Interview med Jakob Melander

1. Har du altid gerne ville skrive krimier?
Jeg har altid gerne ville skrive. Jeg læste tidligt, alt hvad jeg kunne komme i nærheden af - mælkekartoner, aviser, børne- og ungdomsbøger, Dostojevski, science fiction, tegneserier, fantasy og Sherlock Holmes og Edgar Allan Poe. I gymnasiet begyndte jeg at spille musik, og til forskel fra at skrive er der i rockmusik langt kortere fra ide til færdigt produkt. Det forførte mig. Efter universitetet vendte lysten til at skrive tilbage, og jeg prøvede forskellige genrer og stilarter. Indtil det hele faldt på plads med Øjesten.

2. Kan du leve af at skrive krimier?
Lige nu er jeg så heldig at jeg kan. Men det er ikke til at vide, hvordan det ser ud om et år.

3. Hvordan har du det op til udgivelsen af én af dine krimier?
Her og nu - tre uger før udgivelsen af Serafine, min anden bog - har jeg super travlt med bog nummer tre samt den engelske oversættelse af Øjesten, som jeg er inde over ad flere omgange. Derfor har K eg simpelthen mindre tid til at blive nervøs og rastløs end sidst. Men op til udgivelsen af Øjesten var jeg meget rastløs, gik lange ture, havde svært ved at sove om natten - den slags.

Men samtidig glæder jeg mig jo helt vildt til, at andre kan læse, hvad jeg har arbejdet på det sidste år.

4. Kunne du tænke dig at møde Lars Winkler?
Det gør jeg jo sådan set hver dag, når jeg sætter mig ned og skriver om ham. Lars lever inde i mig - det gør alle personerne i bøgerne. Men måske særlig Lars, for han har en del karaktertræk til fælles med mig. Selvom der også er adskillige træk, jeg ikke genkender fra mig selv :)

5. Når du skriver krimier, har du det så nogen som når man læser en god bog - man har slet ikke lyst til at den skal slutte?
Altså, nu er det jo en serie, så for mig stopper det jo ikke sådan lige foreløbig. Heldigvis. Der gik måske to dage, fra jeg afleverede min sidste version af Serafine til jeg var i gang med den næste bog. Og jeg ved, hvad den næste igen, altså bind 4, skal handle om. Den glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang med. Jeg kender godt fornemmelsen af at man ønsker den bog, man er ved at læse, aldrig slutter. Og man bliver trist, når den så gør det. Men for mig, med Lars Winkler-bøgerne, kører historien og personerne altså direkte videre, uden det hul mellem bøgerne læserne oplever, så derfor er det ikke helt det samme.

6. Hvad ligger der af litteratur på dit natbord lige nu?
Lige nu er jeg ved at læse James Ellroy's Blood's a Rover. Fantastisk bog, fantastisk skrevet. Bagefter venter Cormac McCarthys Child of God og Florian Illies 1913, Der Sommer des Jahrhunderts.

7. Læser du selv Spændingsromaner/krimier? hvis ja - hvilke? og hvorfor lige disse?
Jeg læser, som da jeg var barn/ung, alt muligt, så også gerne spændingsromaner og krimi, Som nævnt læser jeg lige nu James Ellroy, han skriver godt og giver et uhyggeligt billede af USA i 1960'erne. Jeg kan også godt lide Jo Nesbø. Han er sindssygt dygtig til at orkestrere sit materiale og dyrker jo også det uhyggelige, som jeg synes er fedt. Så kan jeg godt lide Lars Kjædegaard, han er god og nøgtern, når man har været oppe på de høje nagler med Nesbø, f.eks. Og også Dorph/Pasternak er helt deres egne. Og så har jeg haft fornøjelsen af Volker Kütschers Berliner-krimier fra 1920'erne. Ikke så meget krimi-wise, men jeg har selv boet i Berlin og elsker byen, så jeg er vild med hans Berliner-Stimmung.

8. Læser du helst ebøger eller papirudgaven?
Jeg har ikke noget imod at læse ebøger, men hvis jeg kan vælge, foretrækker jeg en rigtig bog. Så gammel er jeg :) Og så er der faktisk noget om, at man husker ting man læser på papir bedre end det man læser på en skærm. Jeg gør, i hvert fald.

9. Er det vigtigt for dig, at dine krimier har en morale?
Det er vigtigt med en morale af to grunde: For det første er det at fortælle historier så vigtigt, at når nu man får lov til at få en bog udgivet, og bilder sig ind, at andre mennesker kunne have lyst til at læse det, man skriver, så skylder man både dem og sig selv at fortælle noget, der er vigtigt for en selv.

For det andet er det vigtigt at bogen har en morale, fordi bogen i sig selv bliver bedre af det - den hænger simpelthen bedre sammen. Også hvis man "bare" læser den som underholdning. Jeg skal skynde mig, at det alene absolut er et ædelt motiv til at læse.

Jeg vidste, at Øjesten skulle handle om en god far, og fordi jeg hele tiden havde det i hovedet, mens jeg skrev, kom bogen til at hænge bedre sammen. Simpelthen. Det samme gælder Serafine. Men den morale, må i selv læse jer til :)