I denne 7. bog i serien om Afdeling Q, er alle de gammelkendte personer tilbage - Rose, Assad, Gordon og selvfølgelig Carl.
I Selfies kommer man tæt ind på personen Rose - hendes lyse og ikke mindst mørke sider kommer du virkelig tæt på. At hendes far ikke var den rareste mand, er ikke nogen hemmelighed. Men hvordan døde han egentlig? Hvorfor er det så centralt i formningen af Rose's personlighed? Rose har det virkelig skidt i denne bog, kollegerne forsøger at hjælpe efter bedste evne. Men er det nok når de samtidig står overfor en efterforskning som trækker tråde helt op til nutiden.
Du følger sideløbende med Afdeling Q, 3 unge kvinder - som man vel bedst kan betegne som aktivitetsintolerante. De er ikke meget for at lave noget for den kontanthjælp som de modtager. De lever livet farligt, for der er en ikke helt psykisk stabil person som har sat sig for at befri verden for deres eksistens.
Det er en rigtig god og spændende historie.
En historie hvor mange af Rose' mørke sider blotlægges. Som altid er det en meget gennemarbejdet historie, det bærer historien tydeligt præg af. Plottet er godt skruet sammen og man overraskes helt til sidste side.
Det er også en lang historie, men ikke for lang. Der er ihvertfald ikke noget i den som jeg ville have undværet.
Jussi Adler-Olsen skriver godt, flydende og interessant. Da jeg læste på Krimimessens FB-side at pigerne/de unge kvinder var omtalt som aktivitetsintolerante - tænkte jeg ja det er da lige det de er. Der er sikkert sådanne personer på kontanthjælp, men forhåbentlig er det alligevel et fåtal. Men selve problemstillingen med at de altid har fået at vide at de var noget særligt fordi de var så smukke - er da værd at tænke en tanke omkring.
Personerne er rigtig levende fortalt, faktisk så levende at jeg godt kunne forestille mig at møde dem inde i byen.
Jeg synes det er fantastisk når en krimi giver stof til eftertanke samtidig med at jeg er godt underholdt. Så kan jeg ikke forlange mere.
Rigtig god læselyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar