Elsebeth Egholm - Vild med Ord og Forfatterforedrag

Da jeg var til Litteraturfestivalen Vild med Ord i Aarhus Festuge, var jeg inde og høre Elsebeth Egholm. Her handlede det primært som TV-serien Dicte.

Seriens første sæson var meget populær i Danmark, Norge og Sverige - men ikke hos anmelderne. Elsebeth Egholm har ingen planer om at blive manuskriptforfatter - altså et filmmenneske. Elsebeth Egholm mener at hun altid vil være et bog menneske. Tak for det - jeg er i hvertfald glad for at hun vil blive ved med at skrive bøger.

Elsebeth Egholm mente også at hendes læsere sagtens kunne skelne Dicte i hendes bøger og Dicte fra TV-serien Dicte. Det er kun den første sæson som er baseret på hendes krimier om Dicte, de efterfølgende sæsoner - der arbejdes pt. på en 3. Sæson, her mens 2. Sæson lige er skudt i gang på TV2, udvikler Dicte sig i en helt anden retning end hun gør i bøgerne.

Til forfatterforedraget på Hovedbiblioteket i Aarhus fortalte Elsebeth Egholm at i den kommende krimi - som egentlig bare skulle have været en ebog på 100 sider som skulle sælges op til jul, er Dicte og Bo taget til Gozo. Gozo er også der Elsebeth Egholm tidligere har boet, og nu har en lejlighed. Men da ideen godt kunne bære en hel bog, så er det det som den bliver.

Elsebeth Egholm fortalte også at hun har planer om at lade Dicte holde en pause efter ovenstående krimi, som sandsynligvis bliver udgivet i løbet af foråret 2015. Dette næste projekt som Elsebeth Egholm omtalte bliver en spændingsroman, det projekt sådan set var klart til at blive skrevet, men at det nu måtte vente lidt.

Vi fik også et bud på hvorfor krimier er så populære. "Der er ikke noget mere spændende end når der overgår andre noget forfærdeligt. En krimi bringer orden i kaos, derfor er de populære. Plottet i krimien giver spænding g og underholdning, motivet er det vigtigste. En krimi er en illusion, hvor man giver læseren en oplevelse af at det er styr på det hele. Hvis du ligger mærke til det så er der i krimier ikke længere nogen som dør bare ved at blive skudt - det er ligesom blevet for kedeligt.

Det er da ret tankevækkende!

Interview med Thomas Rydahl

Foto: Ninna Flor

1. Nu hvor Eremitten udkommer lige om lidt, hvordan har du det så?
Uh, jeg er så spændt. Da min redaktør i januar foreslog en udgivelse i september, var jeg ved at springe ud af vinduet. Der var så længe til. Nu føler jeg at det er alt for tæt på. Samtidig er det jo en stor forløsning. De sidste to-tre årtier af mit liv, har jeg glædet mig til at udkomme med min roman. Og nu er den her. Det er en drengedrøm, hvis man kan sige det sådan, men en af den slags, jeg har knoklet for. Og så er det selvfølgelig meget overvældende, at der er så stor interesse fra andre forlag, medier og litteratur-mennesker (som dig).


2. Var der en særlig begivenhed som gjorde at du kom i gang med skrivningen? Har du altid gerne ville skrive?
Jeg begyndte at skrive som barn. Børnehaveklasse som det hed dengang. For mig var det en fantastisk måde at lege på. I teksten kan man skabe steder, der ikke findes. Tage på eventyr, rejse i tid og rum, opløse sig selv i ingenting uden det sviner. Men det var først da jeg vandt Politikens og Gyldendals Novellekonkurrence i 1992, da jeg gik i gymnasiet, at jeg sådan rigtigt mærkede, hvad det var jeg havde gang i. Jeg mødte nogle forfattere, blandt andet Poul Borum og FP Jac, der havde det lidt ligesom mig. Det ensomme arbejde, følelsen af at være uden for alting og samtidig inde i alting. Det var meget opmuntrende. Og endnu mere, da jeg kom på Forfatterskolen og mødte jævnaldrende forfattere og mennesker, jeg holder meget af.

3. Hvad har du liggende på dit natbord af litteratur lige nu?
Fra min ferie i sommer har ”This book will change your life” af AM Homes, en bog jeg fandt på en restaurant på en lille græsk ø. Den er jeg fuldkommen vild med. Enkel skrivestil med fantastisk humor og gode svirp med halen. I lufthavnen faldt jeg over en ny thriller af en debuterende forfatter, der hedder Terry Hayes. Jeg læser også lidt i Bolaños ”Nocturne fra Chile”.

4. Hvilke forfattere har betydet mest for dig personligt? Og for dig som forfatter?
De forfattere, der har præget mig mest med deres vanvittige fornemmelse for den gode historie er uden tvivl Stephen King og Astrid Lindgren. Men som litteratur, jeg vender tilbage til og har lært mest af, er det forfattere som Auster, Dostojevskij, Nabokov, AM Homes, Delillo, Murakami, Chatwin, Borges og Bolaño.

5. Når du skriver, har du så særlige ritualer? Kan du skrive alle steder eller er der særlige steder hvor du skriver bedst?
Jeg kan skrive hvor som helst og når som helst. Bare jeg har musik i ørerne. Jeg elsker at sidde i toget og skrive. Jeg kunne nemt blive siddende hver morgen og eftermiddag i stedet for at stå af. Jeg elsker at kigge op og se landskabet være forandret. Et tog passer utroligt godt til skriveprocessen, ordene. Noget af det samme gælder mit andet skrivested: Louisiana, museet i Humlebæk. Her sidder jeg næsten uden undtagelse hver weekend og skriver. De kender mig efterhånden deroppe, det er lidt pinligt, men også meget hyggeligt. Jeg nyder at sidde der. Ny udsigt hver gang, og altid god kaffe og masser af fokus på teksten. Det bliver ikke meget bedre. Selv hvis jeg havde eget kontor derhjemme, ville jeg tage på Louisiana.

6. Hvad læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Jeg læser lidt af hvert og hører også lydbøger. Jeg elsker ebøger og den nemme måde at have adgang til alverdens litteratur, men jeg kan stadig bedst lide papirbøger, bare fordi den fysiske bog er så nem at åbne, lukke, blade i. Bøgerne jeg fandt på ferien på restauranternes gratishylder var dejligt slidte og sikkert læst af mange, mange mennesker før mig. Siderne var krøllede og bogen skæv af fugt. Men jeg elsker at smuglæse i mange forskellige bøger på min ipad og vælge en ny bog på den måde.

Forpremiere på 2. Sæson af Dicte

I går var jeg så heldig at jeg sammen med min kæreste Anders, igennem hans arbejde, fik mulighed for at deltage i forpremieren på 2. sæson af Dicte - Dicte - vender tilbage.

Opatgelserne er foretaget i Start Up Citys lokaler. Vi fik set en lille film lavet af Staalfilm om selve optagelserne - hvor vi også så lokalerne hvor kulissen for redaktionen og hendes hus (det indvendige) var optaget.

Jeg var blevet spurgt af en tidligere kollega om hun så skulle ud og investere i et Se&Hør eller Billed-bladet for at se Anders og jeg på den røde løber. Men nej - så meget VIP er jeg trods alt ikke :)

Men der var da en rød løber og fotografer og TV.

Men det var rigtig sjovt at være med, og selv Midtjyllands Regionsformand Bent Hansen holdt en kort men ganske ok tale. Århus Borgmester var glad og fortalte også at han ligesom så mange andre på "hans alder" havde et cross på Iben Hjele - det at det ikke var blevet mindre efter at hun jo nærmest nu var blevet halvt århusianer - eller i hvertfald "næsten århusianer. Århus' kulturrådmand, var glad for at hans børn for en gangs skyld havde lyst til at komme med ham ud, det havde de ikke normalt lyst til, når han skulle til politiske møder.

De nye Dicte afsnit er alle uden for det vante Elsebeth Egholm regi, da der ikke var flere bøger at skrive over - da de alle var blevet brugt i den første sæson.

Du kan roligt glæde dig til første afsnit som TV2 sender i aften - jeg kan dog godt røbe at der er nogen som dør, Rosa bor stadigvæk hos Dicte og at nytåret skal fejres.

Efter det hele var slut var det tid til et glas vin og lidt mad - der mødte jeg Elsebeth Egholm, og vi da evige om at det var de da sluppet helt godt afsted med. Så jeg glæder mig til at gense afsnittet i aften og ikke mindst til at se næste afsnit.

Får du en chance for at komme til forpremiere - så grib den - det er rigtig sjovt.

Anmeldelse af Michael Katz Krefelds Savnet

Så kom efterfølgernen til Afsporet, som var første del i krimiserien om Ravn. Du kan læse min anmeldelse af Afsporet HER.

Ravn forsøger at sælge sin lejlighed, og denne gang lykkes det. Da Ravn skal rydde op i lejligheden finder han en af Evas gamle mobiler. Han får fat i en oplader, og læser nogle SMS'er som får Ravn til at tro at Eva - hans myrdede kone - har haft en affære. Men Ravn kan ikke finde ud af hvem afsenderen er - han opsøger sin gamle ven og kollega Mikkel. Som efter noget tid afslører noget som Ravn egentlig ikke ønskede at vide.

På samme tid har Ravn lagt mærke til en kvinde som sidder i en bil tæt på hans husbåd Bianca - gennem en uges tid. Kvinden hedder Linda, og hendes bror har været forsvundet i over et halvt år. Politiet har efterlyst broderen men det er der ikke kommet noget ud af. Linda opsøger Ravn for at få ham til at arbejde for hende som privatdetektiv.

Sideløbende med denne historie følger man Stasiagenten Hausser, som er ansat i den hemmelige afdeling Z. I den sidste tid inden murens fald går Hausser nærmest desperat efter familien Schumann (Cristoffer, Lena og datteren Renate) - i en kamp om tiden inden DDR falder fra hinanden, kan Hausser så nå at fælde Christoffer?

Det er en rigtig god krimi, men i denne synes jeg faktisk ikke at det er Ravn som er den bærende person men derimod Stasi-agenten Hausser. Med Hausser får man et indblik i hvordan det var at leve bag jerntæppet i DDR. Det er også rigtig spændende at følge ham, fordi at han tænker så anderledes end mange andre. Men helliger målet altid midlet?

Plottet er ja hvad skal jeg sige, det er ok - der er bare det at jeg aldrig fandt ud af hvad motivet var. Det er ærgerligt, for så sidder man tilbage og ikke rigtig har fået bundet alle knuderne. Spændingsniveauet holder sig hele vejen til slut.

Sprogmæssigt, er det altid en fornøjelse at læse en bog af Michael Katz Krefeld. Man flyver også igennem bogen.

Selve historien er også fængslende, og meget spændende.  Jeg har nu også altid været glad for spændingsromaner som omhandler konflikten mellem øst og vest. Det er der en del af i denne historie.

Rigtig god fornøjelse.

Anmeldelse af Samuel Bjørks "Der hænger en engel alene i skoven"

Krimiens hovedpersoner Mia og Holger, arbejder ved politiet. Egentlig har Mia orlov, den bruger hun til at drikke og spise en masse piller - for på datoen for hendes tvillingesøsters død - vil hun selv begå selvmord. Mia har solgt hendes lejlighed, og købt en hytte på øen Hitra.

Da der findes en lille pige på 6 år ude i en skov - bliver Mia hevet ind i efterforskningsgruppen igen. Holger har også ansat hackeren Gabriel, som efterfølgende kører et tæt parløb med Mia i opklaringsarbejdet.

I kulissen spøger en menighed, men hvilken forbindelse har den til sagen? Er der overhovedet en forbindelse?

Dette er første krimi fra Samuel Bjørk, og det er da en rigtig fin debut som krimiforfatter. Der er en del positive elementer i krimien, men også noget som trækker ned. Det som trækker ned er slutningen. Det er den sidste del af opklaringen som jeg ikke synes om. For egentlig synes jeg jo at krimien bygger en masse op - men bagefter sad jeg bare tilbage med en lidt flad fornemmelse. Det er jo lidt ærgerligt at de sidste 20 sider af krimier kommer til at overskygge de første 450 sider.

Plottet i krimien fungerer rigtig godt, og det er rigtig fint bygget op. Persongalleriet med særlig vægt lagt på Mia og Holger er også rigtig fint. Men for mig var det primært Mia som bar historien, det er også hende jeg føler kom mest ind under huden. Gabriel er et friskt bekendtskab, men på en eller anden led er han lidt Lisbeth Salanders modsætning - modsætningen består nok mest i at Gabriel ud over hackningen lever et helt normalt liv og ikke bærer rundt på nogen traumer.

Men jeg vil da nok også give mig i kast med en krimi mere af Samuel Bjørk, der er ihvertfald lagt op til at det skal være en serie - så det er spændende om jeg så synes den næste binder de løse ender bedre sammen til slut.

God læselyst.

Interview med Inger Wolf

1. Kan du løfte sløret for det nye du arbejder på?Gerne, men det er en smule svært, fordi jeg ikke er helt sikker på retningen endnu. Men jeg arbejder på en ny krimi, der også foregår i Aarhus. Denne gang er hovedpersonen en psykiater, der hedder Christian Frost, som samarbejder med politiet. Det er meningen, at det skal være starten på en ny serie, så derfor roder jeg lidt rundt endnu. Lige nu ligner det dog noget med drabet på en mand på 50, en forbindelse til en større sammensværgelse i psykiatrien og en masse om psykedelika. Før eller siden skal det nok blive godt, og jeg kan godt love, at flere mennesker kommer til at dø.

2. Var Trokic begyndt at kede sig i Aarhus, siden han i de seneste 2 krimier er kommet til udlandet og arbejde?Nej, det var egentlig mig, der kedede mig, men Trokic ville heldigvis gerne med. Jeg trængte til at prøve noget andet og udvide mine egne horisonter. Det har været spændende at være i Alaska og Japan, og det er sikkert ikke sidste gang, jeg har gjort det. Men den næste bog vil jeg gerne hjem til Aarhus.


3. Har du altid gerne ville skrive krimier?Nej, men jeg har altid gerne villet være forfatter, og jeg har altid læst et hav af krimier. Jeg har skrevet, siden jeg kunne holde på en kuglepen, men i starten skrev jeg alt muligt andet. Mere socialrealistisk vil jeg sige. Det med krimierne kom, da jeg flyttede til Aarhus i 2001. At bo op og ned af en stor øde skov kan virkelig sætte fantasien i gang.

4. Hvilke forfattere har betydet mest for dig som forfatter? Og personligt?Som forfatter har det været Bret Easton Ellis, Thomas Harris og Jo Nesbø. De er meget forskellige forfattere, men de har været med til at hjælpe mig med at finde min egen tone. Personligt tror jeg, at John Steinbeck er en af dem, der har gjort størst indtryk på mig. Det er mange år siden, jeg har læst hans bøger, men de sidder stadig dybt i mig.

5. Har du det nogen gange når du skriver, som man kan have det med en bog - at man bare ikke ønsker at den skal slutte?Det har jeg ikke prøvet endnu. Jeg er meget resultatorienteret og elsker at få tingene færdigt. Men med min nye bog synes der at være lidt mere leg over det - måske fordi det er en ny serie, og jeg har god tid til at lege med både personer og form.


6. Kommer du på scenen på Bogforum i november? (Hvis du altså må afsløre det)Jeg kommer på Bogforum om lørdagen, hvor man kan finde mig på People's Press' stand. Jeg er dog ikke sikker på tidspunktet endnu. Men jeg håber, at en masse kommer og hilser på.


7. Hvordan er din skriveproces? Har du en ide som du fylder på efterhånden? Skriver du i kronologisk retning eller skriver du lidt i alle retninger og samler det til sidst?Det er ren kaos. Jeg starter med en idé, og ofte skriver jeg en synopsis og laver en tegning over plottet. Men snart kommer der nye idéer, og inden jeg ser mig om, er det blevet til en hel anden historie. Jeg skriver lidt i alle retninger på mange forskellige steder i bogen - og så strømliner jeg det til sidst, så alting passer sammen.  Undervejs har jeg tonsvis af kriser, hvor jeg sletter en masse og aldrig tror, jeg bliver færdig. Jeg undrer mig hver gang over, at der kommer noget sammenhængende ud af kaos.

8. Har du noget litteratur liggende på dit natbord lige nu?Jeg er ved at læse Roddy Doyles The Deportees, som jeg fik af min redaktør, og så er jeg også ved at læse det sidste af en biografi om seriemorderen Ted Bundy.

Anmeldelse af Morten Hesseldahls Ernestos hænder

I Ernestos hænder af Morten Hesseldahl, kommer man tæt på forlagsbranchen og man kommer også med en tur tilbage i tiden - hvor mordet på Cubas Che er en del af spillet.  Hovedpersonen Jakob Miner arbejder som redaktørchef på et forlag. Forlaget er truet af konkurs. Jakob er vild med Jazz og litteratur. Hans problem er at mange af de bøger han ønsker at udgive ikke rigtigt sælger. Men en af hans forfattere - som er en gammel journalist - som af  idealistiske grunde havde været på Cuba og i Bolivia, hvor han forsøgte at redde Che.

Det lader til, at der i de kasser den afdøde forfatter efterlader, at der er noget som nogen som gerne vil have fat i. Og denne person er villig til at gå meget langt.

Jakob kommer i forbindelse med en frokostklub, som måske er villig til at sætte penge i forlaget. Men ikke alt og alle er hvad de lader til at være.

Spændingsromanen er meget spændende. Om forlagsverdenen virkelig fungerer sådan, tja det skal jeg ikke kunne sige.

Sproget er let, flydende og du flyver igennem bogen.

Plottet er rigtig godt bygget op, og der er en del personer at holde styr på. Men de har alle en betydning for at plottet ender med at blive løst. Man kommer tættest på Jakob, da langt det meste af handlingen er centreret omkring ham. Alle de andre optræder alene som bipersoner. Selv om ham kommer tæt på Jakob Miner, kommer han alligevel aldrig helt ind under huden. Måske fordi at man alligevel ikke kommer til at kende ham godt nok.

Romanen er én af de kortere af slagsen, men det gør ikke noget lige her.

Alt i alt en spændende roman om hvor galt det kan gå når man kommer lidt for langt ud i sin idealistiske levevis, så langt at der ikke længere er nogen vej tilbage og om hvor svært det kan være at leve med ens handlinger efterfølgende.

rigtig god fornøjelse.

Vild med ord - Håkan Nesser

Da der var festuge i Århus - var jeg til litteraturfestivalen Vild med ord, hvor jeg hørte Håkan Nesser. Jeg må jo med skam indrømme at jeg endnu ikke har læst noget af ham. Han var meget spændende at høre om, så jeg må have hevet én af hans bøger frem én dag.

Håkan Nesser fortalte blandt andet at han har boet i byen Winsford hvor hans seneste krimi foregår. Byen havde hverken internet eller mobilnet. Håkan Nesser fortalte at byen Winsford var som hevet ud af en Agatha Christie krimi. Så hvis man troede at de ikke længere fandtes - ja så kunne man godt tro om igen. Håkan Nesser troede ikke at den slags byen fandtes længere, men han holdt meget af byen.

For Håkan Nesser er ensomhed vigtig, men forstået på den måde at han er alene. På svensk betyder ensam både ensomhed og at være alene, men man kan jo godt være alene uden decideret at føle ensomhed. På dansk opfatter de fleste ordet ensomhed som negativt ladet, men det er det altså ikke i denne sammenhæng. Jeg kan da sagtens forholde mig til at der nok skal være ro omkring en når man skal skrive en krimi/roman - der skal jo også laves research og nok læses op på et emne eller to.

Når man som forfatter skriver historier, skal det være nogen som man selv får lyst til at læse. For hvis man ikke selv har lyst til at læse historien, hvorfor skulle læseren så have lyst til at læse historien. Det er da en rigtig god pointe. Historierne indeholder en del fiktion, så man er nød til at lyve lidt. Blandt andet findes byen Maardam ikke i virkeligheden. Håkan Nesser udgives også i Tyskland, hvor mange har ledt efter byen Maardam. I Tyskland findes der et område som hedder Nesserland, så der var mange tyskere overbeviste om at byen Maardam måtte ligge. Det er ville da også være oplagt at det var i det område byen lå - men måske alligevel en kende for oplagt.

Har du aldrig været til et forfatterarrangement, så skulle du bestemt prøve det - det er rigtig sjovt.

Vild med ord - Leif Davidsen

Når Leif Davidsen skriver krimier/spændingsromaner er det altid med Danmark eller danskere som udgangspunkt. Leif Davidsen starter ud med at finde på en hovedperson, men ud over det er der ikke noget som er klarlagt fra starten. Hovedpersonen er aldrig en helt, for det synes Leif Davidsen ikke er så interessant, men almindelige mennesker er interessante. Hovedpersonen er derfor altid almindelig dansker, det er de almindelige mennesker som er spændende - men i bøgerne lever hovedpersonen til gengæld ikke et helt almindeligt liv. Leif Davidsen skriver ikke som steder hvor han ikke selv har været.

Dengang muren faldt, var der en del som mente at nu var det slut med spændingsromanen, for nu sluttede den kolde krig, men det har jo heldigvis vist sig ikke at holde stik.

Leif Davidsen skriver ca. 3-4 sider om dagen. Leif Davidsen har smidt mange starter væk. Han synes der var lidt mere romantik over det tidligere - hvor man ikke bare trykkede på delete - og så var den historie glemt. Leif Davidsen synes det var noget mere romantisk dengang han sad foran pejsen med et glas whiskey og smed det ene papir efter det andet ind i ilden - og så historien gå op i røg.

Noget der irriterer Leif Davidsen rigtig meget er når de professionelle anmeldere skriver at en bog er 50-100 sider for lang. Langt de fleste forfattere gør deres bedste. Det er jo ikke sådan at forfatteren tænker - ej den er da for kort den historie jeg smider da lige 50 sider oveni.

Har du endnu ikke læst noget af Leif Davidsen - så har du rigtig mange gode læseoplevelser til gode.

Husk næste gang der er et forfatterarrangement i en by nær dig - så smut forbi - det er en fantastisk oplevelse.

Vinderne af fødselsdagskonkurrencen

Så er vinderne af Krimihjertes fødselsdagskonkurrence er nu fundet.

Vinderne er udtrukket ved hjælp af Random.org

De heldige vindere blev:
Charlotte Palm - det perfekte sted at dø
Karen Hyldgaard - de mørke mænd
Jan Findal - løbende tjener

Send mig jeres adresser, så i kan få jeres præmier.

Jeg vil gerne takke for deltagelsen i fødselsdagskonkurrencen, og People's Press, Politikens Forlag og Tellerups Forlag for at sponsorere præmierne.

Interview med Morten Hesseldahl

Copyright Foto: Camilla Stephan

I anledning af at Morten Hesseldahl i morgen den 5. september udkommer med thrilleren Ernestos hænder, Forlaget Modtryk, har jeg været så heldig at få dette interview med Morten Hesseldahl. 

1.Hvordan har du det i tiden lige op til udgivelsen af én af dine krimier?

Jeg tager det meget afslappet. jeg har efterhånden udgivet så meget, at det ikke er noget, der får mig til at ligge søvnløs. Til gengæld glæder jeg mig altid til at høre reaktioner fra læsere. Jeg holder aldrig op med at tænke på, at det er enormt forpligtende at bede vildt fremmede mennesker om at bruge x-antal timer på at læse noget, jeg har skrevet.

