videnskabskrimier

Faktisk synes jeg det er meget forfriskende at læse gode videnskabskrimier. Jeg har læst et par ud over dem som jeg omtaler herunder, men jeg synes bare ikke de helt holder hele vejen. Det er lidt lige som om de går død lige inden afslutningen. For mig er det et tydeligt tegn på manglende kvalitet. Jeg vil derfor nøjes med at omtale 4 forfattere - hvoraf det ene er et forfatterpar, som skriver krimier som jeg gerne varmt anbefaler.

Michael Lycke har skrevet krimien Metusalemgenet. Det er en rigtig god videnskabskrimi som holder niveauet hele vejen igennem. Den handler i al sin enkelhed om hvor langt man vil gå for at finde det der gen som kan give evigt liv. I "Metusalemgenet" - ja der er der ingen tvivl om at de vil gå rigtig langt. Hovedpersonen Noah der er videnskabsjournalist er en meget farverig person. Michael Lycke er som en god forfatter til en videnskabkrimi skal være, god til at formidle de tekniske detaljer men samtidig på en måde så man ikke drukner i forskningstermer. Michael Lycke har sin helt egen dejlige måde skrive på. Så man er godt underholdt igennem hele krimien og samtidig bliver man fodret med ting man lige skal tænke videre over. Michael Lycke er ved at skrive opfølgeren til Metusalemgenet - som efter sigende skulle udkomme til februar. Den glæder jeg mig ihvertfald til.

Forfatterparret Sten og Lisbeth Bille har indtil videre beriget os med 2 videnskabskrimier, men de luftede på krimimessen under et interview på Krimifans stand at de havde planer om at skrive ihvertfald 2 yderligere. De har senest skrevet Nattens gerning og deres debut på krimihimlen var Gudindens sidste offer. Jeg må med skam indrømme at jeg endnu ikke har fået læst Nattens gerning, selv om den står klar. Men Gudindens sidste offer, synes jeg var rigtig spændende. Det med at gå tilbage i oldtiden er Bille&Bille jo ikke de eneste som har gjort. Den franske arkæolog Christian Jacq har jo efterhånden skrevet nogle krimiserien om det gamle Egypten. Dem har jeg altid været ret vilde med. Men tilbage til Bille&Bille de skriver flydende og man sluger bare historien. Deres hovedperson Thea er en meget speciel personlighed fordi at hun er helt sin egen. Der er spænding fra start til slut, og det kan alle krimilæsere jo godt lidt. Jeg var ihvertfald glimrende underholdt.

Sissel-Jo Gazan er lige nu højaktuel med efterfølgeren til Dinosaurens fjer, Svalens graf - du kan læse min anmeldelse her. Sissel-Jo har en meget flydende skrivestil. Det er ikke en decideret pageturner, da der er mange ting at forholde sig til - som man tænker meget over mens man læser, men også bagefter. Sissel-Jo var i Dinosaurens fjer ret teknisk, i Svalens graf er der ikke den samme tekniske detaljeringsgrad, men der er ikke på noget tidspunkt hvor man ikke bare har lyst til at vide mere. Sissel-Jo kan noget helt særligt, man glemmer ikke sådan lige med det samme hvad det er man har læst. Sissel-Jo skriver fantastisk, hendes krimier er meget gennemarbejdede og den slags tager jo tid, så det er derfor heller ikke hvert eller hvert andet år der kommer en ny krimi fra hendes hånd. I Svalens graf er omdrejningspunktet familiehemmeligheder og hvad det gør ved familier samt forskning ud fra medicinalindustriens interesse eller forskernes egne interesser.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med nogen af forfattere - ja så kan jeg bare sige at du har en masse godt i vente.