Interview med Kim Juul

Jeg har lavet dette interview med Kim Juul. Efter Krimimessen 2015.

Hvorfor er du vild med krimi-genren?

Jeg synes krimigenren kan det, al anden god litteratur også kan - og lidt til.  Krimigenren rummer som regel en god motor, altså en forbrydelse der skal opklares, samtidig kan den gode krimi rumme karakterer man interesserer sig for, altså karakterer der virker ægte og relevante, og den gode krimi skildrer ofte relationer mellem mennesker på en rigtigt fin måde. Samtidig kan krimien bruges til at sige noget om det miljø, den foregår i, og det samfund forbrydelsen opklares i. Den gode krimi er ofte samfundskritisk og tankevækkende.

Hvad får du ud af at deltage i krimimessen?

På krimimessen får jeg lejlighed til at møde både krimikolleger, bloggere og ikke mindst læsere. Jeg har ikke et stort forlag bag mig, men jeg har alligevel fået en ganske dedikeret læserskare, og det er fantastisk at opleve. Og det gør jeg især på krimimessen, hvor jeg får talt med mange. Det er også med til at gøre mig skarpere på, hvad der virker og ikke virker. Og det handler ikke så meget om hvad folk siger, men mere om hvad jeg selv siger til dem jeg taler med. Når man taler meget om en bestemt ting, som f.eks. sine bøger, står det væsentlige frem.

Hvordan er din skriveproces?

Den har ændret sig lidt med tiden. Den første bog startede jeg bare på. I et vægtløst sekund tog så også 10 år at få styr på. Nu starter jeg med at tage et emne, jeg gerne vil behandle... Da jeg skrev I et fravær af nærvær, var det udvikling og brug af droner i krig, men det bagved liggende emne i begge de første bøger er faktisk tilgivelse. I min kommende bog Stilstand i fuld fart handler det om informations- og ytringsfrihed men også om de valg vi tager i jagten på det gode liv. Det lyder som store emner, men jeg vil gerne trække dem ned, så de opleves af mennesker som dig og mig - for kun på den måde får de relevans. Når emnet er valgt, laver jeg en tidslinje og skaber en grundhistorie. Og så begynder jeg ellers at skrive ud fra den. Historien skal kunne udvikle sig undervejs. Mit manus består altid af en række enkeltsituationer i en logisk rækkefølge og fungerer som et univers jeg kan gå ind i, ligesom når jeg læser - og det skal være et univers jeg har lyst til at være i, ellers er der noget galt, og så må jeg gentænke. Det fantastiske ved at skrive er jo, at jeg selv bestemmer.

Jeg kan skrive næsten alle steder, og der er ikke nogle ritualer. Det har nok noget at gøre med at jeg er tekstforfatter på et reklamebureau, og er vant til at arbejde både under tids- og kundepres - det handler ganske enkelt om at fordybe sig. Hvis der er andre mennesker i nærheden, tager jeg hovedtelefoner på og hører musik.

Tit hører jeg nogle af de demoindspilninger jeg har med de sange min hovedperson Lars Norholm har skrevet, som jeg og mit band også optræder med rundt omkring. De kan være gode til at bringe mig helt ind i universet. Så det er måske et lille ritual.

Læser du selv krimier?

Ja, for pokker. Jeg læser krimier, mest danske og nordiske. Vi har mange dygtige forfattere, og jeg synes jo vi har en enorm mangfoldighed i betragtning af hvor lille et sprog vi er - det er fantastisk. Jeg må indrømme, at det aldrig eller meget, meget sjældent er plottet i en krimi, jeg husker. Jeg husker sprog, stemning og karakterer. Kan forfatteren skabe nogle karakterer, jeg har lyst til at være sammen med, så er jeg på. Det er det, der driver mig ind i serier. Og det er ikke bestemte karakter-typer jeg holder af. Der er de ensomme ulve, Dan Turélls - Journalist, Jesper Steins, Axel Steen, Jakob Melanders, Lars Winkler, Jens Henrik Jensens, Niels Oxen. Jo Nesbøs - Harry Hole. Jussi Adlers - Karl Mørck er alle mænd jeg holder af af forskellige grunde.

I den anden ende er der de mere kvindelige karakterer, hvor jeg har holder rigtig meget af Karin Sommer, som Grete Lise Holm skrev en serie med. Hendes menneskelighed var jeg vild med. Eva Maria Fredensborg kan det samme med sine karakterer - især i hendes to sidste bøger: Mind Mund er lukket og I Blinde  står hovedpersonerne stærkt og fint tegnede. Det specielle ved dem er jo, at det er forskellige hovedpersoner - at hendes karakterer skifter mellem at være bipersoner og hovedpersoner. Anita Lillevang har også en fin karakter i Carla, som er gode gedigne udkantskrimier. Jeg læser også de to store danske krimidronninger med fornøjelse. Elsebeth Egholm synes jeg skrev et par mesterværker, da hun lavede overgangen fra Dicte til sønnen Peter Boutrup. Måden den er fortalt på er fantastisk. Louise Rick og Sara Blædel snupper jeg også gerne. Sara Blædel har jo en energi, som jeg synes er enormt sympatisk, så man kan ikke andet end at holde af hendes hovedperson. Så jo, jeg læser masser af krimier... og inspireres til at gøre tingene på min måde. 

Kunne du tænke dig at møde din person - in real life?

Ja da. Lars Norholm er et ordentligt menneske, der gør det så godt, han kan. Jeg kan godt lide hans optimisme og hans humor, men også hans tvivl og overvejelser. Så han ville være hyggelig at lave en middag med, drikke et par bajere med, og måske kunne vi klimpre lidt guitar. Og han findes nærmest i virkeligheden, han er en fin kombination af de tre gode mænd, jeg spiller i band med.

Hvilken betydning mener du at bogbloggere har nu og i fremtiden?

Bogbloggere og mangfoldighed hænger uløseligt sammen, og bogbloggere er Guds gave til en lang række genrer, som har haft lidt svært ved at blive accepterede af kultureliten. Her tænker jeg bl.a. på genrer som Fantasy, erotik og Horror. Hvis man ville have inspiration i disse genrer, måtte man tidligere ty til gode venner eller til en specialboghandel. Nu kan man gå på nettet og få inspiration og indtryk af hvad man vil bruge tid på. Krimigenren har altid været bredere, men for krimigenren er bogbloggerne en garanti for mangfoldighed. 

Bogbloggerne læser en masse ud over det, der kommer fra de etablerede forlag, og det er jo en stor glæde for sådan en som mig. Hen ad vejen vil de forskellige bogblogs blive mere eller mindre etablerede - og jeg forudser, at de mest velskrevne med tiden vil få lige så stor betydning som dagbladene. Også fordi det er begrænset, hvad dagbladene faktisk når at anmelde. Så også i krimigenren er de forskellige bogblogs efterhånden den vigtigste inspirationskilde, ikke mindst når man vil i gang med nye forfattere. Det har jeg nydt virkelig godt af. Både som forfatter, men også som læser.

Hvis du skulle anbefale en krimi, som ikke er på bestsellerlisten, hvilken skulle det så være? Og hvorfor?

I Blinde af Eva Maria Fredensborg - Fordi det er en helt klassisk stramt skåret krimi, med karakterer, der har en psykologisk dybde og troværdighed. Jeg kan godt lide hendes hovedperson Carl og bipersonen Asta, der var hovedpersonen i den forrige bog min mund er lukket.  

Hvilke(n) bøger/bog har betydet mest for dit forfatterskab? Og hvorfor? 

Dan Turéll gav mig en helt sindssyg lyst til at skrive, så han betyder en del. Henning Mankell og hans Wallander-serie har også været en stor inspiration. Wallander er meget menneskelig og meget svensk... Det gav mig lyst til at skrive om en menneskelig og genkendelig dansk mand, og helst en, der ikke var alt for alene og alt for deprimeret.  

En af de bedste bøger jeg har læst er nok Peter Høegs - Forestillingen om det 20. århundrede. 

Hvad har du liggende af bøger på dit natbord lige nu?

Alt det lys vi ikke ser - Anthony Doer

Roman med udgangspunkt i 2. verdenskrig.  

Har hørt den skulle være utroligt velskrevet, og det er den også så langt.

Hvor får du din inspiration fra? 
Fra nyheder, tror jeg. Og fra mennesker omkring mig. Mine bøger må gerne handle om noget ... og gerne om noget samfundsrelevant, der optager os, eller som er svært at gennemskue betydningen af. Når jeg ser på de bøger, jeg har skrevet, handler de om noget, der er startet i nyhederne, noget konkret, men der er også en menneskelig værdi nede under .. som sagt er det tilgivelse i de to første. det nære menneskelige lag er mere noget, jeg henter fra mine omgivelser, og så er det også noget mine personer udvikler, mens jeg skriver. Så jeg synes faktisk også, at skriveprocessen er inspirerende.