torsdag den 21. september 2023

Mod daggry af Pernille Juhl

Handling

I foråret 1945 får Annas familie i Sverige besøg af en dansk frihedskæmper på flugt. Anna tager en chance og rejser med ham til det besatte Danmark. Missionen er langt fra ufarlig, og hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at den kunne ændre hendes liv.

Thomas er soldat i den tyske hær, og efter at have været indlagt på lazaret, må han besøge sin familie i Dresden i 24 timer. Skæbnen vil, at Dresden bombes samme dag. Både Thomas´ mor og hans kæreste forsvinder, og kort tid efter er han på flugt gennem det krigshærgede Tyskland med sin 12-årige søster. Målet er deres danske gren af familien i Haderslev.

Her møder Thomas Anna, og hun er med til at redde hans liv. Selvom alt tyder på, at krigen snart er slut, er Thomas stadig i fare. Spørgsmålet er, om Anna kan redde hans liv én gang til? 

Anmeldelse

Dette er en anmeldelse - men ikke af en krimi💜

Mod daggry  er første del Pernille Juhl nye serie En tid et sted. Der er tale om en historisk romance. Rigtig mange af Pernille Juhls triologier handler om Danmark under 2. verdenskrig. Særligt den sønderjyske landsdel går igen.

Dette er ikke en undtagelse. Sønderjylland under 2. verdenskrig - var delt op i tyskervenlige og dem som ikke var tyskervenlige. Ud fra min egen opvækst tæt på grænsen til Sønderjylland kan jeg levende forestille mig den antiparti der har været imellem de 2 dele.

I denne snor hovedpersonernes historie sig ind i hinanden. Det gøres med respekt for historien.

Personerne er skildret med finesse og kant. De har hver deres at slås med, men ellers ville det også være flade personbeskrivelser.

Det er en dragende historie, hvor du som læser får indblik i mange personers indbyrdes relationer. Relationerne er ikke altid hvad de lader til at være. Anna er ung og vil gerne noget andet end bare leve hjemme på gården. Anna har aldrig oplevet krigen tæt på - det er en noget anderledes verden hun oplever - da hun kommer til det besatte Danmark.

Det er en historie hvor mange af krigens skyggesider vises. Blandt andet bombningen af Dresden. Senere tæt på krigens afslutning kommer der mange tyske flygtninge til det Sønderjyske. Efter 5 års besættelse er der ikke mange som ønsker at hjælpe flygtningene - ud over de tysksindede.

Den er virkelig flot skrevet - med respekt for den historiske periode.

Hele historien emmer af at Pernille Juhl har lavet masser af research.

Er du til den slags historier kan jeg slet ikke anbefale den nok.

Jeg giver den 5 hjerter med på vejen.

Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar af forfatteren.

Bogen kan fra i dag lyttes og læses på mofibo.

Rigtig god læselyst.


søndag den 10. september 2023

Krimihjerte bliver 10 år

 

På onsdag den 13. september er det præcis 10 år siden at jeg startede Krimihjerte op. Tænk at det er SÅ lang tid siden.

Det skal selvfølgelig fejres med en fødselsdagskonkurrence.

Så du har nu mulighed for at vinde en lækker Goodiebag - ikke den samme som da jeg holdt den fysiske fødselsdagsfest. Det blev også den sidste - men det betyder altså ikke at krimihjerte lukker og slukker. Så længe lysten til at dele læseoplevelser er der så fortsætter jeg.

Indtil videre har jeg 2 Goodiebag.

Skriv Tillykke som en kommentar enten her på bloggen eller på Krimihjertes FB side. 

Konkurrencen afsluttes torsdag den 14. kl. 14.

Rigtig god fornøjelse.

Satans datter af Walther Rebernik

Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.

 Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.

Anmeldelse:

Det er første krimi i en planlagt triologi af Walther Rebernik. Jeg har både lyttet til bogen på Mofibo samt læst dele af den i papirudgaven.

Det er en lang krimi, men alligevel ikke en side for meget.

Den kan godt føles en smule forvirrende i starten hvor alle personerne skal introduceres, men hæng fast den vinder. 

Handlingen vil tryllebinde dig. Det er en meget anderledes handling - og så alligevel ikke. Folkene bag menneskelhandel ved vi jo godt ikke skyr nogen midler. I denne krimi får enhjørning en helt anden betydningen end hvad jeg ellers forstår ved en en hjørning.

Persongalleriet er spændende og alle de vigtige personer har kant. De fremgår vedkommende, livlige, og helt deres egne. 

Det er en virkelig spændende - den holder dig fast helt til sidste side.

Walther Rebernik er helt sikkert en krimiforfatter som er kommet for at blive. Han har noget på hjerte - hovedpersonerne i hans krimier har det altid svært - men det er på en anderledes måde end vi er vant til. Det er positivt.

Jeg glæder mig allerede til næste bog i serien.

Krimihjerte giver sine varmeste anbefalinger til Walther Reberniks Satans datter.

Håber du vil synes lige så meget om den som jeg.

Krimihjerte giver Satans datter 💖💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar fra Gyldendal.