mandag den 17. marts 2025

Boghandlerens hemmelighed af Eva Maria Fredensborg

Handling

Max Wenzel lever et fredsommeligt liv i sin lille boghandel Wenzel Krimi & Spænding. 

Kunderne er, som han selv, noget oppe i årene, men en dag træder den unge kvinde Bolette Fischer ind gennem døren, og efter en lidt uheldig start ender Max med at tilbyde hende ansættelse. 

Ti måneder senere forsvinder Bolette sporløst. En af boghandlens kunder, politimanden Liam Birk, begynder at grave i sagen, og snart tvinges Max til at tage livtag med den fortid, han har brugt mere end femogtyve år på at flygte fra.

Anmeldelse

Endelig kom der en ny krimi fra Eva Maria Fredensborgs hånd. 

Da den kom ind af døren, havde jeg store forventninger til krimien. Eva Maria Fredensborg plejer at kunne sætte en spændende krimi sammen, som fejer benene væk under dig. Det var også mine forventninger til Boghanderens henneligheder. 

Lad det være sagt med det samme - jeg blev ikke skuffet. 

Jeg vil ikke fortælle noget om handlingen, så kommer jeg nok bare til at afsløre for meget.

Jeg har selv tidligere boet både på Christianshavn og lige ved Nordhavn st., så rigtige mange af stederne som omtales og beskrives i krimien kender jeg godt. Nogle mere end andre. 

Så det var faktisk nærmest som at være der selv, heldigvis var mit liv noget roligere end hovedpersonerne i denne bog.

Det er en selvstændig bog - den lægger desværre ikke op til at det bliver en serie. Der er steder i krimien - hvor der er lænestole placeret - en af dem kunne jeg da godt slå mig ned i et stykke tid. Det ville være som Tanja siger i bogen - som at komme i himlen.

Historien er skrevet så du bare flyver gennem historien. Sådan en bog som du bare ikke kan slippe. Den ene side vender bare.

Samtidig er det også ret sjovt som krimifan, at der er mange krimier som jeg udmærket kender er med i historien.

Har du læst Eva Maria Fredensborgs tidligere krimier - så er jeg sikker på at du vil elske denne. Har du til gengæld endnu ikke stiftet bekendtskab med Eva Maria Fredenborgs krimiunivers - så er det på tide at du gør det nu.

Krimihjerte giver 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god læselyst.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar af forfatteren.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar