lørdag den 26. september 2026

Det kunne have været hende af Lisa Jewell

 

Handling

Det var den nat, hun næsten døde ...

Jane Trevally er for nylig blevet skilt. En aften efter en bytur går hun med til at følge med en mand, hun knap nok kender, hjem til hans hus i velhaverkvarteret Hampstead Heath i London. Hun træder indenfor, bliver tilbudt en drink – og så sker det: Lyden af et skrig og noget, der falder, ovenpå. Jane mærker øjeblikkeligt, at hun er i fare, og flygter for sit liv.

25 år senere står Jane igen foran det samme hus. Denne gang for at aflevere en lille hvid hund, der er blevet fundet i nærheden af hendes hus på landet – en hund, hvis ejer netop er blevet meldt savnet.

Da Jane får et flygtigt glimt af en kvinde med et jaget blik i et af husets vinduer, sender det hende ud på en mission for at afdække husets hemmeligheder, og hvad der egentlig skete den nat. Jo tættere Jane kommer på sandheden, desto mere står én ting klart: Det kunne have været hende.

Anmeldelse

Lisa Jewell skriver stand alone psykologiske spændingsromaner. Det er hun helt fantastisk til.

Jeg har læst mange af Lisa Jewell spændingsromaner der er oversat til dansk.

jeg er ret vild med den måde Lisa Jewell bygger sine fortællinger op på. Der er aldrig noget som er bloddryppende, men til gengæld får du masser af kold rislen ned af ryggen. Lisa Jewell fastholder dig som læser i en virkelig spændende og gruopvækkende psykologisk spændingsroman.

Det som er kendetegnende for Lisa Jewell er, at hun formår at skabe nogle helt unikke karkaterer. De har mange kanter, dimensioner og de føles som virkelige personer. De er skabt på en måde som de føles som nogle personer jeg kunne møde i gadebilledet - og ikke i Aarhus - så ihvertfald England. I proncippet føler jeg faktisk at jeg godt kunne have mødt alle personerne da jeg var i London sidste efterår. 

En af den slags bøger hvor du som læser har lyst til at forblive i universet. Der er ikke noget bedre end den følelse - når nu man elsker psykologiske thrillere. 

Hele spændingsromanen er bygget op som nogle vedkommende og karakterer som du tror på. Du kan se det hele udspille sig for øjnene af dig.

Siderne vendte sig selv. Det var meget spændende at følge de 2 historier, som til sidst blev bundet sammen. Så tiden bare fløj afsted.

Jeg giver den mine bedste anbefalinger.

Krimihjerte givet Det kunne have været hende af Lisa Jewell 💗💗💗💗💗 ud af 6 mulige krimihjerter.

Bogen kan du finde i boghandlen, og på diverse streamingtjester som f.eks. Mofibo.

Det er Gads Forlag som har udgivet spændingsroman. Krimihjerte har modtaget den som anmeldereksemplar.

Rigtig god læselyst.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar