mandag den 30. september 2013

ebog vs papirbog

Jeg ved selvfølgelig godt at det også er et spørgsmål om vane, men jeg kan nu bedre lide at læse i papirbøger.

Jeg er i gang med en ebog, nemlig Lisa Ballantynes Den skyldige, men det går altså ikke helt hurtigt med at læse ebogen, som de papirbøger jeg er i gang med og har læst i samme periode som jeg har været i gang med ebogen. Så er der måske nogen som vil være så frække at sige at det er da fordi du ikke læser den på en god eboglæser.

Men jeg tror helt ærligt ikke at det er det som er spørgsmålet. Jeg er vist én af dem som bare helst vil læse en papirudgave. Jeg mener også at jeg for ikke så længe siden læste at Michael Katz Krefeld havde det på samme måde, i et blogindlæg på krimifan.

Jeg kan godt se det smarte i at læse ebøger, særligt hvis man skal ud og rejse - en ebog fylder jo ligesom ikke så meget i kufferten. jeg synes jo også nogen gange når jeg tager toget mellem Århus og København at den bog jeg slæber med er lidt tung og nogen gange lidt uhandig. Men indtil videre vil jeg langt hellere have en papirbog.

Jeg kan rigtig godt lide at jeg sådan visuelt kan se hvor langt jeg er i bogen. Jeg er godt klar over at på Mofibo fremgår det i procenter hvor langt man er i sine bøger.

Hvad kan du bedst lide at læse?

tirsdag den 24. september 2013

Anmeldelse af Jens Østergaards Dragen Sangeren Helten


En bleg og mishandlet pige falder om på gaden på Vesterbro i København. I en lejlighed i nærheden er en ung mand blevet myrdet med et primitivt, hjemmelavet spyd.

Thomas Nyland, en erfaren efterforsker ved Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, bliver sat på sagen, men efterforskningen når knap nok at komme i gang, før drabsmanden igen dukker frem af natten - med store personlige følger for Thomas.

Samme nat mister den menneskesky forsker i slavisk folketro, Natalja Rudova, sin far under et indbrud. Fra hans arbejdsværelse forsvinder en fonologisk cylinder - en tidlig forgænger for grammofonpladen - med et ukendt indhold.

Hver for sig forsøger Thomas og Natalja at finde mening med de brutale forbrydelser. En søgen, der leder dem gennem sexforbrydelser, dragemyter og heltedigte ind i en gal mands verden.

Anmeldelse:
Efter at have læst Dragen Sangeren Helten, blev jeg da helt glad for at jeg også har Drengen og Dæmonen som er en fortsættelse af Jens Østergaards debutkrimi Dragen Sangeren Helten.

Jeg var godt underholdt gennem hele bogen. Sproget er flydende, og Jens Østergaard anvender mange kapitler. Det gør det til en en krimi hvor man i starten skal føres ind i de forskellige personer, men personskildringerne er rigtig gode. Her er der ikke plads til de stereotype personligheder, de er alle helt unikke.

Plottet, synes jeg er godt. Dog havde jeg gættet hvem skurken var forholdsvis tidligt, og lige i denne krimi synes jeg det trak lidt ned.

Temaet - slavisk folketro synes jeg var rigtig spændende. Den faktuelle viden som bliver anvendt serveres på en rigtig god måde. Faktisk havde jeg det sådan at jeg godt synes der kunne have været mere af det, men så skulle krimien nok have været længere.

Det er ikke den længste krimi jeg har læst, 234 sider. Faktisk synes jeg sagtens den kunne have været længere. Men det er jo en kunst. For måske ville jeg slet ikke have synes lige så godt om den hvis den havde været længere.

Jeg synes helt sikkert at det er en god krimi, men da jeg har hørt at efterfølgeren er endnu bedre - ja så glæder jeg selvfølgelig til at komme i gang med den.

Personligt håber jeg på også at møde Natalja igen, så det er jeg jo lidt spændt. Jeg kunne også godt have tænkt mig et efterskrift om hvordan det går Olena og Natalja fremover, hvis de altså ikke også er med i Drengen og dæmonen.

En rigtig god debutkrimi som fortjener et stort publikum, så tilbage er der bare at sige god læselyst.

mandag den 23. september 2013

Mofibo

Det var en meget kort abonnements periode jeg havde hos Mofibo, efter en uge har jeg opsige abonnementet. Grunden hertil har været at der var problemer med at få adgang til bogen.

Jeg havde valgt Michael Katz Krefelds Afsporet som den bog jeg ville se om jeg kunne få læst. I dag gik jeg så i gang med at læse den på min iphone - ikke nogen stor succes. For jeg kom ikke engang igennem de sider som jeg havde havde læst i den læseprøve man har kunnet få adgangh til inden den blev udgivet. Så det var en stor skuffelse synes jeg.

Senere har jeg dog godt kunne komme på igen, men er også flere gange blevet smidt.

Dette synes jeg selvfølgelig i sig selv var grund nok til at stoppe abonnementsperioden, men ud over det synes jeg der manglede en del af de nyeste udgivelser som f.eks. Øbro&Tornbjergs Evas sidste dans.

Mange af de krimier som jeg synes er interessante ligger slet ikke derinde. Når de ikke har dem jeg efterspørger synes jeg ligesom ikke det er 100 kr. værd i måneden. Nu er det selvfølgelig heller ikke fordi at jeg ikke har en kæmpe bunke bøger som bare står og bliver læst, men tænk hvis alle nye udgivelser kunne fås gennem Mofibo det ville jo være noget andet. Altså forudsat at jeg overhovedet kunne komme til at læse dem på app'en.

Men hvis jeg nu kunne få mit bog-behov dækket via Mofibo, var det så overhovedet noget jeg var interesseret i? Jeg ELSKER bare papir-bøger, men måske kunne jeg komme til også at elske e-bogen.

fredag den 20. september 2013

Anmeldelse af Arnaldur Indridasons Mørke strømme




En ung mand finds myrdet i en blodpøl i sin lejlighed i Reykjavik. Kommisær Erlendur er bortrejst, og hans kvindelige kollega Elinborg leder efterforskningen. Der er ingen tegn på indbrud og få spor at gå efter, men i lommen  den myrdede finder politiet et pilleglas med et stof, som voldtægtsforbrydere bruger til at bedøve deres ofre. Sagen fører Elinborg til den unge mands hjemstavn, en lille og forblæst bygd, som i sin tid var vidne til en forbrydelse. Her vil ingen tale om fortiden - og da slet med politiet fra hovedstaden.

Midt under opklaringen modtager Elinborg en foruroligende melding, kommisær Erlendur er sporløst forsvundet.

Anmeldelse:
Jeg har ikke tidligere læst noget af Arnaldur Indridason, men jeg havde jo hørt at han skrev rigtig spændende. Hm måske har jeg bare ikke samme smag, tænkte jeg, da jeg havde læst halvdelen af bogen. Jeg tror ikke, jeg lige nu vil løbe ned på biblioteket for at læse resten af hans forfatterskab. Men det blev dog bedre i sidste halvdel af historien.

Sproget er flydende, og alligevel er der steder hvor det ervtydeligt at oversætter har ledt efter det rigtige ord i oversættelsen, og det er synd. Selve plottet er ok, men sidehandlingerne bliver ligesom ikke rigtig løst. Alle de løse ender ender med at trække læseoplevelsen nedad.

Starten synes jeg lagde op til en masse spænding, men så drukner fortællingen lidt i efterforskerens privatliv. Det er her man skal udvise STOR tålmodighed, det tager ca. 100 sider inden det igen bliver rigtig spændende. Desværre holder spændingen kun kort tid, så er man igen tilbage i privatsfæren.

Til slut bliver ihvertfald mordet opklaret, men der er andre forhold hvor man ikke ligesom ikke kommer helt i land. Men det forekommer nu lidt underligt at det der stort set er tale om en enkeltmandspræstation for at opklare forbrydelsen, det virker noget urealistisk.

Desværre sidder jeg tilbage med en følelse af ikke at have fået indfriet mine forventninger, så jeg er lidt skuffet.

onsdag den 18. september 2013

Krimifrokost i Århus midtby

En krimifrokost! Hvad er nu det? Ja det er altså ikke fordi at vi sidder en gruppe mennesker som i bedste Agatha Christie skal opklare et mord.

Det går i al sin enkelthed ud på at jeg skal mødes med en rigtig god bekendt som er mindst lige så bidt af krimier som jeg selv. Det er Rebekka som blogger på www.vildmedkrimi.dk - hvis du ikke kender den kan jeg godt anbefale den, det er en rigtig god blog.

Jeg glæder mig rigtig meget for vi snakker altid rigtig meget om krimifan, blogs, krimier og ikke mindst regner jeg bestemt med at vi også lige skal runde den kommende bogmesse i Bellacentret i november. Den glæder jeg mig vildt meget til. Der er jo ikke noget så dejligt som at være sammen med nogen har den samme interesse som en selv.

Jeg var forresten inde i Bog&Ide i Bruuns galleri i går og det var jo helt vildt de krimi tilbud de havde. Jeg købte Michael Lyckes Metusalemgenet til bare 29,95 kr. Jeg har godt nok læst, så nu skal jeg lige finde ud om jeg har nogen at give den i gave eller om jeg skal lave en konkurrence herinde.

mandag den 16. september 2013

videnskabskrimier

Faktisk synes jeg det er meget forfriskende at læse gode videnskabskrimier. Jeg har læst et par ud over dem som jeg omtaler herunder, men jeg synes bare ikke de helt holder hele vejen. Det er lidt lige som om de går død lige inden afslutningen. For mig er det et tydeligt tegn på manglende kvalitet. Jeg vil derfor nøjes med at omtale 4 forfattere - hvoraf det ene er et forfatterpar, som skriver krimier som jeg gerne varmt anbefaler.
Michael Lycke har skrevet krimien Metusalemgenet. Det er en rigtig god videnskabskrimi som holder niveauet hele vejen igennem. Den handler i al sin enkelhed om hvor langt man vil gå for at finde det der gen som kan give evigt liv. I "Metusalemgenet" - ja der er der ingen tvivl om at de vil gå rigtig langt. Hovedpersonen Noah der er videnskabsjournalist er en meget farverig person. Michael Lycke er som en god forfatter til en videnskabkrimi skal være, god til at formidle de tekniske detaljer men samtidig på en måde så man ikke drukner i forskningstermer. Michael Lycke har sin helt egen dejlige måde skrive på. Så man er godt underholdt igennem hele krimien og samtidig bliver man fodret med ting man lige skal tænke videre over. Michael Lycke er ved at skrive opfølgeren til Metusalemgenet - som efter sigende skulle udkomme til februar. Den glæder jeg mig ihvertfald til.

Forfatterparret Sten og Lisbeth Bille har indtil videre beriget os med 2 videnskabskrimier, men de luftede på krimimessen under et interview på Krimifans stand at de havde planer om at skrive ihvertfald 2 yderligere. De har senest skrevet Nattens gerning og deres debut på krimihimlen var Gudindens sidste offer. Jeg må med skam indrømme at jeg endnu ikke har fået læst Nattens gerning, selv om den står klar. Men Gudindens sidste offer, synes jeg var rigtig spændende. Det med at gå tilbage i oldtiden er Bille&Bille jo ikke de eneste som har gjort. Den franske arkæolog Christian Jacq har jo efterhånden skrevet nogle krimiserien om det gamle Egypten. Dem har jeg altid været ret vilde med. Men tilbage til Bille&Bille de skriver flydende og man sluger bare historien. Deres hovedperson Thea er en meget speciel personlighed fordi at hun er helt sin egen. Der er spænding fra start til slut, og det kan alle krimilæsere jo godt lidt. Jeg var ihvertfald glimrende underholdt.
Sissel-Jo Gazan er lige nu højaktuel med efterfølgeren til Dinosaurens fjer, Svalens graf - du kan læse min anmeldelse her. Sissel-Jo har en meget flydende skrivestil. Det er ikke en decideret pageturner, da der er mange ting at forholde sig til - som man tænker meget over mens man læser, men også bagefter. Sissel-Jo var i Dinosaurens fjer ret teknisk, i Svalens graf er der ikke den samme tekniske detaljeringsgrad, men der er ikke på noget tidspunkt hvor man ikke bare har lyst til at vide mere. Sissel-Jo kan noget helt særligt, man glemmer ikke sådan lige med det samme hvad det er man har læst. Sissel-Jo skriver fantastisk, hendes krimier er meget gennemarbejdede og den slags tager jo tid, så det er derfor heller ikke hvert eller hvert andet år der kommer en ny krimi fra hendes hånd. I Svalens graf er omdrejningspunktet familiehemmeligheder og hvad det gør ved familier samt forskning ud fra medicinalindustriens interesse eller forskernes egne interesser.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med nogen af forfattere - ja så kan jeg bare sige at du har en masse godt i vente.

torsdag den 12. september 2013

Svalens graf af Sissel-Jo Gazan


Som i Dinosaurens fjer er det igen Biologisk Institut som danner en stor del af rammen omkring handlingen Svalens graf.

Lidt om handlingen:
Marie Skovs lovende forskerkarriere kollapser, da hendes professor begår selvmord, og hun står alene med en kontroversiel ny viden om børnevacciner. Samtidig begynder hendes pæne familie at gå i opløsning, og midt i kaosset skal hun finde mod og styrke til at redde i tusindvis af menneskeliv, ikke mindst sit eget.

Hun får uventet hjælp af viceinspektør Søren Marhauge, der nægter at lukke sagen om professorens selvmord. Han tager lovens i egen hånd for at få trævlet fortidens indviklede hemmeligheder op, og de trækker tråde langt ind i hans eget liv.

Anmeldelse
Er der noget som Sissel-Jo er god til, er det at skrive en videnskabskrimi. Svalens graf er ikke så tung som den forrige Dinosaurens fjer, med tung menes teknisk. Man bliver stadigvæk ført ind på et forskningsområde men denne gang på en mere overfladisk måde. Man får stadigvæk alle de detaljer man har brug for, for at forstå hvad det er som de finder ud af ved deres forskning.

Denne gang er der en en del familiehemmeligheder som bliver luftet igennem bogen. Faktisk fylder de rigtig meget i krimien, men samtidig giver det muligheden for at komme ind omkring emner som pillemisbrug, alkoholmisbrug, kræft. I krimidelen bliver det ikke overraskende spørgsmålet om erhvervslivets interesser vs. forskning ud fra interesse. Her er dilemmaet om man skal forske i de områder som særligt medicinalindustrien er interesseret i eller om man kun skal forske ud fra forskerens egne interesser. Det er jo et meget væsentligt spørgsmål, for måske giver det en meget mere uafhængig og bredere forskning hvis man forsker ud fra ren interesse.

Svalens graf er en rigtig god krimi, men ikke en pageturner i gængs forstand, da der er mange ting man forholder sig til, og tænker over undervejs. Netop det gør den til noget helt særligt.

Det er klart en fordel hvis du har læst Dinosaurens fjer, men jeg mener sagtens man kan få en masse ud af selv om man ikke har læst forgængeren.

Persongalleriet er bredt, men der er ikke nogen personer med som ikke har en central plads i fortællingen. Personerne og hver deres historie er nem at forhold sig til, da man føler at man kommer til at kende dem rigtig godt.

Plottet er også rigtig skruet sammen. Jeg fik en god fornemmelse for hvem den store skurk var, dog uden jeg helt kunne sætte navn på hvem det helt præcis var. Men det blev jo heldigvis afsløret til sidst.

Det er helt klart en krimi du ikke har lyst til at gå glip af.


onsdag den 11. september 2013

Inger Wolfs onde krimier

Når jeg læser Inger Wolfs krimier, synes jeg, at hun hæver sig højt op på krimihimlen. Hun skriver fantastisk. Det som Inger Wolf er særlig god til, er at få ondskab ind i krimierne. Hun skriver om ondskab på en helt særlig måde. Det er ikke bloddryppende ondskab, men mere udspekuleret ondskab. Jeg har selvfølgelig også læst andre krimier hvor der er ondskab ind over, men for mig er der bare ikke rigtig nogen andre som skriver så onde krimier som Inger Wolf.

Jeg har mødt Inger Wolf på de seneste 2 krimimesser i Horsens. Der findes ikke noget mere sødt menneske, så hvordan kan sådan et sødt menneske skrive noget så ondt?

Jeg tror, at det er netop er fordi at Inger Wolf er sådan et sødt menneske at hun at det fungerer så godt for hende at skrive om ondskab. Det er lidt de modsat rettede poler som mødes, og så plejer det jo at sige kapau.

Jeg har endnu ikke fået læst alle Inger Wolfs krimier, men dem jeg har læst kan jeg varmt anbefale. Faktisk er jeg helt glad for ikke at have læst alle Inger Wolfs krimier endnu - for så har jeg stadigvæk noget godt tilgode.






tirsdag den 10. september 2013

Bag om Krimihjerte

Jeg har lige fra jeg gik i skole været glad for krimier -  mit krimiunivers begyndte med at jeg kom i gang med at læse om krimipigen Nancy Keegan. Efter at have læst samtlige bøger i serier, kom jeg senere i kontakt med Agatha Christies krimier. Dem har jeg altid elsket.For mig vil Agatha Christies krimier altid stå som noget særligt. Tror at jeg stort set har læst læst alle hendes udgivelser på dansk.

På et tidspunkt begyndte jeg at samle på alle Agatha Christie's danske udgivelser - tror jeg kom op på 72 titler. Nu står de står i en flyttekasse, hvor de har stået de sidste 10 år. Men fra tid til anden har jeg været i flyttekassen for lige at genlæse en af bøgerne.

Senere har jeg fået mange andre ynglingsforfattere, og der findes jo masser af gode krimiforfattere som jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med. Jeg synes det er rigtig sjovt at læse krimier af nye forfattere, men der er også bøger jeg har læst som ikke burde være udgivet i den form de var.

Jeg læser også mange andre bøger, men krimierne er nu mine favoritter og derfor skal bloggen selvfølgelig hedde Krimihjerte.