fredag den 29. maj 2015

Bogbloggere møder A.J. Kazinski på Cafe Casablanca

I dag har jeg brugt min formiddag i selskab med andre bogbloggere og forfatterparret A.J. Kazinski.

I aftes var jeg også på Casablanca i selskab med søde kolleger - og hvem spotter jeg så ude foran -Politikens pressechef og forfatterparret A.J. Kazinski. Her var der indtil flere som henvendte sig til dem, så helt i fred var de i hvertfald ikke.

Men tilbage til dagens bloggermøde. Vi mødtes som sagt på Cafe Casablanca kl. 10 til brunch og samtale med AJ Kazinski. Spørgelysten var stor efter at vi havde haft en kort runde hvor alle blev præsenteret. DR mødte senere op for at optage noget af mødet og for at interviewe et par af bogbloggerne.

Niels Bentzon, er faktisk alt andet end en ny figur. Anders Rønnov havde allerede Bentzon med som karakter i en film fra 1998 - Besat. Deres samarbejde startede herefter, ved at Jakob tog kontakt til Anders, de førte samtaler over de næste par år - hvilket resulterede i et filmmanuskript på 120 sider. Så blev de klar over at der ikke var tale om en film, men en roman. Krimien "Den sidste gode mand" blev herefter skrevet på 2 1/2 måned. Allerede inden udgivelsen af den første krimi, var den solgt til udgivelse i udlandet. Deres bøger er solgt til udgivelse i 22 lande.

Det er vist ikke nogen hemmelighed at navnet Kazinski er opfundet. Forfatterparret har brugt det som som et terapeutisk medie - når de skulle til at give hinanden kritik, var det Kazinski som gav kritik.

Forfatterparret har en fælles interesse for det metafysiske, det overnaturlige. Anders tror at der noget mere mellem himmel og jord, mens Jakob ikke tror på det- men han vil så gerne tro det.

I forhold til deres skriveproces, så starter de ud med at plotte det hele ud. Herefter skriver ofte hver for sig, og bagefter læser de hinandens kapitler. Til sidst arbejder de tæt sammen. Faktisk deler de 2 forfattere kontor. De starter gerne ud med at skrive det hele, og for bare at slette det hele og så skrive det igen. til slut i processen læser de bogen højt for hinanden, så føler de at hvis tingene ikke fungerer at så springer det virkelig i øjnene - også hvis spændingen ikke holdes.


Snakken gik lystigt i små 2 timer, herefter skulle der tages billeder og signeres bøger. Som afslutning blev jeg sammen med Rebekka fra Vildmedkrimi interviewet af DR til radioprogrammet KulturSøndag på P4. Det synes jeg gik rigtig godt, så nu venter jeg spændt på at modtage indslaget når det er færdigredigeret.



tirsdag den 26. maj 2015

Anmeldelse af Jan Körners Tronfølgeren

I Kongens Have i København eksploderer en bombe og dræber den danske kronprins. Alt tyder på, at et terrorangreb har ramt landet, og lederen af Center for Terroranalyse, Ulrik Lindtoft, får hurtigt en central rolle i opklaringen af det brutale mord, der lammer det danske samfund.

Et hemmeligt arkiv om kronprinsens liv får dog Lindtoft til at udvide efterforskningen i flere retninger. Mens landet er i terrorberedskab, forfølger han et spor, der leder til royale hemmeligheder - privat og politiske - der aldrig skulle have været frem i offentligheden.

Anmeldelse:
I denne debutkrimi af Jan Körner er kongefamilien omdrejningspunktet. Krimien er ganske udmærket, særligt da der er tale om en debut. Forfatteren har i mange år som journalist dækket de kongelige for Ekstrabladet. Så noget må han jo vide om hvordan spillet er omkring kongefamilien. Men der er dog også ting som for mig måske lige virker en kende urealistisk.

Plottet er er udmærket skruet sammen, men viser også en kronprins helt uden for pædagogisk rækkevidde. Hvad der foregår bag kulisserne for at lægge låg på de fatale handlinger, er ikke i småtings afdelingen. Morderens motiv er der ikke noget nytænkende i, og hvor realistisk det er ved jeg ikke lige. Det er måske der det halter mest. For uanset hvor hyklerisk man synes en person er, er ens første tanke jo nok ikke lige at dræbe denne person. Men der ligger selvfølgelig lige her mange nuancer gemt.

Opklaringen af drabet på kronprisen, er spændende og afvekslende fortalt. Ulrik Lindtoft er den centrale person i opklaringsarbejde, en tidligere politimand som nu arbejder for PET. Ulrik er lige blevet skilt, og ind i mellem reflekterer han over at stort arbejdsbyrde versus familielivet.

Sproget er let og flydende, og du kommer tæt på mange personer. Det politiske spil mellem regering og kongehuset er fremstillet på en forholdsvis realistisk måde. Det samme er forholdet mellem PET og regeringen.

Alt i alt en ganske udmærket krimi. Men husk det er fiktion, selv om der er mange lighedspunkter til virkeligeheden så er det ren fiktion.

fredag den 22. maj 2015

Nye spændende oplevelser i vente

I slutningen af næste uge sker der noget rigtig spændende. A.J. Kazinski kommer til byen, og jeg er så heldig at være inviteret til et blogger-arrangement med forfatterparret på en cafe i hjertet af Århus. Så har du et spørgsmål til forfatterparret så skriv det til mig senest den 28. Maj - så stiller jeg det videre.

Det glæder jeg mig meget til. Så jeg er så småt begyndt at tænke på hvad jeg spørge dem om. For det er jo ligesom meningen at der gives svar på alle de spørgsmål man ellers ville brænde inde med. Så jeg håber, at jeg kan nå at læse lidt af den nye bog inden mødet, bogen er ihvertfald landet. Og nu er det jo egentlig svært at lade den ligge, men sådan skal det jo også være.

Jeg glæder mig ihvertfald allerede, og nu er der ihvertfald rigeligt med læsestof til både pinsen og en togtur frem og tilbage mellem Århus og København.

En lille uge efter skal jeg til et andet forfatterarrangement - der kommer Pasternak&Dorph på besøg i Århus i Øst for Paradis. Jeg har for længe siden bestilt min billet. Bog har længe stået på reolen og råbt efter mig, men tiden er mangelvare lige for tiden. Arrangementet er den 4. juni 2015 kl. 20.

Det glæder jeg mig også rigtig meget til at deltage i.




torsdag den 21. maj 2015

Anmeldelse af Medløber af Morten Buschmann

Forlagets beskrivelse:
Året er 2013. Liget af en tysk naziofficer fra besættelsen bliver fundet på Frederiksberg. Der sker mystiske ting i og omkring Annesofie Gundelachs villa i Taarbæk, hvor hun lever i et problematisk forhold til Jacob Olin Larsen. En nat kontaktes hun af WikiLeaks-aktivisten Inge Lehmann, og da de to senere mødes i Malmø, nedskydes Lehmann af en snigskytte. Samtidig er indhenteren i København for at modtage en medalje for sin indsats i Afghanistan.

Efterforskeren Poul Reintoft og Finn Svendsen får til opgave både at opklare mordet på Lehmann og udrede trådene i et drab begået for 67 år siden. Advokat Gundelach og hendes ven, eksdrabschef John Milner, er tilbage, hvor de startede - som medspillere i narkomansnigskyttesagen fra 2005.

Anmeldelse:
Da jeg læste denne havde i jeg første omgang det svært med omtalen af Prins Henrik og Dronning Margrethe. Måske er jeg bare for royal, til lige det afsnit i bogen? Den næste tanke var om man måtte bruge navne uden at have fået lov? Det ved jeg ikke om man må, men når det er kendte personer som ministre og kongelige bevæger man sig bare ud på en farlig vej i sondringen mellem hvad er rent faktisk fiktion eller er bog udtryk for ting som virkelig er sket! Jeg ville langt foretrække fiktive navne, selv om jeg godt kunne regne ud hvem beskrivelserne skulle relatere sig til i virkeligheden.

I det hele taget er der en del som er helt uden relevans for handlingen. Og hvorfor er det nødvendigt at skrive dårligt om Regentparret, og diverse navngivne ministre - det er jo helt uden relevans for handlingen og plottet. Men nok om det. For mig endte det med at irritere voldsomt,  at navngivne ministre blev udstillet - måske havde min oplevelse af bogen været en helt anden hvis forfatteren havde valgt fiktive navne. Jeg kan normalt rigtig godt lide spændingsromaner, men denne bredte sig ud over for meget uden egentlig at der kom en egentlig forløsning til sidst.

