tirsdag den 7. juli 2015

Anmeldelse af Stefan Ahnhems Den niende grav

Handlingen:
Da den svenske justitsminister forsvinder ud i den blå luft efter en hård debat i rigsdagen, bliver Fabian Risk kaldt ind i al hemmelighed for at opklare hans forsvinden. Både den svenske efterretningstjeneste, Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg er på bar bund i sagen, men snart viser det sig at stærke interesser arbejder imod at få sandheden frem.

Samtidig bliver en dansk tv-journalists hustru myrdet i sit hjem og efterforskningslederen Dunja Hougaard fra Københavns Politis Drabsafdeling følger sporene, der leder hende til Sverige. Fabian og Dunjas efterforskninger krydser hinanden i et vinterkoldt Skandinavien og leder begge helt ind på livet af en konspiration af kæmpe proportioner.

Anmeldelse:
Tidsmæssigt er Den niende grav placeret inden Offer uden ansigt. Som udgangspunkt synes jeg, det er bedst at læse bøgerne i det rette tidsmæssige perspektiv, men når nu forfatteren har valgt at skrive dem i en anden rækkefølge, så er det jo rækkefølge man læser dem i.  Til gengæld synes jeg det kræver lidt ekstra opmærksomhed fra forfatterens side, sådan at man faktisk ikke kommer til at afsløre for meget når man trækker tråde tilbage til den forrige krimi. Det er der slet slet ikke nogen problemer med her.

Var du vild med Offer uden ansigt, så vil Den niende grav slå benene væk under dig. Den er intet mindre end fantastisk, absolut én af de bedste krimier jeg har læst i år.

Scenerne i bogen er beskrevet så man føler sig som en del af historien, den er levende, spændende og samtidig hårrejsende fortalt. Det er noget som Stefan Ahnhem kan helt ud til fingerspidserne. Temaet som plottet bygger på, vil jeg ikke komme nærmere ind på da det vil afsløre for meget af plottet. Men det er hårrejsende, aktuelt for jeg er da ikke i tvivl om sådan noget sagtens kunne foregå i virkeligheden.

Jeg synes rigtig godt om Offer uden ansigt, men Stefan Ahnhem er blevet endnu bedre med sin anden krimi. Den er ikke til at slippe. Det er en lang krimi på næsten 500 sider, men jeg sad og greb mig selv i at tænke at jeg slet ikke havde lyst til at den skulle slutte. Den niende grav er en krimi på et rigtig højt niveau, som er holdt helt fra start til slut. Her er der ikke gået på kompromis med kvaliteten. Alt bliver bundet fint sammen til sidst, og der er ingen løse ender som ender med at blafre i vinden.

Det her er én af de bøger som du absolut ikke skal snyde dig selv for.

Så er du på jagt efter en super læseoplevelse, så skulle tage at kaste dig over Den niende grav af Stefan Ahnhem.

Rigtig god fornøjelse.




1 kommentar:

  1. Bogen som ingen ende vil tage. Bliver hele tiden ved at tage nye drejninger imens at vold og blod vælter ud af forællingen. Specielt den sidste 1/4 af bogen er det somom at man læser en bog skrevet af en ADHD plaget manisk skrivende teenager med fetish for og blod, smerte og vold

    SvarSlet