søndag den 10. september 2023

Satans datter af Walther Rebernik

Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.

 Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.

Anmeldelse:

Det er første krimi i en planlagt triologi af Walther Rebernik. Jeg har både lyttet til bogen på Mofibo samt læst dele af den i papirudgaven.

Det er en lang krimi, men alligevel ikke en side for meget.

Den kan godt føles en smule forvirrende i starten hvor alle personerne skal introduceres, men hæng fast den vinder. 

Handlingen vil tryllebinde dig. Det er en meget anderledes handling - og så alligevel ikke. Folkene bag menneskelhandel ved vi jo godt ikke skyr nogen midler. I denne krimi får enhjørning en helt anden betydningen end hvad jeg ellers forstår ved en en hjørning.

Persongalleriet er spændende og alle de vigtige personer har kant. De fremgår vedkommende, livlige, og helt deres egne. 

Det er en virkelig spændende - den holder dig fast helt til sidste side.

Walther Rebernik er helt sikkert en krimiforfatter som er kommet for at blive. Han har noget på hjerte - hovedpersonerne i hans krimier har det altid svært - men det er på en anderledes måde end vi er vant til. Det er positivt.

Jeg glæder mig allerede til næste bog i serien.

Krimihjerte giver sine varmeste anbefalinger til Walther Reberniks Satans datter.

Håber du vil synes lige så meget om den som jeg.

Krimihjerte giver Satans datter 💖💖💖💖💖💖 ud af 6 mulige krimihjerter.

Krimien er modtaget som et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar