tirsdag den 28. april 2015

Anmeldelse af Kvinden i det røde mudder af Louis Klostergaard

Forlagets beskrivelse:
Pieter Martins bor i Hillbrow, en bydel i Johannesburg i Sydafrika. Han er en sort, midaldrende tidligere politimand under apartheidstyret, men har nu nedsat sig som privatdetektiv. Pieter Martins er hverken velanset af sine hvide ekskolleger eller den sorte befolkning, for hvem han er en forræder.

En dag dukker en kvinde op på hans kontor. Hun har åbenlyst forventet en hvid privatdetektiv. Kvindens datter, Bloeme Barrett, er forsvundet, og Pieter Martins får til opgave at finde hende. Martins tager modvilligt opgaven og opdager langsomt, at opgaven er noget anderledes, end han forestillede sig.

Pieter Martins udnytter sine kontakter og kendskab til politiarbejde, men befinder sig hurtigt i livsfare, fordi mord på mord følger i kølvandet på hans opklaringsarbejde. Han bliver ført bag lyset i sin søgen på svar hos Johannesburgs forskellige samfundslag og kvarterer og må til sidst tage opklaringen af pigens forsvinden i egen hånd.


Anmeldelse:
Den krimi er en rigtig privatdetektiv krimi, i den klassiske krimi-stil.

Handlingen foregår i Sydafrika, så alene af den årsag er der ikke meget skandinavisk noir krimi over den. Til gengæld er den en yderst velkomponeret krimi, som lever op til spænding, intriger og selvfølgelig at de løse ender samles til slut.

Plottet er rigtig fint skruet sammen, og der er selvfølgelig også de tvist som der skal være for at løsningen ikke skal være forudsigelig. Jeg havde ihvertfald ikke lige så meget som overvejet at netop den person ville være "skurken".

Så det er ihvertfald en rigtig fin debutkrimi.

Handlingen som foregår i Johannesburg i Sydafrika, inddrager en del aspekter som vækker til eftertanke. For blev alt nu lagt åbent frem i forsoningsperioden - hvor der blev givet amnesty for de handlinger der blev lagt frem. Men kan man tilgive alt? og hvor meget vil man ofre for at ikke alt kommer frem i dagslyset?

Personskildringerne, er troværdigt beskrevet og jeg havde ingen problemer med at følge Pieter Martins tanker. At Pieter Martin er glad for whiskey - ja det er måske lige lidt klicheagtigt - men det er så også det eneste der er kliche i den her krimi.


Rigtig god læselyst.

mandag den 27. april 2015

Anmeldelse af Berlin 404 af Thomas Clemen

Forlagets beskrivelse:
I "Berlin 404" bliver Berlinmurens fald afværget af et tragisk biluheld og Østtyskland isolerer sig totalt - men pludselig en dag kolliderer et østtysk og et vesttysk tog under muren og det kommer til at vende op og ned på alting.

Ingen ved hvad der er sket og derfor sættes it-eksperten Jacob Blau på sagen: Var det mon med vilje? Og kan hans fund mon afværge en krig, der langsomt er på vej?

Anmeldelse:
Denne thriller på små 400 sider er ikke som sådan en pageturner, men den var ret spændende. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse den, fordi jeg rigtig godt kan lide spændingsromaner om den kolde krig. Netop det at Berlinmuren ikke faldt alene ud fra en tilfældighed, lovede jo rigtig godt.

Thomas Clemen er rigtig god til at lege med det danske sprog. Motoren i thrilleren for mig var spillet med Østtyskland og Vesttyskland stillet overfor hvad er virkelighed for fantasi. Faktisk fik Berlin 404 til at tænke på både Inception og Interstellar. For hvad er virkelighed?

Når du vender den sidste side, så har du godt nok fået løst plottet, men du sidder stadigvæk tilbage med følelsen af om det nu er fantasi eller virkelighed.

Der er gode personskildringer, men samtidig er beskrevet på en måde så man aldrig helt kommer tæt ind på livet af dem - man vil hele tiden gerne vide lidt mere om hvorfor de egentlig handler som de gør. Og hvad er det som gjorde at netop de 5 personer kom til at bo hos den familie i Vestberlin?

Plottet er også rigtig godt skruet sammen. Hvor man efter mange forviklinger, endelig til sidst får løst det hele - men gør man nu også det?

En rigtig god thriller, lidt anderledes i sin stil end de gænse på markedet.


fredag den 24. april 2015

Anmeldelse af Jo Nesbøs Blod på sneen

Forlagets beskrivelse:
Olav er lejemorder, og ensom. Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker. Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde. Men der er et problem. Hun er hans chef kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel.

Anmeldelse:
Jeg ved godt, at det er en mangel at jeg ikke tidligere har læst noget af Jo Nesbø, men nu har jeg læst Blod på sneen. Blod på sneen er den første i Jo Nesbø's nye thrillerunivers. En ganske kort en af slagsen endda, på ca. 150 sider. Men jeg er faktisk ikke imponeret.

Plottet er udmærket, og der kommer selvfølgelig også de tvist i thrilleren der skal komme, for at læsningen ikke bliver alt for kedelig.

Egentlig synes jeg det bare var en middelmådig læseoplevelse. Jeg har selvfølgelig hørt en masse om Jo Nesbøs forfatterskab, så måske var mine forventninger bare alt for høje som udgangspunkt. Men jeg vil helt sikkert give Jo Nesbø en chance mere, har da også et par andre af hans bøger stående i reolen.

Personerne er også ok beskrevet, så man tydeligt kan se dem for sig. Men jeg synes alligevel, at de er uden nerve og sjæl.

Jeg vil sandsynligvis stadigvæk læse den næste thriller fra Jo Nesbø, og håbe på at den er bedre end denne her. Men i første omgang vil jeg nok give mig til at læse Harry Hole serie


onsdag den 22. april 2015

Anmeldelse af Granitgraven af Pernille Boelskov

Forlagets beskrivelse:
En ung mand findes myrdet i et nedlagt granitbrud på Bornholm, men ingen kender ham. Undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer ham som russeren Daniil Khristov.

Agnethe har svært ved at falde til som præst i Rønne, og det bliver ikke lettere, da hun blander sig i efterforskningen af mordet på Daniil Khristov. En mordgåde, der trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945.

Samtidig forsøger hun at forholde sig til sin bornholmske fortid og fætteren Lars, som hun ikke har set i mere end 15 år, men som nu er politiets efterforsker på sagen.

Anmeldelse:
Det er ihvertfald ret nyt at lade en præst være hovedperson i en krimi. At denne præst så bevæger sig ud i bedste fald i gråzonerne, for at opklare mordet på russeren, er det sådan helt etisk korrekt? Tja det er ikke anderledes end hvis det havde været enhver anden. Agnethe bevæger langt ud over rammerne for hvor langt man, for langt de fleste, ville gå for at hjælpe et andet menneske. For hvor langt skal man gå for at hjælpe et menneske, når dette menneske nu er død? Skal man lade politiet opklare forbrydelsen? eller skal man lave sin helt egen efterforskning?

Pernille Boelskov har skrevet en spændende debutkrimi. Selv om jeg på et tidspunkt synes at nu havde jeg hørt nok om præsternes indbyrdes konflikter, fremstod de rimelig realistiske og de var heller ikke uvæsentlig for handlingen. For mig, ville krimien have virket meget mere realistisk, hvis Agnethe havde arbejdet sammen med Lars i opklaringen. Men sådan er handlingen ikke i denne krimi, politiet bliver ret hurtigt en biting i opklaringen af hvem der har dræbt russeren.

Agnethe var en smule grænseoverskridende for mig, jeg havde i mange tilfælde lyst til at ruske i hende - og sige så tag dig dog sammen, eller hvor er du naiv.

Plottet er spændende, og over et tema som der ikke er skrevet en masse krimier om i forvejen. Den russiske besættelses af Bornholm efter at resten af Danmark var befriet. Det kan jeg ihvertfald godt forestille mig, har sat sig sine spor på Bornholm. Faktisk er hele krimiens handlingsforløb, opbygning, hovedpersoner noget helt for sig selv. Og det er faktisk ganske befriende. Det er også helt tydeligt at forfatteren har lavet et stort research-arbejde.

En ganske udmærket krimi debut fra Pernille Boelskov's hånd. Jeg er spændt på om Agnethe ændrer sig en smule i den næste bog.

Rigtig god fornøjelse.


tirsdag den 21. april 2015

Interview med Agnete Friis fra Krimimessen

På Krimimessen mødtes jeg med Agnete Friis i Arresten, hvor jeg havde en lang snak med Agnete Friis. Det er der kommet dette interview ud af.

Hvorfor er du vild med krimier?
Jeg tror, at jeg er glad for krimier fordi, jeg er lidt nysgerrig. Jeg tror det er det med, man har fornemmelsen af at man løser en opgave - og opklarer en gåde. Det tror jeg er helt fundamentalt spændende. Krimier er jo mange ting. En god krimi er jo også en krimi hvor der er andet end en gåde, hvor man hører om andre menneskers vilkår og får lejlighed til at sætte sig ind i andre mennesker. Også mennesker som ikke altid er så behagelige. Jeg tror, man bliver klogere hver gang, det er ligesom man er jo nød til at sætte sig ind i de her personers sted som er beskrevet i bogen. Hvis det er en god bog, så er man tvunget ind i en anden persons hoved, det er der jo ikke ret mange andre kunstarter der gør. man skaber sine egne billeder, det tror jeg fundamentalt set er både sundt og sjovt.

Din ide til Blitz var vel egentlig tænkt som en krimi til at starte med, hvad gik der "galt"?
Jeg ved jo godt, også fra samarbejdet med Lene (Kaaberbøl) at jeg har lidt en tendens til at fortabe mig i de personer som det handler om. Nogen gange glemmer jeg helt plottet, fordi det er så spændende at udforske personerne. Jeg ved ikke helt præcis, hvorfor de ikke vil have at den bliver kaldt en krimi. Jeg synes stadigvæk, det er lidt en krimi. Jeg tror, at det er mere roman-agtigt at gå mere i dybden og mere ind i det psykologiske. Det psykologiske portræt fylder mere end plottet gør. Det er en balance, men jeg tror ikke at det enten 100 % krimi eller 100 % roman.

Hvor får du inspirationen fra?
Alle de personer jeg skriver om, bliver skrevet på baggrund af en eller anden grundfølelse som jeg kan huske jeg selv har haft. Da jeg skrev på ungdomsromanen Farlig vrede - som handler om en dreng, som er meget jaloux på en anden dreng. Han er meget perfekt, men også irriterende. Han er ikke noget dårligt menneske - så man kan ikke engang sige, at han er et dumt svin, men man kan have den der følelse af at noget er urimeligt ærgerligt. At der findes nogen, som er så meget bedre, sødere og klogere end en selv. Kunne de ikke bare tage og forsvinde. Sådan tænker jeg nogen gange, forhåbentlig er jeg ikke den eneste person, som har det sådan. Jeg havde det især da jeg var ung og teenager. Så bygger jeg en historie op om det. Selvom det her er en teenager, så er det en grundfølelse som jeg kender fra mig selv. Det samme med Ella (fra bogen Blitz), som er en person som systemet har fingrene rigtig langt nede i. F.eks. da mine børn var små så kom der en sundhedsplejerske med jævne mellemrum og hver eneste gang havde jeg sådan en semifjendtlig holdning overfor den her sundhedsplejeske. For jeg var sikker på at nu ville hun komme for at fortælle mig om alle de ting jeg gjorde forkert. Jeg synes altid jeg lige skulle rydde lidt ekstra op, når hun kom. Lyve om hvor mange grønsager mine børn fik, fordi man ikke vil bedømmes af hende for at være en dårlig mor. Så tænkte jeg, tænk hvis man lever hele sit liv igennem systemet. Ens liv set udefra er rimelig åndssvagt, bistandsklient, angstanfald og ikke i stand til at tage et arbejde og så de der folk som kommer hele tiden og bedømmer en. Jeg har ganget min egen verden med 100 gange trods og sat mig ind i den verden. Så meget af det kommer egentlig fra en selv. Nogle grundfølelser som man kender og som alle folk kender.

Hvad med Nina Borg? Kommer vi til at høre mere fra hende?
Vi har jo ikke slået hende ihjel. Det har lange udsigter. Lene er jo igang med at færdiggøre sin egen serie (Madeleine-serien). Jeg har en bog som jeg går og pønser på at lave. På et tidspunkt satte vi os ned og kiggede på en kalender, og det er tidligst i 2018 - hvis det er. Vi synes faktisk også, at vi havde gjort Nina færdig i denne her epoke af hendes liv. Så hvis vi skal have fat i hende igen, så vil det være okay, at der er gået et par år og der skal ske et eller andet andet - som gør at hun er en ny person at tage fat på. Som minimum en lang pause.

Har du en ny bog i tankerne?
Det har jeg, men den er meget diffus. Jeg har en lille ungdomsgyser, som jeg håber at få ud. Den er næsten færdig, men det bliver nok først til næste år. Den næste voksen-bog, bliver lidt i familie med Blitz, med nogle andre personer, men jeg tænker samme genre, det er jeg ret sikker på.

Hvad synes du der er fascinerende ved personer som bevæger sige ude på grænsen?
Ja, de er fascinerende. For man skriver jo om dem fordi at de er ens værste frygt. En af de ting man er bange for er ikke at slå til. Vi ved jo, at der er nogen som havner dernede. Så hvad er det lige der gør at man havner dernede? Jeg synes i hvert fald, at jeg nogen gange har en forståelse for hvorfor det nogen gange kan gå galt. Det er vel en del af fascinationen, at man skriver noget af sin egen frygt ud.

Synes du det er blevet nemmere eller sværere at skriver over tid?
Der er nogen ting som er blevet nemmere. Det der med at have et overblik over historien. Det er blevet nemmere, jeg er ihvertfald blevet bedre til det. Men det er også blevet sværere for man stiller også højere og højere krav. Ens frustrationstærskel er nogen gange forbløffende lav. Efterhånden som man bliver bedre, bliver man også mere bevidst om hvad der er godt og skidt. Det lidt ligesom at man har lært at spille klaver og så opdager at der nogen som spiller Chopin. Man kan godt høre at det lyder godt det der.

Tror du at bogbloggere har en betydning nu og i fremtiden?
Jeg tror, at bogbloggere har en rigtig stor betydning. Dels er den traditionelle markedsføring af bøger jo næsten umulig. Det er jo ikke ret mange som læser aviser længere, kun på nyhedsites - og der er det jo for det meste ikke kulturstof man beskæftiger sig med. Jeg spår bogbloggere en stor fremtid, ihvertfald dem der er dygtige til også at tage selv med ind i det og hvor dem som læser bloggen tænker - den her skal jeg også lige læse. Ham der ved jeg, at jeg er enig med, så læser man deres anbefalinger. Så er der jo også det tvist ved bogbloggere, der kan man jo gå ind og debatere - lidt ligesom ved læseklubber. Jeg synes,  at det er altid er dejligt at kunne dele læseoplevelser med andre ellers er det jo en ret ensomt beskæftigelse at læse bøger. Man bliver jo altid glad, når man møder andre, som har læst den samme bog - hvor man så kan diskutere hvad man synes om bogen. Man går jo altid lige og tænker lidt over de bøger man har læst. Hvad der var godt og skidt, og det kan man jo netop på en blog.

Hvilke bøger at du liggende på dit natbord?
Lige nu læser jeg Nietsche, og det er en pine og en plage for mig. Det er en smule deprimerende, han er jo ikke muntert selskab. Lige nu læser jeg noget som er uddrag af hans tekster, brev og sådan. Den hedder ??. Og så læser jeg Johan Theorins Gravgæst.

Så du læser stadigvæk krimier?
ja det gør jeg.

Er du bange for at du kommer til at bruge noget fra krimier du har læst?
Nej det er jeg ikke bange for. De gør alle under alle omstændigheder, og jeg har det sådan at jo flere bøger du læser jo mindre sandsynlighed er der for at du stjæler noget fra en anden forfatter. Man tager små ting med fra dem allesammen, og sætter det sammen til at være dit eget, så det bliver din egen stil. Jeg læser rigtig meget, og jeg tror det er ret væsentligt for at udbygge ens værktøjskasse som forfatter.

Hvis du skulle anbefale en krimi, som ikke ligger på en bestsellerliste, hvad skulle det så være?
Jeg har lige læst en på engelsk, men jeg ved ikke om den er en krimi, men den er helt fantastisk den hedder "Child no 44". Jagtselskabet af Tjekov, den er også god, det er en af de der grundkrimier. Lige for tiden har jeg noget med Østeuropa, jeg læser mange østeuropæiske ting for tiden.

fredag den 17. april 2015

Vinderen af Lotte Petri konkurrencen

Tak til alle jer som har deltaget i konkurrencen om 2 signerede krimier af Lotte Petri. Det har været helt overvældende, med så mange deltagere.

Der er trukket en enkelt vinder og den heldige er ..... Henrik Le Dous

Så send en adresse jeg kan sende bøgerne til


Anmeldelse af Straf skrevet af Håkan Nesser of Paula Polanski


Forlagets beskrivelse:
Forfatteren Max Schmeling får et brev fra Tibor Schittkowski, i en bekendt han ikke har mødt i fyrre år. Tibor er dødende og vil have hjælp med noget, men vægrer sig ved at fortælle, havd det drejer sig om. Da Max står i taknemmelighedsgæld til Tibor, bestemmer han sig for at stille op. Han rejser tilbage til sin barndomsby, møder sin hensygnende gamle skolekammerat og får en opgave.

Hvori denne opgave består, er uklart, i al fald i begyndelsen, og Max trækkes ind i en historie, hvor hans egen rolle bliver større og større, men samtidig sværere og sværere at forstå.

Anmeldelse:
Jeg havde ikke tidligere læst noget af Håkan Nesser, men jeg havde mange andre rose ham og omtale ham som en af de bedste nordiske krimiforfattere. Selv om Straf ikke er en krimi, men en spændingsbog med masser af psykologiske finesser i - så tør jeg ihvertfald godt sige at det er langt fra er sidste gang jeg læser en Håkan Nesser, jeg glæder allerede til der igen er lidt tid at tage på biblioteket og finde en af hans bøger.

Personerne er troværdige beskrevet. De er spændende, levende og det de oplever er også realistisk.

Plottet er intet mindre end fantastisk skruet sammen. Det er absolut topkvalitet.

Jeg læste bogen som ebog, og med sine små 200 sider var det en kort bog. Men aldrig har jeg været så spændt på handlingen, ingen løse ender til slut - alt giver god mening. Så kan man da ikke ønske sig mere.

I starten tænkte jeg, hm det er da vist mere en roman end noget andet - men så skete der ellers noget totalt uventet som vendte op og ned på alt.

Så jeg vil absolut give Straf mine allerbedste anbefalinger. Den vil du ikke gå glip af, og da slet ikke hvis du er Håkan Nesser-fan i forvejen.

Rigtig god fornøjelse.

torsdag den 16. april 2015

Interview med Julie Hastrup

foto: Steen Evald
Hvorfor er du vild med krimigenren?
Jeg synes, at krimien kan rumme det hele. Spændingen driver historien frem og man kan fylde alt i en krimi - fra det helt nære psykologiske som jeg personligt holder meget af både at skrive og læse om - til storpolitiske intriger. Samtidig har krimien en velkendt formel, der er dejlig tryg og som historien skrider frem, skaber orden i kaos. Jeg er meget fascineret af mordets psykologi - hvorfor gør morderen som han/hun gør, og jeg bliver aldrig træt af en velskrevet krimi med et udspekuleret plot.

Hvilken betydning tror du bogbloggere har nu og i fremtiden?
Bogbloggere er vigtige, fordi de er med til at udbrede kendskabet til litteraturen, ikke blot krimier og det er da vigtigt i et samfund som er præget af så meget discount-tv.

Hvad giver det dig deltage på noget som Krimimessen?
Krimimessen er et fantastisk sted for alle os kriminørder: forfattere, læsere, forlag, boghandlere, bibliotekarer ect... en årlig begivenhed der bliver ved med at gro - og som jeg altid glæder mig til at deltage i. Jeg holder meget af at fortælle om min krimiserie, og at møde faste læsere og nye - det er en skøn tradition, som også cementerer at krimien lever i bedste velgående. Heldigvis!

Læser du selv krimier?
Selvfølgelig! Jeg kan da ikke undvære en god krimi. Jeg er særlig vild med: Håkan Nesser, Åsa Larsson, Simon Beckett, Belinda Bauer, Linda Castillo, Ruth Rendall/Barbara Vine, Kate Atkinson, Lisa Gardner, Gillian Flynn, og John Vernon for at nævne nogle.

Hvis du skal anbefale en bog, som ikke er på bestsellerlisten, hvilken skal det så være?
Jeg var ret vild med mastrodonten "Sandheden om Harry Quebert-sagen" som ikke er en klassisk krimi, men en spændingsroman der helt klart er værd at læse, hvis man kan lide en god historie tilsat masser af forviklinger og et gådefuldt drab.

Hvordan er din skriveproces?
Jeg skal netop nu i gang med at skrive bind 6 om Rebekka og co, og lige præcis dette tidspunkt - begyndelsen - holder jeg meget af. Alt er åbent, alt kan ske. Når jeg går i gang med en ny bog ved jeg dog altid hvem der bliver dræbt, hvem morderen er og hvorfor han/hun dræber. Alt andet, blandt andet bipersonerne, dukker op når jeg skriver, hvilket betyder at skriveprocessen også bliver spændende for mig.

Hvad giver dig inspiration?
Jeg bliver let inspireret og har en meget livlig fantasi for at sige det mildt, hvilket betyder at jeg lader inspirere af mange forskellige ting. Mennesker jeg ser på gaden, samtaler, små mærkelige notitser som måske kunne udvikles og blive en god historie osv. Jeg er sensitiv og bliver meget påvirket af stemninger, af steder, lyde, lugte osv. og jeg fornemmer ofte uhygge steder som folk ofte opfatter som hyggelige. Min hjerne er altid i gang, og jeg har en hel idébank til krimihistorier herhjemme som jeg glæder mig til at skrive.

Hvilke(n) bog har betydet mest for dit forfatterskab?
Jeg har siden jeg var 9 år gammel drømt om at blive krimiforfatter - årsagen hertil var min fascination af drab kombineret med en intens skriveglæde. Så der er ikke som sådan en bog eller en forfatter der har inspireret mig til at springe ud som krimiforfatter, MEN der er masser af forfattere som gennem tiden har inspireret mig fordi de har bevæget mig med deres ord. Blandt andet: Halfdan Rasmussen, Tove Ditlevsen, Fay Weldon, Alice Munro, John Irwing....

Hvilke bøger ligger på dit natbord lige nu?
Lige nu er jeg ved at være færdig med trejde bind i Cilla og Rolf Börjlinds krimiserie - "Sort morgen" og den kan jeg klart anbefale - i det hele taget har parret skabt en meget spændende serie. Bagefter vil jeg kaste mig over Håkan Nessers nyeste "Straf".

Synes du det er blevet sværere eller nemmere at skrive krimier - set over tid?
Det kræver altid en stor portion mod og vilje at skrive en roman, krimi eller ej. Den første bog er jo ukendt land og dermed nervepirrende at skrive - efterfølgende bliver det selvfølgelig lettere fordi man opbygger en erfaring med processen, men det bliver aldrig let. Og det skal det heller ikke være, synes jeg. Man skal altid gøre sig umage, udvikle sig og udfordre sig selv, ikke mindst.

Du kan læse min anmeldelse af Julie Hastrups seneste krimi Farlig fortid HER

søndag den 12. april 2015

Tid til en lille konkurrence


Så er det ved at være tid til en lille konkurrence.

Det du kan vinde er 2 styk rigtig gode krimier af Lotte Petri, og de er endda signerede.

Hovedpersonen i krimierne er Selma, som er uddannet læge og arbejder i Overvågningstjenesten, som skal forhindre biologisk terror i Danmark.

Lotte Petri har udgivet 4 krimier, de sidste 2 er udgivet ved forlaget Turbine.

Du har mulighed for at vinde disse 2 rigtig gode krimier. Det eneste du skal gøre for at være med at i konkurrencen, er at svare på spørgsmålet. Det gør du i en kommentar til indlægget her på bloggen. Hvis du vælger profilen Anonym skal du lige huske at skrive dit navn i kommentaren.

Hvor mange krimier har Lotte Petri udgivet ved Forlaget Turbine?

Konkurrencen slutter fredag den 17. april kl. 20.

Du kan læse Krimihjertes anmeldelse af Sort død HER og Hvidt snit HER


Anmeldelse af Blitz af Agnete Friis

Forlagets beskrivelse:
Efter en opvækst med plejefamilie og børnehjem har 28-årige Ella vænnet sig til at være en sag i det offentlige system. Men da kommunen truer med at fjerne hendes 11-årige søn, får hun nok.

Sammen med Alex flygter hun over hals og hoved til det eneste sted, hun kan komme i tanke om: farmorens forladte hus i barndomsbyen Klitmøller.

Men de nye omgivelser giver nye udfordringer. For gensynet med barndommens landskab sætter gang i en konfrontation med sandheden bag den familietragedie, der har fastlåst hendes liv.

Anmeldelse:
Blitz er ikke en krimi i den traditionelle form, men den indeholder alligevel krimielementer og hvad skal der egentlig til for at blive kaldt en krimi? Det er dog ikke selve opklaringsarbejdet, som er det væsentlige, men derimod det psykologiske aspekt i forhold til Ellas liv. Men under alle omstændigheder så er den ihvertfald både spændende og tankevækkende.

Ella er hovedpersonen. Hun oplevede som 7-årig at hendes mor blev skudt i klitterne ved Klitmøller af hendes far. Men var det nu hendes far som skød?

Plottet er rigtig godt, og i slutningen kommer der et tvist som er overraskende.

Personerne er levende. Temaet om hvordan vi behandler mennesker på bunden af samfundet er interessant og også skræmmende realistiske. Det virker som om, at barnet Ella får lov til at sejle i sin egen sø, og aldrig får den hjælp som hun har behov for. Til gengæld reagerer kommunen rimelig hurtigt på anmeldelser, som måske helt vil kunne fjerne hendes bistandshjælp. Her lader der ikke til at der til gengæld ikke til at der skal meget til. Og det er da ihvertfald et emne som er yderst relevant for tiden.

Blitz er velkomponeret, med en flydende handling - ikke mindst på grund af at Ella som person er spændende sammensat.

I romanen er der ud over at man følger Ella og sønnens Alex, er der tilbageblik på hvad der egentlig skete i 1994 - det år hvor Anna (Ellas mor) dør. Disse tilbageblik beskriver hvad der skete set ud fra henholdsvis faren og moren syn. Dette er med til at give en god sammenhæng, som baggrund til hvad der sker for Ella i nutiden.

Hvordan det ender for Ella, tja det må du selv læse.

En yderst velskrevet og fængende roman. Og måske lærer du også noget undervejs?

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 8. april 2015

Anmeldelse af Camilla Läckbergs Løvetæmmeren

Forlagets beskrivelse:
Januarmørket har ramt Fjällbacke.

Byen er som frosset fast i vinterkulden, da en næsten nøgen pige i blinde går gennem skovens tunge snedække ud på vejen og fanges i forlygterne fra en bil. Føreren når ikke at undvige hendes spinkle skikkelse.

Da Patrik Hedström og hans kollegaer modtager alarmopkaldet, er pigen allerede identificeret. Hun hedder Victoria og er en af hestepigerne fra den lokale rideskole. Ingen har set skyggen af hende, siden hun forsvandt på vej hjem fra stalden fire måneder tidligere, men det er tydeligt, at hun er blevet mishandlet i mellemtiden.

Sagen om Victoria er ikke den eneste familietragedie i Fjällbacka den vinter. Erica Falck er ved at skrive en bog, der bygger på en gammel sag om familien Kawalska. Faderen var cirkusartist og polak af oprindelse, moderen sidder fængslet for mordet på ham. Erica har gennem længere tid at få hende i tale for at høre nærmere om, hvad der skete dengang. Nu har hun indvilliget i, at Erica besøger hende i fængslet. Men Erica ved, at hun ikke fortæller sandheden.

Anmeldelse:
Den 20. marts 2015 udkom den længe ventede 9. bog i serien om Patrik Hedström og Erica Falck. Alligevel fik den lov til at stå lidt i reolen inden jeg bestemte mig for, at nu var det den jeg ville kaste mig over. Som forventet var fornøjelsen kort. Efter et par dage var den slugt, men jeg håber ikke at der skal gå 3 år igen inden vi hører mere fra Camilla Läckberg.

Personerne er de vante Erica og Patrik. På hjemmefronten er der ikke sket det store. Annas søster fylder overraskende lidt i bogen, men det klager jeg ikke over. Denne gang har hun en forholdvis lille rolle, som biperson. Erica har stadigvæk en hang til at gå sine egne vegne - og gerne lige krydse en af Patriks efterforskninger. Og det er da heldigt at hun har ham til at redde sig - gang på gang.

Sidehistorien i bogen, omhandler Laila, som blev gift med cirkusartisten. De fik 2 børn. Laila har aldrig villet fortælle hvad der skete den dag hvor hendes mand blev dræbt. Laila er bange, men hvad er det hun er bange for? og hvad er det for postkort hun modtager? Hvad betyder de?

Alle mine forventninger blev indfriet. Plottet er godt skruet sammen, og selv til allersidst kommer der lige et uventet tvist.

Camilla Läckberg har skrevet endnu en fantastisk spændende krimi, på et højt niveau. Spændingsniveauet er rigtig højt og bevares helt til sidst. Der serveres det ene tvist efter det andet - så selv om man har en antagelse om at det nok drejer som en forholdsvis snæver kreds - som kan være morderen - så overraskes man alligevel til sidst.

Selv om du ikke tdligere har læst noget af Camilla Läckberg kan du sagtens give dig i kast med denne. Men jeg ville da straks give mig til at læse dem fra en ende af, de er rigtig gode.

Rigtig god fornøjelse med Løvetæmmeren.

tirsdag den 7. april 2015

Interview med Morten Hesseldahl fra Krimimessen 2015

Hvad får du ud af at være med på noget som Krimimessen i Horsens?
Det er alletiders chance for både at møde læsere og forfatterkollegaer, begge dele er jo rigtig sjovt. Det der er fint ved Krimimessen er også at den er så fokuseret på en genre. Man mærker et stort fællesskab, folk kommer her fordi de godt kan lide spænding/krimilitteratur. Der er også altid sjov og ballade på Bogmessen i Forum, den er bare meget mere konfus i det. Man får en meget dybere oplevelse fordi at den er mere fokuseret.

Nu hvor du selv har været forlagsdirektør, opfører du dig så anderledes som forfatter end du ellers ville have gjort - hvis du ikke havde prøvet at sidde på den anden side?
Det håber jeg. Jeg forsøger at være verdens sødeste forfatter. Der er ikke nogen hårdkogte kontraktforhandlinger med mig. Nu har jeg heldigvis også verdens sødeste forlag, så det går. Jeg har absolut sat mig for at de kommer ikke til at opleve en forfatter med en masse primadonnanykker. Det har også været ret vigtigt for mig at det blev Modtryk, for de har ret god forstand på litteraturen. De ligger udenfor København, hvor jeg ellers slog mine folder i forlagsbranchen. De er nogle kompetente folk der er ansat, det giver lige den ekstra kvalitet at der er nogen som er lige det ekstra fokuseret på lige den genre.. Man ved med Modtryk at de elsker genren og at de har forstand på den.

Læser du stadigvæk krimier selv, nu hvor du skriver krimier?
Her de seneste måneder er jeg begyndt at anmelde i Weekendavisen, så nu får jeg et stort indtag af krimier. Jeg har gang i adskillige, men siden jeg blev spurgt har jeg en kørende hele tiden. Det er jo rigtig sjovt at få læst rigtig hurtigt, men også at få givet udtryk for hvad man synes om det. Så jeg forsøger at anmelde og ikke bare at blive anmeldt.

Synes du det er blevet nemmere eller sværere at skrive set over tid?
Sådan personligt synes jeg det er blevet lettere for mig at skrive. Jeg ved ikke om det for forfattere generelt er blevet sværere at udkomme, men det tror jeg sådan set ikke. Jeg tror, at mulighederne for at udkomme er blevet meget større. Jeg tror også at håndelaget, skriftkulturen er blevet styrket med de nye medier. Alle sidder jo og SMS'er, skriver på Facebook og skriver lange tekster digitalt og det vil sige at man fra man er ganske lille udtrykker sig på skrift til andre. Så jeg er meget optimistisk både i forhold til niveauet litteraturen og muligheden for at få udgive takket være det digitale.

Tror du at bogbloggere har en betydning nu og i fremtiden?
De har da en kæmpe betydning, også fordi dagbladene mister læsere og abonnenter. Folk styrter jo væk fra aviserne og der findes jo ikke nogen landsdækkende avis længere i Danmark, alle dagbladene er niche-medier, til gengæld har folk en enorm tillid til bogbloggere. Hvis de har fundet en som de godt kan lide, så lytter de til vedkommendes anbefalinger. De tænker han/hun har anmeldt noget som jeg godt kunne lide tidligere, så har de også tillid til den næste anbefaling. Så den der meget direkte kommunikation mellem bogbloggere og læsere har en enorm troværdighed. Dermed også en overbevisende kraft også meget større end en anmelder, som ofte ikke får nær det forhold til læserne. Så det er da klart at det bare er noget som vil blive større og større.

Skriver du på noget nyt?
Jeg skriver på forskellige ting, om det er en krimi vil tiden vise. Der er forskellige projekter igang. Nu er det jo ikke så længe siden Ernestos hænder udkom. Så der kommer nok til at gå lidt tid, men jeg håber der kommer noget.

Hvorfor er du vild med krimigenren?
Jeg har en enorm respekt for krimigenren. Omhuen man har med at få fortalt sin historie, at man i den grad kommer læseren ved, ved at gøre det fængende og drive læseren afsted. det synes jeg er enormt interessant, og fascinerende. Jeg tror, at genre-løs litteratur kan lære rigtig meget af krimigenren, fordi krimigenren er enorm opmærksom på den her motor der hele tiden skal køre. Når man går død i den genreløse litteratur er det ofte her de kan læse noget af krimigenren - for det at have en motor er helt afgørende for litteratur. Det kan spændingslitteraturen. Så kan jeg godt lide at den tager helt uforfærdet fat på virkeligheden så man kan beskæftige sig hvad som helst i krimilitteraturen på en uopstyltet måde. Så den har tit og ofte noget interessant at sige om verden af i dag. Det er nogen af grundene til at jeg godt kan lide krimigenren.

Hvilken krimi, som ikke er en bestseller, kunne du tænke dig at anbefale?
Der er flere gode. Arturo Perez Reverte har skrevet en god krimi om en graffitikunstner som er eftersøgt af forskellige grunde. Den er en lille bog, som er utrolig velkomponeret - jeg tror, den hedder Den tålmodige snigskytte, den er rigtig god. En anden der er utrolig spændende er en svensk bog, skrevet af 2 forfattere, som handler om en svensk gangsterbande. Historien er taget fra det virkelige liv, den ene af de to forfattere er lillebror til de 3 brødre som var med i den her Militæreliga. Det han kan skrive om de her brødres forhold, på en indforstået måde gør at den her bog er ret fantastisk

Du kan læse min anmeldelse af Morten Hesseldahls seneste spændingsroman HER