Til højre ser du en glad, engageret og helt nede på jorden forfatter - det kan en berømt forfatter også være. Vi var 9 bogbloggere som var inviteret til Komtesseriet i Allerød. Der blev budt på en god snak om Afdeling Q, men også lidt til ganen. Jussi Adler-Olsen var meget glad for at "os fra Jylland" ville tage så langt bare for at møde ham. For mit eget vedkommende kan jeg sige at jeg gør det gerne igen en anden gang. Det var en fantastisk oplevelse.
Rummet indeholder også et konferencebord - hvor der også er god plads til signering af bøger.
På billedet er Jussi Adler-Olsen ved at vise et af de asiatiske omslag som han synes var meget sjove. Der var rigtig mange fine omslag imellem.
Billedet er ikke det bedste - men det er nogen af de priser som Jussi Adler-Olsen har modtaget for hans forfatterskab.
Jussi Adler-Olsen er en travl mand særligt lige nu, hvor hans bog Den grænseløse netop er udkommet. I løbet af 12 dage skal han lave over 40 interviews, så der var også rift om han da vi var på besøg i Komtesseriet den 23. oktober. Da vi ankom var han i gang med et telefoninterview. Han havde afsat 2 timer til os bogbloggere, men det efterfølgende interview som der var afsat 90 minutter til - måtte kortes lidt ned da vi overskred tiden lidt.
Når Jussi Adler-Olsen tager ud og besøger de udenlandske forlag, giver han sig også tid til at snakke med bogbloggerne fra de lande. De er vigtige fordi de siger, hvad de mener om de bøger de læser. I Tyskland og USA var bogbloggerne meget magtfulde, mens de i Frankrig var ikke-eksisterende. Jussi Adler-Olsen viste også en oprigtig interesse i hvad vi syntes om Den grænseløse.
I reolen her kan man blandt andet finde de mapper med forskellige faktiske oplysninger om personerne i Afdeling Q.
Der står for eksempel deres fødselsdage - Jussi Adler-Olsen fortalte at Carl Mørck er født den 8. juli 1965. Så næste år kan det jo være at der skal holdes en stor 50 års fødselsdagsfest for Carl Mørck - om ikke andet så i hans næste bog om Afdeling Q.
Jussi Adler-Olsens plan er at skrive 10 bøger ialt om Afdeling Q, herefter vil han skrive selvstændige krimi/thriller.
Her til højre ser du årsagen til at konturhuset hedder Komtesseriet. Det er naturligvis fordi Jussi Adler-Olsens personlige assistent, som blandt andet står for hans kalender, er komtesse. Navnet er Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig.
Det var Elisabeth som tog i mod os, da vi ankom til kontorhuset. Elisabeth bød os velkommen og fik os til at føle os yderst velkomne. Hun havde arrangeret en rigtig fin formiddagsbuffet til os - med en dejlig kaffe til.
Hun er en rigtig dejlig dame - men det vidste jeg jo allerede godt. For jeg havde jo allerede mødt hende til årets krimimesse.
Mange tak til Elisabeth, Helle (fra Politikens forlag) og Jussi for en fantastisk oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar