tirsdag den 10. september 2013

Bag om Krimihjerte

Jeg har lige fra jeg gik i skole været glad for krimier -  mit krimiunivers begyndte med at jeg kom i gang med at læse om krimipigen Nancy Keegan. Efter at have læst samtlige bøger i serier, kom jeg senere i kontakt med Agatha Christies krimier. Dem har jeg altid elsket.For mig vil Agatha Christies krimier altid stå som noget særligt. Tror at jeg stort set har læst læst alle hendes udgivelser på dansk.

På et tidspunkt begyndte jeg at samle på alle Agatha Christie's danske udgivelser - tror jeg kom op på 72 titler. Nu står de står i en flyttekasse, hvor de har stået de sidste 10 år. Men fra tid til anden har jeg været i flyttekassen for lige at genlæse en af bøgerne.

Senere har jeg fået mange andre ynglingsforfattere, og der findes jo masser af gode krimiforfattere som jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med. Jeg synes det er rigtig sjovt at læse krimier af nye forfattere, men der er også bøger jeg har læst som ikke burde være udgivet i den form de var.

Jeg læser også mange andre bøger, men krimierne er nu mine favoritter og derfor skal bloggen selvfølgelig hedde Krimihjerte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar