under i 1900-tallet, alt efter om man var født rig eller fattig eller midt i mellem er meget levende beskrevet.

På et tidspunkt læste jeg alle Christian Jacqs bøger om det gamle Egypten, de var også rigtig gode, særligt når man som mig var meget fascineret af den tid. Christian Jacq var dog så snedig at mange af hans historier færdiggøres over 3-4 bind. Men jeg elskede dem alle sammen, da de også gav et fint indblik i livet dengang. De var skrevet på en måde så siderne nærmest vendte sig selv.

Det er helt samme kunst Lene Kaaberbøl er i besiddelse af i Kadaverdoktoren og Det levende kød.

Der findes mange andre som skriver gode krimier med afsat i forhistorien. Så kan du lide historiske romaner, var det måske noget at prøve.

Jeg vil ihvertfald gerne varmt anbefale Lene Kaaberbøls historiske krimier.