Viser opslag med etiketten Mofibo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mofibo. Vis alle opslag

lørdag den 31. maj 2025

Kongen af Esbjerg af Poul Madsen

Handling

Efter en hård valgkamp bliver Bjørn Svendsen formand for Arbejderpartiet. Det var aldrig lykkes uden hans tro støtter: hustruen Caroline og barndomsvennen fra Esbjerg, Carsten West, som nu er chefredaktør på tabloidavisen Express og overbevist om, at han har føling med alt, hvad der rører sig på den politiske slagmark. Lige indtil der dukker meget belastende fotos af Bjørn op, taget til et halbal i Esbjerg for mange år siden.

Hverken Bjørn eller Carsten skyr nogen midler for at afværge skandalen og holde på magten. Heller ikke selvom det er Carstens kone, tv-journalisten Julie, der har fået billederne overdraget af en gammel esbjergenser, der alle årene har vidst, hvad Bjørn er i stand til for at få sin vilje. Og sin magt.

Anmeldelse

Poul Madsen som du nok mest kender som den tidligere chefredaktør på Ekstra Blandet, har skrevet en politisk thriller. Det er meningen at det skal være en triologi.

Det er tydeligt at Poul Madsen ved en del om hvordan relationer i mediebranchen foregår - på godt og ondt. 

I bogen omtaler Carstens svigermor Carsten som "svinet" - det er faktisk som handlingen skrider frem en alt for pæn omtale af ham. 

Miljøbeskrivelserne af hvordan politik og medier på højere niveau foregår, er sikkert alt for realistisk. Det er faktisk ret skræmmende, hvad personerne er villige til at ofre for at vise loyalitet overfor gamle venner og deres rwlationer.

Personerne særligt Carsten, Bjørn og Julie er beskrevet rigtig godt, De har kant, men alligevel er Julie alligevel lidt for karikeret som følsom kvindelig journalist. Både Bjørn og Carsten har mange forskellige facetter - de har både lyse og mørke sider. 

Jeg var lidt skeptisk inden jeg startede - men jeg er simpelthen fløjet igennem bogen. En virkelig flot debut som forfatter til en politisk thriller. En thriller du bare flyver igennem, den er virkelig spændende.

Der er helt klart lagt op til en efterfølger - den skulle også være på vej. 

Selv om du ikke umiddelbart ser dig som læser af en politisk thriller - så vil jeg alligevel anbefale dig at læse denne.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Kongen af Esbjerg 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Bogen kan lyttes/læse på Mofibo.

torsdag den 8. maj 2025

De uendelig år af Pernille Juhl

Handling
Romanen baseret på en virkelig historie. I 1944 i det krigshærgede Berlin blev seks børn i alderen ni år og ned til otte måneder skilt fra deres mor. Igennem næsten et år måtte de klare sig selv. Uden voksnes hjælp rejste børnene hele vejen fra Berlin til Hamborg til fods. De gik gennem det kaotiske, krigsramte land, hvor sult og luftangreb, død og ødelæggelse var hverdagskost. Hvor det var alles kamp mod alle og handlede om at overleve. At de seks børn klarede sig gennem et utal af farer og strabadser er intet mindre end et mirakel. Historien er umenneskelig, for den handler om krig og grusomheder. Men den rummer også en stærk kærlighed og et rørende sammenhold. Den ældste af drengene, Hans Peter, der i 1944 var syv år, tegner et af de smukkeste portrætter, der er skrevet om en mor. En mor, der indgød sine børn en ubrydelig tro på, at hvis man bare holder sammen og stoler på Guds omsorg, så ordner det hele sig til sidst.  Under sin research til en af sine andre bøger stødte Pernille Juhl på Hans Peters barndomshistorie og besluttede, at den utrolige historie måtte fortælles. 

Anmeldelse
Det er en helt utrolig historie. Det var en grusom periode disse børn voksede op under.

At børnene overlever turen til Hamborg er helt uforståeligt. Moren er børnene faste holdepunkt. Sammenholdet og kærligheden til moren og hinanden er det, som får børnene igennem denne svære tid. Den svære tid viser sig dog ikke at slutte ved at krigen afsluttes. Hvad jeg mener med det, må du selv læse om De uendelig år.

Pernille Juhl fortæller her en historie, som jeg læste i mindre bider. Det var faktisk ret hårdt at læse. Som læser får du simpelthen så ondt af børnene, og alt det de skal igennem. Fra at være stolt af at være med i Hitlerjugend til at brænde alt hvad der kan vise den mindste sympati for Hitler. Alt ses gennem et barns øjne. Det er ikke småting de børn skal igennem.

Personskildringerne er fortalt så levende, at du som læser nemt ser det for dig. Miljøbeskrivelserne er helt unikke.

Det er tydeligt at Pernille Juhl er vant ti lat skrive historiske romaner, og det gør hun rigtig godt.

Er du interesseret i 2. verdenskrig så vil jeg meget gerne anbefale denne roman. 

Jeg synes det er en rigtig vigtig bog, særligt i den tid vi lever i lige nu.

Rigtig god læselyst.

Du kan også finde den på Mofibo.

Selv om jeg læser og omtaler historiske romaner ,så giver jeg dem ikke hjerter.

jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren.




tirsdag den 6. maj 2025

Det første offer af Elsebeth Egholm

 


Handling

I krig er det første offer som bekendt sandheden.

Under en støttedemonstration i Aarhus for Palæstina sætter en koranafbrænder ild til både koran og gemytter, og en ung demonstrant bliver klemt under en politimotorcykel. Samme aften bliver motorcyklisten og to kolleger hængt ud på de sociale medier med fotos, private oplysninger og en opfordring: ’Gå efter strisserne, der støtter statsministeren og hendes syge forsvar for Israel’.

Dagen efter bliver motorcyklisten Bitten Graa fundet banket til ukendelighed, og overfaldet skaber panik og frygt, især blandt politifolk. Hvem står bag?

Bitten Graa dør af sine kvæstelser, en niårig jødisk pige kidnappes, og kidnapperne kontakter Dicte med deres politiske krav og trusler mod pigen. Kidnapningssagen ledes af linjechef fra PET Steen Harder, mens det lokale politi køres ud på et sidespor.

Konflikten fra Mellemøsten er landet i Aarhus Dicte får hademails, og PTSD-ramte Bo tager til Gaza. Imens kæmper Dicte for at finde sandheden om Bittens død og Sofies kidnapning. Hendes mission vanskeliggøres af misinformation, trusler og løgne. For der er krig, ikke kun i Mellemøsten, men også mellem kønnene og på sociale medier. Og i krig er sandheden som bekendt altid det første offer.

Anmeldelse

Jeg blev så glad, da jeg hørte at den næste bog som Elsebeth Egholm skrev på var en Dicte-krimi.

Så jeg har glædet mig rigtig meget - i rigtig længe på at kunne læse Det første offer.

Der er meget i Dicte 10, som er som det plejer at være - men så alligevel ikke. 

Som læser bliver du rigtig hurtigt draget ind i Dictes univers. Dicte er som hun plejer, ikke altid nem at danse med. Der er der ikke noget nyt under solen. 

Til gengæld er det et helt fantastisk plot, hvor absolut intet er som det ser ud på overfladen.

Elsebth Egholm skriver i et flydende, medrivende sprog. Nu har jeg selv boet i og omkring Århus i mange - så det var lidt som at være en del af historien.  Særligt miljøbeskrivelserne er rigtig gode. Og ja Cafe Casablanca - der er der altså hyggeligt at sidde ude ved gaden med en god veninde og nyde en kold drink. 

Heldigvis slipper man som læser selv for at sætte livet på spil. Det gør Dicte så til gengæld i overmål. 

Det har været en ren fornøjelse at være sammen med Dicte igen. Jeg håber og krydser fingre for mange flere historier om og med Dicte. Jeg har i hvertfald været godt underholdt.

Hvis du er glad historierne om Dicte så skal du straks skynde dig ned til den nærmeste boghandel - eller hvor du normalt finder dine ynglingsbøger. Du kan roligt glæde dig.

Krimihjerte giver Det første offer af Elsebeth Egholm 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Du kan også finde krimier på Mofibo.

Jeg har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

torsdag den 27. marts 2025

Ud af mørket af Heidi Amsinck


Handling

Niårige Matilde Clausen forsvinder sporløst fra en legeplads midt i København, og en febrilsk eftersøgning sættes i gang. 

Da en mulig forbindelse aftegner sig til en uopklaret efterforskning om en anden forsvundet pige, tiårige Lea Høgh, genoplever kriminalkommissær Henrik Jungersen et mareridt, der i sin tid nær kostede ham jobbet. 

Desperat efter at bøde for fortidens fejl må Henrik mod sin vilje række ud efter hjælp fra Jensen, journalist på Dagbladet – og hans tidligere kæreste. Jensen kaster sig hovedkulds ud i efterforskningen, en kærkommen anledning til at fortrænge den store forandring, der er på vej i hendes liv. 

Hvad skete der med Lea, og hvor er Matilde? 

Anmeldelse

Jeg er vild med denne serie om journalisten Jensen. Dette er 4. bind i serien om Jensen. 

Jensen er en helt fantastisk personlighed. Hun er stædig ud over alle grænser. I denne krimi er Jensen gravid, det gør det ikke lettere at være ansat på et dagblad i vanskeligheder. Margrethe - Jensens chef har altid set en stjerne i Jensen. 

Personskildringerne er spændende. De er aldrig - som i aldrig stereotype.  Det er alle personer med mange facetter. De bliver aldrig kedelige - og du vil altid gerne vide mere om personerne, særligt de gennemgående personer.

Krimien er en rigtig pageturner. Pas på måske kan du slet ikke slippe krimien. Det har jeg i hvertfald haft svært ved.

I skrivestil minder serien meget om Lone Theils krimier.

Heidi Amsinck er en stor stjerne på krimihimlen - hun er helt sikkert kommet for blive.

Ud af mørket får mine bedste anbefalinger.

Krimihjerte giver Ud af mørket 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Hele Jensen serien kan du også finde som ebog/lydbog på Mofibo.

Rigtig god fornøjelse.


Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra forlaget Gutkind.

mandag den 17. marts 2025

Boghandlerens hemmelighed af Eva Maria Fredensborg

Handling

Max Wenzel lever et fredsommeligt liv i sin lille boghandel Wenzel Krimi & Spænding. 

Kunderne er, som han selv, noget oppe i årene, men en dag træder den unge kvinde Bolette Fischer ind gennem døren, og efter en lidt uheldig start ender Max med at tilbyde hende ansættelse. 

Ti måneder senere forsvinder Bolette sporløst. En af boghandlens kunder, politimanden Liam Birk, begynder at grave i sagen, og snart tvinges Max til at tage livtag med den fortid, han har brugt mere end femogtyve år på at flygte fra.

Anmeldelse

Endelig kom der en ny krimi fra Eva Maria Fredensborgs hånd. 

Da den kom ind af døren, havde jeg store forventninger til krimien. Eva Maria Fredensborg plejer at kunne sætte en spændende krimi sammen, som fejer benene væk under dig. Det var også mine forventninger til Boghanderens henneligheder. 

Lad det være sagt med det samme - jeg blev ikke skuffet. 

Jeg vil ikke fortælle noget om handlingen, så kommer jeg nok bare til at afsløre for meget.

Jeg har selv tidligere boet både på Christianshavn og lige ved Nordhavn st., så rigtige mange af stederne som omtales og beskrives i krimien kender jeg godt. Nogle mere end andre. 

Så det var faktisk nærmest som at være der selv, heldigvis var mit liv noget roligere end hovedpersonerne i denne bog.

Det er en selvstændig bog - den lægger desværre ikke op til at det bliver en serie. Der er steder i krimien - hvor der er lænestole placeret - en af dem kunne jeg da godt slå mig ned i et stykke tid. Det ville være som Tanja siger i bogen - som at komme i himlen.

Historien er skrevet så du bare flyver gennem historien. Sådan en bog som du bare ikke kan slippe. Den ene side vender bare.

Samtidig er det også ret sjovt som krimifan, at der er mange krimier som jeg udmærket kender er med i historien.

Har du læst Eva Maria Fredensborgs tidligere krimier - så er jeg sikker på at du vil elske denne. Har du til gengæld endnu ikke stiftet bekendtskab med Eva Maria Fredenborgs krimiunivers - så er det på tide at du gør det nu.

Krimihjerte giver 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god læselyst.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar af forfatteren.


søndag den 16. marts 2025

Røde af Jakob Melander

Handling

Eksbetjenten Røde arbejder som livvagt for mindre pæne udenlandske forretningsfolk – parat til at tage en kugle for andre. Da hans tidligere chef og gode ven fra Politiskolen omkommer i en brand, lover Røde vennens enke at gennemgå sagen, for er der virkelig tale om en ulykke, som politiet hævder?

Sandheden om branden presser ham fra alle sider: Politiledelsen, som fyrede ham, er på nakken af ham, de tidligere kolleger ser skævt til ham, en eksminister gør alt for at spænde ben for hans efterforskning – og privat er han på kant med sin journalistkæreste, Hannah, og en gruppe klimaaktivister.

For efterhånden som maskerne falder, tvinges Røde til også at kaste et kritisk blik på sig selv. Tåler hans egne hemmeligheder dagens lys?

Anmeldelse

Med Røde er Jakob Melander tilbage med en fantastisk spændende krimi. Der er tale om en helt ny  krimi-serie.

Der er spænding og forvinklinger hele vejen igennem krimien. Røde er en person med masser af kanter, han er på ingen måde en person som bare flyder med. Røde har temperament - og masser af det. Det er sjældent han tænker sig om 2 gange inden han handler på sine tanker. 

Da Røde kontaktes af sin vens enke. Forsøger Røde at hjælpe - det bliver med livet som indsats. Røde leder efter mønstre - som kan hjælpe ham i opklaringen af, hvad der er sket og ikke mindst hvorfor.

Forsiden kan jo noget helt for sig selv - en Tesla i brand - det er da symbolik. Men da forsiden blev lavet var virkelighedens verden en helt anden. Men på en måde giver det nu alligevel rigtig god mening. 

Krimien er rigtig godt skruet sammen. En rigtig pageturner - hvor du bliver fanget ind i Rødes verden allerede fra første side. Personerne er troværdige og med kant. De er på ingen måder stereotype. 

Kender du allerede Jakob Melanders forfatterskab - så vil du ikke gå glip af denne. Har du endnu ikke læst noget af Jakob Melander så er det et virkelig godt tidspunkt at starte på.

Krimihjerte giver Røde af Jakob Melander 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter

Rigtig god læselyst.

Du kan finde den i din lokale boghandel. Den findes også som ebog/lydbog på Mofibo.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Forlaget Grønningen 1.




mandag den 10. marts 2025

Hedeland af Inger Wolf

Handling

Politiassistent Nelly Birkebæk er netop flyttet fra Aarhus til den midtjyske by Hedeborg, hvor hun drømmer om et roligere arbejdsliv ved lokalpolitiet.

Men hun når ikke engang at komme på plads i sit nye hjem, før hun kaldes ud til en højst ulykkelig drabssag.

Hedeland er første bind i en ny krimiserie af Inger Wolf.


Anmeldelse

Jeg blev SÅ glad da jeg fandt ud af at var en ny krimi på vej fra Inger Wolf. Starten på en helt ny serie - Wauw - jeg glædede mig bare til at komme i gang.

Jeg er bare fløjet igennem krimien. Den er simpelthen bare helt fantastisk. En pageturner uden lige - og morderen havde jeg ihvertfald ikke gættet.

Hedeborg er ikke så roligt et sted som Nelly havde forestillet sig. Nelly og hendes søn Matthias falder hurtigt til. 

Som altid i Inger Wolfs krimier er hovedpersonen en person med kant. Man kan sige meget om Nelly, men en stereotyp efterforsker er hun ihvertfald ikke. Droner er også et vigtigt redskab, i krimien. Det er da ihvertfald ikke urealistisk at du som person ville føle bare en smule paranoia - hvis der var sådan en som hele tiden var i din nærhed.

Med Hedeland er Inger Wolf tilbage i krimigenren med en politi-efterforsker. Krimien har været længe undervejs, men den har været hele ventetiden værd.

Du bliver som læser, draget ind i historien så du nærmest lever i historien. Inger Wolfs fortælleteknik er her leveret med superb spænding og kold rislen ned af ryggen.

Inger Wolf er en funklende stjerne på den danske krimihimmel - som fortjener et meget større publikum end dem som allerede kender Inger Wolf.

Jeg kan kun anbefale dig at skynde dig ned til din lokale boghandel efter et eksemplar. Så du ikke bliver snydt for skøn skøn læseoplevelse.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Hedeland af Inger Wolf 💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Du kan også finde Hedeland på Mofibo.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk.

 



søndag den 9. februar 2025

Gill Thompsons historiske romaner

Gill Thompson skriver nogle virkelig gribende historiske romaner.

På dansk er der udgivet 4 historiske romaner, alle er skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder.

De er handler alle 4 om begivenheder i forbindelse med 2. Verdenskrig.

Verdener imellem os: 

Handler om børn som angiveligt er forældreløse. Her følger vi Jack som sender til Australien. Det er en meget gribende historie om en mor og søn som bliver adskildt under et bombeangreb. Moren (Molly) mister hukommelsen og er indlagt på et hospital. Jack bliver anbragt på et katolsk børnehjem. Lige efter 2. verdenskrig bliver han sendt sammen med en masse andre børn til Australien.  

Herefter sker der rigtig meget for hver af dem. Noget godt - andet ikke så godt. 

De 4 bøger som er oversat til dansk og udgivet af Gutkind, er følgende:

Verdener imellem os

To dybe åndedrag

Pigen på Perron 1

Søstrene ved fyret

Jeg vil gerne anbefale alle bøger.

Jeg har lyttet bøgerne på Mofibo, hvor de også findes som ebøger.

Rigtig god fornøjelse.

lørdag den 14. december 2024

I en dråbe af Sissel-Jo Gazan


Handling

Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?

Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.

Anmeldelse

Endelig kom der en ny spændingsroman fra Sissel-jo Gazan. Lad mig sige det med det samme, den var al ventetiden værd.

Er der nogen som mestrer det at skrive videnskabskrimier/spændingsromaner - så er det Sissel-Jo Gazan. Det findes simpelthen ikke bedre.

Handlingen i spændingsromanen kommer også ind på adoptioner, hvor det nok er ikke er gået mange næser forbi - at her var der kæmpe problemer i midt 70'erne og mange mange år frem. Ikke alt var lige fint i kanten - heller ikke i virkeligheden.

Personerne er autentiske, har kant og virker meget virkelige. Det er nemt at relatere sig tiden omkring 1989 - når jeg selv var ung dengang.  Miljøbeskrivelserne er skrevet så det var som at være der selv. Det var som at flyve tilbage i tiden - og selv være der og opleve det hele.

Det er en rigtig pageturner - hvor siderne bare flyver afsted. 

Jeg glæder mig allerede til næste bind i serien.

Glæd dig til at komme i virkelig godt selskab - med særligt Mia.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver den 💗💗💗💗💗💗 ud af 6 mulige krimihjerter.

Du kan finde den på Mofibo fra 1. januar 2025.

Jeg har modtaget bog som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.


Modstands kvinderne af Jennifer Chiaverini

Handling

Berlin, 1929. Amerikanske Mildred og den tyske økonom Arvid har forelsket sig hovedkulds i hinanden og ser ind i en lys fremtid. Men den politiske situation i Tyskland truer med at ændre alt.

Da nazisterne nærmer sig magten, sætter Mildred og veninden Greta livet på spil for at kæmpe imod regimet og forsvare de undertrykte. Men deres plan om at infiltrere nazisterne og vælte partiet, bliver udfordret hen over de næste års mørke i skyggen af det totalitære regime.


Anmeldelse

Det er IKKE en krimi-serie, men den er meget spændende. Dette er en serie i 5 dele. Indtil videre har jeg lyttet til de første 4 afsnit - og jeg er helt solgt.

Her følger vi forskellige kvinder, i tiden hvor nazisterne får en mere fremtrædende politisk position. Det er der er tale om meget forskellige kvinder som finder sammen i deres modvilje mod nazisterne. Vi følger både en jødisk, arisk og et ægteskab mellem en amerikaner og en tysker.

Det er en fortælling om 3 meget forskellige kvinder kamp. Hvor mændene sjældent så kvinderne som ligeværdige. Det er også en fortælling om hvor farligt det var for disse kvinder. Nok ønskede de et andet tyskland end det der groede frem - men hvem kan man stole på.

Det er en virkelig spændende fortælling. Hvor dilemmaerne tordner sig op.

Personerne skildres på den mest overbevisende måde. Jeg har elsket at være i alle personerne selvskab. Lige nu venter jeg i spænding på at det sidste afsnit udkommer.

Er du det mindste interesseret i 2. verdenskrig - så vil jeg klart anbefale denne.

Jeg vil opfordre dig til at læse den - det er helt sikkert en helt anden verden du vil komme ind i. Den får mine bedste anbefalinger.

Rigtig god læselyst.

Jeg har lyttet den på Mofibo. Serien findes desværre kun som ebog og lydbog.

Krimihjerte giver den 💚💚💚💚💚 hjerter ud af 6 mulige.

Den er udgivet af North Audio Publishing

søndag den 13. oktober 2024

Rød Hibiscus af Gertrud Hellbrand

Handling

Hun vågner op i et bart og aflåst rum. Nogen holder hende fanget. 

Da en ung pige og hendes forældre bliver rapporteret sporløst forsvundet, sættes det idylliske landsbysamfund Hedsbro i Östergötland på den anden ende. Hvem vil dem dog ondt?

Politiet må undvære betjent Sanja Soliman under opklaringsarbejdet i det lille lokalmiljø. Hun har modstræbende måttet acceptere en sygemelding. Hun beslutter sig for at bruge tiden på at lede efter sin far, Darko, som i sin tid blev udpeget som hovedmistænkt for drabet på Sanjas mor, men aldrig fundet. 

Besøget i fortiden bringer også Sanja på sporet af den forsvundne familie, og da det går op for hende, hvilke kræfter der er på spil, er det for sent at bakke ud.

Anmeldelse

Jeg har ikke tidligere læst noget af Gertrud Hellbrand. Det må være en fejl. Da jeg læste denne i min sommerferie - blev jeg blæst bagover.

Det er en yderst velskrevet, velkomponeret og så løber det dig koldt ned af ryggen. Den er nervepirrende - og da sammenhængen går op for dig som læser finder du af at det en rigtig skræmmende fortælling.

Der er nogle rigtig gode personskildringer. De er vedkommende og virkelighedstro.

Historierne er realistisk beskrevet. På en måde håber jeg ikke, at det kunne ske hvor som helst, men på den anden side tror jeg faktisk godt at det kunne ske. I hvertfald hovedfamilien. Sanja's historie om sin far, den ved jeg ikke om er realistisk, men spændende er den i hvert fald. 

I begge historier særligt Sanja's skal man nok passe på med hvad man ønsker sig.

Det er helt sikkert en jeg vil anbefale. Den er meget spændende og motiverne og morderen er overraskende.

Rigtig god fornøjelse med bogen.

Krimihjerte giver den 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Bogen er modtager af forlaget Grønningen 1 som anmeldereksemplar.

Du kan også finde den på Mofibo.


lørdag den 27. juli 2024

Stormbjerget af Liza Marklund

Handling
Tredje og afsluttende del i Polarcirkeltrilogien. 

Midt under midsommerfejringen i den lille by Stenträsk flyder et lig op til overfladen i det nærliggende moseområde Kallmyren. 

Formodningen er, at det er Wiking Stormbergs druknede hustru, Helena, som endelig er blevet fundet. Men Wiking ved, af indlysende årsager, at det ikke er tilfældet. 

Liget i mosen viser sig også at være en mand, og han er ikke druknet. Hans lig har været fastgjort til mosens bund med en pæl gennem hjertet, som på en vampyr. 

For Wiking bliver fundet starten på en svimlende rejse tilbage i hans egen familiehistorie. En rejse, der får ham til at tvivle på alt, hvad han troede var sandt, og på alt, hvad han vidste om sin slægt og om sig selv.

Anmeldelse
Bogen er godt nok betegnet som en krimi - og indgår i Liza Marklunds krimiserie Polarcirklen. Stormbjerget er meget andet end en krimi.

På en måde synes jeg faktisk den var mere interesant fordi at den handlede meget mere om Wiking end om at selve krimi-delen.

Selv om jeg synes godt om både denne bog og egentlig også om hele Polarcirklen - så havde jeg alligevel andre og højere forventninger. Det er selvfølgelig også fordi at jeg sammenligner serien med Bengtzon-serien af Liza Marklund som jeg har været ret vild.

Liza Marklund fanger mig bare ikke på samme måde med denne serie som med Bengtzon-serien.

Ud over det var det spændende at komme tættere ind på livet af Wiking. Der er rigtig gode tvist og forviklinger i familiehistorien. Men går du en vaskeægte krimi - så er jeg bange for at du bliver skuffet. Går du til gengæld efter virkelig gode miljøbeskrivelser og personskildringer - så kan denne godt være noget for dig.

Har du allerede læst de 2 første i Polarcirkel-serien, skal du selvfølgelig også læse denne.

Alt i alt er det en spændende bog, for mig var det bare ikke en krimi og det var det jeg forventede.

Som familiehistorie har den alt hvad der skal til. Her er det nogle helt andre kriterier. jeg ender derfor med at give den 2 forskellige vurderinger.

Som krimi synes jeg ikke jeg kan svinge mig op til mere end 💜💜💔 (2 1/2) krimihjerte ud af 6  mulige.

Som familiehistorie vil jeg godt give den 💙💙💙💙 ud af 6 mulige hjerter.

Jeg har modtaget Stombjerget af Liza Markund som anmeldereksemplar fra people's Press.

Jegh ar skiftet mellem at læse papirudgaven og lytte på Mofibo,

søndag den 21. juli 2024

illusionistem af Kamilla Oresvârd

Handling

En teenagepige og hendes forældre dør i en bilulykke. Tragedien fører til afsløringen af en uhyggelig sag om handel med børn. 

I centrum af sagen står en person, som kalder sig Illusionisten. Greta Leikler, der er blevet agent i sikkerhedsfirmaet VASA, får til opgave at finde Illusionisten. 

Men jo tættere hun kommer på sandheden, jo mere ødelæggende bliver konsekvenserne. Da en person med tilknytning til børnehandel bliver fundet myrdet, indser Greta, at tiden er ved at løbe ud. 

Illusionisten er fast besluttet på at slette alle spor af sig selv.

Anmeldelse

Illusionisten er 2. krimi om Greta Leikler. Det er selvstændige historier - så de kan godt læses uafhængigt af hinanden. Jeg vil dog anbefale at du starter med bind 1 i serien - Cirkusprinsessen.

Illusionisten har mange referencen til Franco-tiden i Spanien, hvor der har været en stor skandale om babyer som mødrene ikke fik lov til at få. Mødrene fik at vide at babyerne var døde - Så kunne andre forældre få lov at købe dem. 

En frygtelig tanke. Ikke mindst i forhold til hvordan det foregår i denne krimi - hvordan - må du selv læse om.

Greta er cirkusprinsessen. Gretas personlighed har mange facetter. Hun er en person som har mange dimensioner. Alligevel kommer man til at holde af hende - nok primært på grund af alt det som har gennemlevet i sit liv. Vi møder også betjenten Bjørn igen. 

Der er mange spændende personer med i Greta Leikler-krimierne. Alle er personer med dimensioner.

Plottet er rigtig godt bygget op - med masser af kant. Der er også masser af tvist - så du bliver overrasket gang på gang. Lige som du skal blive som krimilæser.

Krimien er også krydret med en del socialrealisme. Det er med til krimi-serien til noget helt særligt.

Jeg glæder mig til at følge Greta Leikler i mange flere historier.

Rigtig god fornøjelse

Krimihjerte giver Illusionisten af Kamilla Oresvârd 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige.

Jeg har lyttet til krimien på Mofibo.

Krimien er udgivet af Gyldendal.


lørdag den 20. juli 2024

Undskyld hjælper ikke af Tom Peder Olsen

Handling:

En skånselsløs seriemorder er på spil, og ofrene tæller både en imam, en partileder og en kendis-direktør. Frygten for terror blusser op hos PET, og nationens sikkerhed er sat på spil. 

Magnus Rhode må endnu engang stå i spidsen for en akut efterforskning, og blandt andet finde ud af, hvorfor morderen placerer blomster og bogstavkoder ved ligene, som hurtigt hober sig op. 

Ved siden af efterforskningsarbejdet forsøger Magnus Rhode at opklare, hvad der er sket med den uvurderlige vin, som hans morfar fik foræret af David Bowie for 50 år siden.

Anmeldelse

Undskyld hjælper ikke er nr. 3 i krimiserien med efterforsker Magnus Rhode. Der er tale om selvstændige historier, så de kan godt læses hver for sig.

Det er et stykke tid siden jeg blev færdig med den - lige før Børsen brændte. Det var en lidt surrealistisk oplevelse ,når nu en del af handlingen foregår på Børsen.

Det er en ganske udmærket krimi, med spektakulære mord og en vild efterforskning. 

Jeg har tidligere boet både på Christianshavn og på Østerbro. Så beskrivelser af stederne forekom kendte og let genkendelige. Stedbeskrivelserne synes jeg er rigtig gode, og passer rigtig fint til resten af fortællingen.

Personskildringerne er rigtig fine, om end jeg blev en smule træt af at læse om Magnus Rhodes meget blå øjne. 

Men det skal ikke tage noget fra historien. Den er rigtig flot bygget op. Der er masser af tvist. Du bliver fanget af historien, og forsøger helt af dig selv at finde ud af hvem der kan være den fanatiske person som er villig til at sætte alt over styr ved at myrde løs.

Er du til alt andet end hygge-krimier, vil den måske være noget for dig.

Rigtig god fornøjelse med Undskyld hjælper ikke.


Krimihjerte giver Undskyld hjælper ikke af Tom Peder Olsen 💚💚💚💚 ud af 6 mulige krimihjerter.

Jeg har læst papirudgaven - som jeg har modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Falco. Du kan også finde den på Mofibo.


fredag den 19. juli 2024

Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood

Handling

Det er blevet januar, og livet går sin vante gang i Marlow, da byens mest prominente borger, sir Peter Bailey, inviterer Marlow-klubben til et cocktailparty i sit palæ, dagen før han skal giftes med sin sygeplejerske, Jenny Page. 

Marlow-klubbens førstedame, Judith Potts, beslutter sig for at tage med – det er trods alt kun et par huse længere oppe ad Themsen, og hvem siger nej til gratis champagne? Festen får dog en brat ende, da der høres et højt brag, og den kommende brudgom findes knust under et skab i sit arbejdsværelse. Døren var låst indefra, så politiet konkluderer, at der må være tale om selvmord. 

Judith er dog overbevist om, at Peter er blevet myrdet, og at han inviterede hende med til festen, fordi han havde en mistanke om, at nogen var ude på at dræbe ham. Nu er det op til Marlow-klubben at gøre alt, hvad de kan, for at finde morderen, før han eller hun slår til igen. 

Anmeldelse

Dette er 2. krimi i serien Marlow-klubben. Krimierne er i kategorien hygge-krimi. Der er tale om selvstændige krimier - som sagtens kan læses uafhængigt, men det er altid en fordel at læse en serie i rækkefølge.

Det er engelske krimier når de er bedst. Underfundige, spændende, specielle personligheder og alle personerne har kant. 

Den er skrevet i Agatha Christie stilen - Who's done it. Et af Agatha Christies fortrin er brug af psykologi. Det underspillede er i højsædet - og det elsker jeg bare. Det er den del af krimi-genren som nok ligger tættest på mit hjerte.

Hovedpersonen Judy er virkelig skarp. Der er fantastiske beskrivelser både af miljø og personer. Som læser er det så godt beskrevet at du sagtens kan forstille dig hvordan det hele ser ud og foregår.

Personskildringerne er rigtig gode - de har kant, er troværdige, spændende og meget engelske.

Hvis allerede har læst den første krimi i serien eller serien af Richard Osman om torsdagsmordklubben - så vil du også elske denne.

Krimihjerte giver krimien sine bedste anbefalinger.

Rigtig god fornøjelse.


Krimien er indlæst af Githa Lehrmann - jeg har lyttet den på Mofibo.

Krimihjerte giver Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.


torsdag den 18. juli 2024

Til døden os skiller af Marianne Cedervall

Handling:

På Gotland skal der være bryllup – et rigtig traditionelt et endda! Amanda skal giftes med Fredrik, og sammen skal de overtage familiens slægtsgård. Hendes far er meget begejstret, men moren er skeptisk: Fredrik er skovarbejder og aner intet om dyrehold, hvorimod Daniel, Amandas nære barndomsven, i hendes øjne ville have været et meget bedre valg.  

Anki og Tryggve er inviteret med til brylluppet, og det bliver en storslået ceremoni, men under middagen kan Anki ikke undgå at bemærke en vis bitter undertone og spænding blandt nogle af gæsterne. Og pludselig er Fredrik væk. 

Det eneste spor af ham er hans blodplettede slips, som bliver fundet i jordkælderen, og snart ser det ud til, at Anki og Tryggve står over for endnu en mystisk sag.

Anmeldelse:

Til døden os skiller er 3. krimi i serien fra Gotland med Anki og Trygve.

Har du læst de to første i serien, så ved du at Anki og Trygve nok skal få mysterierne løst til sidste. Ikke nødvendigvis uden at komme i fare. Her er det særligt Anki jeg hentyder til.

Det er tale rigtig gode svenske hygge-krimier. Det danske sommervejr - det er virkelig til at læse bøger i - mens man venter på at regnen holder en pause.

Som altid er der masser af stemningsbilleder fra Gotland. Denne gang bliver du som læser også indviet i hvordan et traditionelt gotlandsk bryllup foregår. 

Beskrivelser er levende, du føler nærmest at du som læser selv indgår. Hvis du lukker øjnene kan du sagtens forestille dig at du er en del af historien.

Det er som sædvanlig en historie du flyver igennem. Ofte vil du trække på smilebåndet af Anki og Trygve. Jeg er nærmest blevet helt afhængige af deres opklaringen. 

Er du til en hygge-krimi så kan du roligt give dig i kast med denne.

Jeg har lyttet til den på Mofibo - med en af mine absolutte favoriter som oplæser - Randi Winther.

Krimien er udgivet af Cicero.

Den vil krimihjerte rigtig gerne anbefale.

Krimihjerte giver den 💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 10. juli 2024

Pusheren - Anne Velin - serie del 4 af Birgitte Wulff

Handling

Unge piger i gymnasiealderen drives til at sælge stoffer og sig selv. For nogle ender det med døden.  

 Anne Velin er lige kommet tilbage fra barsel, da hun får et tip om, at en natklub i Aarhus sælger stoffer til unge. Hun følger op på sagen og får kontakt til en pige, som er blevet drugget i nattelivet. 

Samtidig får Annes kollega Sofie en henvendelse fra en mor, hvis datter er død. Politiet har afskrevet pigens skæbne som selvmord, men moren er sikker på, at nogen har gjort datteren ondt. 

Anne og Sofie sætter sig for at finde ud af, hvor stofferne i nattelivet kommer fra, og Anne får kontakt med pigen Sille, der sælger receptpligtig medicin på det sorte marked. Men det er ikke ufarligt at blande sig i narkohandlernes forretninger, og Sille kommer ud, hvor hun ikke kan bunde. Da hun til sidst vil lægge sin forretning bag sig, er det for sent. 

Anmeldelse

Pusher er 4. krimi i serien om journalisten Anne Velin. På en måde minder hun mig en smule om Dicte, men så alligevel ikke. De er den form for journalist som bare ikke giver slip. 

Anne Velin er ikke den store tilhænger af autoriteter - hun ved bedst selv. Det gør hun også langt hen af vejen - men udsætter også ofte sig selv og Sofie for nogle ret så farlige situationer.

Jeg har nydt at være i selskab med Anne Velin i alle de 4 krimier som der er udgivet indtil nu. Jeg håber at det bliver en lang serie.

Der er nogle rigtig gode beskrivelser af det meste af Aarhus i, samtidig med at der er masser af gode personskildringer. 

Personerne er beskrevet realistiske, de har kant og samtidig er de hver i sær noget helt specielt.

Krimierne er rene pageturnere - du bliver grebet fra første side. De er virkelig gode.

Jeg vil anbefale at du læser dem i rækkefølge. De er selvstændige historier - men der er selvfølgelig en gennemgående historie i forhold til Anne Velins liv. 

Serien består af 1: Tårnspringer, 2. Rigmanden, 3. Underhunden og 4. Pusheren

Rigtig god fornøjelse med læsningen

Krimihjerte hele serien 💖💖💖💖 ud af 6 mulige

Bøgerne er modtaget fra Forlaget Grønningen 1 som anmeldereksemplarer. 

Jeg har lyttet til dem på Mofibo - oplæseren er skønne Julie Riis.



tirsdag den 9. juli 2024

Fremmed af Julie Hastrup


 

Handling:

Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.

Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.

Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? 

Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus?

Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

Anmeldelse

Endelig er Rebekka Holm tilbage - jeg har savnet hendes fandenivoldskhed og hendes kamp mod autoriteterne.

Jeg havde høje forventninger til "Fremmed" . og Julie Hastrup levede mere end til fulde op til mine forventninger. 

Rebekka Holm er i "Fremmed" taget på ferie - om end modvilligt - med sin mor til Skotland. 

Isle of Skye virker til at være noget helt særligt - der er ihvertfald masser af gode beskrivelser af hvor fantastisk naturen er. Samtidig med at du som læser levende kan forestille dig de farer som en barsk natur også kan være. 

Det er en helt fantastisk historie - Julie Hastrup leverer endnu engang en helt igennem sublim krimi - fra den allerhøjeste hylde. Det har været en fornøjelse, at være på tur med Rebekka Holm til det skotske. Turen går selvfølgelig ikke stille af sig. 

Er du allerede Rebekka Holm- fan vil du elske denne. 

Da jeg havde vendt sidste side - tænkte jeg - åh nej jeg vil da gerne vide mere.

Julie Hastrup er bare en super stjerne på den danske krimihimmel. 

Kender du ikke krimierne af Julie Hastrup - så er det bare med at komme et smut på biblioteket. Så har du masser af gode læseoplevelser til god.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver Fremmed af Julie Hastrup 💞💞💞💞💞💞 uf af 6 mulige krimihjerter.

Hvis du hellere vil lytte eller læse ebogen kan den blandt andet findes på Mofibo.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag


onsdag den 22. maj 2024

Kæntring af David Garmark

Handling

Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner. Efter et langt liv i dødens tjeneste i Aarhus er han flyttet til Ry, hvor han lever et stille liv fuldt af ­rutiner.

 Hans hustru og datter er begge døde, og hans barnebarn Lina, som han kun har sporadisk kontakt til, er stofmisbruger og lever et farligt og sårbart liv på gaden.

 Efter lang tids tavshed kontakter Lina Walther, men inden deres relation genoptages, dør Lina. 

Walthers liv forandres totalt, for det viser sig, at han er oldefar til Channie på 7 år, der har levet en kummerlig tilværelse med sin mor.

Walther bliver værge for Channie, og det går langsomt op for ham, at Linas død ikke skyldes en uheldig overdosis, som det ellers er angivet i journalen.   

Anmeldelse

Jeg har haft denne på hylden i et stykke tid. Endelig fik jeg taget den ned af hylden. Jeg har skiftevis læst i papitudgaven og lyttet til krimien på Mofibo. Lydbogen er indlæst af forfatteren. Jeg har nydt hvert sekund.

Det er en helt i gennem fantastisk krimi. Kan du lide socialrealisme - så skynd dig enten på biblioteket eller forbi din boghandel efter dette pragteksemplar af en bog.

Handlingen foregår i og omkring Aarhus - Ry. Så der er rigtig mange steder som jeg kender rigtig godt - da jeg selv har boet i og omkring Aarhus i mange år.

Nå men tilbage til, hvorfor jeg synes den er helt fantastisk. David Garmark får med denne sat en tyk streg under sit krimi forfatterskab. Noget af det aller aller bedste på på den danske krimihimmel. Jeg har svært ved at finde en forfatter i Danmark som kan overgå denne krimi.

Du bliver draget af bogen fra første side. Den er slet ikke til at lægge fra sig. Det er en pageturner - hvor siderne vender sig selv.

Handlingen kunne jeg langt hen ad vejen nemt se for mig. Det var som at træde direkte ind i handlingen. Socialrealismen bliver brugt så flot. For selv om Channie har haft en voldsom start på livet, så lader det til at hun får nogle helt andre muligheder hos Walther. Omend starten hos sin oldefar ikke går stille af sig.

Personskildringerne er flotte, vedkommende og mere end realistiske. Den er på samme tid fantastisk, grumsom og uhyggelig.

Jeg håber, der kommet meget mere fra David Garmark, i denne sin helt egen genre.

Jeg giver den mine aller bedste anbefalinger - den er et MUST-READ.

Krimihjerte giver den 💖💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Rigtig god fornøjelse med Kæntring.

Krimihjerte har modtaget krimien som anmeldereksemplar fra Modtryk.

lørdag den 11. maj 2024

Kvinden under jorden af Morten Remar

Handling

Drabsefterforsker Amanda Miller og hendes ældre makker, Ole Madsen, bliver sat på en lokal sag om en forsvunden kvinde i udkanten af Viborg. 

Alle beviser peger entydigt på, at ægtemanden står bag, men der er ikke noget lig. Han anholdes og sigtes for manddrab, men Amanda synes, at det hele ser for perfekt ud, og begynder at se i andre retninger, hvilket bringer hende på kollisionskurs med sine kolleger og overordnede. 

Tvivlen nager, men hun føler sig sikker i sin sag om, at ægtemanden er uskyldig, og sætter sin karriere på spil. Samtidig opsøger Amanda endnu en clairvoyant i sit årelange, mislykkede forsøg på at genskabe sin tabte hukommelse fra den traumatiske dag, hvor hun som 10-årig så sin familie blive brutalt dræbt af en ukendt gerningsmand, hvis ansigt er det eneste, hun kan huske, og som hun som barn kaldte "manden med stenansigtet". 

Drabene blev aldrig opklaret, og sagen henlagt, men Amanda har lige siden været drevet af hævn og jagtet sandheden, fast besluttet på at finde manden, der tog hendes familie fra hende. En asiatisk skønhed og åndeligt medie, Angela Woo, viser sig at være vejen ind til Amandas mørklagte sind. 

Anmeldelse

Dette er første krimi i en planlagt serie med drabsefterforsker Amanda Miller i hovedrollen.

Det er en rigtig spændende historie - som du bare flyver igennem. Den er rigtig svær at lægge fra sig. Amanda er stædig efterforsker som ikke altid spiller efter reglerne, men også en person med en bagage som ind imellem tager alt fokus. Netop det traume hun har været igennem som barn, og aldrig helt har været i stand til at bearbejde gør at hun virker troværdig.

Amanda har mange forskellige dimensioner, som gør hende både troværdig, spændende og fandenivoldsk. Hun er med til at give historie dybde.

Miljøbeskrivelserne er rigtig gode - man får en følelse af at kunne se det hele for sig. Det hjælper også at jeg har været i Viborg og besøgt Hald Hovedgaard samt kender området omkring søerne i Viborg. Det er med til at gøre det genkendeligt - og ekstra nemt at forstille sig.

Det er en krimi du bare flyver igennem - og lige pludselig er du nået til den sidste sætning. En rigtig pageturner.

Du kan godt glæde dig.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Kvinden under jorden af Morten Remar 💜💜💜💜💜 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar af forfatteren.

Hvis du er mere til lydbøger - så er det Morten Remar som selv har indlæst - den findes blandt andet på Mofibo.