Copyright Foto: Camilla Stephan
I anledning af at Morten Hesseldahl i morgen den 5. september udkommer med thrilleren Ernestos hænder, Forlaget Modtryk, har jeg været så heldig at få dette interview med Morten Hesseldahl.
1.Hvordan har du det i tiden lige op til udgivelsen af én af dine krimier?
Jeg tager det meget afslappet. jeg har efterhånden udgivet så meget, at det ikke er noget, der får mig til at ligge søvnløs. Til gengæld glæder jeg mig altid til at høre reaktioner fra læsere. Jeg holder aldrig op med at tænke på, at det er enormt forpligtende at bede vildt fremmede mennesker om at bruge x-antal timer på at læse noget, jeg har skrevet.
2. Hvornår begyndte du at skrive bøger? og var der en særlig grund til at du kom igang?
Jeg skrev min første bog, da jeg var midt i tyverne. Den handlede om erotiske tegneserier og blev skrevet på en gammel rejseskrivemaskine, hvor slåfejl skulle rettes med små, fnidrede retteark. den gang var jeg kæmpe seriefan, så ved siden af at udfærdige tegneseriemanuskripter, var det en stor fristelse at skrive noget mere sammenhængende om mediet. Det kom så af en eller anden grund til at handle om sex.
3. Hvilke bøger har betydet mest for dig som person og for dit forfatterskab?
John Le Carré er den største inspiration. Når han er god, er han dælme god, selvom han nu også kan forfalde til automatpilot. Især i de senere år. Af mere personlig betydning må jeg nok nævne Graham Greene og Thomas Mann. Måske også Hemmingway. Verden ville i hvert fald være temmelig meget mere fattig uden dem.
4. De steder, du skriver om i dine bøger, er det steder du selv har været eller er det ren fiktion?
Hovedparten af de steder, jeg skriver om, har jeg selv været, men jeg holder mig ikke for fin til også at skrive om steder, hvor jeg aldrig har sat min fod. Indimellem skriver jeg også om personer, jeg aldrig har mødt og retter, jeg aldrig har spist. Sådan er det med fiktion.
5. Når du starter på en ny bog - hvordan er din skriveproces så? har du en hovedperson - skriver en enkelt sætning, men ellers ikke har noget af handlingen på plads eller har du en ide til en krimi, som du så fylder på? skriver du historien i kronologisk rækkefølge, eller er det lidt spredt fægtning, som du samler til sidst?
Når jeg starter på en ny bog, er det ofte fordi, jeg falder over et eller andet tema, jeg synes er vigtigt. Og så dukker personerne op, nærmest som om de inviterer sig selv. Som helte og skurke og bipersoner, der pludselig løber med hele opmærksomheden. Jeg gør en del ud af at have hele historien på plads, inden jeg begynder at skrive, og jeg skriver fra start til slut, en lille smule hele tiden, og pludselig er jeg i mål.
6. Når du skriver bøger - har du det så nogen gange sådan, som man kan have det, når man læser bøger, at man aldrig håber det slutter?
Jeg synes sagtens jeg kan mærke, når dialoger og scener virkelig svinger. I sådanne tilfælde er jeg helt ked af, at de må afsluttes. Men generelt er jeg nok optaget af at få det til at fungere til helt at forglemme mig i stoffet.
John Le Carré er den største inspiration. Når han er god, er han dælme god, selvom han nu også kan forfalde til automatpilot. Især i de senere år. Af mere personlig betydning må jeg nok nævne Graham Greene og Thomas Mann. Måske også Hemmingway. Verden ville i hvert fald være temmelig meget mere fattig uden dem.
4. De steder, du skriver om i dine bøger, er det steder du selv har været eller er det ren fiktion?
Hovedparten af de steder, jeg skriver om, har jeg selv været, men jeg holder mig ikke for fin til også at skrive om steder, hvor jeg aldrig har sat min fod. Indimellem skriver jeg også om personer, jeg aldrig har mødt og retter, jeg aldrig har spist. Sådan er det med fiktion.
5. Når du starter på en ny bog - hvordan er din skriveproces så? har du en hovedperson - skriver en enkelt sætning, men ellers ikke har noget af handlingen på plads eller har du en ide til en krimi, som du så fylder på? skriver du historien i kronologisk rækkefølge, eller er det lidt spredt fægtning, som du samler til sidst?
Når jeg starter på en ny bog, er det ofte fordi, jeg falder over et eller andet tema, jeg synes er vigtigt. Og så dukker personerne op, nærmest som om de inviterer sig selv. Som helte og skurke og bipersoner, der pludselig løber med hele opmærksomheden. Jeg gør en del ud af at have hele historien på plads, inden jeg begynder at skrive, og jeg skriver fra start til slut, en lille smule hele tiden, og pludselig er jeg i mål.
6. Når du skriver bøger - har du det så nogen gange sådan, som man kan have det, når man læser bøger, at man aldrig håber det slutter?
Jeg synes sagtens jeg kan mærke, når dialoger og scener virkelig svinger. I sådanne tilfælde er jeg helt ked af, at de må afsluttes. Men generelt er jeg nok optaget af at få det til at fungere til helt at forglemme mig i stoffet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar