Viser opslag med etiketten David Spaarevohn Mørck. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten David Spaarevohn Mørck. Vis alle opslag

mandag den 14. marts 2016

Min krimimesse 2016

Dette indlæg er om mine oplevelser på året Krimimesse i Horsens. Du kan godt forberede dig på et længere indlæg.

Oplevelsen startede sådan set allerede lige efter jeg var steget på toget i Århus. Hvem kommer ind for at sætte sig i samme vogn? Det er ingen ringere end Inger Wolf. Så gik snakken ellers - og vi var så klar til at komme på Krimimesse.

Noget af det jeg elsker ved Krimimessen det er både at møde forfattere, folk fra forlagsbranchen som jeg samarbejder med og ikke mindst venner og blog-kolleger og læsere. Der er nogen som kalder Krimimessen i Horsens for den store fætter-kusine fest. Måske er det ikke helt forkert. Jeg føler ihvertfald at jeg kender rigtig mange af forfatterne og af de besøgene.

Som sædvanlig fik jeg ikke hørt særlig meget. Det blev dog til lidt med Jakob Melander, Sofie Sarenbrant og Lars Kepler på Krimimessens første dag. Faktisk blev der kort efter at Jakob Melander og Stefanie Caruana startede der interview lidt drama. Brandalarmen gik i gang. Først troede jeg at det var et stunt - men det var det ikke. Brand var der nu ikke, der var en som troede at den røde knap ved døren - var en døråbner. Så blev vi da tvunget til at komme lidt ud i det fine solskinsvejr. Heldigvis skulle vi ikke står der så længe.

Jeg er som i måske ved også en del af Team Krimifan, og derfor tilbragte jeg en del af min tid på People's Press/Krimifans stand med at snakke krimier.

Den seneste krimi/spændingsroman jeg har læst er Helle Vincentz "Stjålne liv" - den er jeg helt pjattet med. Helle skal jeg høre tirsdag den 15. marts til et foredrag der hedder Djøfere som krimihelt. (men det var lige et sidespring - det kan du snart læse om)

Ud over at være en del på Krimifans stand, så kunne man også være heldig at finde mig på Pernille Boelskov og Kim Juuls stand, hvor Eva Maria Fredensborg serverede krimimessens bedste latte. 

Lørdag mødte jeg også Clare Mackintosh som har skrevet bogen "Jeg lader dig gå". Den glæder jeg mig rigtig meget til at læse.

Egentlig var det meningen at jeg skulle optræde i et krimimagasin udgivet af DreamLitt, men det nåede desværre ikke at blive færdig. Det havde vi så en længere snak om - og jeg endte med at gå fra deres stand med denne nye krimi - inklusiv en signatur. Jeg er vild med personlige hilsner i krimier, så jeg var glad.

Efter et lille ophold på hotelværelset, så var jeg klar til forlagsmiddagen som jeg indtog sammen med de andre fra People's Press. Det var som altid hyggeligt.

Søndag startede stille og roligt ud - men med masser af sommerfugle i maven. Det var jo søndag at jeg skulle bevæge mig op på scene sammen med Lotte Petri. Dagen startede jeg ud på Krimifans stand hvor der var mange forfattere forbi; Agnete Friis, Inger Wolf, Jens Østergaard, Sofie Sarenbrant, Carin Gerhardsen, Ninni Schulmann og Viveca Steen. Da TV2 ØJ kom forbi for at lave en reportage med Inger Wolf gjaldt om at gå så lidt i vejen som muligt. Men på det tidspunkt var det ved at være tid til at jeg skulle til at bevæge mig mod Gymnastiksalen hvor jeg skulle på scenen.

Det gik over al forventning, jeg havde flere spørgsmål som jeg egentlig ville have stillet - men bedre med for mange spørgsmål end for få. Der var en del problemer med teknikken, men jeg prøvede at være cool. Da jeg først sad på scenen fløj sommerfuglene deres vej. Det gik godt, folk var glade og synes det havde været spændende. Så måske vil jeg alligevel gøre det igen en anden gang hvis jeg får muligheden.

Herefter var det tid til lige at slentre lidt rundt og se om jeg kunne finde alle dem som jeg endnu ikke havde fået hilst på. Her mødte jeg blandt andet David Sparrevohn Mørch. Som synes dette om Krimihjerte - "Shes one of the good ones" - Tak for det David.

Min krimimesse sluttede af med at jeg var til Krimi Bingo Banko. det havde jeg ikke prøvet før og det var da ganske sjovt. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg skal være med til det. Men her gælder det om at komme i god tid. For når man ikke at få en spilleplade - tja så er det ret ærgerligt, for så kan man ikke være med.

Det var Bille& Bille som stod for afholdelsen af Krimi Bingo Banko. Hovedpræmien var sjovt nok 2 eksemplarer af deres nye krimi Vredens ord. Der var rigtig mange krimi-boggaver. Og jeg vandt faktisk én som jeg ikke havde i forvejen. Så er der nok nogen som vil spørge kan det virkelig lade sig gøre - og JA det kan det faktisk godt.


Herefter var jeg klar til at komme hjem og fordøje oplevelserne. Og ja jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2017.


onsdag den 15. oktober 2014

Anmeldelse af David Sparrevohn Mørcks Det uvelkomne bevis


Det uvelkomne bevis handler helt grundlæggende om konspirationsteorier, om H. C. Andersen - var han kongesøn, homoseksuel og var han egentlig det vidunderbarn som vi alle går og tror. Men udover det så er det sygeplejesken Annette som er hovedpersonen. Hun bliver blandet ind i en jagt på ikke kendt manuskript og nogle af H. C. Andersens private breve. Annette inddrages via portøren som ret desperat forsøger at få Annette til at give en døende kvinde en for stor dosis medicin, så hun dør. Men hvorfor er det at Michael ønsker at hun skal dø? og hvilke bevæggrunde har Michael? Hvad er det han er bange for? Næste morgen finder en kollega Michael hængt. Annette udspørges tilsyneladende af en politikommissær Carsten, om hun kendte Michael - om hun mente han ville var i en sindstemning som berettigede at han tog sit eget liv? Men hvem er Carsten egentlig?

Herefter  følger vi Annette og hendes to forfølgere. De to forfølgere ønsker alene at finde manuskriptet og brevene, men Annette ønsker at finde ud af hvem - og hvorfor - manden bag Michael har handlet som han gjorde.

Denne spændingsroman var jeg ret spændt på, for ville den falde i min smag eller bare falde helt i gennem. Til tider har jeg det svært med de korte romaner på lige omkring 200 sider. Når krimien eller romanen ikke er længere har jeg en forventning om at den er skåret helt ind til benet, det er desværre ikke altid at jeg får det ønske opfyldt.

Men heldigvis var dette en af de læseoplevelser som jeg rigtig gerne vil have flere af.

Plottet i spændingsromanen er fint bygget op. Personskildringerne er rigtig gode, og Annette føler man om ikke at man kommer til at kende - så ihvertfald noget der minder om det. Det er ikke fordi at man nødvendigvis kommer til at kunne lide hende - men det er primært på grund af nogle af hendes handlinger som man måske ikke har helt samme holdning til.

Annettes møde med Michael noget specielle far, synes jeg var rigtig godt beskrevet - og virkede ret godt.

Alt i alt en ganske god spændingsroman som får lukket de løse ender på en god måde.

Rigtig god fornøjelse.