lørdag den 2. januar 2016

Anmeldelse af Erik Frandsens Dødens motiv

Forlagets beskrivelse:
Kriminalkommissær Jakob Bojsen har fået en ny kvindelig makker, kriminalassistent Aygül Celic, der er født i Danmark af tyrkiske forældre. Sammen med resten af kriminalteamet bliver de kastet ud i flere sideløbende kriminalsager.

Vi møder Daniel på 16 år, som har skæret halsen over på sin indremissionske far. Hans far brød sig ikke om hans interesse for at fotografere. Daniel kommer på instistutionen Egholm, hvor der foregår fordækte ting. omkring samme tid begåes en særdeles brutal voldtægt i Botaniske have.

Jakob og Aygül arbejder tæt sammen omkring de mange sager, og forholdet udvikler sig også på den private front. Forstander Kaj Vemmelund har nok at gøre med at holde styr på institutionen Egholm, men kan han blive ved?

Anmeldelse:
Dette er en kort krimi på 194 sider. Det er forfatterens 3. bog - alle er udgivet på forlaget Mellemgaard.

Selve plottet er ok, men man kan godt gætte hvem morderen er - ihvertfald inden den bliver afsløret i krimien. Krimien fremstår alligevel som en velfortalt historie - med et flydende sprog. Så inden man får set sig om så er du igennem krimien.

Den hører til i den lette del af genren - egentlig kan man godt kalde den for en hygge-krimi, selv om der i langt det meste af fortællingen ikke er noget hyggeligt over krimien.

Personligt synes jeg der bliver brugt ALT for meget af krimien til at fortælle om Aygül og Jakobs relation - og udviklingen heraf. Særligt når krimien ikke er længere.

Men alt i alt var det hyggeligt at være i selskab med Daniel, Aygül, Jakob og de andre. Det er en krimi som du flyver igennem, hvor du gerne lige vil læse et kapitel mere - og vupti så er historien slut. Det er ikke en historie som vil blive hos dig længe - men læseværdig er den.

Rigtig god fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar