"Vi er yngre, smukkere og klogere end dem. Vi kan ikke tabe. "Det er 1975. En gangster fra Vesterbro stikker af for at nyde det søde liv på Solkysten i Spanien. I bagagen har han en pige, en sikker fidus og en lige så sikker tro på , at han nok skal klare sig.
Næsten 40 år senere dukker et friskt lig op i en gammel spansk massegrav. I Danmark bliver en ældre kvinde brutalt halshugget i Frederiksbergs Have. Og et attentat på en ledende rocker truer med at udløse brandekrig i de københavnske gader. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard er i Spanien for at deltage i en udgravning - og for at komme lidt væk fra kæreste og familieliv hjemme i Danmark. Hun finder snart ud af, at borgerkrigens sår langt fra er helede. Graver man dybt nok, dukker fortiden altid op.
Anmeldelse
Jeg har ikke tidligere læst noget af Bødker og Bruun, så jeg var meget spændt på hvad dette forfatterskab havde at byde på.
Sproget er flydende, og du bliver hurtigt draget ind i historien. I starten - og lang tid ind i handlingen havde jeg mere end svært ved at se hvad mordet på Frelsens hærs damen havde med noget som helst at gøre - men det bliver der bundet en fin sløjfe på til sidst.
Jeg fandt dog rimelig hurtigt ud af at der nok havde været en god ide at have læst de foregående 2 krimier af Bødker & Bruun idet at der bliver henvist til noget som er sket forholdsvis kort inden krimi nr. 3 tager sin begyndelse. Men nå det er sagt, synes jeg det var en spændende krimi.
Krimien er ligesom delt i 3 seperate dele. Linneas del foregår i Spanien, hvor også fortidens stemme lyder fra. Thors del foregår i Danmark. Linnea og Thor har et forhold, så derfor blandes deres dele i perioder smukt sammen.
Særligt kunne jeg godt lide den del som foregår i det spanske. Jeg kan nemt forestille mig at Franco perioden er et spøgelse som mange ikke synes der er nogen grund til at beskæftige sig yderligere med - lad nu fortiden hvile i fred. Til gengæld synes jeg at man lige der sidder tilbage med noget uforløst - fordi at det stopper så bradt og man ikke rigtig forfølger det helt til dørs.
Thors dilemma udstilles tidligt i krimien. For hvem er det der presser ham? Og hvilke bevæggrunde ligger der bag? og hvordan er denne magt over Thor opstået?
Plottet er rigtig fint bygget op, hvor alle løsninger bliver serveret til sidst.
Alt i alt et ganske udmærket nyt bekendtskab. Det er bestemt ikke den sidste krimi af Bødker og Bruun som jeg skal læse.
Den kan bestemt anbefales. Så hvis du endnu ikke har læst noget af Bødker & Bruun og du kan lide lidt spansk spænding så er det måske nu du skulle prøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar