Viser opslag med etiketten forlaget 4. til venstre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forlaget 4. til venstre. Vis alle opslag

torsdag den 6. februar 2025

Kulmørket af Pernille Boelskov

 

Handling

Da en lille pige forsvinder under en udflugt i skoven på Bornholm, opdager efterforsker Lars Bohn Hansen et skelet.

Skelettet ligger begravet i en af skovens gamle minegange. Knoglerne stammer fra en ukendt kvinde, der blev myrdet for årtier siden. Efterforskningen fører Lars dybt ind i de glemte minegange i jagten på den dødes identitet. 

Men snart rykker uhyggen helt tæt på Lars – og efter et nyt drab får han for alvor brug for hjælp fra sin kusine, præsten Agnethe Bohn. Sammen må de endevende familiens hemmeligheder for at opklare sagen.

For hvem dræber i mørket? Og er de klar til at leve med de afsløringer, de graver frem?

Anmeldelse

Kulmørket er 4. selvstændige i krimi med Agnethe Bohn som hovedperson. Der er er ikke mange hovedpersoner i krimier som er præster. Allerede her skiller Pernille Boelskovs krimier sig ud.

Man kan godt læse krimierne hver for sig - men man misser noget af baghistorien ved ikke at læse serien kronologisk.

Kulmørket er en rigtig spændende krimi - hvor der tages hul på en løse ender omkring Agnethe Bohns forhistorie. Der er også rigtig mange psykologiske aspekter. Hvem ville ikke blive ude af selv hvis ens datter var på tur med børnehaven og der så var et barn som sporløst forsvandt.

Dette er den bedste af Pernille Boelskovs krimier. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad Pernille Boelskov finder på i sin næste historie.

Der er rigtig mange flotte miljøbeskrivelser fra Bornholm. Personskildringerne er vedkommende, personerne har kant og naturlige.

Krimien er skrevet i et flydende sprog, som går at flyver igennem den. Den er spændende fra start til slut.

Har du endnu ikke læst noget af Pernille Boelskov kan jeg kan anbefale at du kommer i gang. 

Krimihjerte giver Kulmørket 💗💗💗💗💔 (4,5) ud af 6 mulige krimihjerter

Krimihjerte har modtaget krimien som et anmeldereksemplar fra Forlaget 4. til venstre.

Ud over denne krimiserie også anbefale Lytteposten 1980.

Du kan finde alle bøgerne af Pernille Bielskov på Mofibo.

lørdag den 25. juli 2020

Brudzonen af Pernille Boelskov

Handling
En forårsstorm blæser over Bornholm og ind gennem sprækkerne i efterforsker Lars Bohn Hansens liv. Hans kone er lige død, men alligevel bliver han sat på sagen, da en ung koldkrigsforsker findes død under mistænkelige forhold.

Samtidig forsøger præsten Agnete Bohn at hjælpe en alenefar, der kæmper for at beholde sin datter. Det kræver at han overvinder sit barndomstraume, men det viser sig at være dødsensfarligt - både for ham selv og Agnete.

For sent opdager Lars og Agnete, at de begge jagter hemmeligheder, som en morder vil gøre alt for skjule.

Anmeldelse
Brudzonen er en yderst vellykket krimi. Det er trejde selvstændige krimi i serien om præsten Agnete og hendes fætter efterforskeren Lars.

i Brudzonen kommer du helt tæt ind på både Agnete og Lars, deres familier og ikke mindst deres forhistorie. Jeg kom til at føle mig tæt på dem begge. De er begge personer med med både lyse og mørke sider. Særligt er der måske flere mørke toner hos Lars end vi indtil nu havde forestillet os. Det er med til at gøre ham til en mere interessant personlighed.

Plottet er rigtig flot fundet på, samtidig med at Bornholms historie altid er en del af Pernille Boelskovs krimier - har denne nu noget helt særligt over sig.

Det er en helstøbt krimi, som har alt hvad man kunne ønske sig af tvists, spænding og til tider med kolde gys - hvor nakkehårene rejser sig.

Denne 3. krimi af Pernille Boelskov er hendes bedste. Den er spændende, uhyggelig med en cliffhanger af rang.

Har du endnu ikke læst Brudzonen af Pernille Boelskov? Så skynd dig at få fat i den i din lokale boghandel eller på biblioteket.

Rigtig god læselyst.

Krimihjerte giver Brudzonen af Pernille Boelskov 4 store 💗💗💗💗ud af 6 mulige.

Krimien er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget 4. til venstre.

tirsdag den 28. februar 2017

Bornholmerdybet af Pernille Boelskov

Handling:
Agnethe er finder på en sejltur hjem til Bornholm en kvinde død på trappen til færgens vogndæk. Til at starte med anses det for at være en ulykke, men der er noget som ikke rigtigt stemmer. Den døde kvinde arbejdede som havbiolog på et omstridt tunnelprojekt mellem Bornholm og Sverige. Det varer ikke længe inden Agnethe og hendes fætter politimanden Lars opdager, at kvinden har fundet ud af noget som ingen skulle kende noget til. Noget som nogen vil gøre alt for skjule.

Anmeldelse:
Bornholmerdybet er en selvstændig fortsættelse af Pernille Boelskovs debutkrimi Granitgraven. Den kan godt læses uden at man har læst den første, men der er en del referencer til handlingen i Granitgraven - det er derfor en fordel hvis du har læst denne inden du giver dig i kast med Bornholmerdybet.

Pernille Boelskovs debutkrimi Granitgraven var rigtig god, men Bornholmerdybet er endnu bedre.

Det er en ganske spændende krimi, hvor plottet er skruet flot sammen. Der er en del sidehistorier - som bare er med til at gøre historien mere spændende. Pernille Boelskov inddrager religion, gasledning fra Rusland til de baltiske lande og påvirkninger på miljøet i havet. Ud over disse emner kommer vi også til at kende Agnethe og Lars meget bedre, og mange særlige forhold omkring det at være bornholmer.

Plottet i sig selv er ganske spændende, og fremstår meget realistisk. Det er langt fra så ligetil som det i starten lader til. Du bliver som læser virkelig taget med på en rejse.

Krimien er skrevet i et let og flydende sprog, så siderne nærmest vender sig selv. Det er en meget spændende historie.

Dette er virkelig en ny spændende dansk krimiforfatter, som jeg allerede glæder mig til at høre mere fra.

Så rigtig god fornøjelse med Bornholmerdybet.

Krimihjerte sender 4 store krimihjerter til Bornholmerdybet.

onsdag den 22. april 2015

Anmeldelse af Granitgraven af Pernille Boelskov

Forlagets beskrivelse:
En ung mand findes myrdet i et nedlagt granitbrud på Bornholm, men ingen kender ham. Undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer ham som russeren Daniil Khristov.

Agnethe har svært ved at falde til som præst i Rønne, og det bliver ikke lettere, da hun blander sig i efterforskningen af mordet på Daniil Khristov. En mordgåde, der trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945.

Samtidig forsøger hun at forholde sig til sin bornholmske fortid og fætteren Lars, som hun ikke har set i mere end 15 år, men som nu er politiets efterforsker på sagen.

Anmeldelse:
Det er ihvertfald ret nyt at lade en præst være hovedperson i en krimi. At denne præst så bevæger sig ud i bedste fald i gråzonerne, for at opklare mordet på russeren, er det sådan helt etisk korrekt? Tja det er ikke anderledes end hvis det havde været enhver anden. Agnethe bevæger langt ud over rammerne for hvor langt man, for langt de fleste, ville gå for at hjælpe et andet menneske. For hvor langt skal man gå for at hjælpe et menneske, når dette menneske nu er død? Skal man lade politiet opklare forbrydelsen? eller skal man lave sin helt egen efterforskning?

Pernille Boelskov har skrevet en spændende debutkrimi. Selv om jeg på et tidspunkt synes at nu havde jeg hørt nok om præsternes indbyrdes konflikter, fremstod de rimelig realistiske og de var heller ikke uvæsentlig for handlingen. For mig, ville krimien have virket meget mere realistisk, hvis Agnethe havde arbejdet sammen med Lars i opklaringen. Men sådan er handlingen ikke i denne krimi, politiet bliver ret hurtigt en biting i opklaringen af hvem der har dræbt russeren.

Agnethe var en smule grænseoverskridende for mig, jeg havde i mange tilfælde lyst til at ruske i hende - og sige så tag dig dog sammen, eller hvor er du naiv.

Plottet er spændende, og over et tema som der ikke er skrevet en masse krimier om i forvejen. Den russiske besættelses af Bornholm efter at resten af Danmark var befriet. Det kan jeg ihvertfald godt forestille mig, har sat sig sine spor på Bornholm. Faktisk er hele krimiens handlingsforløb, opbygning, hovedpersoner noget helt for sig selv. Og det er faktisk ganske befriende. Det er også helt tydeligt at forfatteren har lavet et stort research-arbejde.

En ganske udmærket krimi debut fra Pernille Boelskov's hånd. Jeg er spændt på om Agnethe ændrer sig en smule i den næste bog.

Rigtig god fornøjelse.