For mig blev det en forholdsvis kedelig omgang. Der var for meget fyld som grundlæggende sagtens kunne være skåret væk uden at det havde gjort noget ved handlingen.

Selvom bogen er angivet til at være en krimi, er det mere en spændingsbog. Problemet set fra min synsvinkel er at der er alt for mange tråde i bogen, som ikke rigtig bliver bundet sammen.

Spændingsmomentet kunne være blevet så meget mere, hvis plottet havde været mere stramt. I stedet for endte det med at være ret tamt.

Hvad det helt præcist er at planen for advokat Gundelach og den tidligere drabschef John Milner, går ud på - tja det ved jeg ikke. Så der er helt sikkert lagt op til en efterfølger. Der håber jeg så bare at Morten Buschmann får gjort sproget levede - det samme med personerne samt at alt det overflødige bliver skåret væk.

Grundlæggende kan jeg sige, at jeg valgte at læse den af de helt forkerte grunde. Jeg synes det med liget af den tyske naziofficer som bliver fundet i en garage på Frederiksberg, virkede spændende. Det var det som jeg troede den ville omhandle - opklaringen af dette mord. Men det var langt fra tilfældet - løsningen af det mord kommer nærmest som en sidebemærkning til sidst. Så for mig har det været en skuffende omgang.

Men måske havde det været anderledes hvis jeg havde læst indhenteren først.


onsdag den 20. maj 2015

Vinderen af Pinse-pakken

Ta da den glade vinder, er fundet ved hjælp af findenvinder.dk.

Vinderen blev Gerda Bruhn. Skynd dig at sende mig din adresse så jeg kan få sendt de tre bøger til dig.

Stort tillykke, og jeg håber at du bliver rigtig glad for denne Pinse-pakke

mandag den 18. maj 2015

Interview med Morten Buschmann

Hvordan kom du i gang med at skrive spændingsromaner?
- Jeg er uddannet journalist fra DJH 1998, og arbejdede som redaktør, 2008-2010, på Forsvarskommandoen i Kbh. Midt under to krige, i Afghanistan og ved Afrikas Horn.
Her opstod en masse idéer, og jeg fik adgang til mange kilder, som gerne ville fortælle - hvis det var til romaner - og jeg selvfølgelig ikke nævnte deres navne.
Når man laver journalistik, er kilderne noget mere forbeholdne, og man får ikke adgang til de samme gode historier.

Hvordan er din skriveproces? Har du særlige vaner eller lignende?
 - Min skriveproces er først at finde på en fængende start, skrive dén og så derefter skrive slutningen! Så véd jeg, hvor jeg skal ende. Dernæst bygger jeg et plot - eller flere
 - op. Har konstant papir og pen i nærheden – også ved min seng – til at notere idéer. Jeg har også skriveredskaber på mig, når jeg går ture i Kbh eller rejser rundt i DK eller til udlandet – i det hele taget altid.  Jeg smuglytter også til personer jeg ikke kender, og lytter til deres måde at tale med hinanden på. Idéer kan komme alle vegne fra – og på de mest mærkelige tidspunkter.

Hvad får du ud af at deltage i noget som Krimimessen eller Bogforum? 
- Først og fremmest, at møde en masse søde, sjove læsere og hyggesnakke. Og svare på deres skarpe spørgsmål. Og så jeg lytter til forfatter-interviews og lærer meget.

Læser du selv spændingsromaner/krimier?
- Ja! I hobetal.  Men også faglitteratur og historiske bøger. Jeg oplever, at en hel del spændingsromaner har rod med deres plots og fakta. Jeg er hooked på realisme, dvs. at plots, mord og gerninger skal kunne ske i virkeligheden, og det kræver megen research.  Romaner skal hænge 100 % sammen, faktuelt og psykologisk. Fagfolk skal også kunne nyde mine bøger, og ikke stå af, fordi der er faktuelle fejl. Virkeligheden skal være i orden – og selvfølgelig krydres med poesi, originale ordbilleder og humor.
Hver ting til sine sider i bøgerne.

Hvad har du liggende af bøger på dit natbord lige nu? Og hvorfor lige de bøger?
- “Gone Girl" af den amerikanske forfatter Gillian Flynn. Den mest tankevækkende og uhyggelige bog om ægteskab, jeg nogensinde har læst! Et mesterværk, som jeg er meget inspireret af lige nu. (Filmen fik titlen ”Kvinden der Forsvandt” i danske biografer).
”Kampen på Havet”. En historisk bog om danske sømænd under Anden Verdenskrig.
Min tredje og fjerde thriller foregår dels på Middelhavet. Jeg researcher v.hj.a denne og andre fagbøger om havet.
”Alene i Berlin” af Hans Fallada. En skuffelse, men jeg har lige været i Berlin og oplevet byen igen. Berlin emmer af historie og tragiske skæbner.

Hvis du skulle anbefale en krimi/spændingsroman, som ikke ligger - har ligget på - bestsellerlisten hvilken skulle det så være?
- ”Stille hjerte” af den amerikanske psykolog Jonathan Kellerman. 
En psykologisk thriller om en kvinde med den skræmmende og uforståelige Borderline personlighedsforstyrrelse. Ikke mange har kunnet beskrive dén lidelse!

Hvorfor elsker du netop spændingsgenren?
- Dramaer – sket i virkeligheden - kan fortælles underholdende, samtidig med at man kan lære nyt. Jeg skriver ikke spænding udelukkende for spændingens skyld, men også for at ”lokke” læsere ind i emner, de umiddelbart ikke interesserer sig for. Og så kan genren bruges til at berette om kærlighed og erotik – genren indeholder mange muligheder. Spændingsgenren skal være engagerende, mener jeg.

Hvilken spændingsbog/krimi har betydet mest for dit forfatterskab?
- Jeg må nævne to!
”Kongekabale” – af Niels Krause Kjær. Skræmmende realistisk thriller om dansk indenrigspolitik. (Filmen er også fremragende).

”American Psycho” af Bret Easton Ellis – især for Ellis’ sproglige fornyelse og hans indgående kendskab til det amerikanske yuppie-miljø.

onsdag den 13. maj 2015

Interview med Poul Erik Larsson

Hvad giver dig inspiration?
Det hurtige svar, er at alt giver mig inspiration. Men vi bor fem minutters gang fra et fredet, rekreativt område der hede Dageløkke. Her er skov, marker og søer. Det er på daglige traveture i disse naturskønne omgivelser, i selskab med vores hvide schæfer, at samtlige mine romaner er født. Allerede fra barnsben har jeg haft en livlig fantasi, og den har jeg formået at holde fast i gennem livet. Før i tiden kunne jeg finde på, at tage ind til Hovedbanegården, finde et godt sted at sidde, hvor jeg kunne nærstudere de mange mennesker der kom og gik. Eller en bænk på strøget. Jeg er en nysgerrig natur, vil vide alt om de mindste, og for de fleste, ubetydeligste ting.

Deltager du på krimimessen/Bogforum? Hvis ja - hvad giver det dig som forfatter?
Jeg deltog i 2013 på Bogforum og 2014 på Krimimessen. På Krimimessen blev jeg interviewet på scenen af kulturjournalisten Jannie Schjødt Kold. Det var en rigtig god oplevelse og jeg befandt mig godt på scenen. Det betyder selvfølgelig meget for en forfatter, når man bliver inviteret med på events af den karakter. Især Krimimessen i Horsens, hvor jeg havde rig lejlighed til at møde en række af mine forfatterkollegaer.

Hvorfor elsker du krimi-genren?
Jeg holder meget af krimigenren og har gennem årene læst rigtig mange krimier. Nogle af de første var Maj Sjöwall og Per Wahlööes Martin Beck-serie. Disse romaner har utvivlsomt inspireret mig og er stærkt medvirkende til at jeg selv valgte genren. 

Fortæl lidt om din skriveproces. Har du særlige vaner, som f.eks. at du skriver et særligt sted, tager i skriverhi? eller sådan noget.
Min skriveproces er forholdsvis enkelt. Det hele starter med et spændende plot, som jeg stille og roligt udbygger. En stor del af persongalleriet kom på plads i min debutroman, Fortidens Dæmoner, som udkom i 2011. Der er dog enkelte udskiftninger undervejs, men hovedpersonen er stadig politikommisær Marcus Falck. Når jeg har hovedplottet og størstedelen af persongalleriet på plads, begynder jeg at forfatte. Jeg er i besiddelse af en veludviklet fantasi, og det falder mig forholdsvis let at udvikle et solidt plot til spændende læsning. Jeg tvivler stærkt på, at jeg nogensinde løber ind i en af de såkaldte skriveblokader, som nogle af mine forfatterkollegaer med mellemrum døjer med. Jeg har skrevet fem kriminalromaner indenfor de sidste fire, fem år, og er pænt langt med den sjette.

Hvilken betydning mener du bogbloggere har nu og i fremtiden?
Bogbloggernes betydning bliver efter min mening større og større. Årsagen skal nok findes i den kendsgerning, at det kun er de største forfatternavne der får deres romaner anmeldt i de store dagblade og tv. Mine egne romaner er flere gange blevet anmeldt hos diverse bogbloggere og det er jeg selvfølgelig glad for.

Er det blevet nemmere eller sværere at skrive? (set over tid)
Det er rent fakrisk blevet nemmere. Øvelse gør mester. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke skriver. Det er blevet en livsstil, som jeg holder virkelig meget af.


Læser du selv krimier, nu hvor du skriver krimier?
Ja, jeg læser krimier. Mange krimier. Men jeg læser også andre genrer, som f.eks. slægtshistorier, familiekrøniker, biografier, digtsamlinger og historiske romaner.

Hvilke(n) bog/bøger har betydet mest for dit forfatterskab?
Det er svært at udpege en sådan bog. Grundlæggende tror jeg, at samtlige de bøger jeg har læst, har haft en eller anden betydning for mit forfatterskab. Hvis jeg skal nævne nogle af de bøger, der har haft størst betydning for mig, må det være:
Grøn var min barndomsdal af Richard Llewelyn
Et godt menneske af Dean Koontz
Skumringstimenn af Johan Theorin

Fælles for de forfattere er at de har rørt mig på en sådan måde at de for evigt har taget bo i min hukommelse. Tag f.eks. Richard Llewellyns formidable roman, Grøn er min barndomsdal, hvori han behandler sproget på en måde, så man betages, forføres og må læse romanen igen og igen. Den vil for altid stå for mig som et unikt og enestående eksempel på, hvordan det skal gøres.

9. Hvad har du liggende på dit natbord lige nu af bøger?
Lige nu ligger Steffen Jacobsens seneste spændingsroman, Gengældelsen, på mit natbord. Steffen er efter min mening stille og roligt ved at etablere sig som Danmarks bedste forfatter i den genre.

10. Hvis du skulle anbefale en bog, som ikke ligger på bestsellerlisten, hvilken skulle det så være? 
Ud over mine egne, vil jeg gerne anbefale følgende bøger:
Eksperimentet af Dean Koontz
Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Smeltedigelen af Jane Aamund
Et godt menneske af Dean Koontz
Den stumme pige af Hjort & Rosenfeldt
Stalker af Lars Kepler
Gengældelsen og Trofæ af Steffen Jacobsen
Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem
Johan Theorins triologi (Vinterstorm, Skumringstimen og blodlag)

Da jeg læst Lars Keplers, Hypnotisøren, var jeg på samme tid i gang med at skrive min første roman, Fortidens Dæmoner. Jeg var stort set færdig med manuskriptet, men valgte at skrive det om efter at have læst Keplers roman, som var skrevet i nutid: hvilket var ret usædvanligt, med tanke på, at langt de fleste romaner er skrevet i datid. Men jeg fandt det langt mere dynamisk, at læse hypnotisøren i nutid. Det var som om handlingen skete her og nu, som om man var en del af handlingen. Dette er den direkte årsag til, at samtlige mine kriminalromaner er skrevet i nutid.

tirsdag den 12. maj 2015

Du har nu muligheden for at vinde en "pinse"-pakke

Det er nok en af de lidt mere sjove pinsepakker du her har mulighed for at vinde.

Poul Erik Larsson har skrevet 4 krimier, den første krimi i serien er desværre udsolgt fra forlaget - så derfor er det alene de seneste 3 krimier som er på højkant. På billedet er de seneste to.

Der er allerede en fortsættelse på vej - i slutningen af juni/starten af juli udkommer Kaos som er 5. bind i serien.

Poul Erik Larsson er allerede i gang med 6. bind i serien.

For at være med i konkurrencen skal du i en kommentar herunder skrive hvad du læser lige nu. Måske bliver du inspireret til at læse en helt ny forfatter.

Konkurrencen slutter den 20. maj 2015 kl. 12.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 6. maj 2015

en god uge her på Krimihjerte

I dag kom denne bog med posten. Den glæder jeg mig meget til at læse.

Her i den seneste tid er der sket ting og sager. Sidste dag fandt jeg ud af at Gyldendals krimibogklub havde henvist til til krimihjerte, og så er det jo ærgerligt at det er med den forkerte henvisning. Så nu har jeg købt domænet www.krimihjerte.dk

I går blev jeg også tilbudt at være testlæser på en kendt forfatters kommende krimi - juhu - så selvfølgelig skyndte jeg mig at sige ja tak. Så jeg får nok ikke læst så meget andet før jeg er færdig med testlæsningen. Manuskriptet ligger under bogen på billedet.

Lidt senere i maj afprøver jeg også i en kortere periode et samarbejde plusbog.dk - der vil derfor i en kortere prøveperiode være reklame for plusbog på siden. Nu håber jeg så bare at reklamen ikke skræmmer jeg alle sammen væk.

Så lige nu sker der en masse spændende her på Krimihjerte. Det var heller ikke længe inden det bliver konkurrencetid med 3 krimier af Poul Erik Larsson, og et interview med med Poul Erik Larsson er også snart på vej.

Bloggen ændrer også udseende. Hvordan den ender med at se ud ved jeg ikke helt endnu.


tirsdag den 5. maj 2015

Status på Bookchallenge for 2015

Her efter 4 måneder er jeg 7 bøger foran i forhold det antal som jeg havde sat mig for at læse i løbet af i år.

3 nye forfattere
Eva Maria Fredensborg
Håkan Nesser
Jo Nesbø

Så der er jeg allerede i land. Faktisk har jeg læst 11 nye forfattere i år allerede.


3 bøger udenfor kategorien Krimi/spænding
Der har jeg endnu 3 bøger til gode.

3 serier som jeg gerne ville læse
Eva Maria Fredensborgs serie i 3 bind er læst i år. Her var jeg selv en person i 3. bind - I blinde. Det gav det lige et ekstra tvist da jeg skulle læse den.
Robert Galbraith og Pierre Lemaitré mangler jeg stadigvæk. Men dem varer det ikke længe inden jeg går i gang med.

Men alt i alt går det faktisk ganske fint med den bookchallange, så jeg er ganske godt tilfreds.

Hvordan går det med din bookchallenge? Hvis du har sådan en for 2015.

lørdag den 2. maj 2015

Interview med Thomas Clemen fra Krimimessen

Foto: Johanne Pedersen
Hvordan er din skriveproces?
Det har taget mig 2 bøger at lære at skrive en bog. Det er noget man lærer hvordan man gør, det er det der er processen. Jeg går ind i et lokale, lukker døren, tager mine briller på og ørepropper på. Min hjerne mærker brillerne mod øret og ørepropperne der gnaver lidt - så glemmer jeg alt andet, og er klar til at skrive. Hvis jeg skriver i en 3-4 timer, får jeg skrevet ca. 10 sider, ca. 2-3.000 ord. Jeg skriver et par gange om ugen. det sjove er at jeg også putter de der ørepropper i selv om der er fuldstændig stille. Jeg skal bare mærke det der inde i ørerne, så siger min hjerne du har lukket fuldstændig af - jeg er inde i boblen nu og så går jeg i gang.

Hvilke krimier har betydet mest for dit forfatterskab?
Jeg er egentlig meget overrasket over, at det jeg skriver er krimier, for jeg skriver meget som de politiske spændingsromaner. Jeg vidste ikke så meget om krimier før jeg kom i "klubben". For mig var krimier politi/detektiv-romaner. Jeg har ingen politimand i mine bøger, jeg har heller ikke den der skandinaviske socialrealistiske skabelon ind som der er rigtig mange som har succes med. Så jeg vil sige jeg skriver nok om det jeg selv er bekendt med. Jeg har ikke læst så mange krimi i den traditionelle forstand. Jeg har mest erfaring med de engelske spændingsromaner. Sådan nogle som Tom Clancy, John Le Carre, og faktisk også Ken Folletts ( fra før han begyndte at skrive historiske romaner). Det er nok dem som jeg har været mest inspireret af. Den angelsaksiske tradition for thrillere. Jeg har hørt, at forskellen på krimier og thrillere er; at i krimien er der sket noget som skal opklares, mens der i thriller er noget som skal afværges fra at ske.

Læser du selv krimier/spændingsromaner - nu hvor du også skriver dem?
Ja, det gør jeg faktisk. Jeg synes, at man skal lære af alle de andre. Det fede ved at læse en bog, uanset om den er god eller dårlige er, at jeg lærer noget. Det der værktøj kan jeg måske også bruge i en af mine bøger. Eller sådan vil jeg ikke gøre det. Jeg har ingen problemer med at lade mig influere. Jeg får også en del bøger fra forlaget, og dem læser jeg glædeligt. Jeg tror, jeg læser omkring 50 bøger om året.

Hvilken betydning tror du bogbloggere har nu og i fremtiden?
Jeg tror faktisk at bogbloggere er vigtigere end aviser. Jeg læste en artikel om hvad der betød mest når folk shoppede på nettet, og det var uden tvivl hvad andre synes. Bogbloggere kan noget andet end aviserne. Aviserne er sådan lidt mere oppe på en piedestal. Hvis du har nogen i dit netværk, som anbefaler noget, så er det mere være dem som man tror på. Det er også derfor at Netflix, Amazon og Spotify bruger mange millioner på at udvikle computeralgoritmer til at fortælle at når du tidligere har synes om det her, så vil du måske også synes om det her. Der tror jeg bogbloggerne har fat i fremtiden der.

Kunne du tænke dig at møde din egen hovedperson?
hovedpersonen fra min seneste bog? På en måde har jeg jo levet med ham i de seneste 3 år. Jo om ikke andet så for at ruske ham lidt. Han er jo sådan en introvert it-nørd. Jeg har jo brugt meget af min egen viden, og har jo mødt mange af de her generte typer der sidder foran computeren. Jeg har brugt lidt af mig selv i ham, men han har selvfølgelig mange andre ting med sig. Han har et fysisk handicap, og han er meget introvert. Hvis jeg mødte ham i det virkelige liv, ville jeg nok være en som skubbede lidt til ham.

Synes det er blevet nemmere eller sværere at skrive?
For mig er det blevet kontinuert nemmere. I starten sidder man og kigger på skærmen. Nu er det mere med at sætte sig ned, og så kommer det helt naturligt. Jeg kan også se det på korrekturbyrden. I den første var der væsentlig mere korrektur der skulle rettes, end der var i Berlin 404. Jeg kan godt mærke at det her er lidt ligesom et håndværk man lærer.

Har du været de steder du skriver om?
Ja det har jeg. Men det er jo lidt svært, for det jeg skriver om er jo en Berlinmur som ikke længere står der. Man må forlade sig lidt på de følelser og den viden man har. Så man må tage på virtuelle ture, for der er jo skrevet meget om Østtyskland.

Hvordan har du det lige op til en udgivelse?
Jeg har det fint nok op til udgivelsen, det er mere op til anmeldelserne at jeg er nervøs. Man sender sit hjertebarn ud i verden, og så må man se. Jeg var mere nervøs her anden gang end første gang. Nu har anmeldelserne begge gange heldigvis været gode, der er selvfølgelig altid nogen som ikke synes om det man har skrevet. Men sådan er det jo.

Hvorfor elsker du den her genre?
Det har jeg gjort hele mit liv. "1984" den har jo ændret verden. Alle ved hvad den handler om. Hvis nogen siger Big Brother så er det den man snakker om. Da jeg læste den som teenager, så tænkte jeg, det er sådan en forfatter jeg vil være. Jeg havde den samme følelse da jeg første gang så The Matrix, wauw - noget som slog benene væk under en. En person som lever i sin egen grå virkelighed, og så bare derudaf.

Du kan læse Krimihjertes anmeldelse af Thomas Clemens Berlin 404 HER