2. Hvornår begyndte du at skrive bøger? og var der en særlig grund til at du kom igang?

Jeg skrev min første bog, da jeg var midt i tyverne. Den handlede om erotiske tegneserier og blev skrevet på en gammel rejseskrivemaskine, hvor slåfejl skulle rettes med små, fnidrede retteark. den gang var jeg kæmpe seriefan, så ved siden af at udfærdige tegneseriemanuskripter, var det en stor fristelse at skrive noget mere sammenhængende om mediet. Det kom så af en eller anden grund til at handle om sex.

3. Hvilke bøger har betydet mest for dig som person og for dit forfatterskab?
John Le Carré er den største inspiration. Når han er god, er han dælme god, selvom han nu også kan forfalde til automatpilot. Især i de senere år. Af mere personlig betydning må jeg nok nævne Graham Greene og Thomas Mann. Måske også Hemmingway. Verden ville i hvert fald være temmelig meget mere fattig uden dem.

4. De steder, du skriver om i dine bøger, er det steder du selv har været eller er det ren fiktion?
Hovedparten af de steder, jeg skriver om, har jeg selv været, men jeg holder mig ikke for fin til også at skrive om steder, hvor jeg aldrig har sat min fod. Indimellem skriver jeg også om personer, jeg aldrig har mødt og retter, jeg aldrig har spist. Sådan er det med fiktion.  

5. Når du starter på en ny bog - hvordan er din skriveproces så? har du en hovedperson - skriver en enkelt sætning, men ellers ikke har noget af handlingen på plads eller har du en ide til en krimi, som du så fylder på? skriver du historien i kronologisk rækkefølge, eller er det lidt spredt fægtning, som du samler til sidst?
Når jeg starter på en ny bog, er det ofte fordi, jeg falder over et eller andet tema, jeg synes er vigtigt. Og så dukker personerne op, nærmest som om de inviterer sig selv. Som helte og skurke og bipersoner, der pludselig løber med hele opmærksomheden. Jeg gør en del ud af at have hele historien på plads, inden jeg begynder at skrive, og jeg skriver fra start til slut, en lille smule hele tiden, og pludselig er jeg i mål.

6. Når du skriver bøger - har du det så nogen gange sådan, som man kan have det, når man læser bøger, at man aldrig håber det slutter?
Jeg synes sagtens jeg kan mærke, når dialoger og scener virkelig svinger. I sådanne tilfælde er jeg helt ked af, at de må afsluttes. Men generelt er jeg nok optaget af at få det til at fungere til helt at forglemme mig i stoffet.

Anmeldelse af Bille & Billes I ond tro

Thea Vind er igen på banen. Kasper hendes praktikant i forrige bog "Nattens gerninger", du kan læse min anmeldelse af den HER, er nu blevet fastansat. Thea har så fået en ny praktikant bundet på ærmet - Judith.

Thea modtager underlige Kierkegaard citater, og bliver brugt i en kynisk morders spil - således at hun finder ofrene. Thea forsøger desperat at finde ud af hvem det næste offer er inden det er for sent, det er et spil mod tiden.

Det viser sig hurtigt at der er mange sider af Søren Kierkegaard, og arbejder du som forsker på Kirkegaardscentret under Københavns Universitet - ja så lever du livet farligt.

Bille & Bille tager denne gang filosofien under deres vinger det er tungt stof, og det gør også at krimien er noget tung i det i den første halvdel. Faktisk skal du forbi side 150 før det bliver rigtig spændende, desværre løfter den sig slet ikke op på niveauet for de 2 tidligere Thea Vind krimier.

Hvad Judith egentlig er for en person, bliver aldrig helt klart. Kasper er som Kasper er, ham kommer du heller ikke tættere. Thea finder en form for fred med sig selv.

Plottet er egentlig ok, selv om det virker en kende søgt. Nok kan forskere være et underligt folkefærd, dem jeg kender, er heldigvis ikke i besiddelse af sådanne karaktertræk som nogle af forskerne er i denne krimi.

Kun meget få steder havde jeg sådan at jeg bare måtte læse et kapitel mere, og det er egentlig ærgerligt - for de to krimier af Bille & Bille var bøger som jeg bare slugte.

Så jeg håber at der kommer mere spænding i den næste krimi fra Bille & Bille, som vist skal handle om sprogvidenskab.