Endnu en gang bruger Jakob Melander De Radikale Venstre i en krimi, som ikke går stille af sig. Der er 2 historier i krimien - som bindes rigtig flot sammen til slut. Den ene foregår i Grækenland - Athen, hvor Johannes som led i sin uddannelse skal studere arkæologi. Her møder han Elektra og hendes kæreste Yannis. Denne del af historien foregå i efteråret 1973, op til opstanden fra studenterne mod junta-regimet.
Den anden del af historien foregår i Danmark, hvor lederen (Anders) for De Radikale Venstre bliver myrdet i sin forældres hus. Anders' søster Katharina var for 10 år siden kæreste med Andreas Bjørn, som lige har sagt på ved politiet. Andreas' bror Martin blev dræbt som politibetjent for 10 år siden, det er aldrig blevet opklaret hvem der stod bag. Andreas har sine mistanker. Katharina og hendes far Johannes, ansætter Andreas til at hjælpe da broren Thomas bliver anklaget for mordet på sin bror.
Herefter flyver handlingen afsted - og lige pludselig er den slut.
Elektra i den græske mytologi hævner drabet på sin far som moren har begået. Krimien Elektra af Jakob Melander er inspireret af Kain og Abel historien i biblen.
Plottet er virkelig godt skruet sammen, det er en krimi på allerhøjeste niveau. Efter min mening er det Jakob Melanders absolut bedste krimi til dato.
Historien er meget spændende. Familien Barfoed er ikke uden hemmeligheder, og sammen med historien om Andreas Bjørn løfter det krimien til et ekstremt højt niveau. Som sjældent ses i danske krimier.
Elektra er en krimi, som du nødigt ligger fra dig når du først er gået i gang. Og WAUW for en slutning, den er ikke for alt for sarte sjæle.
For mig har været årets krimi-oplevelse.
Den SKAL du simpelthen bare læse, for den har det hele - et fantastisk godt plot, yderst velskrevet og den var en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Hvis du kun øsnker at læse én krimi i år - så skal du vælge denne. Efter min mening er det en af de aller aller bedste krimier som er udkommet på dansk i år.
Rigtig god fornøjelse.
Jeg er faktisk lidt ked af at jeg allerede har læst den.
Lyder spændende Lone, den må læses 😀
SvarSletJa... jeg gav bogen 5 ud af 5 stjerner, og kaldet "Elektra" for årets krimi 2016, inde på Bog og ide, Herlevs Facebook-side.
SvarSletEn fremragende bog, Jakob bliver bedre og bedre.