mandag den 31. august 2015

Interview med Kim Juul

Jeg har lavet dette interview med Kim Juul. Efter Krimimessen 2015.

Hvorfor er du vild med krimi-genren?
Jeg synes krimigenren kan det, al anden god litteratur også kan - og lidt til.  Krimigenren rummer som regel en god motor, altså en forbrydelse der skal opklares, samtidig kan den gode krimi rumme karakterer man interesserer sig for, altså karakterer der virker ægte og relevante, og den gode krimi skildrer ofte relationer mellem mennesker på en rigtigt fin måde. Samtidig kan krimien bruges til at sige noget om det miljø, den foregår i, og det samfund forbrydelsen opklares i. Den gode krimi er ofte samfundskritisk og tankevækkende.

Hvad får du ud af at deltage i krimimessen?
På krimimessen får jeg lejlighed til at møde både krimikolleger, bloggere og ikke mindst læsere. Jeg har ikke et stort forlag bag mig, men jeg har alligevel fået en ganske dedikeret læserskare, og det er fantastisk at opleve. Og det gør jeg især på krimimessen, hvor jeg får talt med mange. Det er også med til at gøre mig skarpere på, hvad der virker og ikke virker. Og det handler ikke så meget om hvad folk siger, men mere om hvad jeg selv siger til dem jeg taler med. Når man taler meget om en bestemt ting, som f.eks. sine bøger, står det væsentlige frem.

Hvordan er din skriveproces?
Den har ændret sig lidt med tiden. Den første bog startede jeg bare på. I et vægtløst sekund tog så også 10 år at få styr på. Nu starter jeg med at tage et emne, jeg gerne vil behandle... Da jeg skrev I et fravær af nærvær, var det udvikling og brug af droner i krig, men det bagved liggende emne i begge de første bøger er faktisk tilgivelse. I min kommende bog Stilstand i fuld fart handler det om informations- og ytringsfrihed men også om de valg vi tager i jagten på det gode liv. Det lyder som store emner, men jeg vil gerne trække dem ned, så de opleves af mennesker som dig og mig - for kun på den måde får de relevans. Når emnet er valgt, laver jeg en tidslinje og skaber en grundhistorie. Og så begynder jeg ellers at skrive ud fra den. Historien skal kunne udvikle sig undervejs. Mit manus består altid af en række enkeltsituationer i en logisk rækkefølge og fungerer som et univers jeg kan gå ind i, ligesom når jeg læser - og det skal være et univers jeg har lyst til at være i, ellers er der noget galt, og så må jeg gentænke. Det fantastiske ved at skrive er jo, at jeg selv bestemmer.

Jeg kan skrive næsten alle steder, og der er ikke nogle ritualer. Det har nok noget at gøre med at jeg er tekstforfatter på et reklamebureau, og er vant til at arbejde både under tids- og kundepres - det handler ganske enkelt om at fordybe sig. Hvis der er andre mennesker i nærheden, tager jeg hovedtelefoner på og hører musik.
Tit hører jeg nogle af de demoindspilninger jeg har med de sange min hovedperson Lars Norholm har skrevet, som jeg og mit band også optræder med rundt omkring. De kan være gode til at bringe mig helt ind i universet. Så det er måske et lille ritual.

Læser du selv krimier?
Ja, for pokker. Jeg læser krimier, mest danske og nordiske. Vi har mange dygtige forfattere, og jeg synes jo vi har en enorm mangfoldighed i betragtning af hvor lille et sprog vi er - det er fantastisk. Jeg må indrømme, at det aldrig eller meget, meget sjældent er plottet i en krimi, jeg husker. Jeg husker sprog, stemning og karakterer. Kan forfatteren skabe nogle karakterer, jeg har lyst til at være sammen med, så er jeg på. Det er det, der driver mig ind i serier. Og det er ikke bestemte karakter-typer jeg holder af. Der er de ensomme ulve, Dan Turélls - Journalist, Jesper Steins, Axel Steen, Jakob Melanders, Lars Winkler, Jens Henrik Jensens, Niels Oxen. Jo Nesbøs - Harry Hole. Jussi Adlers - Karl Mørck er alle mænd jeg holder af af forskellige grunde.

I den anden ende er der de mere kvindelige karakterer, hvor jeg har holder rigtig meget af Karin Sommer, som Grete Lise Holm skrev en serie med. Hendes menneskelighed var jeg vild med. Eva Maria Fredensborg kan det samme med sine karakterer - især i hendes to sidste bøger: Mind Mund er lukket og I Blinde  står hovedpersonerne stærkt og fint tegnede. Det specielle ved dem er jo, at det er forskellige hovedpersoner - at hendes karakterer skifter mellem at være bipersoner og hovedpersoner. Anita Lillevang har også en fin karakter i Carla, som er gode gedigne udkantskrimier. Jeg læser også de to store danske krimidronninger med fornøjelse. Elsebeth Egholm synes jeg skrev et par mesterværker, da hun lavede overgangen fra Dicte til sønnen Peter Boutrup. Måden den er fortalt på er fantastisk. Louise Rick og Sara Blædel snupper jeg også gerne. Sara Blædel har jo en energi, som jeg synes er enormt sympatisk, så man kan ikke andet end at holde af hendes hovedperson. Så jo, jeg læser masser af krimier... og inspireres til at gøre tingene på min måde. 

Kunne du tænke dig at møde din person - in real life?
Ja da. Lars Norholm er et ordentligt menneske, der gør det så godt, han kan. Jeg kan godt lide hans optimisme og hans humor, men også hans tvivl og overvejelser. Så han ville være hyggelig at lave en middag med, drikke et par bajere med, og måske kunne vi klimpre lidt guitar. Og han findes nærmest i virkeligheden, han er en fin kombination af de tre gode mænd, jeg spiller i band med.

Hvilken betydning mener du at bogbloggere har nu og i fremtiden?
Bogbloggere og mangfoldighed hænger uløseligt sammen, og bogbloggere er Guds gave til en lang række genrer, som har haft lidt svært ved at blive accepterede af kultureliten. Her tænker jeg bl.a. på genrer som Fantasy, erotik og Horror. Hvis man ville have inspiration i disse genrer, måtte man tidligere ty til gode venner eller til en specialboghandel. Nu kan man gå på nettet og få inspiration og indtryk af hvad man vil bruge tid på. Krimigenren har altid været bredere, men for krimigenren er bogbloggerne en garanti for mangfoldighed. 

Bogbloggerne læser en masse ud over det, der kommer fra de etablerede forlag, og det er jo en stor glæde for sådan en som mig. Hen ad vejen vil de forskellige bogblogs blive mere eller mindre etablerede - og jeg forudser, at de mest velskrevne med tiden vil få lige så stor betydning som dagbladene. Også fordi det er begrænset, hvad dagbladene faktisk når at anmelde. Så også i krimigenren er de forskellige bogblogs efterhånden den vigtigste inspirationskilde, ikke mindst når man vil i gang med nye forfattere. Det har jeg nydt virkelig godt af. Både som forfatter, men også som læser.

Hvis du skulle anbefale en krimi, som ikke er på bestsellerlisten, hvilken skulle det så være? Og hvorfor?
I Blinde af Eva Maria Fredensborg - Fordi det er en helt klassisk stramt skåret krimi, med karakterer, der har en psykologisk dybde og troværdighed. Jeg kan godt lide hendes hovedperson Carl og bipersonen Asta, der var hovedpersonen i den forrige bog min mund er lukket.  

Hvilke(n) bøger/bog har betydet mest for dit forfatterskab? Og hvorfor? 
Dan Turéll gav mig en helt sindssyg lyst til at skrive, så han betyder en del. Henning Mankell og hans Wallander-serie har også været en stor inspiration. Wallander er meget menneskelig og meget svensk... Det gav mig lyst til at skrive om en menneskelig og genkendelig dansk mand, og helst en, der ikke var alt for alene og alt for deprimeret.  
En af de bedste bøger jeg har læst er nok Peter Høegs - Forestillingen om det 20. århundrede. 

Hvad har du liggende af bøger på dit natbord lige nu?
Alt det lys vi ikke ser - Anthony Doer
Roman med udgangspunkt i 2. verdenskrig.  
Har hørt den skulle være utroligt velskrevet, og det er den også så langt.

Hvor får du din inspiration fra? 
Fra nyheder, tror jeg. Og fra mennesker omkring mig. Mine bøger må gerne handle om noget ... og gerne om noget samfundsrelevant, der optager os, eller som er svært at gennemskue betydningen af. Når jeg ser på de bøger, jeg har skrevet, handler de om noget, der er startet i nyhederne, noget konkret, men der er også en menneskelig værdi nede under .. som sagt er det tilgivelse i de to første. det nære menneskelige lag er mere noget, jeg henter fra mine omgivelser, og så er det også noget mine personer udvikler, mens jeg skriver. Så jeg synes faktisk også, at skriveprocessen er inspirerende.

tirsdag den 25. august 2015

Fødselsdagskonkurrence på Krimihjerte


Den 13. september har Krimihjerte 2 års fødselsdag.

Her på bloggen skal det selvfølgelig fejres med en kæmpe konkurrence. der bliver ialt 4 præmier på bloggen som du kan være heldig at få fingre i.

Den ene præmie som Forlaget Modtryk har været så søde at sponsorere vil være David Lagercrantz' Det der ikke slår os ihjel, med en Salander pose og kuglepen.

Herudover er der følgende præmier: Dennis Jürgensens Løbende tjener og Inden os to af Lucie Whitehouse. Krimierne er sponsoreret af Forlaget Tellerup og Forlaget Ordenes by.

præmie nr. 3

People's Press har sponsoret The Circle af Dave Eggers, Politikens Forlag Elsebeth Egholms Dødvægt og Forlaget EC Edition Kvinden i det røde mudder af Louis Klostergaard.

Du kan læse Krimihjerte anmeldelser af Kvinden i det røde mudder HER og Dødvægt HER.


Præmie nr. 4



Forlaget Hetland har sponsoreret Ann Cleves Blå luft, Forlaget Tellerup Dennis Jürgensens Løbende tjener og L&R Yrsa Sigurdardóttirs Kulde.

Du kan læse Krimihjertes anmeldelse af Dennis Jürgensens Løbende tjener HER.

For at deltage i blog-konkurrencen skal du svare på hvor mange år Krimihjerte fylder. Du kan svare ved at sende mig en besked via bloggen eller som en kommentar til indlægget.

Vinderne af blog-konkurrencen bliver udtrukket det Fødselsdagsfesten som holdes for krimihjerte den 13. september kl. 14.30 - 16.

Sidste mulighed for deltagelse i Blog-konkurrencen vil derfor være søndag den 13. september kl. 10.

mandag den 24. august 2015

Anmeldelse af Agatha Christies Den hemmelige modstander

Forlagets beskrivelse:
Tommy og Tuppence - to unge mennesker, som mangler både penge og fast ansættelse - sætter sig for at skabe spænding i tilværelsen. De har været venner hele deres liv, men da de her mødes efter Første Verdenkrigs afslutning, må de indrømme for sig selv og hinanden, at de er blevet mere end venner. De sætter sig nu for at starte et spændende firma op sammen - "The Young Adventures Ltd" - og de vil være villige til at påtage sig alle de spændende opgaver, der måtte finde vej til dem! Deres første opgave er for den dystre Mr. Whittington. Det nye makkerpar bliver snart hevet ind i et djævelsk politisk spil, fyldt med konspirationer, og de har måske ikke helt regnet med, hvor farligt dette kan gå hen og blive...

Anmeldelse:
Jeg havde glædet mig som et lille barn - gør til jul - til at denne nye krimi af Agatha Christie skulle udkomme. Forlaget skriver i forordet at den ikke tidligere er oversat til dansk. Men én af mine læsere har oplyst at den allerede i 1974 kunne læses på dansk (der var ihvertfald en krimi af samme titel.)

Det har været dejligt at være tilbage i Agatha Christies verden. Tilbage hos en forfatter som virkelig kan sit kram. Ja, Jeg vil altid elske Agatha Christies krimier. En overgang samlede jeg på hendes oversatte krimier til dansk, desværre er de forsvundet i diverse flytninger - øv. For lige nu ved jeg denne forfatter vil jeg aldrig miste glæden ved at læse.

Hendes person og sted beskrivelser er superbe. Jeg har ingen problemer med at forestille mig helt præcis hvordan handlingen er foregået. Selv om jeg ret hurtigt fik en fornemmelse for hvem - den hemmelige modstander var - så kunne jeg ikke være helt sikker. Dette var virkelig Agatha Christie i topklasse. Hovedpersonerne Tuppence og Tommy, er unge mennesker i modsætning til både Miss Marple og Hercule Poirot. Det skinner også tydeligt igennem. Sprogligt er den meget mere løs og løssluppen end vi ellers er vant til fra Agatha Christies side.

Det er en krimi som du vil flyve igennem, den er rigtig spændende. Krimien er delt op i korte kapitler, som er med til ikke at gøre den alt for forvirrende - der er nemlig en del personer at holde rede i. Men kapitlerne overskrifter fortæller helt tydeligt hvad det er lige nu som historien handler om.

Er du i forvejen Agatha Christie-fan, så er det bare med at få fat i denne. Jeg vil ihvertfald gerne give den mine anbefalinger.

søndag den 23. august 2015

Anmeldelse af Retmedicinerens frokost af Colin Cotterill

Forlagets beskrivelse:
"Retsmeddicinerens frokost" finder sted i Laos i 1976, der har undergået kolossale forandringer efter kongehuset er blevet afsat. De fleste veluddannede er flygtet, men den 72-årige læge Siri Paiboun bliver tilbage. Mod sin vilje bliver Siri udnævnt til statens retsmediciner, selvom han hverken har uddannelsen, erfaringen eller lysten til jobbet. Siri falder dog til på jobbet også selvom det er ret besynderligt at de nyligt afdøde han har undersøgt, aflægger besøg hos ham om natten.

I "Retsmedicinerens frokost" bliver konen til et medlem af Laos' kommunistparti fundet død og adskillige torturerede lig af vietnamesiske soldater dukker op i laotiske søer, bliver Siri for alvor sat på arbejde.

Anmeldelse:
Der er her tale om en noget anderledes krimi. Et friskt pust i krimigenren. Jeg håber selv at der kommer flere krimier med lægen Siri Palboun som hovedperson. Hvis du har lyst til at læse en krimi som på sin vis er samfundskritisk, humoristisk og finurlig - så skal du helt sikkert læse denne. Den er med til at vise hvor bred krimigenren er. Her er der plads til alle. Her er der ikke bare tale om at finde ud af hvem der har begået mordet.

Personbeskrivelserne er rigtig fine og varierende beskrevet. Lægen Siri Palboun bliver et spændende bekendtskab. Som person er han ikke uden humoristisk sans, han er elskelig, venlig og modarbejder det siddende styre på sin helt egen facon. I Laos er det her lige efter det kommunistiske styre er kommet til magten, ikke tilladt at høre Thailandsk radio - men det gør den kære læge nu alligevel. Han har evner på det overnaturligelige plan som ikke er alle forundt, men det er nu ikke altid at han synes lige godt om disse evner.

På et tidspunkt kommer det nok lige ud på overdrevet, hvor han er ude og undersøge hvorfor lederne af et skovningsprojekt dør - den ene efter den anden. Er det skoven der er på spil eller? Her bliver det lige lidt rigeligt for efter mid smag. På den anden side er det faktisk rigtig dejligt at der også er plads til det.

Plottet er godt skruet sammen, hvor alle løse ender samles til sidst. I sin søgen efter sandheden bliver Siri Palboun udsat for lidt af hvert. der er ihvertfald ikke tvivl om at nogen ikke ønsker sandheden frem.

Alt i alt en krimi med større underholdsningsværdi end man normalt møder i en krimi, på grund af den anvendte sarkasme og den humoristiske måde den er fortalt på uden at gå på kompromis med niveauet.

Den er en rigtig god krimi som jeg giver mine varmeste anbefalinger.


onsdag den 19. august 2015

Krimihjerte fylder 2 år.


For at fejre at krimihjerte fylder 2 år. Så skal i min dejlige læsere selvfølgelig have mulighed for at vinde nogle krimier.

Jeg er blevet opfordret til at invitere til et lille fysisk event. Så det bliver også en mulighed at komme forbi til et lille have-event. Så jeg håber at vejret lige præcis den dag vil være med mig. Det løbet af staben fra kl. 14.30 - 16 den 13. september på Nyløkkevej 86 i Malling, syd for Århus

Der er både mulighed for at vinde bogpakker gennem bloggen og i forbindelse med have-arrangementet.

Tak til forlagene People's Press, Forlaget Hetland, L&R, Modtryk, Politiken, Rosenkilde&Bahnhoff, Rosinante, Turbine, Tellerup, Ordenes by og EC Edition

Der bliver trukket 2 vindere den 13. september. Hvis jeg er så heldig at få besøg den dag af én af mine læsere så vil jeg få én af dem til at lege lykkens gudinde. Konkurrencen her på bloggen bliver skudt i gang i slutningen af næste uge.

Har du lyst til at komme til fødselsdagen kan du på Krimihjertes FB side tilmelde dig begivenheden er du ikke på FB så send mig en mail om at du gerne vil deltage.

søndag den 16. august 2015

Anmeldelse af Wilbur Smiths Ørkenguden

Beskrivelse:
I det gamle Egypten udspiller, der sig et drama om venner, fjender, magt og kærlighed.

"Ørkenguden" hænger sammen med "Flodguden" og "Magiens Mester" - og tidsmæssigt foregår den imellem disse to.

Faraoens højre hånd Taita bliver nød til at tage på en farefuld færd til Kreta, da et ægteskab mellem faraoens datter og Kretas konge af taktiske årsager skal aftales. Det bliver ikke en let rejse og målet med turen bliver svært at lykkes med, for fjenden er snu.

Anmeldelse:
Normalt er jeg vild med Wilbur Smiths spændingsromaner. Det varede dog noget inden jeg sådan rigtigt blev opslugt af Ørkenguden. Ørkenguden handler om tjeneren Taita, som er helt tæt på faraoen. De forrige bøger af Wilbur Smith har handlet om nutiden, men normalt er jeg vild med at læse om det gamle Egypten.

Selv om handlingen sådan set er spændende nok, så ender jeg alligevel med at føle at den var en anelse for tynd. Handlingen går i bund og grund ud på at få noget af det tabte terræn tilbageerobret fra Hyksos-folket. Dette gøres med intriger, opbyggelse af alliancer mellem forskellige kongedømmer, bortgiftning af et par egyptiske prinsesser - for at opnå den militære alliance som Egypterne har behov for.

Sprogligt er den let og flydende, her er der intet forandret. Personskildringerne er sådan set også udmærket. Problemet synes jeg bare er at man ikke rigtigt får nogen af dem så tæt på at de kommer til at sige mig noget særligt. Jeg synes at afslutningen var for letkøbt og tenderede til at være direkte forudsigelig. Men spændingen var der. Wilbur Smith har dog skrevet andre væsentlig mere spændende og bedre bøger, f.eks. Den 7. skriftsrulle.

Kan du godt lide at læse om det gamle Egypten, så synes jeg alligevel du skal give den en chance. For man hører selvfølgelig en masse om hvordan tingene foregik på den tid.

fredag den 7. august 2015

Snart fødselsdag på Krimihjerte

Inden længe fejrer Krimihjerte sin 2 års dag - den store dag er den 13. september 2015. Det skal selvfølgelig fejres med maner. Der kommer derfor en konkurrence inden længe.

Der er sket rigtig meget her på Krimihjerte i det sidste år. Faktisk synes jeg det har været helt vildt til tider.

I oktober sidste år var første gang at Krimihjerte blev inviteret med til et event af Politikens Forlag. Det var selvfølgelig besøget i Jussi Adler-Olsens kontorhus i Allerød. Du kan læse eller genlæse Krimihjertes indlæg om besøget HER.

Kort tid efter var det blevet tid til det årlige Bogforum i Bella Centret. Det er efterhånden blevet en begivenhed jeg helst ikke misser.  Sidste år blev det en helt særlig oplevelse da jeg havde aftalt et interview med forfatter Claus Lohman. Det endte med et interview både til Krimihjerte og et indslag på TV2/fyn. Du kan se eller gense indslaget HER.

Herefter var næste store begivenhed en krimi inspirationsaften på Tranbjerg Bibliotek. Det endte med at blive en rigtig dejlig aften, hvor tilbagemeldingerne fra alle var at de havde fået inspiration med hjem. Om jeg skal lave lignende arrangementer, ved jeg ikke men forhåbentlig. Det har i hvertfald været sjovt at prøve. Lige nu arbejder jeg sammen med Lotte Petri om at lave et fælles arrangement. Vi håber at det kan blive til virkelighed i foråret 2016.

Krimihjerte var også så heldig at få lov til at komme med kritik på den spritnye krimi fra Dennis Jürgensen, Dansende røde bjørne. Det var tidskrævende, sjovt og spændende. En helt ny vinkel at læse en krimi på. Jeg havde en lille måneds tid til opgaven. Det var hårdt, men jeg gør det gerne igen.

I maj måned havde jeg også den glæde at Gyldendals Krimibogklub brugte min anmeldelse på Eva Maria Fredensborgs krimi I blinde. Jeg fandt også ud af at de tidligere havde anvendt min anmeldelse på Dennis Jürgensens Løbende tjener i 2014. Det er altid dejligt når nogen bruger Krimihjertes anmeldelser.

I slutningen af maj måned var jeg igen indbudt til et event med Politikens Forlag i Aarhus. Her var DR P4 Kultur også med. Det endte med at Krimihjerte kom i radioen - du kan høre eller genhøre indslaget på P4 HER.

Så alt i alt har det været et rigtig begivenhedsrigt år.

Hvad mon det kommende år kommer til at bringe?

mandag den 3. august 2015

Spændende udgivelser i august og september måned

Der udkommer selvfølgelig mange flere, men det her dem jeg har valgt at omtale i denne omgang.

Denne Agatha Christie som ikke tidligere har været udgivet i Danmark, den glæder jeg mig til. Det er jo efterhånden en del år siden jeg sidst læste Agatha Christie krimier. Sidste gang var da jeg boede på Østerbro, og der flyttede jeg altså fra i slutningen af 2004.

Men jeg synes det er dejligt, at der stadigvæk oversættes krimier af Agatha Christie til dansk.

Den hemmelige modstander bliver udgivet af Rosenkilde & Bahnhof den 24. august.

Det der ikke slår os ihjel - den er der nok mange som har ventet på i spænding.

For kan den leve op til vores forventninger? Nu hvor det er en anden forfatter som har skrevet denne.

Jeg er ihvertfald meget spændt, og det er helt sikkert en krimi som jeg glæder mig meget til.

Krimien udkommer ved Modtryk den 27. august.

Måske det også er en som du skal læse?


Den 3. september udkommer Kim Juuls 3. krimi Stilstand i fuld fart. Det er bestemt en krimi som jeg glæder mig meget til at læse. De første 2 i serien var I et fravær af nærhed og I et vægtløst sekund. De var begge rigtig gode.

Kim Juul har de seneste år haft en stand sammen med Eva Maria Fredensborg på Krimimessen i Horsens.

Måske det var en serie for dig?

Dette skulle efter sigende være sidste bind i serien om Annika Bengtzon. Jeg håber at Liza Marklund, har hævet niveauet i denne krimi - for jeg var bestemt ikke imponeret af Noras bog.

Men jeg glæder mig alligevel til igen at smutte ind i Annika Bengtzons univers for en stund.

Jeg har læst alle de tidligere Annika Bengtzons krimier og det har givet rigtig mange dejlige læseoplevelser. Så jeg håber at også denne efterlader eb god fornemmelse.

Liza Marklunds svenske redaktør er Tove Alsterdal, som også har fået udgivet en del krimier på dansk efterhånden.


lørdag den 1. august 2015

Anmeldelse af Dødvægt af Elsebeth Egholm

Forlagets beskrivelse:
Under en storm i Middelhavet mellem Malta og søsterøen Gozo kæntrer en flygtningebåd fra Libyen. Dicte og kæresten Bo er på vej til Gozo med et hold fotoelever og bliver vidner til katastrofen. Mønstereleven Natasha klikker løs, indfanger både færgens søsyge passagerer, de døde afrikanere i vandet og overraskelsen: liget af en ung, hvis kvinde.

Da Bo pludselig forsvinder og Natashas lig bliver fundet for foden af en klippevæg, kæder en desperat Dicte det sammen med Natashas foto. En af færgens passagerer ligner nemlig til forveksling den døde kvinde i havet. Hvem er de to identiske piger? Hvorfor skulle den ene dø? og hvad har kostet Natasha livet?

Anmeldelse:
Selv om Dødvægt er en selvstændig krimi, som måske nok kan læse uden at have læst de forrige, mener jeg alligevel at man vil få mest ud af det hvis man har læst de øvrige i serien. Da der er referencer til hvad der tidligere er sket i serien. Jeg har været rigtig spændt på hvordan Elsebeth Egholm ville slippe afsted med at flytte Dicte og Bo til Gozo. Svaret herpå er ganske enkelt - ja hertil.

Plottet er rigtig godt skruet sammen. Jeg havde i hvertfald ikke lige set at lige den person skulle kunne finde på at begå mord. Er der noget som kan retfærdiggøre mord? Det er krimi på et rigtig højt niveau. Temaet er aktuelt og nærværende. Bådflygtninge og trafficking er hovedtemaerne, håbet om et bedre liv et andet sted i verden, det gælder for begge dele af temaet - det er jo som taget lige ud af virkeligheden. Om plottet er realistisk ved jeg ikke, man kan jo altid håbe for politiet på Gozo at der ikke er helt så mange intriger og mistanker kollegaerne imellem, som krimier tegner et billede. Lige på det punkt er det måske mere realistisk end man bryder sig om. For mig er det altid afgørende om krimien er spændende og kan holde mig fanget hele vejen. Og det kan Elsebeth Eghom.

Sprogligt er krimien let, flydende og levende. Personskildringerne er virkelig gode, og selv om Dicte og Bo er omdrejningspunktet i krimien - så kommer du også rigtig tæt på politikommisæren fra Gozo, Jack Spiteri. Jacks genvordigheder indenfor politiet, og at hele handlingen foregår på hendes elskede ø Gozo, gør det til en anderledes krimi fra Elsebeth Egholm.

Jeg har altid synes at særligt Dicte krimierne af Elsebeth Egholm har haft et højt niveau. Men med Dødvægt slog Elsebeth Egholm virkelig benene væk under mig. Jeg synes absolut at det er én af hendes allerbedste krimier. Måske er det fordi at handlingen denne gang ikke er lagt Aarhus, men på øen Gozo, som giver det hele det pift som gør en krimi til noget særligt.

Har du endnu ikke læst noget af Elsebeth Egholm, ja så er det bare med at komme i gang.

Rigtig god læselyst.