Viser opslag med etiketten Åbent hus. Sofie Sarenbrant. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Åbent hus. Sofie Sarenbrant. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2016

Åbent hus af Sofie Sarenbrant

I december måned har jeg været i gang med at læse de 3 sidste krimier af Sofie Sarenbrant, som jeg har haft stående på reolen - men enndu ikke  læst.

Åbent hus er 3. krimi i serien om Emma Sköld. Emma er blevet skilt fra Hugo, og er nu kæreste med ejendomsmægleren Kristoffer. Hugo er stadigvæk forelsket i Emma, og vil rigtig gerne have hende tilbage, at Emma ikke er interesseret i det samme falder ikke Hugo ind.

Familien Göranssons hus som ligger i et af Stokholms dyre boligkvarterer er sat til salg. Efter et åbent hus arrangement finder datteren på 6 år sin far myrdet i huset. Datteren påstår at der har været en mand på hendes værelse og strøget hende på kinden i løbet af natten. men kan man stole på hvad pigen siger? Emma, som er ansvarlig for efterforskningen, mistænker moren for at have dræbt ægtefællen, som hun lå i skilsmisse med.

Der er masser af forviklinger i handlingen. Det er et plot, med en del sidetråde. Plottet er velgennemtænkt, hvor ikke alt er hvad det lader til at være - heller ikke til slut i krimien. Der er tråde af plottet som udvikler sig mere i de næste 2 krimier Babysitteren og Tiggeren. Jeg blev da helt glad for at jeg ikke lige stod overfor at skulle sælge hus - og særligt hvis der var en kælder med sauna. Efter at have læst Åbent hus - kunne jeg da godt have været ramt en anelse af en form for paranoia lige i forhold til det.

Ikke nok med at man skal tænke på om der kommer nogen til Åbent hus-arrangementet - men tænk nu hvis de ikke alle gik igen bagefter.

Sofie Sarenbrant skriver gode og fængende krimier, i et let og levende sprog. Kvaliteten af hendes krimier bliver bedre og bedre.

Har du endnu ikke læst noget af Sofie Sarenbrant vil jeg anbefale at du går i gang med at læse hendes serie om Emma Sköld.

Efter min mening en rigtig spændende og fængende krimi, hvor du er godt underholdt hele vejen i gennem - og bare glæder dig til at den næste bog i serien.

Rigtig god fornøjelse.

Åbent hus af Sofie Sarenbrant er modtaget af People's Press som anmeldereksemplar.