Interview med Morten Hesseldahl fra Krimimessen 2015

Hvad får du ud af at være med på noget som Krimimessen i Horsens?
Det er alletiders chance for både at møde læsere og forfatterkollegaer, begge dele er jo rigtig sjovt. Det der er fint ved Krimimessen er også at den er så fokuseret på en genre. Man mærker et stort fællesskab, folk kommer her fordi de godt kan lide spænding/krimilitteratur. Der er også altid sjov og ballade på Bogmessen i Forum, den er bare meget mere konfus i det. Man får en meget dybere oplevelse fordi at den er mere fokuseret.

Nu hvor du selv har været forlagsdirektør, opfører du dig så anderledes som forfatter end du ellers ville have gjort - hvis du ikke havde prøvet at sidde på den anden side?
Det håber jeg. Jeg forsøger at være verdens sødeste forfatter. Der er ikke nogen hårdkogte kontraktforhandlinger med mig. Nu har jeg heldigvis også verdens sødeste forlag, så det går. Jeg har absolut sat mig for at de kommer ikke til at opleve en forfatter med en masse primadonnanykker. Det har også været ret vigtigt for mig at det blev Modtryk, for de har ret god forstand på litteraturen. De ligger udenfor København, hvor jeg ellers slog mine folder i forlagsbranchen. De er nogle kompetente folk der er ansat, det giver lige den ekstra kvalitet at der er nogen som er lige det ekstra fokuseret på lige den genre.. Man ved med Modtryk at de elsker genren og at de har forstand på den.

Læser du stadigvæk krimier selv, nu hvor du skriver krimier?
Her de seneste måneder er jeg begyndt at anmelde i Weekendavisen, så nu får jeg et stort indtag af krimier. Jeg har gang i adskillige, men siden jeg blev spurgt har jeg en kørende hele tiden. Det er jo rigtig sjovt at få læst rigtig hurtigt, men også at få givet udtryk for hvad man synes om det. Så jeg forsøger at anmelde og ikke bare at blive anmeldt.

Synes du det er blevet nemmere eller sværere at skrive set over tid?
Sådan personligt synes jeg det er blevet lettere for mig at skrive. Jeg ved ikke om det for forfattere generelt er blevet sværere at udkomme, men det tror jeg sådan set ikke. Jeg tror, at mulighederne for at udkomme er blevet meget større. Jeg tror også at håndelaget, skriftkulturen er blevet styrket med de nye medier. Alle sidder jo og SMS'er, skriver på Facebook og skriver lange tekster digitalt og det vil sige at man fra man er ganske lille udtrykker sig på skrift til andre. Så jeg er meget optimistisk både i forhold til niveauet litteraturen og muligheden for at få udgive takket være det digitale.

Tror du at bogbloggere har en betydning nu og i fremtiden?

De har da en kæmpe betydning, også fordi dagbladene mister læsere og abonnenter. Folk styrter jo væk fra aviserne og der findes jo ikke nogen landsdækkende avis længere i Danmark, alle dagbladene er niche-medier, til gengæld har folk en enorm tillid til bogbloggere. Hvis de har fundet en som de godt kan lide, så lytter de til vedkommendes anbefalinger. De tænker han/hun har anmeldt noget som jeg godt kunne lide tidligere, så har de også tillid til den næste anbefaling. Så den der meget direkte kommunikation mellem bogbloggere og læsere har en enorm troværdighed. Dermed også en overbevisende kraft også meget større end en anmelder, som ofte ikke får nær det forhold til læserne. Så det er da klart at det bare er noget som vil blive større og større.

Skriver du på noget nyt?
Jeg skriver på forskellige ting, om det er en krimi vil tiden vise. Der er forskellige projekter igang. Nu er det jo ikke så længe siden Ernestos hænder udkom. Så der kommer nok til at gå lidt tid, men jeg håber der kommer noget.

Hvorfor er du vild med krimigenren?
Jeg har en enorm respekt for krimigenren. Omhuen man har med at få fortalt sin historie, at man i den grad kommer læseren ved, ved at gøre det fængende og drive læseren afsted. det synes jeg er enormt interessant, og fascinerende. Jeg tror, at genre-løs litteratur kan lære rigtig meget af krimigenren, fordi krimigenren er enorm opmærksom på den her motor der hele tiden skal køre. Når man går død i den genreløse litteratur er det ofte her de kan læse noget af krimigenren - for det at have en motor er helt afgørende for litteratur. Det kan spændingslitteraturen. Så kan jeg godt lide at den tager helt uforfærdet fat på virkeligheden så man kan beskæftige sig hvad som helst i krimilitteraturen på en uopstyltet måde. Så den har tit og ofte noget interessant at sige om verden af i dag. Det er nogen af grundene til at jeg godt kan lide krimigenren.

Hvilken krimi, som ikke er en bestseller, kunne du tænke dig at anbefale?
Der er flere gode. Arturo Perez Reverte har skrevet en god krimi om en graffitikunstner som er eftersøgt af forskellige grunde. Den er en lille bog, som er utrolig velkomponeret - jeg tror, den hedder Den tålmodige snigskytte, den er rigtig god. En anden der er utrolig spændende er en svensk bog, skrevet af 2 forfattere, som handler om en svensk gangsterbande. Historien er taget fra det virkelige liv, den ene af de to forfattere er lillebror til de 3 brødre som var med i den her Militæreliga. Det han kan skrive om de her brødres forhold, på en indforstået måde gør at den her bog er ret fantastisk

Du kan læse min anmeldelse af Morten Hesseldahls seneste spændingsroman HER

Oplevelser fra krimimessens 1. dag

Min krimimesse i Horsens, startede på Bygholm Hotel hvor jeg havde aftalt et interview med den engelske forfatter Sophie Hannah. Jeg er selv en MEGA fan af Agatha Christie, så på den led var det faktisk rigtig sjovt at mødes med en forfatter som var mindst lige så meget fan af Agatha Christie som jeg selv. Sophie Hannah, har skrevet en krimi med Poirot i hovedrollen. En ganske udmærket krimi, og i interviewet lyder det til, at der måske er endnu en Poirot krimi i tankerne.

Efter interviewet gik turen ud til Fængslet, vel og mærke det gamle fængsel. Her skulle jeg tilbringe en del tid de næste par dage, hvilket jeg glædede mig helt vildt til. Nedenfor kan du se lidt billeder fra Krimimessen.

Stephanie Caruana

Morten Hesseldahl

Inden jeg kom til Krimimessen havde jeg lagt et rigtig stramt program, men der var godt nok ikke mange af dem som jeg egentlig gerne ville høre som jeg fik hørt. Til gengæld nåede jeg forbi receptionen ved Føtex' stand for Inger Gammelgaard Madsen. Så meget af formiddagen gik med bare at suge til sig, forsøge at komme frem i mylderet af mennesker. Senere fik jeg også signeret min bog af Julie Hastrup. Rosinante havde ikke egen stand - men derfor skulle udgivelsen af Farlig leg alligevel fejres - så der var champagne og uddeling af Julie Hastrup net. Hvor jeg var heldig at få det sidste.

 Jeg fik snakket med nogle som flittigt læser min blog, og som synes de henter inspiration der. Der var faktisk en som fortalte at hvis jeg igen skulle holde et krimiforedrag i Århus, så ville hun komme - selv om hun bor i Vejle. Det synes jeg da er FEDT.

Stemningen er også noget helt for sig selv, slet ikke som til Bogforum. På krimimessen, er der fuld fokus på krimier - og det er jo skønt. Det er mindre, mere intimt og så handler det kun om krimi. I år var der mange små forlag som var på til stede med egen stand. F.eks. Forlaget Proportion, hvor Claus Lohman var at finde hele weekenden.

Jeg hang en del på Turbines stand, sammen med Lotte Petri. En forfatter som skriver fantastisk godt, men også meget grumt. Krimifans stand havde jeg en enkelt vagt på om lørdagen, men om søndagen var jeg der til gengæld rigtig meget. Der var også en den del aftalte interviews som skulle laves. Dem kan du læse på Krimihjerte i den kommende tid.

Krimifan

Lotte Petri

Aftenen blev afsluttet med en fest på Bygholm Hotel - hvor jeg var i dejligt selskab med denne skønne forfatter. Krimifan-teamet sad i år sammen med hele People's Press holdet. Vi fik en rigtig god snak om, blandt andet titlen og handlingen i hendes kommende bog - uh hvor jeg glæder mig til den. Vi fik også snakket om krimiforedrag, bloggerlivet og hvor svært det nogen gange er at anmelde krimier. Og jeg glæder mig rigtig meget til Helle Vincentz nye bog, den lød helt vildt spændende.

Helle Vincentz

Anmeldelse af Morten Hesseldahls Ernestos hænder

I Ernestos hænder af Morten Hesseldahl, kommer man tæt på forlagsbranchen og man kommer også med en tur tilbage i tiden - hvor mordet på Cubas Che er en del af spillet.  Hovedpersonen Jakob Miner arbejder som redaktørchef på et forlag. Forlaget er truet af konkurs. Jakob er vild med Jazz og litteratur. Hans problem er at mange af de bøger han ønsker at udgive ikke rigtigt sælger. Men en af hans forfattere - som er en gammel journalist - som af  idealistiske grunde havde været på Cuba og i Bolivia, hvor han forsøgte at redde Che.

Det lader til, at der i de kasser den afdøde forfatter efterlader, at der er noget som nogen som gerne vil have fat i. Og denne person er villig til at gå meget langt.

Jakob kommer i forbindelse med en frokostklub, som måske er villig til at sætte penge i forlaget. Men ikke alt og alle er hvad de lader til at være.

Spændingsromanen er meget spændende. Om forlagsverdenen virkelig fungerer sådan, tja det skal jeg ikke kunne sige.

Sproget er let, flydende og du flyver igennem bogen.

Plottet er rigtig godt bygget op, og der er en del personer at holde styr på. Men de har alle en betydning for at plottet ender med at blive løst. Man kommer tættest på Jakob, da langt det meste af handlingen er centreret omkring ham. Alle de andre optræder alene som bipersoner. Selv om ham kommer tæt på Jakob Miner, kommer han alligevel aldrig helt ind under huden. Måske fordi at man alligevel ikke kommer til at kende ham godt nok.

Romanen er én af de kortere af slagsen, men det gør ikke noget lige her.

Alt i alt en spændende roman om hvor galt det kan gå når man kommer lidt for langt ud i sin idealistiske levevis, så langt at der ikke længere er nogen vej tilbage og om hvor svært det kan være at leve med ens handlinger efterfølgende.

rigtig god fornøjelse.

Interview med Morten Hesseldahl

Copyright Foto: Camilla Stephan

I anledning af at Morten Hesseldahl i morgen den 5. september udkommer med thrilleren Ernestos hænder, Forlaget Modtryk, har jeg været så heldig at få dette interview med Morten Hesseldahl. 

1.Hvordan har du det i tiden lige op til udgivelsen af én af dine krimier?

Jeg tager det meget afslappet. jeg har efterhånden udgivet så meget, at det ikke er noget, der får mig til at ligge søvnløs. Til gengæld glæder jeg mig altid til at høre reaktioner fra læsere. Jeg holder aldrig op med at tænke på, at det er enormt forpligtende at bede vildt fremmede mennesker om at bruge x-antal timer på at læse noget, jeg har skrevet.

2. Hvornår begyndte du at skrive bøger? og var der en særlig grund til at du kom igang?

Jeg skrev min første bog, da jeg var midt i tyverne. Den handlede om erotiske tegneserier og blev skrevet på en gammel rejseskrivemaskine, hvor slåfejl skulle rettes med små, fnidrede retteark. den gang var jeg kæmpe seriefan, så ved siden af at udfærdige tegneseriemanuskripter, var det en stor fristelse at skrive noget mere sammenhængende om mediet. Det kom så af en eller anden grund til at handle om sex.

3. Hvilke bøger har betydet mest for dig som person og for dit forfatterskab?
John Le Carré er den største inspiration. Når han er god, er han dælme god, selvom han nu også kan forfalde til automatpilot. Især i de senere år. Af mere personlig betydning må jeg nok nævne Graham Greene og Thomas Mann. Måske også Hemmingway. Verden ville i hvert fald være temmelig meget mere fattig uden dem.

4. De steder, du skriver om i dine bøger, er det steder du selv har været eller er det ren fiktion?
Hovedparten af de steder, jeg skriver om, har jeg selv været, men jeg holder mig ikke for fin til også at skrive om steder, hvor jeg aldrig har sat min fod. Indimellem skriver jeg også om personer, jeg aldrig har mødt og retter, jeg aldrig har spist. Sådan er det med fiktion.  

5. Når du starter på en ny bog - hvordan er din skriveproces så? har du en hovedperson - skriver en enkelt sætning, men ellers ikke har noget af handlingen på plads eller har du en ide til en krimi, som du så fylder på? skriver du historien i kronologisk rækkefølge, eller er det lidt spredt fægtning, som du samler til sidst?
Når jeg starter på en ny bog, er det ofte fordi, jeg falder over et eller andet tema, jeg synes er vigtigt. Og så dukker personerne op, nærmest som om de inviterer sig selv. Som helte og skurke og bipersoner, der pludselig løber med hele opmærksomheden. Jeg gør en del ud af at have hele historien på plads, inden jeg begynder at skrive, og jeg skriver fra start til slut, en lille smule hele tiden, og pludselig er jeg i mål.

6. Når du skriver bøger - har du det så nogen gange sådan, som man kan have det, når man læser bøger, at man aldrig håber det slutter?
Jeg synes sagtens jeg kan mærke, når dialoger og scener virkelig svinger. I sådanne tilfælde er jeg helt ked af, at de må afsluttes. Men generelt er jeg nok optaget af at få det til at fungere til helt at forglemme mig i stoffet.