onsdag den 30. december 2015

Året der gik - 2015


Inden længe siger Krimihjerte farvel til året 2015 og velkommen til en masse nye oplevelser i 2016.

Skete der så en masse interessant for Krimihjerte i 2015? JA masser af sjove ting.

I starten af 2015 var jeg så heldig at få lov til at forhåndsanmelde Genspejl af Claus Lohman, Det var utroligt spændende. Og bestemt noget som jeg rigtig gerne vil gøre igen en anden gang.

Lige inden krimimessen, holdt jeg en krimi inspirations aften på Transbjerg bibliotek. Der var mødt en masse både kendte og ukendte ansigter op. Det er bestemt noget som jeg rigtig gerne vil lave igen, måske for jeg lov at lave det igen i 2016 - det håber jeg.

Krimimessen bød som altid på en masse skønne interviews, hyggeligt samvær med forlag, forfattere og blogvenner. Krimifan-VIP teamet var inviteret til at være med til forlagsmiddagen sammen med People's Press. Her sad jeg sammen med Helle Vincentz, det blev en rigtig hyggelig aften.

Krimihjerte har også været inviteret til at deltage ved forskellige brunch-blogger møder med forskellige krimi/spændingsforfattere fra Politikens Forlag. I 2015 har Krimihjerte sagt ja til at mødes med A. J. Kazinski og Christian Mørk. Det er altid en fantastisk oplevelse at møde både engagerede bloggere og forfatterne bag bøgerne. Jeg håber at også nogle af de andre forlag får øjnene op for de muligheder som sådanne møder kan give.

I foråret 2015 fik jeg også muligheden for at læse, vurdere og korrekturlæse Dennis Jürgensens krimi som senere blev til Dansende rød bjørne. Jeg har endnu ikke nået at genlæse den, jeg er jo ellers ret spændt på om den har ændret sig væsentligt siden foråret.

Det meste vilde som skete for Krimihjerte, var da jeg blev ringet op af avisen Politiken hvor Krimihjerte var flittigt omtalt i en artikel som hed "Bøgernes nye slyngveninder". Lørdagen efter artiklen var bragt (det var om torsdagen den var i avisen), var der over 2.400 hits på Krimihjerte - det var helt vildt!

Nu er jeg så i gang med at forberede min del af foredraget med Lotte Petri - selv vi ihvertfald selv glæder os meget til.

Krimihjerte har flere andre overraskelser i ærmet for 2016, men de er indtil videre hemmelige.

Så med dette lange indlæg - vil jeg tage kærligt afsked med 2015 og sige velkommen til 2016.

Og ønske jer alle et rigtig godt nytår.


søndag den 27. december 2015

Oprydning i bogreolen

 Sidste år i juleferie fik jeg sat denne reol op - da var der lidt plads i overskud. Selv om jeg har givet en masse bøger væk i årets løb er det ikke ligefrem blevet til mindre antal bøger.

Nu er det faktisk begrænset hvor mange af mine bøger jeg har lyst til at skille mig af med.

I løbet af 2016 - håber jeg på at vi får flyttet lidt rundt, så jeg kan få flere reoler op på mit "bibliotek". Der skal jo også gerne være plads til nogen af de bøger som bliver udgivet i 2016.

Min reol var i årets løb blevet vildt rodet, men nu står bøgerne af samme forfatter da i det mindste samlet.

Jeg havde forsøgt mig med at have hylder med de ulæste bøger - men måske prøver jeg det når jeg får de andre reoler på i løbet af 2016.

Men indtil videre må de bøger som ikke kan være i reolen, blive opbevaret på denne måde.

På det sidste billede kan du se de bøger som der ikke engang var en kasse til - men det skal der nok snart blive rodet bod på.






fredag den 25. december 2015

en boggave under juletræet

Årets bogjulegave
Denne bog lå under juletræet til mig. Jeg havde 2 bøger på min ønskeseddel, og den ene fik jeg altså. Den glæder jeg mig rigtig meget til at læse.

Det er en bog helt uden for kategorien krimi/spændingsroman, men da jeg læste en læseprøve som jeg fandt via facebook, tænkte jeg det var en bog som jeg rigtig gerne ville læse.

Den nordkoreanske piges rejse mod friheden, er en farefuld færd, som nok ender godt. Inden pigen når så langt skal pigen og hendes mor i gennem mange forfærdelig oplevelser. For eksempel bliver de udsat for at blive handlet som en vare, mishandlet på alle tænkelige måder.

Så egentlig har det også sin pris at komme ud af Nordkorea.

Nordkorea er et meget lukket land, det gør det des mere interessant med sådan en bog. Fordi jeg selvfølgelig også forventer at læse en del om hvordan livet er i Nordkorea.

Har du fået nogle bøger i julegave?

søndag den 20. december 2015

Krimihjerte ønsker alle en god jul

Jeg vil gerne have lov til at ønske jer alle en rigtig god jul.

Jeg håber at i alle får slappet af - og selvfølgelig gerne med en god bog. Jeg håber i hvertfald at de bogpakker som jeg selv giver - vil vække glæde og læselyst. Jeg har da også selv et par ønsker på årets ønskeseddel - og for en gangs skyld er der ikke tale om hverken krimier eller spændingsbøger.

Gaverne er ved at være købt, og konfekten er lavet - både den hjemmelavede konfekt, småkagerne - pakkerne til pakkelegen 2. juledag er også i hus. Så nu kan julen godt snart indfinde sig - også selv om juletræet endnu ikke er hverken fældet eller købt endnu. Men vi skal nok nå det hele.

Jeg håber også at juleferien kan give tid at få læst en smule.

Håber at i alle vil få en rigtig dejlig jul.


mandag den 14. december 2015

bookchallenge for 2015

Tja det er jo ikke ligefrem fordi det bare har kørt på skinner på den front.

Antal læste bøger er allerede over de 40 stks som var målet for i år. - Der nåede jeg i mål.

De tre nye forfattere - dem havde jeg allerede nået efter januar måned.

Men så gik det til gengæld også galt.

Det er kun blevet til en enkelt udenfor kategorien spænding/krimi. Nemlig Jan Guillous Ikke at ville se. En supergod serie, hvor jeg allerede glæder mig til at læse den næste i serien som jo står klar på reolen - Blå stjerne. Jeg har flere interessante stående klar på reolen, som er udenfor kategorien. Så måske bliver 2016 året hvor jeg når at læse mindst 3 bøger udenfor min kategori.

De tre serien - ja her er det gået lige så galt. Jeg har fået læst Eva Maria Fredensborgs serie. Men flere serier er det ikke blevet til. Og denne kategori tror jeg at jeg vil undlade næste år - så der vil jeg måske finde på noget helt andet.

Har du haft en bookchallenge for 2015? Hvis du har hvordan er den så gået?

søndag den 13. december 2015

Vinderen af julekonkurrencen

Vinderen af konkurrencen er nu fundet. Der var ialt 19 som deltog i konkurrencen. Vinderen er udtrukket ved hjælp af siden "Find en vinder".

Vinderen blev Helle Pedersen

Stort tillykke med den ekstra julegave.

Send mig en besked med dine kontaktoplysninger så jeg kan få sendt gaven til dig.

fredag den 11. december 2015

Jul i Biblioteket og alt det andet fantastiske der er sket i denne uge

På mit arbejde har vi et "lille" bibliotek med medarbejderes aflagte bøger, som er placeret i kælderen. Der er nok ialt dobbelt så mange bøger som du kan se på billedet. I dag var jeg så heldig at komme hjem efter vores arrangement "Jul i biblioteket" med 2 bøger af Jo Nesbø - dem er jeg slet ikke kommet i gang med endnu. Men håber snart at det sker.

Jul i biblioteket var et rigtig hyggeligt arrangement, hvor jeg var inviteret til at fortælle om det at være blogger. For krydre det lidt havde jeg 4 julegaver med som venligst var sponsoret af Lotte Petri, Forlaget Tellerup og Forlaget Mellemgaard. Og bare rolig jeg fik ikke selv bøgerne med hjem, billedet er taget inden gæsterne kom til Jul i biblioteket.

De andre fantastiske ting, er at på Gyldendal Krimibogklubs medlemsblad er Krimihjerte på forsiden sammen med Stefan Ahnhem, og også med inde i bladet. Som det ikke var nok blev jeg ringet op af en journalist fra avisen Politiken tidligere på ugen. Han skyndte sig at sige: "Jeg vil IKKE sælge aviser." Så var det ligesom på plads. Vi fik en god snak om hvordan jeg var startet med at blogge, hvor mange bøger jeg anmeldte, og om hvorfor jeg ikke skriver om min hverdag på bloggen. Herudover snakkede vi også om det at tage penge for at anmelde en bestemt bog. Du kan læse artiklen her

Husk at du kan stadigvæk nå at være med i konkurrencen om at vinde Dansende røde bjørne af Dennis Jürgensen - konkurrencen slutter søndag.

tirsdag den 8. december 2015

Julestemningen spreder sig.

Det varer kun et par dage inden jeg igen skal stå på et bibliotek. Denne gang er det ikke noget helt almindeligt bibliotek.

På mit arbejde i Aarhus har vi nemlig et bibliotek, hvor man kan sætte sine bøger låne ud - men man må også gerne tage bøgerne for at beholde dem selv. Det er ikke der mine bøger de ender, de ender på mit eget lille bibliotek - som er en anelse overfyldt for at sige det mildt.  Men man skal jo nødigt gå ned på bøger. En følelse i kender?

På fredag skal der så være "Jul på biblioteket", her fortæller jeg lidt om det at være blogger - hvordan det hele startede, historien om hvordan jeg fik en blog, men selvfølgelig også noget om alle de oplevelser man får ved at være blogger og blive inviteret til forskellige arrangementer. Det kan også føre til mange andre ting, som lige pludselig at man dukker op i avisen, på tv eller i radioen.

Til sådan et arrangement et det også dejligt at kunne dele lidt julegaver ud - til de heldige.

Jeg glæder mig ihvertfald til at møde andre bog interesserede, selv om det ikke er alle som er lige så vilde med krimier og spændingsromaner som jeg selv er.

tirsdag den 1. december 2015

Julekonkurrence

I denne søde juletid, kan man jo nærmest ikke gå ind i december uden at have en lille julekonkurrence.

I Krimihjertes julekonkurrence kan du vinde Dennis Jürgensens nyeste krimi - Dansende røde bjørne. Den har Forlaget Tellerup været søde at sponsorere.

Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at skrive i kommentarfeltet hvilke bøger der står på din juleønskeseddel.

Konkurrencen slutter den 13. december kl. 16.

Rigtig god december til jer alle.